Bekendtgørelse om opkrævning af underholdsbidrag

Bekendtgørelse om opkrævning af underholdsbidrag

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved opkrævning på grundlag af danske afgørelser om bidrag til børns forsørgelse m.v. efter lov om børns forsørgelse (børnebidrag) og om bidrag til forsørgelse af nuværende eller tidligere ægtefælle, herunder registreret partner, efter lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om indgåelse og opløsning af ægteskab (ægtefællebidrag).

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på opkrævning på grundlag af afgørelser om underholdspligt, der er omfattet af

1)

Konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag (den nordiske inddrivelseskonvention)

1)

Bekendtgørelse nr. 21 af 29. juli 1963, Lovtidende C.

.

2)

Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt (Haagerkonventionen af 1973)

2)

B ekendtgørelse nr. 15 af 22. februar 1988, Lovtidende C .

.

3)

Haagerkonventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn (Haagerkonventionen af 1958)

3)

Bekendtgørelse nr. 26 af 1. april 1966, Lovtidende C .

.

4)

Den af De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdspligt i udlandet (FN-konventionen)

4)

Bekendtgørelse nr. 49 af 24. august 1962, Lovtidende C .

.

Stk. 3.

Ved afgørelser i denne bekendtgørelse forstås også aftaler, der er omfattet af de i stk. 1-2 nævnte love og konventioner.

§ 2.

Bekendtgørelsen finder anvendelse, hvis

1)

bidragsmodtageren bor eller opholder sig i Danmark,

2)

bidragsbetaleren bor eller opholder sig i Danmark,

3)

bidragsbetaleren har aktiver i Danmark, som vil kunne være genstand for udpantning efter § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, eller

4)

bidragsbetaleren fra en arbejdsgiver m.v. i Danmark modtager løn m.v., som vil kunne være genstand for indeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

I medfør af § 1, stk. 2, og § 23 b, 1. og 2. pkt., i lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 10. oktober 2005, som ændret ved § 13 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, fastsættes i samråd med skatteministeren

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Kapitel 2

Centralmyndigheden

Kapitel 3

Opkrævning på grundlag af danske afgørelser om børnebidrag og ægtefællebidrag

Kapitel 4

Opkrævning på grundlag af afgørelser om underholdsbidrag omfattet af den nordiske inddrivelseskonvention

Kapitel 5

Opkrævning på grundlag af afgørelser om underholdspligt omfattet af Haagerkonventionerne

Kapitel 6

Opkrævning af underholdsbidrag efter FN-konventionen

Kapitel 7

Klage m.v.

Kapitel 8

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 3.

Familiestyrelsen er centralmyndighed i relation til de konventioner, der er omfattet af § 1, stk. 2.

§ 4.

Anmodning om opkrævning på grundlag af en dansk afgørelse om børnebidrag eller ægtefællebidrag indgives til den kommune, hvor bidragsmodtageren bor eller opholder sig.

Stk. 2.

Bor eller opholder bidragsmodtageren sig ikke her i landet, indgives anmodningen til den kommune, hvor bidragsbetaleren bor eller opholder sig.

Stk. 3.

Har hverken bidragsmodtageren eller bidragsbetaleren bopæl eller ophold her i landet, indgives anmodningen til den kommune, hvor bidragsbetaleren har aktiver, jf. § 2, nr. 3, eller hvor bidragsbetalerens arbejdsgiver m.v. har sit hovedkontor, jf. § 2, nr. 4.

§ 5.

Den kommune, hvor bidragsbetaleren bor eller opholder sig, opkræver fordringen og tager stilling til indsigelser om fordringen og til overdragelse af den til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Stk. 2.

Har bidragsbetaleren hverken bopæl eller ophold her i landet, foretages opkrævning m.v., jf. stk. 1, af den kommune, hvor bidragsmodtageren bor eller opholder sig.

Stk. 3.

Har hverken bidragsmodtageren eller bidragsbetaleren bopæl eller ophold her i landet, foretages opkrævning m.v., jf. stk. 1, af den kommune, der modtager anmodning efter § 4, stk. 3.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 er ikke til hinder for, at opkrævning m.v., jf. stk. 1, foretages af en anden kommune.

§ 6.

Den nordiske inddrivelseskonvention gælder her i landet.

§ 7.

Anmodning om opkrævning på grundlag af en afgørelse om underholdsbidrag omfattet af den nordiske inddrivelseskonvention indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden, der opkræver og inddriver fordringen, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Dette gælder dog ikke en afgørelse, der er omfattet af kapitel 3.

§ 8.

Indsigelser om fordringen behandles af Statsforvaltningen Syddanmark.

§ 9.

Haagerkonventionen af 1973 og Haagerkonventionen af 1958 gælder her i landet.

§ 10.

Anmodning om opkrævning på grundlag af en afgørelse om underholdspligt omfattet af Haagerkonventionen af 1973 eller Haagerkonventionen af 1958 indgives til Statsforvaltningen Syddanmark.

Dette gælder dog ikke en afgørelse, der er omfattet af kapitel 3-4.

Stk. 2.

Skal en eventuel inddrivelse ikke foretages i Danmark, indgives anmodningen om opkrævning til restanceinddrivelsesmyndigheden.

§ 11.

Statsforvaltningen tager stilling til, om en afgørelse omfattet af § 10, stk. 1, opfylder konventionens betingelser for anerkendelse og fuldbyrdelse i Danmark.

Statsforvaltningen tager endvidere stilling til indsigelser om fordringen.

Stk. 2.

Er de i stk. 1 nævnte betingelser opfyldt, overdrages fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden, der opkræver og inddriver den, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

§ 12.

FN-konventionen gælder her i landet.

§ 13.

Anmodning om opkrævning af underholdsbidrag efter FN-konventionen indgives til den statsforvaltning, der efter bekendtgørelse om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag (bidragsbekendtgørelsen) skal behandle en eventuel sag om fastsættelse af bidrag.

Dette gælder dog ikke en afgørelse, der er omfattet af kapitel 3-5.

§ 14.

Statsforvaltningen opkræver fordringen hos bidragsbetaleren.

Stk. 2.

Hvis bidragsbetaleren ikke betaler fordringen, betragtes anmodningen om opkrævning af fordringen som en anmodning om fastsættelse af bidrag efter dansk ret.

Denne anmodning behandles af den statsforvaltning, der opkrævede fordringen, jf. stk. 1.

Statsforvaltningen kan dog bestemme, at den skal behandles af en anden statsforvaltning, hvis dette er mest hensigtsmæssigt.

§ 15.

Fastsætter statsforvaltningen bidrag efter § 14, stk. 2, overdrager statsforvaltningen sagen til kommunen som en anmodning om opkrævning på grundlag af denne afgørelse, jf. § 4.

§ 16.

Klage over kommunens afgørelser efter § 5 behandles af det sociale nævn, jf. lovens § 23 a, stk. 1.

§ 17.

Klage over statsforvaltningens afgørelser efter §§ 8, 11 og 14 behandles af Familiestyrelsen.

Klagen indgives til den statsforvaltning, der har truffet afgørelsen.

Statsforvaltningen videresender klagen og sagens akter til Familiestyrelsen.

§ 18.

Statsforvaltningen kan genoptage behandlingen af en påklaget afgørelse, hvis

1)

klagen indeholder en ansøgning, som statsforvaltningen ikke har taget stilling til,

2)

klagen indeholder væsentlige nye oplysninger,

3)

der foreligger væsentlige oplysninger, som statsforvaltningen ikke har taget stilling til, eller

4)

der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen.

Stk. 2.

Klageren kan påklage statsforvaltningens beslutning om at genoptage sagen til Familiestyrelsen.

§ 19.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1286 af 8. december 2006 om opkrævning og inddrivelse af børnebidrag og ægtefællebidrag i Danmark ophæves.

§ 20.

Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.