Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overførsel af affald\n(Regulering af gebyrsatser)
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overførsel af affald
(Regulering af gebyrsatser)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 799 af 28. juni 2007 om overførsel af affald, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1221 af 27. november 2008, foretages følgende ændringer
1.
§ 5, stk. 1, affattes således
Anmelder skal betale et gebyr til dækning af alle omkostninger ved behandling af anmeldelse om overførsel af affald, uanset om Danmark er afsendelsesland eller bestemmelsesland.
For anmeldelser modtaget i 2008 udgør gebyret 8.150 kr. pr. anmeldelse.
Gebyret reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.
Den aktuelle gebyrsats offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.
2.
I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
Stk. 2.
Gebyret opkræves af Miljøstyrelsen, når Miljøstyrelsen iværksætter behandlingen af anmeldelsen, og betales efter de anvisninger, der fremgår af opkrævningen.
Der betales ikke gebyr, hvis anmelderen annullerer anmeldelsen, inden gebyropkrævningen er afsendt.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3.
I § 5, stk. 2, der bliver stk. 3, udgår », jf. stk. 1,«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. december 2008 og finder anvendelse på anmeldelser modtaget efter ikrafttrædelsen.