Bekendtgørelse om takster for egenbetaling og om mellemkommunal refusion for tilsyn med service i friplejeboliger

Bekendtgørelse om takster for egenbetaling og om mellemkommunal refusion for tilsyn med service i friplejeboliger

§ 1.

Bekendtgørelsen gælder beboere i friplejeboligbebyggelser, som af en kommune er visiteret til en plejebolig, og som har indgået aftale om leje af en friplejebolig, herefter benævnt lejere.

Stk. 2.

Ved beliggenhedskommunen forstås den kommune, hvor friplejeboligbebyggelsen er beliggende.

§ 2.

Friplejeboligleverandøren fastsætter takster for ydelser efter lov om social service § 83, herunder mad, vask og linned, som lejere i friplejeboliger kan pålægges egenbetaling for af kommunen i henhold til § 161 i lov om social service og reglerne i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.

Stk. 2.

Friplejeboligleverandørens takster efter stk. 1 må ikke overstige beliggenhedskommunens samlede udgifter, der er forbundet med levering af tilsvarende ydelser i tilsvarende typer af botilbud, jf. reglerne i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.

Stk. 3.

Friplejeboligleverandøren skal som minimum levere ydelser omfattet af stk. 1 i overensstemmelse med de kvalitetsstandarder, som beliggenhedskommunen har fastsat efter § 1, stk. 1-3, i bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v.

Stk. 4.

Friplejeboligleverandøren må ikke fastsætte forskellige takster for ens ydelser efter stk. 1 inden for den samme friplejeboligbebyggelse.

I medfør af § 32, stk. 3, og § 33 i lov nr. 90 af 31. januar 2007 om friplejeboliger fastsættes

Anvendelsesområde m.v.

Fastsættelse af takster for ydelser efter lov om social service kapitel 16

Beliggenhedskommunens oplysningspligt

Betaling

Tilskud til mad

Udgifter til gennemførelse af tilsyn efter lov om social service

Ikrafttrædelse

§ 3.

Beliggenhedskommunen skal oplyse friplejeboligleverandøren om kommunens samlede udgifter og kvalitetsstandarder for ydelser efter § 2.

Stk. 2.

Beliggenhedskommunen skal oplyse friplejeboligleverandøren om enhver ændring i kommunens samlede udgifter og kvalitetsstandarder umiddelbart efter, at ændringerne har fundet sted.

Stk. 3.

Hvis der forekommer ændringer i beliggenhedskommunens samlede udgifter eller kommunens kvalitetsstandarder, og dette medfører, at friplejeboligleverandøren må ændre sine takster eller kvalitetsstandarder for at leve op til kravene i § 2, stk. 2 og 3, skal friplejeboligleverandøren have foretaget ændringen senest ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter det tidspunkt, hvor kommunen har orienteret friplejeboligleverandøren herom i henhold til stk. 2.

§ 4.

Friplejeboligleverandørens krav om betaling opgøres i henhold til de i § 2 fastsatte takster.

Stk. 2.

Kravet opgøres fra det tidspunkt, hvor lejeren første gang modtager ydelserne, og så længe ydelserne leveres.

§ 5.

Hvis beliggenhedskommunen yder et tilskud til mad efter reglerne i bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. til kommunens borgere, skal kommunen yde samme tilskud til lejere i friplejeboliger beliggende i kommunen.

§ 6.

Beliggenhedskommunen har ret til refusion fra den tidligere opholdskommune for udgifter til tilsyn, som beliggenhedskommunen fører efter §§ 151 a og 151 b i lov om social service, med de ydelser, som friplejeboligleverandøren leverer efter lov om friplejeboliger.

Stk. 2.

Retten til refusion efter stk. 1 gælder i de tilfælde, hvor beliggenhedskommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter § 9 c, stk. 4, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 3.

Til brug for krav om refusion efter stk. 1 opgør beliggenhedskommunen årligt pr. lejer kommunens faktiske udgifter til gennemførelse af tilsyn med den service, som friplejeboligleverandøren yder i beliggenhedskommunen efter lov om friplejeboliger.

§ 7.

Bekendtgørelsen træder i kraft den. 1. januar 2009.