Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om markfrø

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om markfrø

§ 1

I bekendtgørelse nr. 723 af 22. juni 2007 om markfrø foretages følgende ændringer

1.

I fodnoten til bekendtgørelsens titel, ændres »som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/55 EF af 21. april 2004 (EFT L 114, s.18)« til: »som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/72/EF af 13. december 2007 (EUT 2007, L 329, s. 37)«

2.

Indledningentil bekendtgørelsen affattes således

I medfør af § 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 279 af 25. april 2001 om ændring af lov om fødevarer, § 4 i lov nr. 404 af 1. juni 2005 om ændring af forskellige hjemmelsbestemmelser om delegation til andre statslige myndigheder m.v. på Fødevareministeriets og Familie- og Forbrugerministeriets områder og § 2 i lov nr. 110 af 26. februar 2008 om ændring af lov om ændring af lov om fødevarer med flere love og §§ 1 – 2 og § 13, stk. 3, i lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 29. juni 2006, samt efter bemyndigelse fastsættes

3.

§ 2, stk. 1, affattes således

§ 2.

En virksomhed, der producerer og udvejer frø her i landet til såning eller fører frø til såning ind i landet med henblik på salg skal være registreret i Plantedirektoratet.

4.

§ 17, stk. 1 og 2, affattes således

§ 17.

Et parti præ-basisfrø eller basisfrø må sælges indtil udløbet af den sæson (1. juli – 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er prøvetaget første gang med henblik på at undersøge, om normen for spireevne i bilag 5 er overholdt.

Stk. 2.

Et parti certificeret frø må sælges i et år efter den dato, hvor partiet er prøvetaget første gang med henblik på at undersøge, om normen for spireevne i bilag 5 er overholdt.

5.

§ 23, stk. 3, affattes således

Stk. 3 .

Småpakninger må sælges indtil den 30. september efter udløbet af den sæson (1. juli - 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er forseglet.

Gyldighedsperioden kan forlænges jf. § 17, stk. 3.

6.

I § 24, stk. 3, udgår: »eller raps«, og »§ 9« erstattes med: »§§ 8-10«

7.

I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 4

.

Bejdses et parti certificeret raps, skal der gennemføres en ny undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 5, del I, afsnit A, tabel 2, hhv. del III, afsnit A, nr. 3.

Undtaget herfra er partier, hvor spireevnen før bejdsning er mindst 5 pct. højere end normen for spireevne.

For disse partier skal der udtages en prøve til brug ved en eventuel undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 5. §§ 8-10 og § 14, stk. 2, gælder tilsvarende.

Stk. 4 bliver herefter til stk. 5.

8.

I § 24, stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4.«

9.

I § 25, stk. 3, indsættes efter 1. punktum: »Småpakninger, der ikke er til erhvervsmæssigt brug, skal dog ikke forsynes med plantepas.«

10.

Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

11.

Bilag 3 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

12.

Bilag 5 affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft 31. december 2008.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv 2007/72/EF om ændring af Rådets direktiv 66/401/EØF for så vidt angår medtagelse af arten Galega orientalis Lam (EUT 2007, L 329, s. 37).

Bilag 1

Arter omfattet af bekendtgørelsen

Frø af alle arter må sælges som præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø 1. generation.

For arter, hvor frø må sælges som certificeret frø 2. generation, er anført

”(C2)”.

For arter, hvor frø må sælges som handelsfrø, er anført

”(H)”.

Videnskabelige navne er anført i kursiv.

I. Foderplanter

1.

Græsser

Agrostis canina L.

Hundehvene

Agrostis gigantea Roth

Stortoppet hvene

Agrostis stolonifera L.

Krybhvene

Agrostis capillaris L.

Alm. hvene

Alopecurus pratensis L.

Engrævehale

Arrhenatherum elatius (L.) P. Beauv. ex J. Presl & C. Presl.

Alm. draphavre

Bromus catharticus Vahl

Amerikansk hejre

Bromus sitchensis Trin.

Alaskahejre

Cynodon dactylon (L.) Pers.

Bermudagræs

(H)

Dactylis glomerata L.

Alm. hundegræs

Festuca arundinacea Schreb.

Strandsvingel

Festuca ovina L.

Fåresvingel

Festuca lemanii T. Bastard

Stivbladet svingel

Festuca pratensis Huds.

Engsvingel

Festuca rubra L.

Rød svingel

X Festulolium

Rajsvingel (Hybrider, der stammer fra en krydsning af en Festuca art og en Lolium art)

Lolium multiflorum Lam.

Italiensk rajgræs

Lolium perenne L.

Alm. rajgræs

Lolium x boucheanum Kunth

Hybridrajgræs

Phleum bertolonii DC.

Knoldrottehale

Phleum pratense L.

Timoté

Poa annua L.

Enårig rapgræs

(H)

Poa nemoralis L.

Lundrapgræs

Poa palustris L.

Stortoppet rapgræs

Poa pratensis L.

Engrapgræs

Poa trivialis L.

Alm. rapgræs

Trisetum flavescens (L.) P. Beauv.

Alm. guldhavre

2.

Bælgplanter

Galega orientalis Lam

Blå stregbælg

Hedysarum coronarium L.

Rød hanekløver

(H)

Lotus corniculatus L.

Alm. kællingetand

Lupinus albus L.

Hvid lupin

(C2)

Lupinus angustifolius L.

Smalbladet lupin

(C2)

Lupinus luteus L.

Gul lupin

(C2)

Medicago lupulina L.

Humlesneglebælg

Medicago sativa L.

Lucerne

Medicago sativa L . nothosubsp. varia ( Martyn) Arcang.

Sandlucerne

Onobrychis viciifolia Scop.

Foderesparsette

(H)

Pisum sativum L. convar. speciosum (Dierb.) Alef.

Markært

(C2)

Trifolium alexandrinum L.

Aleksandrinerkløver

Trifolium hybridum L.

Alsikekløver

Trifolium incarnatum L.

Blodkløver

Trifolium pratense L.

Rødkløver

Trifolium repens L.

Hvidkløver

Trifolium resupinatum L.

Omvendt kløver

Trigonella foenum-graecum L.

Alm. bukkehorn

(H)

Vicia faba L.

Hestebønne

(C2)

Vicia pannonica Crantz

Ungarsk vikke

(H)

Vicia sativa L.

Fodervikke

Vicia villosa Roth

Sandvikke

3.

Andre arter

Brassica napus L. var. napobrassica (L.) Rchb.

Kålroe

Brassica oleracea L. var. medullosa Thell.

Fodermarvkål

Phacelia tanacetifolia Benth.

Alm. honningurt

Raphanus sativus L. var. oleiformis Pers.

Foderræddike, olieræddike

II.

Bederoe

Beta vulgaris L. var. rapacea W.D.J. Koch

Foderbede

Beta vulgaris L. var. altissima Döll .

Sukkerroe

III.

Olie- og spindplanter

Brassica juncea (L.) Czern.

Sareptasennep

Brassica napus L.

Raps

Brassica nigra (L.) W.D.J. Koch

Sort sennep

(H)

Brassica rapa L. subsp. oleifera (DC.) Metzg.

Rybs

Carum carvi L.

Kommen

Cannabis sativa L.

Hamp, af godkendte sorter med et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,2 pct. 1

(C2)

Linum usitatissimum L.

Spindhør og oliehør, former af alm. hør

(C2)

Papaver somniferum L.

Opiumvalmue

Sinapis alba L.

Gul sennep

1) Jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer

Bilag 2

Avlsnormer

I. Forfrugt

1. Arter af græsmarksplanter

Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår.

Arealer til avl af

Præ-basis/basisfrø

Certificeret frø

a)

Imellem frøavl af forskellige arter af hhv.

i)

for græsser

5 år

3 år

ii)

for græsmarksbælgplanter

5 år

3 år

b)

Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art

i)

for græsser

5 år

3 år

ii)

for græsmarksbælgplanter

7 år

3 år

Tidsintervallerne anført under litra a kan med tilladelse fra Plantedirektoratet nedsættes, hvis den tidligere dyrkede art ikke frembyder nogen risiko for uønsket bestøvning, og frø af arten let kan frarenses, eller der kan ske en sikker adskillelse ved frøanalysen i laboratoriet. Tilladelse gives, med mindre der er tale om avl af rajgræs i forhold til tidligere avl af anden art af rajgræs.

For grønbrak med græsmarksplanter, hvor marken ikke er blevet slået senest 15. maj, vil åremålskravene i litra a blive anvendt.

2. Andre arter af foderplanter end græsmarksplanter og bestemmelser for frø af olie- og spindplanter

Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår.

a)

Mellem avl af forskellige sorter af markært, hestebønne, hvid lupin, smalbladet lupin, gul lupin og opiumvalmue

2 år

b)

I mellem frøavl af kålroe eller turnips og

i)

tidligere avl af raps og rybs

16 år

ii)

tidligere avl af andre, beslægtede arter

8 år

c)

Imellem frøavl af forskellige arter af korsblomstrede foder- og olieplanter samt mellem havekål, radise og ræddike

8 år

d)

Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art kålroe, turnips, fodermarvkål, radise og ræddike

8 år

e)

Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art af raps, rybs og sennep

6 år

f)

Imellem frøavl af sorter af raps eller rybs med et forskelligt indhold af erucasyre og /eller glucosinolater

8 år

g)

Imellem frøavl af forskellige sorter af blå stregbælg, alm. hør, kommen, alm. honningurt og hamp

3 år

3. Bederoe

Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår.

a)

I forhold til tidligere frøavl af bederoe

8 år

b)

I forhold til tidligere avl af bederoe til foder eller fabriksbrug

4 år

II. Mindsteafstande

1. Græsmarksplanter

a)

For fremmedbefrugtede arter skal der være følgende mindsteafstande mellem frømarker og andre pollenkilder

Arealer til avl af

Præ-basis/basisfrø

Certificeret frø 1)

Mark på over 2 ha

200 m

50 m

Mark på under 2 ha

200 m

100 m

Ved andre pollenkilder forstås

i)

Andre frømarker med anden sort – for rajgræsarterne og rød svingel dog kun for sorter med samme ploidi.

ii)

Andre frømarker med beslægtede arter, som kan indkrydses, f.eks. arter af rajgræs med samme ploidi.

iii)

Marker og udyrkede områder med ukendte sorter af arten, der kommer til blomstring.

1) Ved OECD-certificering skal partiets mærkeseddel påføres bemærkning om, at frøet ikke må benyttes til videre opformering, med mindre afstandene har været mindst 100 m, henholdsvis 200 m

b)

De anførte mindsteafstande kan med tilladelse fra Plantedirektoratet nedsættes, hvis der findes en tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbestøvning.

c)

For sorter af rajgræsarterne og rød svingel med forskellig ploidi samt for selvbestøvende og apogame arter skal der være en afstand på mindst 1 m mellem forskellige arter og sorter.

2. Bælgplanter, olie- og spindplanter

a)

For at undgå, at foder- og olieplanter af Brassica-slægten krydses med andre Brassica-arter, skal afstanden til frømarker med andre Brassica-arter være mindst 200 m ved avl af præ-basisfrø og basisfrø og 100 m ved avl af certificeret frø. Ved avl af hybridraps eller hybridrybs er kravet dog henholdsvis 500 m og 300 m.

b)

For at undgå krydsbestøvning mellem forskellige sorter af samme art skal der overholdes mindst følgende afstande

Art

Arealer til avl af

Præ-basis/basisfrø

Certificeret frø

Raps (andre end hybrider)

200 m

100 m

Rybs (andre end hybrider)

500 m

200 m

Hybridsorter af raps og rybs

500 m

300 m

Sort sennep

500 m

200 m

Mellem sorter af andre Brassica- arter

800 m

500 m

Gul sennep

500 m

200 m

Olieræddike

500 m

200 m

Opiumvalmue

400 m

200 m

Kommen

400 m

200 m

Hestebønne

400 m

200 m

Alm. honningurt

400 m

200 m

Blå stregbælg

200 m

100 m

Hvid lupin

200 m

100 m

Smalbladet lupin

200 m

100 m

Gul lupin

200 m

100 m

Hamp, enbo

5.000 m

1.000 m

Hamp, andre end enbo

400 m

200 m

c)

De anførte afstande kan med tilladelse fra Plantedirektoratet nedsættes, hvis der findes tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbefrugtning.

d)

For selvbefrugtede arter, f.eks. markært og alm. hør, skal der mellem forskellige sorter være en afstand på mindst 1 m.

e)

For hvid lupin, smalbladet lupin og gul lupin er afstanden 50 m for arealer til avl af certificeret frø, hvis der er tale om avl af 2. Generation, og marken er større end 2,0 ha.

3. Bederoe

For at undgå krydsning af forskellige sorter af samme art eller krydsning med andre varianter skal der overholdes mindst følgende afstande

Arealer til avl af

Mindste afstand

Basisfrø

Certificeret frø

1)

til frømarker af sukkerroe af anden sort

1.000 m

800 m

2)

til frømarker af andre bederoeformer

1.000 m

1.000 m

3)

til frømarker af rødbede eller blomstrende afgrøder heraf

1.200 m

1.200 m

De anførte afstande gælder også i forhold til stokløbere i 1. års marker, der blomstrer på samme tidspunkt som frøavlsarealet, samt til blomstrende planter af strandbede.

III. Forekomst af anden art, eller planter af den pågældende art, der umiskendeligt ikke er sortsægte.

1. Græsmarksplanter

Arealer til avl af

Basisfrø

Certificeret frø

Største tilladte forekomst af planter af den pågældende art, der umiskendeligt ikke er sortsægte i

a)

andre arter end engrapgræs

Højst 1 plante

pr. 30 m 2

Højst 1 plante

pr. 10 m 2

b)

engrapgræs,

-

monoklone sorter

Højst 1 plante

pr. 20 m 2

Højst 6 planter

pr. 10 m 2

-

flerklonede sorter

Højst 1 plante

pr. 20 m 2

Højst 4 planter

pr. 10 m 2

Størst tilladte forekomst af anden art af rajgræs og rajsvingel i rajgræs og rajsvingel

Højst 1 plante

pr. 50 m 2

Højst 1 plante

pr. 10 m 2

2. Andre arter end græsmarksplanter, dog ikke hybridraps

Højeste antal pr. 10 m 2

Avl af præ-basis/basisfrø

Avl af certificeret frø

C1

C2

Største tilladte forekomst af planter, af

den pågældende art, der umiskende-

ligt ikke er sortsægte i

-

markært, hestebønne, kålroe og fodermarvkål

1

3

5

-

olie- og spindhør

5

20

25

-

vår- og vinterraps (olie), (andre end hybrid), sareptasennep, alm. honningurt, sort sennep, kommen, hamp, blå stregbælg og arter af lupin

1 pr. 30 m 2

1

1 1)

-

foderraps, rybs og gul sennep

1

3

-

opiumvalmue

2

5

1) Kun for hamp og lupin

3. Hybridraps

a)

Største tilladte forekomst af planter af

den pågældende art, der umiskendeligt

ikke er sortsægte ved

i)

Avl af basisfrø

Indavlet linie

0,1%

(1 plante pr. 30 m²)

Hybrid

Hanlig komponent

0,1%

(1 plante pr. 30 m²)

Hunlig komponent (pollensteril)

0,2%

(2 planter pr. 30 m²)

ii)

Avl af certificeret frø

Hanlig komponent

0,3%

(2 planter pr. 10 m²)

Hunlig komponent (pollensteril)

1,0%

(3 planter pr. 10 m²)

b)

Pollensteriliteten skal mindst være 99% ved avl af basisfrø og mindst 98% ved avl af certificeret frø. Bedømmelsen af dette skal ske ved at undersøge blomster for fravær af fertile støvdragere.

c)

Ved avl af hybridraps skal den hunlige linie og indavlede linjer besigtiges tre gange, idet den første udføres inden blomstringsstadiet, den anden i begyndelsen af blomstringstadiet og tredje i slutningen af blomstringsstadiet. Bestøver linien skal kun besigtiges en gang.

Virksomheden skal indsende en rapport til Plantedirektoratet efter hver besigtigelse.

IV. Forekomst af flyvehavre

Ved den afsluttende besigtigelse må der ikke forekomme flyvehavre på arealet.

Bilag 3

Kvalitetsnormer

I. Foderplanter

A. Certificeret frø

1)

Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent. Sortsrenheden for følgende arter skal mindst være (pct.)

a)

Engrapgræs, énklonede sorter

98

b)

Markært og hestebønne

certificeret frø 1. generation

99

certificeret frø 2. generation

98

c)

Kålroe og fodermarvkål

99

Mindstekravene til sortsrenhed kontrolleres hovedsagelig ved markbesigtigelse.

2)

Sygdomme og skadegørere, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning.

For frø af lucerne gælder, at

a)

i)

der ikke på dyrkningsstedet må være iagttaget symptomer på Ditylenchus dipsaci (Kühn) Filipjev (stængelnematod) siden den sidste, afsluttede vækstperiode, og sygdommen må ikke være påvist ved laboratorieundersøgelser, eller

ii)

desinfektion skal have fundet sted, inden frøet sælges

b)

i)

frøet skal have oprindelse i områder, der vides at være fri for C lavibacter michiganensis ssp. insidiosus Davis et al.

c)

i)

Clavibacter michiganensis ssp. insidiosus Davis et al. ikke må vides at være forekommet på bedriften eller i dens umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den forudgående tiårsperiode, og at

1)

afgrøden skal tilhøre en sort, der anerkendes som meget resistent mod skadegøreren, eller

2)

afgrøden ved høst endnu ikke var inde i sin fjerde, afsluttende vækstperiode siden udsåning, og at der højst havde været én frøhøst af afgrøden, eller

3)

indholdet af affald som bestemt efter gældende analyseregler ikke må overstige 0,1 vægtprocent,

ii)

der ikke må være iagttaget symptomer på skadegøreren på dyrkningsstedet eller hos nogen afgrøde af lucerne, der støder op til det, i løbet af henholdsvis den sidste, afsluttede vækstperiode eller de to sidste vækstperioder, og

iii)

afgrøden skal være dyrket på jord, hvor der ikke har været nogen afgrøde af lucerne i de sidste tre år inden dens udsåning.

3)

For frø af Helianthus annuus L. (solsikke) gælder, at

a)

Frøet skal have oprindelse i områder, der vides at være fri for skadegøreren Plasmopara halstedii (Farlow) Berl. et de Toni, eller

b)

Frøet skal have gennemgået en egnet behandling mod skadegøreren, medmindre frøet er dyrket på sorter, der er resistente mod alle racer af skadegøreren i dyrkningsområdet.

4)

Frøet skal overholde normerne i tabel 1 og 2 for spireevne, renhed, indhold af frø og andre plantearter og indhold af hårde frø samt mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø og andre plantearter.

Tabel 1. Certificeret frø af græsser

Arter

Mindste spire-

evne

(antals-procent)

Mindste renhed

Største indhold af frø af andre plantearter (vægtprocent)

Antal skræppe, ud over rødknæ og strand-skræppe

Mindste vægtmængde til antalsbestem-melse af frø af

andre plante-

arter, gram

I alt

En enkelt art

Alm. kvik

1

2

3

4

5

6

7

8

Stortoppet hvene

80

90

2,0

1,0

0,3

2

5

Andre hvene-arter

75

90

2,0

1,0

0,3

2

5

Engrævehale

70

75

2,5

1,0

0,3

5

30

Alm draphavre

75

90

3,0

1,0

0,5

5

80

Amerikansk hejre

75

97

1,5

1,0

0,5

10

200

Alaskahejre

75

97

1,5

1,0

0,5

10

200

Bermudagræs

70

90

2,0

1,0

0,5

2

5

Alm. hundegræs

80

90

1,5

1,0

0,3

5

30

Strandsvingel

80

95

1,5

1,0

0,5

5

50

Fåresvingel

75

85

2,0

1,0

0,5

5

30

Stivbladet svingel

75

85

2,0

1,0

0,5

5

30

Engsvingel

80

95

1,5

1,0

0,5

5

50

Rød svingel

75

90

1,5

1,0

0,5

5

30

Rajsvingel

75

96

1,5

1,0

0,5

5

60

Italiensk rajgræs

75

96

1.5

1,0

0.5

5

60

Alm. rajgræs

80

96

1.5

1,0

0.5

5

60

Hybridrajgræs

75

96

1.5

1,0

0.5

5

60

Knoldrottehale

80

96

1.5

1,0

0.3

5

10

Timoté

80

96

1.5

1,0

0.3

5

10

Enårig rapgræs

75

85

2.0

1,0

0.3

5

10

Rapgræs, øvrige arter

75

85

2.0

1,0

0.3

2

5

Alm. guldhavre

70

75

3.0

1,0

0.3

2

5

Bemærkninger til tabel 1

1)

Alle friske uspirede frø medregnes i spireevnen.

2)

For en rapgræs anses en procentdel på 0.8 vægtprocent af frø af andre rapgræsarter ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen af største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 4 og 5.

3)

Den i kolonne 5 for alm. draphavre, engrævehale, alm. guldhavre anførte procent for en enkelt art indbefatter ikke frø af rapgræs.

4)

Vægtprocenten af frø af agerrævehale må ikke overstige 0.3.

5)

Der må ikke findes flyvehavre i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. For engrævehale, amerikansk hejre, alaskahejre anses et samlet indhold på højst 2 frø af flyvehavre ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme vægt er helt fri for frø af flyvehavre.

6)

Der må ikke findes silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri. Undersøgelse for silke i andre arter end timoté skal kun foretages, hvis der er tvivl om, at betingelserne er overholdt.

7)

Andre arter end knoldrottehale og timoté skal kun undersøges for skræppe, hvis der er tvivl om, at normen i tabel 1 kolonne 7 er opfyldt.

Tabel 2. Certificeret frø af bælgplanter og andre arter.

Arter

Mindste spire-

evne

(antals-procent)

Største indhold af hårde frø (antalsprocent), der må medregnes i spireevne

Mindste renhed (vægtprocent)

Største indhold af frø af andre plantearter (vægtprocent)

Antal skræppe, ud over rødknæ og strand-skræppe

Mindste vægtmængde til antalsbestem

melse af

frø af

andre plante-

arter,

gram

I alt

En enkelt art

1

2

3

4

5

6

7

8

1) Bælgplanter

Blå stregbælg

60

40

97

2,0

1,5

10

200

Rød hanekløver

75

30

95

2,5

1,0

5

120 1)

Alm. kællingetand

75

40

95

1,8

1,0

10

30

Smalbladet lupin

75

20

98

0,5

0,3

5

1.000

Lupin, andre arter

80

20

98

0,5

0,3

5

1.000

Humlesneglebælg

80

20

97

1,5

1,0

10

50

Lucerne

80

40

97

1,5

1,0

10

50

Sandlucerne

80

40

97

1,5

1,0

10

50

Foderesparsette

75

20

95

2,5

1,0

5

400 2)

Markært

80

-

98

0,5

0,3

5

1.000

Aleksandrinerkløver

80

20

97

1,5

1,0

10

60

Alsikekløver

80

20

97

1,5

1,0

10

20

Blodkløver

75

20

97

1,5

1,0

10

80

Rødkløver

80

20

97

1,5

1,0

10

50

Hvidkløver

80

40

97

1,5

1,0

10

20

Omvendt kløver

80

20

97

1,5

1,0

10

20

Alm. bukkehorn

80

-

95

1,0

0,5

5

450

Hestebønne

80

5

98

0,5

0,3

5

1.000

Vikke-arter

85

20

98

1,0

0,5

5

1.000

2) Andre arter

Kålroe

80

-

98

1,0

0,5

5

100

Fodermarvkål

75

-

98

1,0

0,5

10

100

Alm. honningurt

80

-

96

1,0

0,5

-

40

Olieræddike

80

-

97

1,0

0,5

5

300

1) Frugt 600 gram

2) Frugt 300 gram

Bemærkninger til tabel 2

8)

Alle friske uspirede frø medregnes i spireevnen

9)

Hårde frø medregnes i spireevnen indtil det i kolonne 3 for arten angivne maksimale indhold.

10)

For alm. kællingetand anses en forekomst på 1 vægtprocent af rødkløver ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen over største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 5 og 6.

11)

Op til 0,5 vægtprocent af andre arter af lupin i lupin, af ært i markært, af storfrøede vikkearter i storfrøede arter og småfrøede vikkearter i småfrøede arter anses ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen over største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 5 og 6.

12)

Vægtprocenten af frø af stenkløver i bælgplanter må ikke overstige 0,3.

13)

Vægtprocenten af frø af kiddike og agersennep må ikke overstige 0,3 i Brassica- og ræddike-arter.

14)

Der må ikke findes flyvehavre i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Undersøgelse for flyvehavre i partier af lupin og vikke, dog ikke hestebønne, behøver ikke foretages, medmindre der er tvivl om, at betingelserne er overholdt.

15)

Der må ikke findes silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve af blå stregbælg, hanekløver og Brassica-arter ikke for en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri for silke. For alm. kællingetand, lucerne og kløver anses forekomsten af 1 frø af silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde ikke som en urenhed, hvis en ny prøve på 2 x mængden i kolonne 8 findes fri. Undersøgelse for silke i partier af lupin, markært, alm. bukkehorn, hestebønne, Brassica-arter og ræddike behøver ikke foretages, medmindre der er tvivl om, at normerne i kolonne 8 er overholdt.

16)

Undersøgelse for skræppearter, ud over rødknæ og strandskræppe, skal udføres i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. For lupin, foderesparsette, blå stregbælg, vikkearter og markært behøver undersøgelsen ikke at blive gennemført, medmindre der er tvivl om, at normerne i kolonne 7 er opfyldt.

Yderligere normer for lupin

17)

Procenten (i antal) af frø af anden farve må ikke overstige 2 i bitterlupin og 1 i de øvrige lupiner.

18)

Procenten (i antal) af frø af bitterlupin i frø af andre lupinsorter må ikke overstige 2,5.

B. Præ-basisfrø og basisfrø

1)

De normer og bemærkninger, der er anført under A. Certificeret frø, gælder tilsvarende for præ-basisfrø og basisfrø.

2)

Bemærkning nr. 2, 3, 4, 6, 10, 11 og 15 anførte bestemmelser gælder dog ikke for basisfrø.

3)

Der gælder følgende strengere betingelser

a)

For følgende arter skal sortsrenheden mindst være 99,7 pct.: Engrapgræs, (énklonede sorter), markært, kålroe, fodermarvkål og hestebønne.

b)

Undersøgelsen for frø af andre plantearter gennemføres i en vægtmængde, der svarer til den i tabel 1 og 2, kolonne 8, anførte.

c)

Vægtprocenten af frø af andre plantearter må ikke overstige 0,3. For amerikansk hejre og alaskahejre dog 0,4. Ydermere må højst 20 frø være af en enkelt art i vægtmængden anført i tabel 1 og 2, kolonne 8, jf. dog litra d og e.

d)

I rapgræs må der endvidere ved en undersøgelse af 500 frø af en rapgræsart højst forekomme 1 frø af andre rapgræsarter.

e)

I engrævehale, alm. draphavre, bermudagræs, alm. hundegræs, svingel- og rajgræsarter anses 80 frø af rapgræs ikke som en urenhed.

f)

I guldhavre anses 20 frø af rapgræs ikke som en urenhed.

g)

Det højeste tilladte antal frø af skræppe, alm. kvik og agerrævehale er

Arter

Skræppearter, ud over rødknæ og strandskræppe

Alm. kvik

Agerrævehale

1

2

3

4

1) Græsser

Hvene arter

1

1

1

Engrævehale

2

5

5

Alm. draphavre

2

5

5

Amerikansk hejre

5

5

5

Alaskahejre

5

5

5

Bermudagræs

1

1

1

Alm. hundegræs

2

5

5

Svingel arter

2

5

5

Rajsvingel

2

5

5

Rajgræs arter

2

5

5

Knoldrottehale

2

5

5

Timoté

2

1

1

Rapgræs arter

1

1

1

Alm. guldhavre

1

1

1

2) Bælgplanter

Blå stregbælg

2

Rød hanekløver

2

Alm. kællingetand

3

Lupin arter

2

Humlesneglebælg

5

Lucerne arter

3

Foderesparsette

2

Markært

2

Aleksandriner-, Alsike, Blod- og Omvendt kløver

3

Hvidkløver og Rødkløver

5

Alm. bukkehorn

2

Hestebønne

2

Vikkearter

2

3) Andre arter

Kålroe

2

Fodermarvkål

3

Alm honningurt

-

Olieræddike

2

h)

Bælgplantearterne skal være fri for frø af stenkløver. Dog anses 1 frø i den foreskrevne prøve af rød hanekløver, alm. kællingetand, humlesneglebælg, lucerne og kløverarter jf. tabel 2, ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af 2 x den foreskrevne mængde er fri for stenkløver. Undersøgelsen kan udelades i lupin, foderesparsette, markært, alm. bukkehorn, hestebønne og vikkearter

i)

Lupin: Antalsprocenten af bitterlupin i andre lupinsorter må ikke overstige 1.

j)

Dansk norm: Der må ikke findes frø af gold hejre i den i tabel 1 og 2, kolonne 8 anførte vægtmængde.

C. Handelsfrø

1)

De betingelser, der er anført for certificeret frø, gælder tilsvarende for handelsfrø, bortset fra betingelserne vedr. sortsægthed og indhold af anden sort.

2)

Der gælder dog følgende lempeligere betingelser

a)

Det største vægtprocentiske indhold af frø af andre plantearter, såvel i alt som af en enkelt art, jf. tabel 1, kolonne 4 og 5 og tabel 2, kolonne 5 og 6, hæves med 1 procent.

b)

For enårig rapgræs anses en vægtprocent på 10 af frø af andre rapgræsarter ikke som urenhed.

c)

For en vikkeart anses en vægtprocent på 6 af frø af ungarsk vikke, fodervikke, sandvikke og beslægtede kulturarter ikke som en urenhed.

d)

I ungarsk vikke er mindste renhedsprocent 97.

e)

For hanekløver anses 1 vægtprocent af frø af stenkløver ikke som en urenhed.

II. Bederoe

1)

Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent.

2)

Sygdomme, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning.

3)

Frøet skal overholde følgende normer for renhed, indhold af andre plantearter, spireevne og vandindhold

Frø

Mindste renhed (vægtprocent) 1) 2)

Mindre spireevne (antalsprocent)

Højeste vandindhold (vægtprocent)

1

2

3

4

Sukkerroe

Genetisk monogermt frø

97

80

15

Teknisk monogermt frø (præcisionsfrø)

97

75

15

Flerkimet frø af sorter, i hvilken procenten af diploider overstiger 85

97

73

15

Andet frø

97

68

15

Foderbede

Genetisk monogermt frø, teknisk monogermt frø (præcisionsfrø) samt flerkimet frø af sorter, i hvilke procenten af diploider overstiger 85

97

73

15

Andet frø

97

68

15

1) Vægtprocenten af frø af andre plantearter må ikke overstige 0,3. Heri ikke medregnet eventuelle granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer.

2) Dansk norm for præ-basisfrø og basisfrø: Der må i vægtprocenten af frø af andre plantearter ikke findes frø af gold hejre.

Yderligere normer

1)

Monogermt frø

Mindst 90 pct. af de spirede frønøgler må kun udvikle én kimplante. Antal frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler.

2)

Præcisionsfrø

a)

Sukkerroe.

Mindst 70 pct. af de spirede frønøgler må kun udvikle én kimplante. Antallet af frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler.

b)

Foderbede.

For de sorter, hvis procent af diploider overstiger 85, må mindst 58 pct. af de spirede frønøgler kun udvikle én kimplante. For alt andet frø må mindst 63 pct. af de spirede frønøgler kun udvikle én kimplante. Antallet af frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler.

3)

Monogermt frø og præcisionsfrø

a)

For basisfrø må vægtprocenten af affald ikke overstige 1,0. For certificeret frø må den ikke overstige 0,5.

b)

For pilleret frø skal analysen udføres på en officielt udtaget prøve af frøet forberedt for pillering, dvs. af det forarbejdede frø, der har gennemgået en delvis afskalning (gnidning eller slibning), men endnu ikke pilleret.

4)

For frø af bederoe, hvis plantepas ønskes udstedt, skal

a)

Partiet skal stamme fra en afgrøde, der er dyrket i et område, hvor beet necrotic yellow vein virus (rizomania) vides ikke at forekomme, eller

b)

Vægtprocenten af affald i partiet må ikke overstige 0,5.

Er betingelserne i litra b ikke opfyldt, skal frøet leveres direkte til bearbejdning i en virksomhed med officielt godkendt, kontrolleret bortskaffelse af affald og bearbejdes, så vægtprocenten af affald ikke overstiger 0,5, og affaldet skal bortskaffes, så en spredning af rizomania forhindres.

III. Olie- og spindplanter

A. Præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø

1)

Sortsrenhed.

Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent.

Sortsrenheden for følgende arter skal mindst være

Art og kategori

Mindste sortsrenhed (pct)

1

2

Sorter af raps og rybs, dog ikke hybrider og sorter udelukkende til foderbrug

- basisfrø

99,9

- certificeret frø

99,7

Sorter af raps og rybs, udelukkende til foderbrug, dog ikke hybrider, samt gul sennep

- basisfrø

99,7

- certificeret frø

99,0

Hybrider, hvori anvendes hansterilitet

- basisfrø, hunlig komponent

99,0

- basisfrø, hanlig komponent

99,9

- certificeret frø

90,0

Alm. hør (spindhør, oliehør)

- basisfrø

99,7

- certificeret frø, 1. generation

98,0

- certificeret frø, 2. generation

97,5

Opiumvalmue

- basisfrø

99,0

- certificeret frø

98,0

Mindstekravene til sortsrenhed kontrolleres hovedsaglig ved markbesigtigelse.

2)

Sygdomme og skadedyr, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i mindst mulige udstrækning.

3)

Frøet skal i øvrigt opfylde følgende normer for spireevne, renhed, og indhold af frø af andre plantearter samt mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter

Art og kategori

Mindste spireevne (antals-procent)

Mindste renhed (vægtprocent)

Højeste antal frø af andre plantearter

Mindste vægtmængde til antals-bestem-melse af frø af andre plante-arter, gram

Andre plantearter i alt

Skræppe, ud over rødknæ

Præ-basisfrø og basisfrø

Certifice-ret frø

1

2

3

4

5

6

7

Sareptasennep

85

98

-

2

5

40

Raps

85

98

-

2

5

100

Sort sennep

85

98

-

2

5

40

Ryps

85

98

-

2

5

70

Kommen

70

97

25

-

-

80

Hamp

75

98

30

-

-

600

Spindhør

92

99

15

-

-

150

Oliehør

85

99

15

-

-

150

Opiumvalmue

80

98

25

-

-

10

Gul sennep

85

98

-

2

5

200

Bemærkninger til normerne for olie- og spindplanter

1)

Det vægtprocentiske indhold af frø af andre plantearter i raps, rybs, sareptasennep, sort sennep og gul sennep må ikke overstige 0,3.

2)

De normer, der er anført i kolonnerne 4, 5 og 6, gælder for undersøgelse i en vægtmængde, der svarer til den i kolonne 7 anførte, jf. nr. 3 – 10.

3)

Det maksimale indhold af frø fastsat i kolonne 4 omfatter også frø af de arter, der er omfattet af nr. 4 - 10.

4)

For kommen, hamp og opiumvalmue skal bestemmelsen af antal af andre plantearter ikke udføres, medmindre der er tvivl om, hvorvidt normen i kolonne 4 er opfyldt.

5)

Der må ikke findes frø af flyvehavre i den i kolonne 7 anførte vægtmængde .

6)

Der må ikke findes silke i den i kolonne 7 anførte vægtmængde. Undersøgelse behøver dog ikke foretages, medmindre der er tvivl om, hvorvidt denne betingelse er opfyldt. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve for raps, kommen, alm. hør og opiumvalmue ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri.

7)

For raps, kommen, alm. hør, opiumvalmue og gul sennep må der i den i kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes 10 frø af kiddike.

8)

For kommen og alm. hør må der i den kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes henholdsvis 3 og 4 frø af agerrævehale.

9)

For alm. hør må der i den i kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes 2 frø af hørrajgræs.

10)

Frø af hamp skal være fri for frø af gyvelkvæler. Dog anses 1 frø i en prøve på 100 g ikke som en urenhed, hvis en ny prøve på 200 g findes fri.

11)

Dansk norm for præ-basisfrø og basisfrø: Der må ikke findes frø af gold hejre i den i kolonne 7 anførte vægtmængde.

Forekomst af sygdomme og skadedyr, der nedsætter frøets nytteværdi

1)

For alm. hør og hamp må procentdelen af antal frø, der er inficeret med gråskimmel (Botrytis spp.), ikke overstige 5.

2)

For alm. hør må procentdelen af antal frø, der er inficeret med andre sygdomme end gråskimmel, særlig med Ascochyta linicola (rodbrand), Colletotrichum lini (visnesyge), Fusarium spec (slimskimmel) og Alternaria spp. ikke overstige 5 i alt. I spindhør må antalsprocenten af frø, der er inficeret med rodbrand, ikke overstige 1.

3)

For rybs og gul sennep må antallet af hvileknolde eller brudstykker af storknoldet knoldbægersvamp ikke overstige 5, og for raps og Helianthus annuus L. (solsikke) ikke 10 i den i kolonne 7 anførte vægtmængde. Undersøgelsen skal ikke gennemføres, medmindre der er tvivl om, at betingelsen er overholdt.

B. Handelsfrø

De betingelser, der er anført for præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø, gælder tilsvarende for handelsfrø, bortset fra betingelsen om sortsægthed og indhold af anden sort, jf. A, nr. 1