Ændring af bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen)
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen)
(Rettelse af eksaminations- og forberedelsestiden i matematik B)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 746 af 1. juli 2008 om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) foretages følgende ændring
1.
I bilag 10 matematik B, pkt. 4.2 Prøveformer, affattes prøveform c) således
Prøveform c)
En mundtlig prøve med inddragelse af gennemførte projektforløb.
Spørgsmålene til den mundtlige prøve skal offentliggøres i god tid inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål og det faglige indhold.
En betydelig del af eksamensspørgsmålene skal være udformet således, at det er muligt at inddrage gennemførte emne- og projektforløb med tilhørende elevrapporter.
Spørgsmålene og en fortegnelse over rapporter og undervisningsforløb sendes til censor, og censor godkender spørgsmålene forud for prøvens afholdelse.
Det enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver det overordnede emne for eksaminationen og med konkrete delspørgsmål.
Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand.
Der gives 30 minutters forberedelsestid.
Prøven er todelt.
Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål.
Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand, eksaminator og censor med udgangspunkt i det overordnede emne.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. december 2008.