Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om byggeskadeforsikring
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om byggeskadeforsikring
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1292 af 24. oktober 2007 om byggeskadeforsikring foretages følgende ændringer
1.
I § 26, stk. 2, nr. 1, indsættes før »totalentreprenør«: »professionelle bygherre,«.
2.
§ 28, stk. 2 og 3, affattes således
Stk. 2.
Den bearbejdede eftersynsrapport vil være tilgængelig for sikrede og forsikringsselskabet via Den Offentlige Informationsserver (OIS).
Den bearbejdede eftersynsrapport fra 1-års eftersynet skal være tilgængelig senest 11 måneder efter, at forsikringen er trådt i kraft, jf. dog stk. 3.
Den bearbejdede eftersynsrapport fra 5-års eftersynet skal være tilgængelig senest 4 år og 11 måneder efter, at forsikringen er trådt i kraft, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Hvis eftersynsindberetningen og skadesoversigten ikke er kommet frem til Erhvervs- og Byggestyrelsen inden udløbet af de frister, der er fastsat i § 27, stk. 2, og Erhvervs- og Byggestyrelsen derfor i medfør af § 20 har rekvireret et eftersyn, vil den bearbejdede eftersynsrapport være tilgængelig via OIS hurtigst muligt efter modtagelsen af eftersynsindberetningen og skadesoversigten.
3.
I § 28 indsættes som stk. 4
Stk. 4.
Uanset stk. 2 og 3 kan den bearbejdede eftersynsrapport ligeledes rekvireres af sikrede, af forsikringsselskabet og af den professionelle bygherre ved henvendelse til Erhvervs- og Byggestyrelsen.
4.
I § 29, stk. 2 , ændres »året« til: »måneden«.
5.
I § 32, stk. 2, nr. 1, indsættes før »totalentreprenør«: »professionelle bygherre,«.
6.
I § 37 indsættes som stk. 2
Stk. 2.
Forsikringsselskabet giver hurtigst muligt Erhvervs- og Byggestyrelsen elektronisk besked om udbedringen.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. november 2008.
Dog træder § 1, nr. 4, i kraft den 1. juli 2009.