Legislator Case Law & Legislation
B20080099805 DK

Bekendtgørelse om nominelle mængder for færdigpakket vin og spiritus, samt mærkning af aerosolbeholdere

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2008 998 Valid

Bekendtgørelse om nominelle mængder for færdigpakket vin og spiritus, samt mærkning af aerosolbeholdere

BEK H#LOKDOK04 2008 998 Valid

§ 1.

Ved færdigpakning forstås i denne bekendtgørelse, en enhed bestående af et produkt og den individuelle emballage, produktet er pakket i.

En vare er færdigpakket, når den uden køberens tilstedeværelse er pakket i en emballage af hvilken som helst art på en sådan måde, at mængden af den i emballagen indpakkede vare har en forudbestemt størrelse, som ikke kan ændres, uden at pakningen åbnes eller undergår en synlig ændring.

Stk. 2.

Ved pakkestørrelsens nominelle mængde eller volumen forstås den mængde eller det volumen, der er angivet på pakningen.

Stk. 3.

Multipakninger er færdigpakninger, som indeholder to eller flere enkeltpakninger, der er beregnet til salg enkeltvis.

De nominelle mængder, som er anført i bilagets punkt 1, finder anvendelse på hver enkeltpakning.

Stk. 4.

Når en færdigpakning består af to eller flere enkeltpakninger, som ikke er beregnet til salg enkeltvis, finder de nominelle mængder, der er anført i bilagets punkt 1, anvendelse på færdigpakningen.

BEK H#LOKDOK04 2008 998 Valid

§ 2.

Vin og spiritus, som nævnt i bilagets punkt 2, og som færdigpakkes inden for de intervaller, der er nævnt i bilagets punkt 1, må kun markedsføres, hvis det er færdigpakket i de nominelle mængder, der angivet i bilagets punkt 1, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen omfatter ikke færdigpakninger, som nævnt i stk. 1, når disse sælges i toldfrie butikker med henblik på forbrug uden for EU.

BEK H#LOKDOK04 2008 998 Valid

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF, (EU-Tidende 2007 nr. L 247, side 17).

BEK H#LOKDOK04 2008 998 Valid

§ 3.

På aerosolbeholdere (spraydåser), skal beholderens samlede nominelle kapacitet angives.

Angivelsen må ikke kunne forveksles med den nominelle volumen af indholdet.

Stk. 2.

Varer, der sælges i form af aerosolbeholdere, kan bære angivelse af det nominelle vægtindhold.

BEK H#LOKDOK04 2008 998 Valid

§ 4.

Med bøde straffes den, der

1)

Markedsfører vin og spiritus i strid med § 2.

2)

Undlader at angive aerosolbeholderes samlede nominelle kapacitet på selve beholderen i strid med § 3.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2008 998 Valid

§ 5.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. april 2009.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 901 af 29. november 1993 om volumenstørrelser for vin, druemost og spiritus m.v.

(Volumenbekendtgørelsen).

BEK H#LOKDOK04 2008 998 Valid

Bilag 1

1.

Produkter, der sælges efter volumen (angivet i ml)

Ikke-mousserende vin

I intervallet 100 ml-1500 ml kun i følgende 8 nominelle mængder

ml: 100 — 187 — 250 — 375 — 500 — 750 — 1000 — 1500

Gul vin

I intervallet 100 ml-1500 ml kun i følgende nominelle mængde

ml: 620

Mousserende vin

I intervallet 125 ml-1500 ml kun i følgende 5 nominelle mængder

ml: 125 — 200 — 375 — 750 — 1500

Hedvin

I intervallet 100 ml-1500 ml kun i følgende 7 nominelle mængder

ml: 100 — 200 — 375 — 500 — 750 — 1000 — 1500

Aromatiseret vin

I intervallet 100 ml-1500 ml kun i følgende 7 nominelle mængder

ml: 100 — 200 — 375 — 500 — 750 — 1000 — 1500

Spiritus

I intervallet 100 ml-2000 ml kun i følgende 9 nominelle mængder

ml: 100 — 200 — 350 — 500 — 700 — 1000 — 1500 — 1750 — 2000

2.

Produktdefinitioner

Ikke-mousserende vin

Vin som defineret i bilag IV punkt 1, 15 eller 16 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 1) af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin (KN-kode ex 2204)

Gul vin

Vin som defineret i bilag IV punkt 1, 15 eller 16 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 (KN-kode ex 2204) med angivelse af oprindelse: ”Côtes du Jura”, ”Arbois”, ”L’Etoile” og ”Château-Chalon” i flasker som defineret i bilag 1, punkt 3, til Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 af 29. april 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 2) for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter

Mousserende vin

Vin som defineret i bilag IV punkt 4, 5, 6, 7, 8 eller 9 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 (KN-kode 2204 10)

Hedvin

Vin som defineret i bilag IV punkt 3 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 (KN-kode 2204 21 – 2204 29)

Aromatiseret vin

Aromatiserede vine som defineret i artikel 2 stk. 1, litra a i Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 3) af 10. juni 1991 om almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (KN-kode 2205)

Spiritus

Spiritus som defineret i artikel 2 stk. 1 og 2 stk. 2 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 4) af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (KN-kode 2208)

1) EUT L 148 af 6.6.2008, s. 1

2) EFT L 118 af 4.5.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 382/2007 (EUT L 95 af 5.4.2007, s. 12).

3) EFT L 149 af 14.6.1991, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2005

4) EUT L 39, 13.2.2008, s. 1

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →