Bekendtgørelse for Færøerne om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter

Bekendtgørelse for Færøerne om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på færøske, danske og udenlandske pengeinstitutter, som udøver virksomhed her i landet, herunder gennem filialetablering, når de udbyder produkter til forbrugere, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for kapitalpension, ratepension, selvpension, børneopsparing og boligopsparing, som anbringes som puljeindlån eller i et særskilt depot, jf. § 50, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

§ 2.

De i §§ 3-5 og §§ 8 og 9 anførte oplysninger skal gives i pengeinstituttets forretningslokale ved skiltning eller på anden tilsvarende tydelig måde samt på instituttets eventuelle hjemmeside, jf. dog stk. 2.

Oplysningerne skal være frit tilgængelige for forbrugerne.

Stk. 2.

Oplysningerne i § 9, stk. 2, skal kun gives i forretningslokalet.

I medfør af § 43, stk. 3, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 1531 af 14. december 2007, fastsættes

Anvendelsesområde

Oplysningsform

Oplysninger om ind- og udlån

Oplysninger om gebyrer og fremmed valuta

Markedsføring og rabat

Tilsyn og straffebestemmelser

Ikrafttræden

§ 3.

Et pengeinstitut skal oplyse følgende om dets mest almindeligt forekommende indlånskonti

1)

Den nominelle årlige rente, dvs. den årlige rente inklusive renters rente.

2)

Særlige fordele eller begrænsninger knyttet til den enkelte konto.

3)

Hvordan renten beregnes, hvis renten varierer med indeståendet på kontoen.

4)

Faste omkostninger forbundet med den enkelte indlånskonto.

Stk. 2.

Hvis et pengeinstitut oplyser om andre end de mest almindeligt forekommende indlånsformer, jf. stk. 1, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

§ 4.

Et pengeinstitut skal oplyse følgende om dets gevinstkontoordninger

1)

Gevinstpuljen omregnet til en forventet gennemsnitlig rente set over en 1-års periode.

2)

Størrelsen af forrentningen udover gevinstpuljen.

3)

Særlige fordele eller begrænsninger knyttet til den enkelte ordning.

4)

Med hvilke intervaller bortlodningen finder sted, eller tidspunkterne for trækningslisternes offentliggørelse.

5)

Gevinsternes størrelse.

§ 5.

Et pengeinstitut skal oplyse følgende om dets mest almindeligt forekommende udlånskonti

1)

Den nominelle årlige rente, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.

2)

Højeste og laveste nominelle årlige rente, når den pågældende udlånsform udbydes med forskellige rentesatser.

3)

Særlige fordele eller begrænsninger knyttet til den enkelte konto.

4)

Om renten er fast eller variabel.

5)

Den årlige provision.

6)

De årlige omkostninger i procent (ÅOP).

7)

For lån med variabelt lånebeløb angives de årlige omkostninger i procent ved udnyttelsesgrader på 100 %, 50 % og 25 %.

Stk. 2.

Ved beregningen af de årlige omkostninger i procent (ÅOP), jf. stk. 1, nr. 6, finder §§ 6 og 7 anvendelse.

Stk. 3.

Et pengeinstitut skal oplyse om de forudsætninger, der er anvendt ved beregningen af de årlige omkostninger i procent (ÅOP).

Forudsætningerne skal være i overensstemmelse med udlånspraksis i det pågældende pengeinstitut.

Stk. 4.

Hvis et pengeinstitut oplyser om andre end de mest almindeligt forekommende udlånsformer, jf. stk. 1, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

§ 6.

Kreditomkostningerne omfatter alle omkostninger, herunder stiftelsesomkostninger, renter, løbende provisioner og alle andre omkostninger, som forbrugeren skal betale for kreditten, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Med henblik på opgørelsen af kreditomkostningerne ses der bort fra følgende omkostninger

1)

Misligholdelsesomkostninger.

2)

Omkostninger, som forbrugeren skal betale ved køb af løsøre eller tjenesteydelser, hvad enten der købes kontant eller på kredit.

3)

Omkostninger ved overførsel af penge.

4)

Omkostninger ved at føre en konto til brug ved betaling af ydelserne på kreditten bortset fra omkostninger ved opkrævning af betalinger, hvad enten de opkræves kontant eller på anden måde.

5)

Medlemsbidrag ved optagelse i foreninger eller sammenslutninger i henhold til en anden aftale end kreditaftalen, selv om disse bidrag har indvirkning på kreditvilkårene.

6)

Forsikrings- eller garantiomkostninger, medmindre forsikringen eller garantien skal tjene til sikkerhed for kredittens tilbagebetaling.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 2, nr. 3-4, finder kun anvendelse, hvis forbrugeren har rimelig valgfrihed med hensyn til, hvorledes pengeoverførslen eller betalingen skal ske, og hvis omkostningerne ikke er unormalt store.

§ 7.

De årlige omkostninger i procent defineres som den omkostningssats, der på årsbasis giver samme nutidsværdi af de samlede nuværende eller fremtidige forpligtelser (lånebeløb, tilbagebetaling og kreditomkostninger), der følger af aftalen mellem kreditgiveren og forbrugeren.

Stk. 2.

Beregningen af de årlige omkostninger i procent foretages i overensstemmelse med den matematiske formel, som findes i bilag 2.

§ 8.

I det omfang et pengeinstitut udbyder udlånsformerne kassekredit, billån, boliglån og forbrugslån, skal pengeinstituttet for en af hver af de omtalte udlånsformer udover oplysningerne i § 5, stk. 1, anvende standardforudsætningerne i bilag 1, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Oplysningerne om de i stk. 1 nævnte udlånsformer skal opfylde følgende

1)

Udlånsformerne skal markeres med litra a-d, svarende til litreringen i bilag 1 for den pågældende udlånsform.

Dette gælder, uanset om udlånsformerne udbydes under en anden benævnelse end anført i bilaget.

2)

Udlånsformerne skal indeholde oplysning om de årlige omkostninger i procent (ÅOP), for boliglån skal tillige oplyses de årlige oplysninger i procent (ÅOP) med fradrag af den på rådgivningstidspunktet gældende offentlige sats for rentestøtte.

Stk. 3.

Hvis et pengeinstitut kun udbyder de i stk. 1 nævnte udlånsformer under andre standardforudsætninger end de i bilag 1 nævnte, skal det enkelte pengeinstituts almindeligt anvendte forudsætninger lægges til grund for beregningen af de årlige omkostninger i procent (ÅOP).

§ 9.

Et pengeinstitut skal oplyse om størrelsen på samtlige egne gebyrer, som det opkræver.

Stk. 2.

For fremmed valuta i sedler, som Danmarks Nationalbank offentliggør kurser for, og som pengeinstituttet handler med, skal følgende oplyses

1)

Pengeinstituttets købskurs.

2)

Pengeinstituttets salgskurs.

3)

Ekspeditionsgebyret.

§ 10.

Hvis der i markedsføringsmateriale oplyses om prisen på produkter, herunder renten, afkastet af indskud på gevinstkonti eller kreditomkostninger, skal pengeinstituttet

1)

for produkter omfattet af §§ 3 og 4 altid anføre den nominelle årlige rente, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, og

2)

for produkter omfattet af §§ 5 og 8 altid anføre den nominelle årlige rente, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, samt de årlige omkostninger i procent (ÅOP).

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte oplysninger skal gives på en lige så fremtrædende måde som de øvrige oplysninger.

§ 11.

Hvis et pengeinstitut yder rabat eller anden særlig fordel til medlemmer af foreninger, organisationer eller andre bestemte persongrupper, herunder ansatte i bestemte virksomheder, skal det tydeligt oplyses ved indgangsdøre til forretningslokalet samt på pengeinstituttets hjemmeside, at en sådan rabat eller fordel ydes.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for rabat eller anden særlig fordel, der gives som led i et ansættelsesforhold mellem rabatgiver og rabatmodtager.

§ 12.

Finanstilsynet kan, jf. § 348, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med §§ 2-5, §§ 8-10 og § 11, stk. 1.

Stk. 2.

Inden Finanstilsynet træffer afgørelse i sager om prisoplysning, skal Finanstilsynet indhente en redegørelse fra pengeinstituttet.

§ 13.

Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud efter § 12, stk. 1.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel i den for Færøerne gældende straffelov.

§ 14.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2008.

Stk. 2.

Bestemmelserne i bekendtgørelsen om oplysning af årlige omkostninger i procent (ÅOP) med og uden offentlig rentestøtte finder først anvendelse fra den 1. juli 2009.

Virksomhederne kan dog inden denne dato vælge frivilligt at oplyse ÅOP.

Såfremt virksomheden vælger at oplyse ÅOP, skal dette ske i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse og øvrig lovgivning herom.

Bilag 1

Standardforudsætninger

Lånetype

Hovedstol i kr.

Løbetid i år

Afdragsform

ÅOP

a) Kassekredit

50.000

5

Stående lån

ÅOP

b) Billån

200.000

7

Annuitetslån

ÅOP

c) Boliglån

250.000

20

Annuitetslån

ÅOP med og uden rentestøtte*

d) Forbrugslån

40.000

5

Annuitetslån

ÅOP

Sikkerhedsstillelse

a) Kassekredit

Ingen sikkerhedsstillelse.

b) Billån

Der forudsættes et nyt ejerpantebrev (BIL) for hovedstolen og med en udbetalingsprocent på 20 pct.

c) Boliglån

Der forudsættes udstedt et nyt ejerpantebrev dækkende det fulde beløb.

d) Forbrugslån

Ingen sikkerhedsstillelse.

*ÅOP efter rentestøtte

ÅOP efter rentestøtte opgøres for boliglån, hvortil der kan søges om offentlig rentestøtte. Der anvendes den på rådgivningstidspunktet gældende sats for rentestøtte.

Bilag 2

K = m

A K

=

K' = m'

A' K'

Σ

t K

Σ

t K

K = 1

(1+i)

K' = 1

(1+i)

Betydning af bogstaver og symboler

K

er løbenummeret for et lån

K'

er løbenummeret for en tilbagebetalingsydelse eller en omkostningsbetaling

A K

er størrelsen af lån nummer K

A' K'

er størrelsen af tilbagebetalingsydelse eller omkostningsbetaling nummer K'

Σ

er tegnet for en opsummering

m

er løbenummeret for sidste lån

m'

er løbenummeret for sidste tilbagebetalingsydelse eller sidste omkostningsbetaling

t k

er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af år, mellem tidspunkt for lån nr. 1 og tidspunkterne for de senere lån nr. 2-m

t K'

er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af år, mellem tidspunktet for lån nr. 1 og tidspunkterne for tilbagebetalingsydelse eller omkostningsbetaling nr. 1-m'

i

er omkostningerne i procent, som kan beregnes (ved algebra, ved successive tilnærmelsesvise beregninger, eller ved et edb-program), når de øvrige dele i ligningen er kendte gennem aftalen eller på anden måde.

Noter

a) De beløb, der tilbagebetales fra forskellig side på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og tilbagebetales ikke nødvendigvis med lige store intervaller.

b) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for der første lån.

c) Intervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af år. Et år antages at have 365 dage, 365,25 dage eller (i skudår) 366 dage, 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned antages at have 30,41666 dage (=365/12).

d) Beregningens resultat skal angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis der afrundes til en bestemt decimal, gælder følgende regel: Hvis decimalen efter denne bestemte decimal er 5 eller derover, forhøjes denne bestemte decimal med én.