Bekendtgørelse om forældede og uhævede feriepenge
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Bekendtgørelse om forældede og uhævede feriepenge
§ 1.
Af de forældede og uhævede feriepenge, jf. lovens § 36, stk. 1 og 2, som vedrører optjeningsårene 2006, 2007 og 2008, tilfalder 30 pct. statskassen og 70 pct.
Arbejdsmarkedets Feriefond.
Såfremt der er givet tilladelse efter lovens § 36, stk. 3, til at anvende uhævede feriepenge til andet formål, tilfalder de 70 pct. dette andet formål (i praksis en privat feriefond) i stedet for Arbejdsmarkedets Feriefond.
§ 2.
Forældede og uhævede feriepenge indbetales som hidtil i sin helhed af FerieKonto eller af de pågældende arbejdsgivere til Arbejdsmarkedets Feriefond eller for de uhævede feriepenges vedkommende til en privat feriefond, hvis der er givet tilladelse efter § 36, stk. 3.
Inden den 10. i den måned, der følger efter indbetalingstidspunktet, påhviler det modtageren af beløbet at indbetale statskassens andel på 30 pct. til Beskæftigelsesministeriets bankkonto i Danske Bank registreringsnummer 3100 kontonummer 6799922 vedrørende uhævede feriepenge m.v. og at indsende dokumentation for det indbetalte beløb til BAC (Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter), Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø.
I medfør af ferielovens § 42, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, fastsættes
Fordelingen af forældede og uhævede feriepenge
Indbetaling af statskassens andel
Udbetaling af statskassens andel
Ikrafttræden
§ 3.
Såfremt der sker udbetaling af beløb i medfør af lovens § 44, stk. 4, kan den, der har udbetalt beløbet, få 30 pct. heraf refunderet enten ved skriftlig henvendelse til Beskæftigelsesministeriet eller ved modregning i indbetalinger efter § 2.
Såfremt der foretages modregning, skal der særskilt fremsendes dokumentation herfor til Beskæftigelsesministeriet.
§ 4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. oktober 2008.