Legislator Case Law & Legislation
B20080096905 DK

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten, personale på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2008 969 Historic

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten, personale på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer

BEK H#LOKDOK04 2008 969 Historic

§ 1.

Myndigheder inden for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. §§ 2-4.

Stk. 2.

Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

BEK H#LOKDOK04 2008 969 Historic

§ 2.

Kommunalbestyrelser skal indhente børneattest for sygeplejersker, sundhedsplejersker og læger samt vikarer og studerende, der skal arbejde med børn under 15 år i den kommunale skolesundhedstjeneste.

Stk. 2.

Regionsrådet skal indhente børneattest for læger, plejepersonale m.fl., herunder vikarer og studerende, der ansættes eller beskæftiges på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse.

På private sygehuse skal børneattest for det i 1. pkt. omhandlede personale indhentes af sygehusets ledelse.

BEK H#LOKDOK04 2008 969 Historic

§ 3.

Børneattesten skal indhentes, inden personen enten ansættes eller beskæftiges, jf. § 2, såfremt der er tale om en fast tilknytning.

Stk. 2.

Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.

Stk. 3.

Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter § 2 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet den kommunale skolesundhedstjeneste eller hospitalets børneafdeling i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode på mere end 1 uges varighed har haft ansvar for børn under 15 år, forudsat at personen fortsat skal fungere i en af de i § 2 omhandlede stillinger.

Stk. 4.

Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i § 2, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed.

BEK H#LOKDOK04 2008 969 Historic

§ 4.

Regionsrådet skal indhente børneattest for børne- og ungdomspsykiatere, pædiatere og psykologer, der tiltræder overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Taktsnævn og henholdsvis Foreningen af Speciallæger og Dansk Psykologforening.

Stk. 2.

Børneattesten skal indhentes, inden regionsrådet meddeler tilladelse til, at den pågældende sundhedsperson overtager, indtræder i eller nynedsætter sig i praksis.

BEK H#LOKDOK04 2008 969 Historic

§ 5.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2008.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1184 af 28. november 2006 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten, personale på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →