Legislator Case Law & Legislation
B20080095605 DK

Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2008 956 Historic

Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren

BEK H#LOKDOK04 2008 956 Historic

§ 1.

Gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer har ret til tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren.

BEK H#LOKDOK04 2008 956 Historic

§ 2.

Undtaget er børn og unge under 18 år, der er omfattet af det lovpligtige tilbud om kommunal tandpleje, og personer, der modtager tandpleje efter sundhedslovens § 131 (omsorgstandpleje).

BEK H#LOKDOK04 2008 956 Historic

I medfør af §§ 65 og 72 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, fastsættes

BEK H#LOKDOK04 2008 956 Historic

§ 3.

Sikrede personer har ret til tilskud til regelmæssig diagnostisk undersøgelse, diagnostisk og forebyggende grundydelse, bitewings i forbindelse med regelmæssig diagnostisk undersøgelse og diagnostisk og forebyggende grundydelse, individuel forebyggende behandling af caries og gingivitis samt fluorbehandling af initial caries, almindelig tandrensning, udvidet tandrensning, tandrodsrensning, almindelig parodontalbehandling, udvidet parodontalbehandling, kirurgisk parodontalbehandling, kontrol efter forebyggelse/diagnostik og parodontalbehandling, bitewings i forbindelse med kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse, undersøgelse efter henvisning fra tandplejer, tandfyldning med anvendelse af plast, glasionomer eller amalgam som fyldningsmateriale, gradvis ekskavering, rodbehandling og rodfyldning, tandudtrækning under lokalbedøvelse samt operativ fjernelse af tænder, rodspidser og mindre cyster m.v.

Stk. 2.

Nærmere specifikation af de enkelte tandbehandlinger fremgår af den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen.

Stk. 3.

Sundhedsstyrelsen udarbejder særskilt faglig vejledning om anvendelse af tandfyldningsmaterialer, som vil være gældende ved personers adgang til tandfyldningsydelser efter stk. 1.

Stk. 4.

Der ydes ikke tilskud til tandregulering og tandprotetik.

BEK H#LOKDOK04 2008 956 Historic

§ 4.

Regionsrådet i patientens bopælsregion yder tilskud på 40 % af de i overenskomsten fastsatte betalingstakster til gruppe 1-sikrede, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Til bitewings i forbindelse med den regelmæssige diagnostiske undersøgelse, diagnostisk og forebyggende grundydelse og kontrol efter den regelmæssige diagnostiske undersøgelse yder regionsrådet et tilskud på 30 %.

Til personer i alderen 18-25 år yder regionsrådet et tilskud på 65 % til den regelmæssige diagnostiske undersøgelse og til kontrol efter den regelmæssige diagnostiske undersøgelse.

Tilskuddene beregnes på grundlag af de i overenskomsten fastsatte betalingstakster til gruppe 1-sikrede.

Stk. 3.

Til enkeltfladet tandfyldning med anvendelse af plast, glasionomer eller amalgam ydes et tilskud på 59,57 kr.

Til flerfladet tandfyldning med anvendelse af plast, glasionomer eller amalgam ydes et tilskud på 86,99 kr.

Ved gradvis ekskavering gives tilskud som for tilsvarende fyldning.

Til apikal amputation og rodfyldning pr. kanal ydes et tilskud på 169,68 kr.

Ved operativ fjernelse af tænder, rodspidser, mindre cyster m.v. ydes et tilskud på 157,54 kr.

Til tandudtrækning under lokalbedøvelse ydes et tilskud på 135,59 kr. pr. tand.

Til kirurgisk parodontalbehandling ydes et tilskud på 209,14 kr.

Beløbene er angivet i april 2008-niveau.

De anførte beløb reguleres i henhold til de i overenskomsten fastsatte regler.

BEK H#LOKDOK04 2008 956 Historic

§ 5.

Regionsrådet yder tilskud med samme beløb til personer i sikringsgruppe 1 og 2.

Stk. 2.

For gruppe 1-sikrede personer er det en betingelse for at modtage tilskud, at behandlingen udføres hos en tandlæge, der har tilsluttet sig den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen.

Stk. 3.

Til gruppe 2-sikrede personer, der har fået behandling hos en tandlæge, der ikke har tilsluttet sig overenskomsten, udbetaler bopælskommunen tilskuddet på vegne af regionsrådet.

For at få tilskuddet udbetalt skal patienten fremsende en kvitteret og specificeret regning til kommunen.

Tilskuddet kan ikke overstige regningens beløb.

Stk. 4.

Både gruppe 1 og gruppe 2-sikrede personer betaler deres egen andel af honoraret direkte til tandlægen.

BEK H#LOKDOK04 2008 956 Historic

§ 6.

Regionsrådet yder ikke tilskud til tandlægens ydelser til sig selv eller sin ægtefælle.

BEK H#LOKDOK04 2008 956 Historic

§ 7.

Ved tandlægehjælp, der ikke udføres på tandlægens klinik eller som udføres udenfor tandlægens sædvanlige behandlingstid, betaler patienten de tillæg, der er fastsat i overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen uden tilskud fra regionsrådet.

BEK H#LOKDOK04 2008 956 Historic

§ 8.

Personer, der har ret til ydelser i praksissektoren i medfør af EF-retten eller internationale aftaler, har under ophold her i landet ret til tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren på samme vilkår som gruppe 1-sikrede personer.

Stk. 2.

Ved EF-retten eller internationale aftaler forstås Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og den dertil knyttede forordning (EØF) nr. 574/72 om gennemførelse af forordning nr. 1408/71, aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer.

BEK H#LOKDOK04 2008 956 Historic

§ 9.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2008.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 201 af 22. februar 2007 om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren.

Stk. 3.

I de bestemmelser i denne bekendtgørelse, hvor der refereres til overenskomsten imellem Regionernes Lønnings- og Taktsnævn og Tandlægeforeningen, henvises, indtil der er indgået en overenskomst imellem disse parter, til overenskomsten imellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →