Bekendtgørelse om procedurer for afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet

Bekendtgørelse om procedurer for afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet

§ 1.

Afgørelse af, om aktiviteter vedrørende anlæg og udvidelse af havne, kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af faste anlæg m.v. på søterritoriet har forårsaget en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, træffes af Kystdirektoratet.

§ 2.

En miljøskade på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder eller en overhængende fare for en miljøskade på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder (videre – en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade) forstås i overensstemmelse med §§ 7, 10 og 11 i miljøskadeloven.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EF-Tidende 2004 nr. L 143, side 56), som er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EU-Tidende 2006 nr. L 102, side 15).

§ 3.

Ved den ansvarlige for driften forstås den, der driver eller kontrollerer erhvervsmæssig aktivitet vedrørende anlæg og udvidelse af havne, kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af faste anlæg m.v. på søterritoriet.

Stk. 2.

Ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for driften, hvis skade eller den overhængende fare for en skade skyldes uforsvarlig adfærd, udvist af den pågældende.

I medfør af § 1, stk. 2, og § 20, stk. 2 og 3, i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 311 af 19. april 2006 og lov nr. 548 af 6. juni 2007, samt § 1 a og § 18, stk. 2 og 3, i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne, som ændret ved lov nr. 1221 af 27. december 2003 og lov nr. 548 af 6. juni 2007, fastsættes efter bemyndigelse

§ 4.

Den ansvarlige for en overhængende fare for en miljøskade skal straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge den overhængende fare for en miljøskade.

Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade.

Stk. 2.

Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade straks underrette Kystdirektoratet om alle aspekter ved situationen.

§ 5.

Kystdirektoratet påser, at forpligtelserne, jf. § 4, opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter § 1.

§ 6.

Kystdirektoratet kan påbyde, at den ansvarlige for driften skal give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadelovens regler.

Den ansvarlige for driften kan påbydes for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lign. med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet.

Stk. 2.

Påbud kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften har rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en påvirkning af naturen eller miljøet.

I påbuddet skal der fastsættes en pligt til retablering af ejendommen.

Stk. 3.

Hvis den ansvarlige for driften ikke har rådighed over ejendommen, kan Kystdirektoratet meddele den, der har rådighed over ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser m.v. skal gennemføres ved den ansvarlige for driften.

Stk. 4.

Påbud efter stk. 3 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over ejendommen.

§ 7.

Kystdirektoratet skal træffe afgørelse efter § 1 eller § 8 på anmodning fra en klageberettiget efter § 11.

Stk. 2.

Anmodningen skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede miljøskade eller den overhængende fare for en miljøskade.

Stk. 3.

Kystdirektoratet kan afvise at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare herfor, hvis anmodningen ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i stk. 2.

§ 8.

Hvis der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, træffer Kystdirektoratet afgørelse herom, uanset at det ikke efter § 3, stk. 2, kan fastsættes, hvem der er ansvarlig for miljøskaden.

§ 9.

Kystdirektoratet sender afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, og det materiale, der er indgået i vurderingen af sagen, til miljøministeren.

Fremsendelse skal ske samtidig med underretning af den ansvarlige for miljøskaden.

Stk. 2.

Kystdirektoratet offentliggør afgørelsen.

Stk. 3.

Afgørelser efter §§ 1, 7 og 8 meddeles udover til adressaten skriftlig til de klageberettigede personer og organisationer, jf. §§ 11 og 12.

§ 10.

Afgørelser efter §§ 1, 7 eller 8 og påbud efter § 6 kan påklages til Naturklagenævnet.

Stk. 2.

Afgørelser efter § 1 kan først påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.

Klagefristen løber i samme tidsrum som klagefristen for afgørelser efter miljøskadeloven, og klagen indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.

Stk. 3.

Klage har opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet beslutter andet.

Stk. 4.

Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i klage efter bekendtgørelsen, når sagen skønnes ikke at indeholde spørgsmål af væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 5.

Naturklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 11.

Afgørelse efter §§ 1, 7 eller 8 kan påklages af

1)

adressaten for afgørelsen,

2)

enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,

3)

landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

4)

landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

5)

lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål.

Stk. 2.

Ved klage efter stk. 1, nr. 3, 4 og 5 kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.

§ 12.

Påbud efter § 6 kan påklages af

1)

adressaten for afgørelsen,

2)

enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen.

Stk. 2.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, påbuddet er meddelt.

Klagen indgives skriftligt til Kystdirektoratet, der videresender klagen og sagens akter til Naturklagenævnet.

§ 13.

Med bøde straffes den, der

1)

undlader at give underretning til Kystdirektoratet efter § 4, stk. 2

2)

undlader at træffe foranstaltninger efter § 4, stk. 1 eller

3)

undlader at efterkomme påbud efter § 6.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 14.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. september 2008.