Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet

Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet

§ 1.

Denne bekendtgørelse anvendes ved udøvelse af de beføjelser, som i lov om kystbeskyttelse og lov om havne er tillagt transportministeren og som ved bekendtgørelse nr. 427 af 9. maj 2007 er overladt til Kystdirektoratet.

§ 2.

Følgende sager efter kystbeskyttelsesloven er omfattet af § 3

1)

§ 16, stk. 1, om tilladelse til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger og andre faste anlæg, som også etableres på søterritoriet, og til at grave, bore, pumpe, suge og foretage nogen form for terrænændring på strandbredder og andre kyststrækninger.

2)

§ 16 a, stk. 1, om administration af statens højhedsret over søterritoriet for så vidt angår afgørelse om følgende foranstaltninger mv., som ikke er etableret efter anden lovgivning

a)

Inddæmning og opfyldning.

b)

Etablering af faste anlæg og anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande.

c)

Anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads.

d)

Uddybning eller gravning.

3)

§ 17, stk. 4, om fastsættelse af vilkår for sejlads med hurtigfærger og ændring af disse vilkår.

Stk. 2.

Følgende sager efter lov om havne er omfattet af § 3

1)

§ 2 om anlæg og udvidelse af en havn.

2)

§ 4 om istandsættelse af en havns værker mv.

3)

§ 15, stk. 1 og 2, om fastsættelse af generelle ordensregler og individuelle ordensreglementer for havne.

4)

§ 21, stk. 5, om meddelelse af dispensation til enkeltstående transporter af gods mv.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF–Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L363, side 368), og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF – habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20 november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368) samt Ramsarkonventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 26 af 4. april 1978, nr. 55 af 11. august 1987 og nr. 109 af 20. oktober 1994.

Internationale beskyttelsesområder i Danmark, som inkluderer fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og Ramsarområder, er udpeget i medfør af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).

§ 3.

Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 2, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre projekter, herunder tidligere gennemførte projekter, væsentligt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse arter, som er udpeget i medfør af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).

Stk. 2.

Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, omfattes af krav om vurdering efter stk. 1.

I medfør af § 1, stk. 2, og § 20, stk. 2 og 3, i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 311 af 19. april 2006 og lov nr. 548 af 6. juni 2007, samt § 1 a og § 18, stk. 2 og 3, i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne, som ændret ved lov nr. 1221 af 27. december 2003 og lov nr. 548 af 6. juni 2007, fastsættes efter bemyndigelse

§ 4.

Hvis Kystdirektoratet vurderer, efter høring af andre berørte offentlige myndigheder, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning på det internationale naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område

Stk. 2.

Det påhviler ansøgeren at udarbejde konsekvensvurdering og afholde udgifterne hertil.

Stk. 3.

Konsekvensvurdering sendes i høring til de berørte offentlige myndigheder og, efter deres anmodning, til landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af rekreative interesser.

Stk. 4.

Kystdirektoratet fastsætter frist for fremsættelse af bemærkninger til konsekvensvurdering fra de i stk. 3 nævnte parter, som mindst skal udgøre 4 uger.

Stk. 5.

Hvis det anses for nødvendigt skal sagen, før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 2, tillige sendes i offentlig høring.

§ 5.

Hvis konsekvensvurderingen ikke godtgør, at projektet kan gennemføres uden at skade det internationale naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.

Stk. 2.

Konsekvensvurdering, høringssvar fra de berørte offentlige myndigheder og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, samt bemærkninger, modtaget efter eventuel offentlig høring skal fremgå af afgørelsen.

§ 6.

Kystdirektoratet kan fravige § 5, stk. 1, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder af social eller økonomisk art, hvis der ikke findes nogen alternativ løsning.

Stk. 2.

I forhold til internationale naturbeskyttelsesområder, der indeholder prioriterede naturtyper og/eller dyre - eller plantearter, som angivet i bilaget til Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, kan fravigelsen efter stk. 1 kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter indhentning af udtalelse fra Europa-Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Stk. 3.

Afgørelse om fravigelse efter stk. 1 forudsætter, at der træffes nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i det internationale naturbeskyttelsesområde bevares.

Europa-Kommissionen skal underrettes om, hvilke kompensationsforanstaltninger, der træffes.

Stk. 4.

Afgørelse om fravigelse efter stk. 2 træffes af Kystdirektoratet efter høring af de berørte myndigheder og forudsætter, at der træffes nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i det internationale naturbeskyttelsesområde bevares.

Stk. 5.

Kystdirektoratet forestår den i stk. 2 og stk. 3 nævnte kontakt.

§ 7.

Ved administration af de i § 2 nævnte bestemmelser kan der ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan

1)

beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller

2)

ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 gælder uanset om de pågældende arter forekommer inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde eller ej.

§ 8.

Kystdirektoratet kan fravige § 7, hvis fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde og der ikke findes andre tilfredsstillende løsninger.

Fravigelse kan kun ske i de situationer, hvor det ansøgte har til formål at

1)

beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne,

2)

forhindre alvorlig skade, navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom,

3)

sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

4)

fremme forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter.

Stk. 2.

Beslutning om at fravige stk. 1 træffes af Kystdirektoratet efter høring af de berørte myndigheder.

Kystdirektoratet skal underrette Europa–Kommissionen om fravigelser efter stk. 1.

§ 9.

Kystdirektoratet kan fastsætte vilkår i tilladelse, dispensation eller godkendelse med henblik på opretholdelse af bevaringsmålsætninger for internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, herunder om de nødvendige kompensationsforanstaltninger, som nævnt i § 6, stk. 3.

Stk. 2.

Overtrædes vilkår, som nævnt i stk. 1, således at der opstår risiko for negativ påvirkning af det internationale naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område eller beskyttelsen af visse arter, kan Kystdirektoratet meddele påbud eller forbud om

1)

overtrædelsen bringes til ophør

2)

der gennemføres bestemte kompensationsforanstaltninger

3)

planen eller projektet ændres,

4)

alt arbejde, vedrørende gennemførelse af projektet, indstilles.

§ 10.

Uanset at der er meddelt tilladelse, dispensation eller godkendelse, kan den afgørelse tages op til revurdering og, om nødvendigt, meddeles påbud eller forbud, hvis

1)

der er fremkommet nye oplysninger om projektets skadelige virkning på det internationale naturbeskyttelsesområde,

2)

projektet medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved tilladelsens, dispensationens eller godkendelsens meddelelse

3)

projektet i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved konsekvensvurderingen.

§ 11.

Klager over afgørelser, som er truffet i henhold til denne bekendtgørelse, kan kun indbringes for Transportministeriet, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.

Stk. 2.

Afgørelserne kan påklages af

1)

adressaten for afgørelsen

2)

enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,

3)

landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø

4)

landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser,

5)

lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, og

6)

Grundejernes Landsorganisation og Fritidshusejernes Landsforening.

Stk. 3.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er meddelt.

Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra dato for bekendtgørelse.

Transportministeren kan dog se bort fra fristen, når omstændighederne tale derfor.

Stk. 4.

Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Stk. 5.

Ved klage efter stk. 2, nr. 3, 4 og 5 kan transportministeren kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.

§ 12.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

overtræder et vilkår, der er fastsat i medfør af § 9, stk. 1.

2)

ikke efterkommer et påbud eller forbud, der er udstedt i medfør af § 9, stk. 2, og § 10.

§ 13.

Der kan pålægges selskaber m.v.(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 14.

Bekendtgørelsen træder i kraft 5. september 2008.