Bekendtgørelse om delegation af ministeren for videnskab, teknologi og udviklings beføjelser i lov om forskningsrådgivning m.v.
Statutory Text (5 Articles)
Bekendtgørelse om delegation af ministeren for videnskab, teknologi og udviklings beføjelser i lov om forskningsrådgivning m.v.
§ 1.
Følgende beføjelser i lov om forskningsrådgivning m.v. delegeres fra ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til Forsknings- og Innovationsstyrelsen, sådan at Forsknings- og Innovationsstyrelsen
1)
Godkender Danmarks Forskningspolitiske Råds forretningsorden, jf. lovens § 4, stk. 4.
2)
Kan fastsætte nærmere regler for Danmarks Forskningspolitiske Råds virke, jf. lovens § 5.
3)
Kan fastsætte nærmere regler for Det Frie Forskningsråd, jf. lovens § 15.
4)
Kan fastsætte nærmere regler for Det Strategiske Forskningsråd, jf. lovens § 23.
5)
Godkender Koordinationsudvalgets forretningsorden, jf. lovens § 28, stk. 6.
6)
Godkender Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredeligheds forretningsorden, jf. lovens § 32, stk. 5.
7)
Fører tilsyn med bevillingsanvendelsen og legaliteten i forbindelse med Det Frie Forskningsråds, Det Strategiske Forskningsråds og Koordinationsudvalgets arbejde, jf. lovens § 35, stk. 3.
§ 2.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan overtage en beføjelse, der efter bekendtgørelsen skal udøves af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
I medfør af § 40 a, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 19. juni 2007, som ændret ved lov nr. 552 af 17. juni 2008, fastsættes
§ 3.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2008.