Legislator Case Law & Legislation
B20080038405 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lodseriers virksomhed og lodsers pligter

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2008 384 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lodseriers virksomhed og lodsers pligter

BEK Æ#LOKDOK05 2008 384 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1199 af 1. december 2006 om lodseriers virksomhed og lodsers pligter foretages følgende ændringer

1.

Efter § 7 indsættes

§ 7a.

Ud over de lys, der er foreskrevet i medfør af de internationale søvejsregler, skal et fartøj, der udfører lodstjeneste, føre et flag, hvis øverste halvdel er hvid og nederste halvdel er rød.

Desuden skal fartøjet føre nationalflaget.

2.

§ 8, stk. 1, affattes således

Lodsen har pligt til, at rådgive føreren af et lodset skib eller dennes stedfortræder i overensstemmelse med godt sømandskab og ud fra den erfaring og indsigt, som en lods skal være i besiddelse af.

3.

I § 8, stk. 2, indsættes før 1. pkt., som bliver til 2. pkt.

En lods har pligt til at oplyse det lodsede skib om relevante informationer i relation til den pågældende sejlads.

4.

I § 8, stk. 2, nr. 2, tilføjes efter »jf.«: »de internationale søvejsregler,«.

5.

I § 8 indsættes som stk. 5 og stk. 6

Stk. 5.

Hvis en skibsfører ønsker lodsningen fortsat udover det område, lodsen er certificeret, skal lodsen meddele skibsføreren, hvor lodsafløsningen kan finde sted.

Såfremt en anden lods bliver tilkaldt for at fortsætte lodsningen, skal den afløste lods forblive så længe om bord, at afløseren kan blive underrettet om, hvad der er nødvendigt for at sikre skibets videre sejlads.

Stk. 6.

Hvis vejrforhold eller andre omstændigheder forhindrer lodsen i at komme om bord, lodses skibet i mulig udstrækning fra lodsbåd eller land, til lodsen kan komme om bord.

BEK Æ#LOKDOK05 2008 384 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2008.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →