Bekendtgørelse om vejvisning for handicappede
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
Bekendtgørelse om vejvisning for handicappede
§ 1.
Ved bevægelseshandicappede forstås i denne bekendtgørelse personer med nedsat evne til at færdes til fods, fx personer med lammelser, dårlig balance, amputationer, gigt samt hjerte-, lunge- og kredsløbsforstyrrelser.
Stk. 2.
Ved synshandicappede forstås i denne bekendtgørelse blinde og svagsynede.
§ 2.
For så vidt angår betegnelserne for færdselstavler og vejvisningstavler i denne bekendtgørelse henvises til bekendtgørelse om vejafmærkning.
I medfør af § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, og § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999, efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 2, i lov om offentlige veje og § 10 i lov om private fællesveje, fastsættes
Kapitel 1
Generelle bestemmelser
Definitioner
Kapitel 2
Vejvisning for bevægelseshandicappede
Vejvisningsmål
Vejvisning til parkeringspladser med handicapparkering
Kørestolsrute vejvisning
Servicevejvisning
Vejarbejder
Kapitel 3
Vejvisning for synshandicappede
Informationstavler/-standere og anden information
Kapitel 4
Ikrafttræden
§ 3.
Der må kun vejvises for handicappede til bygninger og andre anlæg, der er tilgængelige for handicappede.
Stk. 2.
Offentlige færdselsarealer, der er udformet i overensstemmelse med funktionskravene i vejreglen »Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed«, afsnit 4, www.vejregler.dk, anses som tilgængelige for handicappede.
Stk. 3.
Bygninger, der er udformet i overensstemmelse med alment anerkendte funktionskrav, som DS 3029 »Tilgængelighed for alle« (Dansk Standard), eller tilsvarende standard, anses som tilgængelige for handicappede.
§ 4.
Vejvisning til parkeringspladser med handicapparkering skal ske ved brug af E 33,1 Parkering og E 23, Vejledning for invalide , forsynet med undertavle UD 1 (pil).
Stk. 2.
Tavlerne E 33 og E 23 skal være 30 x 30 cm eller 50 x 50 cm.
Stk. 3.
Pil og køreretning for kørestol skal vende samme vej.
Stk. 4.
Der må kun henvises til handicapparkeringspladser, der opfylder kravene i vejreglen »Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed«, afsnit 4.4.
§ 5.
Vejvisning for kørestolsbrugere skal ske ved brug af tavle E 23, Vejledning for invalide .
Stk. 2.
Pil og køreretning for kørestol skal vende samme vej.
Stk. 3.
Undertavler skal have samme bredde som øvrige tavler.
§ 6.
Der må kun vejvises til handicaptoiletter,
1)
hvortil adgangen er udformet i overensstemmelse med funktionskravene i vejreglen »Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed«, afsnit 4,
2)
der er udformet i overensstemmelse med funktionskravene i »Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed«, afsnit 4.11.
§ 7.
Ved vejarbejder, hvor kørestolsbrugere ikke kan følge den midlertidige vejvisning for fodgængere og cyklister, skal der vejvises særligt for kørestolsbrugere.
Stk. 2.
Veje, der anvises særligt for kørestolsbrugere, skal være i overensstemmelse med kravene om tilgængelighed, jf. § 3, stk. 2.
§ 8.
Informationstavler skal være tilgængelige.
Der må ikke være beplantning eller lignende foran.
§ 9.
Taktile informationstavler skal placeres i 45 graders vinkel.
Stk. 2.
Taktile informationstavler skal placeres ca. 1,25 m over gangarealet, målt midt på tavlen.
Stk. 3.
Andre informationstavler for handicappede skal placeres 1,25 – 1,60 m over gangarealet.
§ 10.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2008.