Bekendtgørelse om delegation af ministeren for videnskab, teknologi og udviklings beføjelser i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser
Statutory Text (4 Articles)
Bekendtgørelse om delegation af ministeren for videnskab, teknologi og udviklings beføjelser i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser
§ 1.
Følgende beføjelser i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser delegeres fra ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til Universitets- og Bygningsstyrelsen, sådan at Universitets- og Bygningsstyrelsen
1)
Anmoder Akkrediteringsrådet om at undersøge, om kriterierne fastsat i medfør af lovens § 11 fortsat opfyldes, jf. lovens § 9, stk. 4, 1. pkt.
2)
Modtager indberetning fra Akkrediteringsrådet om, at akkrediteringen er trukket tilbage, jf. lovens § 9, stk. 4, 4. pkt.
3)
Modtager Akkrediteringsrådets indstilling om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser og uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. lovens § 10, stk. 2.
4)
Modtager Akkrediteringsrådets godkendelse af bachelor- og kandidatuddannelser samt masteruddannelser og anden deltidsuddannelse, der udbydes i Danmark efter universitetsloven, jf. lovens § 10, stk. 5.
5)
Modtager underretning fra Akkrediteringsrådet, hvis universitetet ikke følger akkrediteringsplanen, jf. lovens § 17, stk. 2.
§ 2.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2008.
I medfør af § 14, stk. 3, i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser fastsættes