Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen)

§ 1.

Bekendtgørelsen vedrører adgangskrav, optagelse, indskrivning, særlig vejledning og orlov ved bachelor- og kandidatuddannelser, jf. universitetsloven.

§ 2.

Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter en gymnasial uddannelse, jf. stk. 2, samt specifikke adgangskrav, jf. § 3.

Stk. 2.

Følgende gymnasiale uddannelser er adgangsgivende

1)

Studentereksamen (stx).

2)

Højere forberedelseseksamen (hf).

3)

Højere handelseksamen (hhx).

4)

Højere teknisk eksamen (htx).

5)

Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen), færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland og eksamen fra Duborg-Skolen og A.P.

Møller Skolen.

6)

Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF).

7)

Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB) eller Option Internationale du Baccalauréat (OIB).

8)

Udenlandsk eksamen m.v., som kan sidestilles med en dansk gymnasial eksamen, eller som det ansøgte universitet har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen.

Stk. 3.

Adgangsgivende eksamen til bacheloruddannelserne i teknisk videnskab (civilingeniør), fødevarevidenskab og landinspektørvidenskab kan tillige opfyldes ved adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.

Stk. 4.

Vurdering af udenlandske eksaminer, jf. stk. 2, nr. 8, foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

I medfør af § 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering ved videregående uddannelser og § 8, stk. 1, § 9, stk. 3, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1368 af 7. december 2007, fastsættes

Kapitel 1

Område

Kapitel 2

Adgangskrav

Kapitel 3

Optagelse og optagelseskapaciteten

Optagelse på bacheloruddannelser

Optagelse på kandidatuddannelser

Kapitel 4

Indskrivning m.v.

Kapitel 5

Særlig vejledning

Kapitel 6

Orlov

Kapitel 7

Studieskift og overflytning

Kapitel 8

Andre bestemmelser

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

§ 3.

Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter endvidere specifikke adgangskrav, som enten er bestemte gymnasiale fag på henholdsvis A-, B- eller C-niveau, jf. reglerne for de gymnasiale uddannelser, og/eller en praktisk prøve efter regler fastsat af universitetet.

De specifikke adgangskrav fastsættes af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling efter indstilling fra universiteterne, jf. bilag 1 til bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Ministeriet offentliggør ændringer af de specifikke adgangskrav på Undervisningsministeriets optagelsesportal på internetadressen www.optagelse.dk.

Skærpelser varsles med mindst 2 år, før de træder i kraft.

Det samme gælder for bacheloruddannelser, hvor der ikke tidligere har været fastsat specifikke adgangskrav.

Stk. 3.

Når et fag forudsættes på et bestemt niveau, jf. stk. 1, skal ansøgeren have opfyldt bestågrænsen på dette eller et højere niveau i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning i den pågældende gymnasiale uddannelse.

Indgår der i faget flere karakterer, er kravet opfyldt, hvis det vægtede gennemsnit efter reglerne for den pågældende uddannelse er mindst 2,0.

Kravet kan ikke opfyldes ved oprunding.

§ 4.

Adgang til en bacheloruddannelse kan endvidere forudsætte, at den gymnasiale eksamen er bestået med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte fag er bestået, jf. § 3, stk. 3, med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 2,0.

Karakterkrav fastsættes af universitetet.

Stk. 2.

Universitetets beslutning om fastsættelse af karakterkrav og ændringer heraf skal sendes til ministeriet, der offentliggør kravet på Undervisningsministeriets optagelsesportal på internetadressen www.optagelse.dk mindst 2 år, før kravet træder i kraft.

§ 5.

Universitetet kan optage ansøgere på en bacheloruddannelse, selvom de i § 3 og § 4 forudsatte adgangskrav ikke er opfyldt, jf. dog stk. 2.

Optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter universitetets nærmere bestemmelse opfylder adgangskravene inden studiestart eller inden studiestart supplerer til et niveau, der efter universitetets vurdering kan sidestilles med adgangskravene.

Stk. 2.

Universitetet kan i tilfælde af forventet væsentlig adgangsbegrænsning på en bacheloruddannelse bestemme, at betinget optagelse efter stk. 1 ikke længere kan finde sted.

Universitetets beslutning herom skal være offentliggjort på universitetets hjemmeside mindst 1 år, før beslutningen træder i kraft, og forinden skal ministeriet være orienteret herom.

§ 6.

Hvis ansøgeren har bestået flere gymnasiale eksaminer, kan kun den først beståede eksamen benyttes som grundlag for optagelse, når eksamensgennemsnittet enten udgør en del af adgangskravet eller anvendes som udvælgelseskriterium.

Stk. 2.

Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 7.

Universitetet kan tillade ansøgere at søge optagelse på en bacheloruddannelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, jf. § 2 og § 3, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen.

Stk. 2.

Tilladelse efter stk. 1 kan betinges af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består en kvalifikationsprøve eller gennem en anden form for individuel bedømmelse dokumenterer nødvendige kvalifikationer.

Stk. 3.

Afgørelse efter stk. 1 og 2 omfatter kun den pågældende uddannelse ved det pågældende universitet.

§ 8.

Ansøgere, der skal til sygeeksamen, eller andre ansøgere, der inden optagelse vil opfylde forudsætningerne for optagelse, men som af anden grund ikke har modtaget deres endelige eksamensbevis inden 5. juli, kan søge om optagelse inden den ordinære ansøgningsfrist udløb.

Ansøgeren sender snarest muligt herefter, og senest inden en af universitetet fastsat frist, eksamensbeviset til det eller de søgte universiteter.

Disse ansøgere vurderes på lige fod med de øvrige ansøgere, men får normalt svar senere end de øvrige ansøgere.

Stk. 2.

Universitetet kan dispensere fra den i stk. 1 fastsatte frist, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 9.

Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, jf. § 1, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

Adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse fremgår af uddannelsens studieordning.

Stk. 2.

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.

§ 10.

Universitetet kan kræve, at udenlandske ansøgere eller ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal have bestået Studieprøven i dansk eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk.

Stk. 2.

Universitetet kan kræve, at Studieprøven i dansk er bestået med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte eller alle delprøver er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 02.

Stk. 3.

Universitetet kan beslutte, at kravet om dansk A ved adgang til bacheloruddannelserne, jf. bilag 1, kan erstattes af Studieprøven i dansk m.v. efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Krav til danskkundskaber, herunder hvornår Studieprøven i dansk m.v. skal være aflagt, skal fremgå af universitetets hjemmeside.

Skærpelser af krav til danskkundskaber skal varsles med 2 år.

Det samme gælder for uddannelser, hvor der ikke tidligere har været krav om danskkundskaber.

§ 11.

Hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau.

Universitetet kan fastsætte, at ansøgere skal bestå en særligt tilrettelagt prøve.

Stk. 2.

Universitetet kan beslutte, at kravet om engelsk B ved adgang til bacheloruddannelserne, jf. bilag 1, kan erstattes af en af universitetet særligt tilrettelagt prøve.

Stk. 3.

Krav til engelskkundskaber, herunder hvornår disse skal være dokumenteret, og hvilke krav der stilles til udenlandske prøver, skal fremgå af universitetets hjemmeside.

Skærpelser af krav til engelskkundskaber skal varsles med 2 år.

Det samme gælder for uddannelser, hvor der ikke tidligere har været krav om engelskkundskaber.

§ 12.

Ved adgang til bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse, gælder reglerne i dette kapitel, medmindre andet følger af andre regler.

§ 13.

Universitetet træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse.

§ 14.

Universitetet bestemmer selv efter reglerne om frit optag, jf. stk. 2, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte bachelor- og kandidatuddannelse, jf. dog § 15, medmindre ministeriet fastsætter et årligt maksimumstal for optagelseskapaciteten, jf. universitetsloven.

Stk. 2.

På uddannelser med frit optag fastsætter universitetet optagelseskapaciteten under hensyntagen til muligheden for at give en forsvarlig forskningsbaseret undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet.

Universitetet skal i tilknytning hertil tage højde for, at optagelsestallet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for det pågældende fagområde.

§ 15.

En bestået bacheloruddannelse ved et universitet giver ret til optagelse, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt., på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde/fagområder, ved samme universitetet i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, jf. dog § 16.

Stk. 2.

Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilken bacheloruddannelse ved universitetet der giver ret til optagelse i henhold til stk. 1.

Endvidere fastsættes det i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilke bacheloruddannelser ved universitetet og ved andre universiteter der i øvrigt giver adgang til kandidatuddannelsen, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af stk. 2, 2. pkt., må ikke udelukke, at studerende med en bacheloruddannelse, jf. § 1, fra et andet universitet kan optages på kandidatuddannelsen.

Universiteterne skal i fællesskab sikre, at studerende på bacheloruddannelserne orienteres om mulighederne for valg af relevante kandidatuddannelser ved eget og andre universiteter.

§ 16.

Ansøgere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kan kun optages på en bachelor- eller kandidatuddannelse, hvis der er ledige pladser.

Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været indskrevet på en videregående uddannelse uden at have erhvervet afsluttende eksamen.

Stk. 2.

Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 17.

Studiepladserne til bacheloruddannelser, jf. § 14, stk. 1, opdeles i kvote 1 og kvote 2 og kan tillige opdeles i kvote 3.

Kvote 1 kan opdeles i kvote 1a og kvote 1b.

Alle bacheloruddannelser skal opdeles i kvote 1a og kvote 2.

Ministeriet fastsætter hvert år kvoternes størrelse, herunder eventuel opdeling i kvote 1a og kvote 1b samt opdeling i kvote 3, efter indstilling fra universitetet.

Stk. 2.

Kvote 3 kan kun oprettes til bacheloruddannelser, der udbydes på engelsk.

Stk. 3.

Overskydende pladser fra kvote 2 og 3, jf. § 23 og § 24, overføres til kvote 1.

Stk. 4.

Ministeriet kan godkende, at universitetet på visse bacheloruddannelser anvender et andet optagelsessystem end kvotesystemet.

Stk. 5.

Universitetet offentliggør den fastsatte fordeling af studiepladserne efter stk. 1 og et eventuelt andet optagelsessystem efter stk. 4 på sin hjemmeside.

§ 18.

Studiepladserne i kvote 1a tildeles efter faldende optagelseskvotient, jf. stk. 2, ansøgere med adgangsgivende eksaminer, jf. § 2, stk. 2, nr. 1-8, bortset fra ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient, jf. § 23, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2.

Optagelseskvotienten er eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen justeret i henhold til reglerne i § 19 og § 20 eller eksamensgennemsnittet af en omregnet udenlandsk eksamen, jf. dog § 43.

Stk. 3.

Hvis der foreligger usædvanlige forhold kan universitetet dispensere fra reglerne i stk. 1.

§ 19.

En ansøger med en adgangsgivende uddannelse, jf. § 2, stk. 2, nr. 1-4, der under uddannelsen har taget et ekstra fag på det højeste niveau i den pågældende adgangsgivende uddannelse som erstatning for et fag på lavere niveau, får justeret sit eksamensgennemsnit, hvis det skal anvendes som adgangskrav, jf. § 4, eller som udvælgelseskriterium, jf. § 18.

Stk. 2.

Er den adgangsgivende uddannelse en højere forberedelseseksamen, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, der er afsluttet i 2006 eller tidligere, kan fag på B-niveau kun medføre justering efter stk. 1, hvis faget er begyndersprog (B).

Stk. 3.

Justeringen af eksamensgennemsnittet efter stk. 1 foretages ved at multiplicere det opnåede eksamensgennemsnit med 1,03 for gennemførelse af et ekstra niveau og med 1,06 for gennemførelse af to ekstra niveauer.

Gennemsnittet beregnes med én decimal.

Stk. 4.

En ansøger med en udenlandsk adgangsgivende uddannelse, jf. § 2, stk. 2, nr. 5, 7 og 8, kan, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, få justeret kvotienten, hvis den skal anvendes som adgangskrav eller som udvælgelseskriterium.

Justeringen sker, når der i den udenlandske uddannelse er taget det samme antal fag på det højeste niveau i den pågældende uddannelse, som kræves i en tilsvarende dansk uddannelse, jf. § 2, stk. 2, nr. 1-4, og der yderligere under uddannelsen er taget et eller to ekstra fag på det højeste niveau som erstatning for et fag på lavere niveau, og fagene på højeste niveau i den udenlandske uddannelse svarer mindst til dansk A-niveau.

Justeringen sker efter reglerne i stk. 3.

Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for justering er opfyldt.

Stk. 5.

Justering af eksamensgennemsnittet efter stk. 1 og 4, jf. stk. 3, foretages ved optagelsen i 2008, jf. § 46, stk. 2, for

1)

Ansøgere med en studentereksamen, en højere handelseksamen eller en højere teknisk eksamen, jf. § 2, stk. 2, nr. 1, 3 og 4, der er afsluttet i 2007 eller tidligere.

2)

Ansøgere med en højere forberedelseseksamen, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, der er afsluttet i 2006 eller tidligere.

3)

Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende uddannelse, jf. stk. 4.

§ 20.

En ansøger med en adgangsgivende uddannelse, jf. § 2, stk. 2, nr. 1-4, der er afsluttet op til 2 år før ansøgningsåret, jf. dog stk. 4, får justeret sit eksamensgennemsnit, jf. stk. 3, hvis det skal anvendes som udvælgelseskriterium, jf. § 18.

Tidspunktet for afslutning af den adgangsgivende uddannelse er datoen for udstedelsen af eksamensbeviset.

Stk. 2.

Hvis ansøgeren har bestået flere gymnasiale eksaminer, kan kun den først beståede eksamen benyttes som grundlag for justering efter stk. 1.

Stk. 3.

Justeringen af eksamensgennemsnittet efter stk. 1 foretages ved at multiplicere det opnåede eksamensgennemsnit, jf. § 43, med 1,08.

Gennemsnittet beregnes med én decimal.

Stk. 4.

Universitetet forlænger 2-års-fristen efter stk. 1, hvis ansøgeren har været forhindret i at påbegynde en uddannelse på grund af følgende forhold

1)

Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår.

2)

Uddannelse med henblik på samt udsendelse som led i forsvarets internationale operationer.

3)

Adoption eller barsel.

4)

Længerevarende sygdom.

5)

Pasning af nærstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende.

Stk. 5.

Fristforlængelse efter stk. 4 gives med hele ansøgningsår.

En ansøger kan dog højst få sammenlagt 4 års fristforlængelse.

Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for fristforlængelse er opfyldt.

Stk. 6.

En ansøger med en udenlandsk adgangsgivende uddannelse, jf. § 2, stk. 2, nr. 5, 7 og 8, får, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, justeret kvotienten, hvis den skal anvendes som udvælgelseskriterium, efter reglerne i stk. 1-5.

En ansøger, der selv kan bestemme tidspunktet for afslutningen af den adgangsgivende uddannelse, får kun justeret sit eksamensgennemsnit, hvis den gennemførte undervisning og de dertil knyttede prøver er afsluttet inden for en periode, der svarer til den normerede eller normale uddannelsestid for den pågældende uddannelse.

Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for justering er opfyldt.

§ 21.

Studiepladserne i kvote 1b tildeles efter faldende optagelseskvotient ansøgere med en adgangsgivende uddannelse, jf. § 2, stk. 2, nr. 1-4, der opfylder betingelserne for optagelse i kvote 1a, men som ikke har kunnet optages i denne kvote.

Stk. 2.

Optagelseskvotienten efter stk. 1 beregnes som gennemsnittet af 4 skriftlige eksamenskarakterer i den gymnasiale uddannelse beregnet med én decimal, jf. nr. 1-4, lagt sammen med eksamensgennemsnittet beregnet efter § 18, stk. 2

1)

For ansøgere med en studentereksamen, jf. § 2, stk. 2, nr. 1, indgår dansk, et yderligere fag på A-niveau, engelsk samt studieretningsprojektet.

2)

For ansøgere med en højere forberedelseseksamen, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, indgår dansk, engelsk, matematik samt den større skriftlige opgave.

3)

For ansøgere med en højere handelseksamen, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, indgår dansk, et yderligere fag på A-niveau, engelsk samt studieretningsprojektet.

4)

For ansøgere med en højere teknisk eksamen, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, indgår dansk, matematik, engelsk samt teknologi.

Stk. 3.

For ansøgere med flere fag på A-niveau, udover dansk og eventuelt engelsk, jf. stk. 2, nr. 1 og 3, indgår karakteren fra det A-niveau fag, hvori der er opnået den højeste karakter.

For ansøgere, der har fag på et højere niveau end det krævede i den pågældende gymnasiale uddannelse, indgår karakteren fra faget på det højere niveau, jf. stk. 2, nr. 1, 2 og 4.

Stk. 4.

En ansøger med en udenlandsk adgangsgivende uddannelse, jf. § 2, stk. 2, nr. 5, 7 og 8, får, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, korrigeret kvotienten, hvis den skal anvendes som udvælgelseskriterium, efter reglerne i stk. 2.

Kravet om dansk kan erstattes af ansøgerens modersmål på A-niveau eller tilsvarende niveau.

Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for korrigering er opfyldt.

§ 22.

Hvis det ikke er muligt at optage alle ansøgere med samme optagelseskvotient, jf. § 18 og § 21, optages ældre ansøgere før yngre.

Dette gælder dog ikke tilfælde, hvor universitetet på forhånd har garanteret optagelse med en bestemt kvotient eller givet tilsagn om senere optagelse med en bestemt kvotient.

§ 23.

Studiepladserne i kvote 2 tildeles efter regler fastsat af universitetet til

1)

Ansøgere, der opfylder adgangskravene til uddannelsen, jf. § 2, stk. 2, § 3 og § 4, men som ikke har en tilstrækkelig kvotient til at kunne optages i kvote 1a og 1b.

2)

Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, jf. § 2, stk. 2, men som opfylder alternative adgangskrav til den pågældende uddannelse.

3)

Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, men som har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, jf. § 7.

4)

Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen, jf. § 2, stk. 4, men som ikke kan omregnes til en optagelseskvotient i kvote 1, medmindre de pågældende skal søge optagelse gennem kvote 3, jf. § 24.

Stk. 2.

Studiepladserne i kvote 2 tildeles efter en konkret vurdering af ansøgerne.

Universitetet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke objektive kriterier der kan indgå i vurderingen af den enkelte ansøger.

Hvis erhvervsarbejde indgår i vurderingen, er værnepligtstjeneste sidestillet hermed.

Universitetet må ikke anvende alder eller lodtrækning som udvælgelseskriterier.

Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles med mindst 2 år.

Hvis universitetet lader aktiviteter indgå i vurderingen, må der højst indgå aktiviteter for en periode på sammenlagt 12 måneder.

Stk. 3.

Hvis erhvervsarbejde indgår i den konkrete vurdering, skal erhvervsarbejde, der optjenes ved udstationering som led i kontrakt med forsvaret, medregnes med hele kontraktperioden, jf. dog stk. 2, sidste pkt., uanset at kontraktperioden først udløber efter ansøgningsfristen, dog senest indtil studiestart.

Det samme gælder for værnepligtstjeneste.

Stk. 4.

I universitetets vurdering af ansøgerne efter stk. 2 kan der efter ministeriets godkendelse indgå optagelsesprøver, samtaler m.v.

Stk. 5.

Universitetet kan give betinget garanti for en studieplads det følgende år eller ved førstkommende optagelsesrunde.

Stk. 6.

Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan universitetet dispensere fra egne optagelsesregler fastsat efter stk. 2.

§ 24.

Studiepladserne i kvote 3 tildeles efter regler fastsat af universitetet til ansøgere, der har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, jf. § 2, stk. 4, og hvor ansøgeren har behov for opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse.

Stk. 2.

Studiepladserne tildeles efter en konkret vurdering af ansøgerne.

Universitetet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke objektive, faglige kriterier der kan indgå i vurderingen af den enkelte ansøger.

Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles med mindst 1 år.

Stk. 3.

Antallet af studiepladser, der tildeles ansøgere efter stk. 1, jf. § 14, stk. 1, fastsættes således, at der sikres studiepladser til de ansøgere, der ikke har behov for opholdstilladelse, og som er bedre kvalificeret til at blive optaget på uddannelsen end ansøgere efter stk. 1.

Stk. 4.

Ansøgere, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan kun søge om optagelse i kvote 3.

Stk. 5.

Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan universitetet dispensere fra egne optagelsesregler fastsat efter stk. 2.

§ 25.

Universitetet kan samtidig med den ordinære optagelse fastsætte et ekstra antal pladser (ventelistepladser), som kan søges samtidig med ansøgning om optagelse til kvote 1 og 2.

Ansøgere til disse pladser opføres på en prioriteret venteliste efter samme kriterier som ved optagelse.

Universitetet kan bestemme, at der kun optages til ventelister i kvote 1.

Stk. 2.

Retten til en studieplads bortfalder, hvis ansøgeren på ventelisten ikke har taget imod tilbud om studieplads inden for en frist fastsat af universitetet.

Har ansøgeren ikke fået tilbud om optagelse ved fristens udløb, ændres ventelistepladsen til et tilsagn om optagelse senest det følgende år.

Det er dog en betingelse for optagelse det følgende år, at ansøgeren opfylder de specifikke adgangskrav og krav til bestemte minimumskarakterer i enkelte fag, der gælder for uddannelsen det pågældende år, jf. § 3 og § 4.

Uanset at der er opnået tilsagn om optagelse, skal der indsendes ny ansøgning året efter.

§ 26.

Ansøgning om optagelse sker digitalt via Undervisningsministeriets optagelsesportal på internetadressen www.optagelse.dk eller manuelt ved brug af skemaer på papir, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Der kan søges om optagelse ved indtil 8 af de optagelsesområder, der fremgår af ansøgningsskemaet, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Ansøgeren sender ansøgningsskema og dokumentation for adgangsgrundlaget til den eller de søgte uddannelsesinstitutioner, samt prioriteringsskema til den højst prioriterede institution.

Dokumentation for adgangsgrundlag skal eftersendes, jf. § 8, hvis ansøgeren ikke har modtaget eksamensbevis eller lignende før udløbet af ansøgningsfristen, jf. § 27.

Stk. 4.

Ansøgning om optagelse gennem kvote 3 sker efter regler fastsat af universitetet og offentliggjort på universitetets hjemmeside.

§ 27.

Ansøgningsfristen ved optagelse på bacheloruddannelser er følgende

1)

Ansøgningsfristen er den 15. marts kl. 12.00 for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 2, og for ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, jf. § 2, stk. 2, nr. 7 og 8, medmindre de pågældende skal søge optagelse gennem kvote 3, jf. nr. 4.

2)

Ansøgningsfristen er den 15. marts kl. 12.00 for ansøgere til uddannelser, hvor der som led i adgangskravene indgår en optagelsesprøve.

3)

Ansøgningsfristen er den 5. juli kl. 12.00 for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 1.

4)

Ansøgningsfristen fastsættes af universitetet for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 3, jf. stk. 4.

Ansøgningsfristen offentliggøres på universitetets hjemmeside.

Stk. 2.

Universitetet skal senest den 30. juli give de ansøgere, der kan optages ved universitetet gennem kvote 1 og kvote 2, tilbud om en studieplads.

Ansøgeren skal bekræfte tilbuddet inden for en frist fastsat af universitetet.

Bekræfter ansøgeren ikke tilbuddet inden for fristen, bortfalder retten til studiepladsen.

Stk. 3.

Koordineringssekretariatet, jf. bekendtgørelse om procedure for koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, om tilmelding til 10. klasse og om meddelelse til Ungdommens Uddannelsesvejledning (procedurebekendtgørelsen), giver senest den 30. juli på vegne af universiteterne meddelelse til de ansøgere til kvote 1 og 2, der ikke kan optages ved nogen af de søgte bacheloruddannelser.

Stk. 4.

Universitetet kan løbende give de ansøgere, der kan optages ved universitetet gennem kvote 3, tilbud om en studieplads, dog senest den 1. juni.

Ansøgeren skal bekræfte tilbuddet inden for en frist fastsat af universitetet.

Bekræfter ansøgeren ikke tilbuddet inden for fristen, bortfalder retten til studiepladsen.

Universitetet giver senest den 1. juni ansøgere, der ikke kan optages ved universitetet, meddelelse om afslag.

Universitetet meddeler koordineringssekretariatet, hvem der er blevet optaget gennem kvote 3 senest den 15. juni.

Stk. 5.

Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 28.

Ansøgere til kvote 1 og 2, der ikke er optaget ved nogen af de søgte bacheloruddannelser, får samtidig med meddelelsen om afslag, jf. § 27, stk. 3, en liste over uddannelser, hvor der er ledige pladser.

For optagelse til ledige pladser fastsætter universitetet selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister.

Hvis der er flere ansøgere til en bacheloruddannelse, end der er ledige pladser, optages ansøgere efter objektive kriterier fastsat af universitetet.

Universitetet må ikke anvende alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier.

Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på universitetets hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af de ledige pladser.

§ 29.

For optagelse til kandidatuddannelser fastsætter universitetet selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister.

Stk. 2.

Universitetet offentliggør på sin hjemmeside ansøgningsfrist, optagelsesprocedure samt tidspunktet for tilbud om en studieplads efter stk. 1, samt eventuelt krav om bekræftelse af tilbuddet.

§ 30.

Universitetet kan, med baggrund i den faglige udvikling i den adgangsgivende bacheloruddannelse, i studieordningen for kandidatuddannelsen fastsætte regler om, hvornår den studerende senest kan søge optagelse på kandidatuddannelsen efter at have afsluttet bacheloruddannelsen.

§ 31.

Kan universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på en kandidatuddannelse, skal udvælgelse ske efter kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet, jf. dog § 15, stk. 1, og § 32.

Adgangsbegrænsningen skal være offentliggjort på universitetets hjemmeside mindst 1 år, før begrænsningen træder i kraft.

Stk. 2.

Universitetet må alene anvende faglige kriterier som udvælgelseskriterier.

Universitetet må ikke anvende alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier.

Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på universitetets hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af adgangsbegrænsningen.

Stk. 3.

I universitetets vurdering af ansøgerne efter stk. 2 kan der efter ministeriets godkendelse indgå optagelsesprøver, samtaler m.v.

§ 32.

På kandidatuddannelser, der udbydes på engelsk, kan universitetet reservere et antal studiepladser til højt kvalificerede ansøgere, der har en udenlandsk bacheloreksamen, som vurderes at opfylde adgangskravene, og hvor ansøgeren har behov for opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse.

Ansøgningsfrist og tidspunkt for tilbud om en studieplads kan for disse ansøgere ligge tidligere end for øvrige ansøgere.

Stk. 2.

Antallet af studiepladser, der tildeles ansøgere efter stk. 1, jf. § 14, stk. 1, fastsættes således, at der sikres studiepladser til de ansøgere,

1)

der har behov for opholdstilladelse, og som enten har ret til at blive optaget på uddannelsen, jf. § 15, stk. 1, eller er tildelt friplads eller friplads med stipendium, eller

2)

der ikke har behov for opholdstilladelse, og som enten har ret til at blive optaget på uddannelsen, jf. § 15, stk. 1, eller er bedre kvalificeret til at blive optaget på uddannelsen end øvrige ansøgere efter stk. 1.

Stk. 3.

Universitetet offentliggør på sin hjemmeside ansøgningsfrist, optagelsesprocedure samt tidspunkt for tilbud om og afslag på en studieplads efter stk. 1 samt eventuelt krav om bekræftelse af tilbuddet.

§ 33.

Den studerende indskrives administrativt på det relevante studietrin på uddannelsen til en af følgende kategorier

1)

Bacheloruddannelse.

2)

Kandidatuddannelse.

3)

Modul eller dele heraf med henblik på merit i anden uddannelse.

4)

Gæstestuderende i øvrigt.

Stk. 2.

Hvis de optagne fordeles på flere studiestartstidspunkter, indskrives ældre optagne før yngre, medmindre en ældre ansøger har ansøgt om udskudt studiestart.

Stk. 3.

Er der flere studiestartstidspunkter på en bachelor- eller kandidatuddannelse, skal universitetet informere ansøgerne herom samt oplyse om kriteriet for fordeling fra det tidspunkt, hvor der kan søges om optagelse på uddannelsen.

Stk. 4.

Efter indskrivning er den studerende omfattet af de rettigheder og pligter, der følger af de regler, der gælder for studerende på den pågældende uddannelse ved det pågældende universitet.

Stk. 5.

Universitetet kan fastsætte nærmere interne regler om indskrivningen.

§ 34.

Den studerende kan ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. dog § 33, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 2.

Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 35.

Universitetet bringer indskrivningen til ophør, når den studerende

1)

har gennemført en uddannelse,

2)

er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg eller ikke opfyldt reglerne om deltagelse i eller beståelse af førsteårsprøven på bacheloruddannelsen, jf. bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen),

3)

er afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for den pågældende uddannelse,

4)

melder sig ud af uddannelsen, eller

5)

er varigt bortvist fra universitetet, jf. universitetslovens § 14, stk. 6.

Stk. 2.

Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. stk. 1, nr. 1, kan den pågældende ikke på ny søge optagelse/indskrivning på samme uddannelse.

Stk. 3.

Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. stk. 1, nr. 2, som følge af, at den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg, kan universitetet tillade den pågældende at søge optagelse/indskrivning på samme uddannelse på ny, jf. dog § 16.

Er indskrivning bragt til ophør, jf. stk. 1, nr. 2, som følge af, at den studerende ikke har opfyldt reglen om deltagelse i eller beståelse af førsteårsprøven, kan universitetet tillade den pågældende at søge optagelse på ny, jf. dog § 16.

Tilladelse gives,

1)

hvor universitetet på grundlag af en konkret faglig vurdering skønner, at den pågældendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, eller

2)

hvor uddannelsens indhold er væsentligt ændret.

Stk. 4.

Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. stk. 1, nr. 3, kan den pågældende søge optagelse/indskrivning på ny, jf. dog § 16.

Stk. 5.

Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. stk. 1, nr. 4, kan den pågældende søge optagelse/indskrivning på ny, jf. dog stk. 1, nr. 1-3, og § 16.

Optagelse kan dog tidligst finde sted 5 måneder efter, at indskrivningen er bragt til ophør.

Stk. 6.

Hvor den pågældende optages/indskrives på ny, jf. stk. 3-5 og § 42, kan beståede prøver ikke tages om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen.

Hvor eksamensforsøg er opbrugt, kan universitetet give den studerende tilladelse til nye eksamensforsøg efter reglerne for den pågældende uddannelse.

§ 36.

Studerende, der har været udmeldt i et semester, dele af et semester eller tilsvarende, jf. § 32, stk. 5, kan ikke i samme semester eller tilsvarende deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen.

§ 37.

Universitetet kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 2 år.

Det skal af reglerne fremgå, hvad der forstås ved studieaktivitet for uddannelsen.

Stk. 2.

Regler om de prøver, som den studerende i henhold til eksamensbekendtgørelsen skal have bestået inden udgangen af andet studieår, gælder uafhængig af regler fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 3.

Det skal af universitetets regler fremgå, at universitetet, hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan dispensere fra studieaktivitetskravet.

§ 38.

En studerende, der er mere end 6 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3 og stk. 4, har ret til fra universitetet at modtage særlig vejledning, som skal understøtte den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen, herunder at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt.

Den særlige vejledning kan tilrettelægges med individuelle eller kollektive samtaler, med udarbejdelse af uddannelsesplaner og med inddragelse af præsentationskurser, informationsmøder, åbent hus arrangementer m.v., jf. stk. 5.

Stk. 2.

Hvis en studerende er mere end 12 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3 og stk. 4, skal universitetet rette henvendelse til den studerende og tilbyde særlig vejledning i form af en individuel samtale.

Samtalens indhold og tidsmæssige placering tilrettelægges af universitetet efter den enkelte studerendes behov, jf. stk. 5.

Stk. 3.

Ved beregningen af den periode, som en studerende er forsinket i forhold til den normerede studietid, indgår ikke perioder med forsinkelse eller orlov som følge af barsel og adoption, samt perioder med orlov som følge af indkaldelse til værnepligtstjeneste, udsendelse som led i forsvarets internationale operationer, længerevarende sygdom, pasning af nærstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende eller tilsvarende forhold.

Stk. 4.

Retten til særlig vejledning omfatter alene studerende, som har risiko for at afbryde uddannelsen som følge af, at den pågældende er forsinket i forhold til den normerede studietid.

Stk. 5.

Universitetet fastsætter nærmere interne regler om særlig vejledning, herunder hvilke studerende der har ret til at modtage vejledningen.

§ 39.

Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet.

Stk. 2.

Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse.

Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

Stk. 3.

Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd.

§ 40.

Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført første studieår på bacheloruddannelsen eller første halve studieår på kandidatuddannelsen og har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på henholdsvis første studieår og første halve studieår, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Ansøgt orlov skal dog meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste.

Stk. 3.

Studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FN-tjeneste m.v., følger reglerne i § 5 i lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om Statens Uddannelsesstøtte og lov om værnepligtsorlov m.v.

Stk. 4.

Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 41.

Skift til ny bachelor- eller kandidatuddannelse på samme universitet eller på andet universitet kan kun ske gennem ny optagelse efter reglerne om adgang og optagelse i denne bekendtgørelse bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 2.

Hvis ansøgeren har bestået studieelementer, der ækvivalerer første år af den uddannelse, som ansøgeren ønsker at skifte til, skal ansøgeren ikke søge om optagelse, men søge om indskrivning.

Indskrivning forudsætter, at der er ledige pladser på det pågældende studietrin på uddannelsen.

Indskrivning sker i øvrigt, inden for rammerne af denne bekendtgørelse, efter universitetets regler.

Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser.

§ 42.

Overflytning til samme bacheloruddannelse ved et andet universitet kan tidligst meddeles, når den studerende har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår.

Overflytning forudsætter, at der er plads på det pågældende studietrin.

Overflytning sker i øvrigt efter det modtagende universitets regler.

Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser.

Stk. 2.

Overflytning til samme kandidatuddannelse ved et andet universitet forudsætter, at der er plads på det pågældende studietrin.

Overflytning sker i øvrigt efter det modtagende universitets regler.

Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser.

Stk. 3.

Universitetet kan dispensere fra kravet i stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 43.

Karakterer og karaktergennemsnit efter § 3, stk. 3, § 4, stk. 1, og § 10, stk. 2, er angivet efter 7-trins-skalaen, jf. reglerne om karaktergivning i de gymnasiale uddannelser.

Stk. 2.

Når eksamensgennemsnittet fra den adgangsgivende uddannelse, jf. § 2, stk. 2, nr. 1-4 og 6, anvendes som udvælgelseskriterium eller udgør en del af adgangskravet, anvendes 7-trins-skalaen.

Stk. 3.

Omregning af gennemsnit fra 13-skalaen til 7-trins-skalaen sker efter omregningstabeller, som offentliggøres på Undervisningsministeriets optagelsesportal på internetadressen www.optagelse.dk.

Stk. 4.

Omregning efter stk. 1 og 2 for ansøgere med udenlandske adgangsgivende uddannelser, jf. § 2, stk. 2, nr. 5, 7 og 8, sker, når resultatet kan omregnes til 7-trins-skalaen, efter omregningstabeller, som offentliggøres på Undervisningsministeriets optagelsesportal på internetadressen www.optagelse.dk.

Stk. 5.

Eventuel justering af eksamensgennemsnittet, jf. § 19 og § 20, foretages efter omregningen til 7-trins-skalaen.

§ 44.

Universitets- og Bygningsstyrelsen kan tillade universitetet at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg.

Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2.

Universitets- og Bygningsstyrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde hvor universitetet kan dispensere, jf. § 6, stk. 2, § 7, § 8, stk. 2, § 16, stk. 2, § 18, stk. 3, § 23, stk. 6, § 24, stk. 5, § 27, stk. 5, § 34, stk. 2, § 37, stk. 3, § 40, stk. 4, og § 42, stk. 3.

§ 45.

Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen af den afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2.

Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse.

Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge.

Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 46.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2008, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 19 har kun virkning for optagelsen i 2008.

Stk. 3.

§ 20 har virkning fra optagelsen i 2009.

Stk. 4.

Kvote 1b, jf. § 21, kan kun anvendes for ansøgere med en adgangsgivende uddannelse, som er gennemført i 2008 eller senere.

Stk. 5.

Universitetets særlige vejledningspligt, jf. § 38, har virkning fra 1. september 2008.

Studerende, som er omfattet af § 38, stk. 2, har ret til en personlig samtale fra 1. februar 2008, hvis den studerende selv retter henvendelse til universitetet.

§ 47.

Bekendtgørelse nr. 362 af 20. maj 2005 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) ophæves.

Bilag 1

Specifikke adgangskrav ved de enkelte bacheloruddannelser fra 2008

Uddannelserne er placeret inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab.

1. Humaniora

Uddannelserne underopdeles i 1.1. Humanistiske bacheloruddannelser og 1.2. Erhvervssproglige bacheloruddannelser.

1.1. Humanistiske bacheloruddannelser

Områdespecifikke adgangskrav

Alle humanistiske bacheloruddannelser

Der kræves

–

Dansk A

–

Engelsk B

–

Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B

–

Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog, medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser

De enkelte humanistiske bacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ved de enkelte humanistiske bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves

Engelsk

Engelsk sprog og internationale studier

Engelsk A

Fransk

Fransk sprog, litteratur og kultur

Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B

Tysk

Tysk sprog, litteratur og kultur

Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B

Spansk

Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur

Spansk sprog og internationale studier

Spansk A

Indianske sprog og kulturer

Spansk B

Historie

Historie A, eller Samfundsfag B i kombination med enten Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B

Oplevelsesteknologi (engelsksproget)

Matematik B

Audiologi

Audiologopædi

Balkanstudier

Brasilianske studier

Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for humanistiske bacheloruddannelser.

Bulgarsk

Dansk, Dansk/nordisk, Nordisk sprog og litteratur

Design og kulturøkonomi

Digital design – it, æstetik og interaktion

Dramaturgi

Eskimologi

Etnografi

Europæisk etnologi

Film- og medievidenskab

Filosofi, Filosofi og videnskabsteori

Finsk

Forhistorisk arkæologi

Grækenlandsstudier

Hebraisk

Humanistisk informatik

Humanistiske basisstudier (Roskilde Universitetscenter)

Humanistiske internationale basisstudier (Roskilde Universitetscenter) (engelsksproget)

Idéhistorie

Indologi, Indisk filologi

Indoeuropæisk

Indonesisk/Sydøstasienstudier

Informationsvidenskab

Journalistik (Roskilde Universitetscenter)

Koreastudier

Kultur- og sprogmødestudier

Kunsthistorie

Lingvistik

Litteraturvidenskab, Litteraturhistorie

Logopædi

Kommunikation

Medievidenskab

Middelalder- og renæssancearkæologi

Nederlandsk

Nærorientalsk

Performance-design

Persisk

Polsk

Portugisisk

Pædagogik

Pædagogik og uddannelsesstudier

Pædagogisk audiologi

Religion, Religionsvidenskab

Retorik

Serbokroatisk/Østeuropastudier

Sydasienstudier

Teatervidenskab

Thai/Sydøstasienstudier

Tibetologi

Tjekkisk/Østeuropastudier

Tyrkisk

Ungarsk

Æstetik og kultur

Arabisk

Arabisk A 1)

Græsk - klassisk

Græsk-romersk sprog og kultur

Klassisk arkæologi

Klassisk filologi

Latin

Græsk A 1) og Latin A 1)

Italiensk

Italiensk sprog, litteratur og kultur

Italiensk A 1)

Japanstudier

Japansk A 1)

Kinastudier

Kinesisk A 1)

Oldtidskundskab

Græsk A 1)

Russisk

Russisk/Østeuropastudier

Russisk A 1)

Journalistik (Syddansk Universitet)

Bestået optagelsesprøve, der afholdes af universitetet

Musik, Musikvidenskab

Musikterapi

Bestået optagelsesprøve, der afholdes af universitetet

1) Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bache­lor­uddannelsen, og det områdespecifikke adgangskrav om yderligere et sprog kan erstattes af denne undervisning.

1.2. Erhvervssproglige bacheloruddannelser

Områdespecifikke adgangskrav

Alle erhvervssproglige bacheloruddannelser

Der kræves

–

Dansk A

–

Engelsk B

–

Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

–

Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog, medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser

De enkelte erhvervssproglige bacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ved de enkelte erhvervssproglige bache­lor­uddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves

Erhvervssprog engelsk

Information Management (engelsksproget)

Marketing and Management Communication (engelsksproget)

Engelsk A

Erhvervssprog fransk

Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B

Erhvervssprog tysk

Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B

Erhvervssprog spansk

Spansk A

Erhvervssprog arabisk

Arabisk A 1)

Erhvervssprog dansk

Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for erhvervssproglige bacheloruddannelser.

1) Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen, og det områdespecifikke adgangskrav om yderligere et sprog kan erstattes af denne undervisning.

2. Teologi

Bacheloruddannelse

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Teologi

Dansk A, Historie A, Engelsk B, Græsk A 2) , Latin A 2) , og yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog.

2) Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bache­lor­uddannelsen, og krav om yderligere et sprog kan erstattes af enten Græsk A eller Latin A.

3. Samfundsvidenskab

Uddannelserne underopdeles i 3.1. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser og 3.2. Erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser.

3.1. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser

Områdespecifikke adgangskrav

Alle samfundsvidenskabelige bac­he­lor­uddannelser

Der kræves

–

Dansk A

–

Engelsk B

–

Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser

De enkelte samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ved de enkelte samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves

Økonomi

Matematik A

Administration/Samfundsfag

European Studies (engelsksproget)

Matematik B

Forvaltning

Internationale udviklingsstudier

Offentlig administration

Psykologi

Samfundsfag

Socialvidenskab

Sociologi

Statskundskab/Samfundsfag

Samfundsvidenskabelige basisstudier

(Roskilde Universitetscenter)

Samfundsvidenskabelige internationale basisstudier

(Roskilde Universitetscenter) (engelsksproget)

Sundhedsfremme og sundhedsstrategier

Virksomhedsstudier

Miljøplanlægning

Antropologi

Arbejdslivsstudier

Globale Studier (engelsksproget)

Jura

Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser.

3.2. Erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser

Områdespecifikke adgangskrav

Alle erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser

Der kræves

–

Dansk A

–

Engelsk B

–

Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

–

Matematik B

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser

De enkelte erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ved de enkelte erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves

Business Administration and Service Management (engelsksproget)

International Business (engelsksproget)

International Business and Politics (engelsksproget)

Engelsk A

Erhvervsøkonomi-matematik

Erhvervsøkonomi-datalogi

Erhvervsøkonomi-informationsteknologi

Matematik A

Business Language and Culture (SPRØK) (engelsksproget)

Engelsk A, og afhængig af det valgte 2. fremmedsprog: fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A

Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (SPRØK)

Afhængig af det valgte 2. fremmedsprog: fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A

Asian Studies Programme (engelsksproget)

Engelsk A, og afhængig af det valgte sprog: japansk A 3) eller kinesisk A 3)

Erhvervsøkonomi med erhvervssprog (HA-1 fremmedsprog)

Afhængig af det valgte fremmedsprog: fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A

Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (NEGOT)

Afhængig af de(t) valgte fremmedsprog: arabisk A 3) , fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A

Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (NEGOT) i kinesisk (engelsksproget)

Kinesisk A 3)

Business Administration (engelsksproget)

Erhvervsøkonomi, almen

Erhvervsøkonomi-erhvervsret

Erhvervsøkonomi-erhvervsret i skat

Erhvervsøkonomi-filosofi

Erhvervsøkonomi-psykologi

Erhvervsøkonomi-virksomhedskommunikation

Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser.

3) Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bache­lor­uddannelsen.

4. Naturvidenskab

Naturvidenskabelige bacheloruddannelser

Områdespecifikke adgangskrav

Alle naturvidenskabelige bacheloruddannelser

Der kræves

–

Dansk A

–

Engelsk B

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser

De enkelte naturvidenskabelige bacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ved de enkelte naturvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves

Fysiske fag (Astronomi, Biofysik, Fysik, Fysik med nanoteknologi, Geofysik, Meteorologi)

Kemiske fag (Biokemi, Kemi, Medicinalkemi, Miljøkemi)

Matematik A, Fysik A og Kemi B eller

Matematik A, Fysik B og Kemi A

Bioinformatik

Biologi-bioteknologi

Matematik A, Fysik B og Kemi B

Biologiske fag (Biologi, Medicinalbiologi, Miljøbiologi, Molekylærbiologi, Molekylær medicin)

Biomedicin

Farmaceutisk kemi

Fødevarevidenskab

Geografiske fag (Geografi, Geografi & geoinformatik, Geologi, Geologi-geoscience)

IT og sundhed

Jordbrug, fødevarer og miljø

Lægemiddelvidenskab

Medicin med industriel specialisering

Molekylær biomedicin

Nanobioscience

Nanoteknologi

Naturressourcer

Naturvidenskab (Syddansk Universitet)

Naturvidenskabelige basisstudier (Roskilde Universitetscenter)

Naturvidenskabelige internationale basisstudier (Roskilde Universitetscenter) (engelsksproget)

Veterinærmedicin

Landskabsarkitektur

Produkt og designpsykologi

Matematik A, Fysik B og Kemi C

Datalogi

IT

Matematiske fag (Forsikringsmatematik/Aktuar, Jordbrugsøkonomi, Matematik, Matematik-økonomi, Statistik, Matematik og Statistik)

Softwareudvikling

Matematik A

Idræt

Idræt og sundhed

Teknisk Audiologi

Matematik B og Fysik B

Ved Idræt (Aarhus Universitet og Aalborg Universitet) tillige bestået optagelsesprøve, der afholdes af universitetet.

Informatik

Informationsteknologi

Medialogi

Matematik B

5. Sundhedsvidenskab

Sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser

Områdespecifikke adgangskrav

Alle sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser

Der kræves

–

Dansk A

–

Engelsk B

–

Matematik A

–

Fysik B

–

Kemi B

De enkelte sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ved de enkelte sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves

Farmaceut

Biologi C

Folkesundhedsvidenskab

Klinisk biomekanik

Lægevidenskab

Odontologi

Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser.

6. Teknisk videnskab

Teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser

Områdespecifikke adgangskrav

Alle teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser

Der kræves

–

Dansk A

–

Engelsk B

–

Matematik A

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser

De enkelte teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikke adgangskrav

Ved de enkelte teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves

Fysik og teknologi

Fysik og nanoteknologi

Fysik A og Kemi B

Bioteknologi

Fysik B og Kemi B

Geoteknologi

Kemi, miljø og bioteknologi

Kemi og teknologi

Miljøteknologi

Nanoteknologi

Sundhed og produktion

Arkitektur og design

Fysik B og Kemi C

Byggeri og anlæg

Byggeteknologi

Design og innovation

Elektronik og it

Elektroteknologi

Energi

Internetteknologier og computersystemer

IT og kommunikationsteknologi

Maskin og produktion

Matematik og teknologi

Medicin og teknologi

Mechatronics (engelsksproget)

Mekatronik

Plan og miljø

Product Development and Innovation (engelsksproget)

Produktion og konstruktion

Robotteknologi

Softwareteknologi

Sundhedsteknologi

Teknisk videnskab i øvrigt

Innovation and Business (engelsksproget)

Fysik B

Humanistisk-teknologiske basisstudier (Roskilde Universitetscenter)

Matematik B i stedet for Matematik A.

Teknisk-samfundsvidenskabelig planlægning

Matematik B i stedet for Matematik A. Fysik B, Kemi C.

Globale forretningssystemer

Landinspektør

Software

Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser.