Legislator Case Law & Legislation
B20071033605 DK

Bestemmelser om kørsel på jernbaneinfrastruktur med togkontrol

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2007 10336 Historic

Bestemmelser om kørsel på jernbaneinfrastruktur med togkontrol

BEK H#LOKDOK04 2007 10336 Historic

I medfør af § 21 h og § 24, stk. 5, i lov om jernbane jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, som ændret ved lov nr. 477 af 30. maj 2007, fastsætter Trafikstyrelsen efter bemyndigelse fra transportministeren i henhold til § 24 a følgende

1.

Referencedokumenter

2.

Definitioner

3.

Anvendelsesområde

4.

Krav til sammenhængen mellem fast og mobilt togkontrolanlæg

5.

Betingelser for kørsel på tilslutninger

6.

Dispensation

7.

Klageadgang

8.

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2007 10336 Historic

1.1 Lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004 af lov om jernbane.

1.2 Lov nr. 477 af 30. maj 2007 om ændring af lov om jernbane.

1.3 De dokumenter, der er nævnt i punkt 1.1 og 1.2, kan ses på adressen www.retsinformation.dk og på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk.

Oplysning om indholdet af reglerne fås ved henvendelse til

Trafikstyrelsen for jernbane og færger

Adelgade 13

1304 København K

Telefon 7226 7000

Fax 7226 7070

E-mail info@trafikstyrelsen.dk

BEK H#LOKDOK04 2007 10336 Historic

2.1 Ved togkontrolanlæg forstås

Fællesbetegnelse for togkontrolanlæg (dog ikke F-HKT-anlæg), som bremser toget, hvis den maksimalt tilladte hastighed overskrides, eller hvis toget passerer et signal, som ikke viser en kørtilladelse eller en kørtilladelse med begrænset hastighed.

Et togkontrolanlæg består af faste anlæg, som er tilsluttet sikringsanlæggene, det mobile anlæg i togene samt et førerrumssignal eller førerrumspanel.

2.2 Ved mobile togkontrolanlæg forstås

Togkontrolanlæggets installation, der er monteret i trækkraftenheder, og som omsætter information fra togkontrolanlæggets faste anlæg.

2.3 Ved fast togkontrolanlæg forstås

Togkontrolanlæggets installationer i form af baliser og linjeledere, som er tilsluttet sikringsanlægget.

2.4 Ved trækkraftenheder forstås

Lokomotiver, togsæt, motorvogne, traktorer og arbejdskøretøjer samt styrevogne, hvorfra trækkraften betjenes.

2.5 Ved styrevogn forstås: jernbanekøretøj eller en ikke arbejdende trækkraftenhed i spidsen af toget, hvor lokomotivføreren fra en førerplads gennem styreledninger manøvrerer trækkraftenheder i toget.

2.6 Ved tog forstås

En sammensætning af rullende materiel godkendt af Trafikstyrelsen, og som ikke fremføres som rangering eller arbejdskøretøj.

2.7 Ved arbejdskøretøjer forstås

Troljer og skinnekørende maskiner til vedligeholdelse af jernbaneinfrastrukturen.

2.8 Ved prøvetog forstås

a)

rullende materiel, der afprøves på jernbaneinfrastruktur, og

b)

rullende materiel, der har til formål at afprøve jernbaneinfrastruktur.

2.9 Ved kørsel på tilslutning forstås

En af Trafikstyrelsen godkendt kørsel i begrænset omfang på en strækning med fast togkontrolanlæg med tog uden mobilt togkontrolanlæg i forbindelse med

a)

kørsel fra en station eller en strækning med fast togkontrolanlæg til en station eller en strækning uden togkontrolanlæg, og

b)

kørsel fra en station eller en strækning uden fast togkontrolanlæg til en station eller en strækning med fast togkontrolanlæg.

BEK H#LOKDOK04 2007 10336 Historic

3.1 Denne BJ fastsætter bestemmelser for kørsel på jernbaneinfrastruktur, der er udrustet med eksisterende og godkendt fast togkontrolanlæg, og for de trækkraftenheder, der fremføres på denne jernbaneinfrastruktur.

BJ’en gælder ikke for

a)

Den københavnske metro

b)

Øresundsforbindelsens svenske systemdel på dansk territorium

c)

Prøvetog

d)

Snerydningstog.

BEK H#LOKDOK04 2007 10336 Historic

4.1 Trækkraftenheder skal for at kunne begynde kørsel som tog på strækninger med faste togkontrolanlæg, jf. punkt 3.1 have indbygget og skal anvende mobilt togkontrolanlæg, der er kompatibelt med strækningens faste togkontrolanlæg.

4.1.1 Opstår der fejl under kørslen, så det mobile togkontrolanlæg udkobles, må toget eller arbejdskøretøjet videreføres med højst 70 km/t.

4.1.2 I de tilfælde, hvor Trafikstyrelsen har godkendt kørsel uden mobilt togkontrolanlæg på strækninger med fast togkontrolanlæg, må toget eller arbejdskøretøjet fremføres med højst 70 km/t.

4.1.3 Kravet i punkt 4.1. gælder ikke ved kørsel på tilslutning.

4.2 Arbejdskøretøjer og trækkraftenheder, der kan fremføres efter bestemmelser for arbejdskøretøjer med højere hastighed end 70 km/t, og som ikke har indbygget hastighedsspærre, skal være udrustet med mobilt togkontrolanlæg, der er kompatibelt med de faste togkontrolanlæg.

BEK H#LOKDOK04 2007 10336 Historic

5.1 Kørsel på tilslutninger kræver godkendelse af Trafikstyrelsen efter ansøgning fra den pågældende jernbanevirksomhed.

5.2 Hastigheden ved kørsel på tilslutninger må ikke overstige 70 km/t.

5.3 Virksomhederne må ikke anvende lokomotivfører, som inden for de seneste 3 måneder har fremført trækkraftenheder eller styrevogne med virksomt togkontrolanlæg, til tilslutningskørsler med trækkraft eller styrevogne, som ikke er udstyret med virksomt togkontrolanlæg, såfremt førerrumsindretningen svarer til den, som blev benyttet til kørsel med virksomt togkontrolanlæg.

BEK H#LOKDOK04 2007 10336 Historic

6.1 Trafikstyrelsen kan dispensere fra kravene i punkt 4.1, 4.2 og 5.3., såfremt virksomhederne kan godtgøre, at kørslen kan udføres på en betryggende måde.

BEK H#LOKDOK04 2007 10336 Historic

7.1 Klage over afgørelser, truffet af Trafikstyrelsen, kan påklages til Jernbaneklagenævnet.

Afgørelser, der kan påklages til Jernbaneklagenævnet, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Jernbaneklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

BEK H#LOKDOK04 2007 10336 Historic

8.1 Denne BJ træder i kraft den 31. december 2007.

8.2 Samtidig ophæves BJ nr. 5-01 af 31. marts 2000 om kørsel på strækninger med togkontrolanlæg.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →