Legislator Case Law & Legislation
B20070147505 DK

Bekendtgørelse om god skik for rettergangsfuldmægtige

19 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (19)

Statutory Text (19 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

Bekendtgørelse om god skik for rettergangsfuldmægtige

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på enhver, der, uden at være omfattet af retsplejelovens § 260, stk. 2, 3, 6, 8 og 9, samt § 136, stk. 8, i medfør af § 260, stk. 5, repræsenterer en part i sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav efter reglerne i retsplejelovens kapitel 44 a, i sager om mindre krav efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 samt under udlægsforretninger i fogedretten.

Den pågældende rettergangsfuldmægtig har bevisbyrden for, at vedkommende ikke er omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

En rettergangsfuldmægtig anses for omfattet af bekendtgørelsen fra det tidspunkt, hvor den pågældende iværksætter tiltag for sin klient i form af indlevering af betalingspåkrav til fogedretten, indgivelse af stævning til byretten og møde i retten, herunder i udlægsforretninger i fogedretten.

Dette gælder, uanset om rettergangsfuldmægtigen også er omfattet af lov om juridisk rådgivning.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 2.

En rettergangsfuldmægtig skal udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv tilsiger, og skal fremme sagen med den fornødne hurtighed.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

I medfør af § 267 a, stk. 2, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 23. oktober 2007, fastsættes

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Kapitel 2

Rettergangsfuldmægtigens adfærd i retten mv.

Kapitel 3

Forholdet til klienten

Kapitel 4

Aftalen om rettergangsfuldmægtigens partsrepræsentation

Kapitel 5

Tavshedspligt

Kapitel 6

Klage over rettergangsfuldmægtige

Kapitel 7

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 3.

Den rettergangsfuldmægtige må ikke foretage unødvendige retsskridt eller på anden utilbørlig måde forsinke sagens fremme.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 4.

Det påhviler rettergangsfuldmægtigen at udvise respekt for retten, modparten og modpartens repræsentant samt sagens eventuelle vidner.

Rettergangsfuldmægtigen skal følge rettens anvisninger i forbindelse med sagens behandling og må ikke utilbørligt forhindre retten i på upartisk måde at behandle og afgøre sagen.

Rettergangsfuldmægtigen må ikke vildlede retten eller bevidst give urigtige oplysninger.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 5.

Rettergangsfuldmægtigen må ikke hindre modparten eller dennes repræsentant i at komme til orde og må ikke uden forudgående eller samtidig meddelelse til modparten rette henvendelse om sagen til dommeren.

Hvis rettergangsfuldmægtigen forsyner dommeren med bilag, notater eller dokumenter, skal modparten forudgående eller samtidig orienteres herom med kopi af det fremsendte.

Stk. 2.

Har en part forud for eller under en verserende retssag tilbudt forlig, må den, der møder for modparten ikke uden samtykke fremlægge forslaget eller i øvrigt oplyse retten herom.

Egne forligsforslag må gerne fremlægges.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 6.

Rettergangsfuldmægtigens eventuelle afhøring i retten af modparten eller af vidner skal ske på en afbalanceret og respektfuld måde, og skal i øvrigt finde sted under overholdelse af retsplejelovens regler.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 7.

Rettergangsfuldmægtigen skal handle i overensstemmelse med lovgivningen og inden for dennes rammer loyalt forsvare og fremme sin klients interesser.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 8.

Rettergangsfuldmægtigen skal i relation til repræsentationen af klienten være uafhængig af uvedkommende interesser.

En rettergangsfuldmægtig må således ikke påtage sig en sag i tilfælde, hvor den pågældende selv eller dennes nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald.

Det samme gælder i tilfælde, hvor rettergangsfuldmægtigen eller dennes nærstående samtidig repræsenterer eller tidligere i samme sag har repræsenteret andre, der har en sådan interesse.

Stk. 2.

Såfremt de i stk. 1 nævnte omstændigheder opstår eller kommer til rettergangsfuldmægtigens kendskab, efter at den pågældende har påtaget sig at møde som rettergangsfuldmægtig i sagen, er rettergangsfuldmægtigen forpligtet til snarest muligt at gøre klienten bekendt med forholdet og opsige aftalen herom.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 9.

En rettergangsfuldmægtig må ikke frasige sig udførelsen af en opgave på en sådan måde og under sådanne omstændigheder, at klienten hindres i rettidigt og uden skadevirkning at søge anden bistand.

Når der i henhold til § 8 foreligger en interessekonflikt eller en nærliggende risiko herfor, skal rettergangsfuldmægtigen dog udtræde af sagen.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 10.

Hvis klienten skal yde vederlag for rettergangsfuldmægtigens bistand, skal der forinden udarbejdes en skriftlig aftale på enten papir eller et andet varigt medium.

Klienten skal i forbindelse med aftalens indgåelse have overgivet en kopi af aftalen.

Stk. 2.

Rettergangsfuldmægtigen skal angive sin timepris eller eventuelle samlede pris for den pågældende ydelse.

Hvis det ikke er muligt at angive timeprisen eller den samlede pris, skal det oplyses, på hvilket grundlag prisen beregnes.

Stk. 3.

En rettergangsfuldmægtig må ikke indgå en aftale, hvor prisen for ydelsen udgør en andel af det udbytte, som klienten måtte opnå ved gennemførelsen af sagen.

Endvidere må aftalen ikke indeholde vilkår om, at aftalen er uopsigelig for klienten.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 11.

Rettergangsfuldmægtigen skal over for klienten oplyse, om vedkommende er ansvarsforsikret.

Stk. 2.

Hvis der i medfør af § 10 er pligt til at udarbejde en skriftlig aftale, skal rettergangsfuldmægtigen klart og tydeligt på en særskilt side i aftalen, som ikke indeholder andre oplysninger eller bestemmelser, oplyse, om vedkommende er ansvarsforsikret.

Siden skal være påført overskriften »Oplysninger til kunden om forsikringsforhold«.

Stk. 3.

Er rettergangsfuldmægtigen ansvarsforsikret, skal vedkommende oplyse navn og adresse på det pågældende forsikringsselskab, størrelsen af den samlede forsikringssum, størrelsen af forsikringssum pr. skade, og om der er rejst krav imod rettergangsfuldmægtigen, som kan medføre, at den samlede forsikringssum helt eller delvist vil blive udnyttet i det pågældende forsikringsår.

Hvis rettergangsfuldmægtigens ansvarsforsikringsaftale indeholder vilkår, der begrænser forsikringsselskabets hæftelse, herunder om selvrisiko, skal rettergangsfuldmægtigen oplyse klienten herom.

Stk. 4.

Oplysningerne til klienten, jf. stk. 2-3, skal afgives i overensstemmelse med de i bilaget til denne bekendtgørelse optrykte erklæringer.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 12.

Kravene i § 10 og § 11 til aftalen om rettergangsfuldmægtigens repræsentation af klienten gælder ikke, såfremt rettergangsfuldmægtigen er omfattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 684 af 22. juni 2006 om god skik for juridisk rådgivning, og der i medfør af disse regler er udarbejdet en rådgivningsaftale, der omfatter rettergangsfuldmægtigens repræsentation af den pågældende i retten.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 13.

Rettergangsfuldmægtigen må ikke videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som den pågældende måtte blive bekendt med som led i repræsentationen af klienten.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på rettergangsfuldmægtigens partnere, personale eller en af rettergangsfuldmægtigen antagen person.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 14.

Justitsministeren træffer afgørelse i sager om overtrædelse af god skik for rettergangsfuldmægtige på grundlag af en klage fra klienter eller andre, der har en retlig interesse heri eller efter indberetning fra retten.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 15.

Overtrædelse af §§ 2-13 kan medføre en af de i retsplejelovens § 267 c nævnte reaktioner.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

§ 16.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008.

BEK H#LOKDOK04 2007 1475 Valid

Bilag 1

Erklæringer om forsikringsforhold

1.

Rettergangsfuldmægtigens oplysning til klienten, såfremt rettergangsfuldmægtigen ikke er ansvarsforsikret.

Oplysninger til klienten om forsikringsforhold

Undertegnede skal herved oplyse, at [jeg/rettergangsfuldmægtigen] ikke er ansvarsforsikret, hvilket indebærer, at kun [jeg/ rettergangsfuldmægtigen] kan pålægges at dække de krav, der måtte opstå som følge af fejl eller mangler ved repræsentationen af Dem i sagen.

Som klient risikerer De herved, at Deres eventuelle erstatningskrav ikke kan honoreres.

2.

Rettergangsfuldmægtigens oplysning til kun­den, såfremt rettergangsfuldmægtigen er ansvarsforsikret.

Oplysninger til klienten om forsikringsforhold

Undertegnede skal herved oplyse, at [jeg/ rettergangsfuldmægtigen] er ansvarsforsikret, hvilket som udgangspunkt indebærer, at et eventuelt erstatningsansvar, der måtte opstå som følge af fejl eller mangler ved [min/ rettergangsfuldmægtigen] repræsentation af Dem i sagen, kan dækkes af [forsikringsselskabets navn/adresse] for et beløb af indtil kr. pr. skade, De som klient måtte lide.

De skal dog som klient være opmærksom på, at forsikringsselskabet ikke hæfter i de tilfælde, hvor.

Jeg skal tillige oplyse, at den samlede forsikringssum maksimalt udgør kr. .., og at der i dette forsikringsår er rejst krav mod mig for i alt kr. .., hvilket kan medføre, at den samlede forsikringssum helt eller delvist vil blive udnyttet i indeværende forsikringsår.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →