Legislator Case Law & Legislation
B20070142905 DK

Bekendtgørelse om EU-advokaters tjenesteydelser her i landet

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2007 1429 Valid

Bekendtgørelse om EU-advokaters tjenesteydelser her i landet

BEK H#LOKDOK04 2007 1429 Valid

§ 1.

Advokater, der er etableret i en anden EU-medlemsstat, i et EØS-land eller i Schweiz, kan udføre tjenesteydelser som advokater her i landet og herunder give møde for danske domstole.

Stk. 2.

Ved advokat i denne bekendtgørelse forstås enhver person, der er statsborger i en EU-medlemsstat, i et EØS-land eller i Schweiz, og som har ret til at udøve virksomhed under en af følgende faglige titler

i Belgien

i Bulgarien

på Cypern

i Den Tjekkiske Republik

i Det Forenede Kongerige

i Estland

i Finland

i Frankrig

i Grækenland

i Irland

i Italien

i Letland

i Litauen

i Luxembourg

på Malta

i Nederlandene

i Polen

i Portugal

i Rumænien

i Slovakiet

i Slovenien

i Spanien

i Sverige

i Tyskland

i Ungarn

i Østrig

på Island

i Liechtenstein

i Norge

i Schweiz

Avocat/Advocaat/Rechtsanwalt

Адвокат

Δικηγόρος

Advokát

Advocate/Barrister/Solicitor

Vandeadvokaat

Asianajaja/Advokat

Avocat

Δικηγόρος

Barrister/Solicitor

Avvocato

Zvērināts advokāts

Advokatas

Avocat

Avukat/Prokurator Legali

Advocaat

Adwokat/Radca prawny

Advogado

Avocat

Advokát/Komerčný právnik

Odvetnik/Odvetnica

Abogado/Advocat/Avogado/Abokatu

Advokat

Rechtsanwalt

Ügyvéd

Rechtsanwalt

Lögmaður

Rechtsanwalt

Advokat

Avocat/Advokat, Rechtsanwalt,

Anwalt, Fürsprecher, Fürsprech/Avvocato

BEK H#LOKDOK04 2007 1429 Valid

§ 2.

De i § 1 nævnte advokaters virksomhed her i landet udøves i overensstemmelse med artikel 3 og artikel 4, stk. 1, 2 og 4, i Rådets direktiv om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser.

En konsolideret sammenskrivning af direktivet er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2007 1429 Valid

1)

Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser (EF-Tidende 1977 nr. L 78, s. 17), som ændret ved Rådets afgørelse 95/1/EF af 1. januar 1995 om tilpasning af retsakterne vedrørende nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union (EF-Tidende 1995 nr. L 1, side 1), samt akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republik­ken Estlands, Republikken Cyperns, Republikkens Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republik­ken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, (EU-tidende 2003 nr. L 236, side 33) samt direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 141).

BEK H#LOKDOK04 2007 1429 Valid

§ 3.

Danske myndigheder og domstole kan forlange dokumentation for, at en advokat har ret til at udøve den i § 1 nævnte virksomhed i sit hjemland.

Stk. 2.

I de tilfælde, hvor der efter dansk ret er pligt til at møde med advokat, kan en advokat, der er omfattet af § 1, kun give møde for en dansk domstol, hvis han handler sammen med en advokat, der har dansk advokatbeskikkelse og har møderet for den ret, der skal behandle sagen.

BEK H#LOKDOK04 2007 1429 Valid

I medfør af § 130 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 23. oktober 2007, fastsættes

BEK H#LOKDOK04 2007 1429 Valid

§ 4.

Bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 14 om ophør af retten til at udøve advokatvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på de i § 1 nævnte advokater for så vidt angår deres ret til at udøve virksomhed her i landet.

BEK H#LOKDOK04 2007 1429 Valid

§ 5.

Advokatrådet fører tilsyn med de advokater, der er nævnt i § 1, jf. retsplejelovens § 143.

BEK H#LOKDOK04 2007 1429 Valid

§ 6.

Klager over vederlag, som en af de i § 1 nævnte advokater har forlangt for sit arbejde, kan af den, som har retlig interesse heri, indbringes for Advokatnævnet, jf. retsplejelovens kapitel 15 a.

Stk. 2.

Klager over, at en af de i § 1 nævnte advokater har tilsidesat pligter, der følger af retsplejeloven eller af forskrifter fastsat i medfør af retsplejeloven, kan indbringes for Advokatnævnet, jf. retsplejelovens § 15 b.

Stk. 3.

Har advokaten ikke kontor her i landet, foretages prøvelse af beslutninger efter retsplejelovens § 147 c af Østre Landsret.

BEK H#LOKDOK04 2007 1429 Valid

§ 7.

Meddelelser til Justitsministeriet eller Advokatsamfundet kan sendes som digital kommunikation.

Meddelelsen skal være forsynet med en digital signatur.

BEK H#LOKDOK04 2007 1429 Valid

§ 8.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002 om EU-advokaters tjenesteydelser her i landet.

BEK H#LOKDOK04 2007 1429 Valid

Bilag 1

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sigintet ansvar herfor

► B

RÅDETS DIREKTIV

af 22. marts 1977

om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser

(77/249/EØF)

(EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17)

Ændret ved

nr.

Tidende

side

dato

► M1

Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006

L 363

141

20.12.2006

Ændret ved

► A1

Tiltrædelsesakt for Grækenland

L291

17

19.11.1979

► A2

Tiltrædelsesakt for Spanien og Portugal

L 302

23

15.11.1985

► A3

Tiltrædelsesakt for Østrig, Finland og Sverige

C 241

21

29.8.1994

(tilpasset ved Rådets beslutning 95/1EF, Euratom, EKSF)

L 1

1

1.1.1995

► A4

Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken

L 236

33

23.9.2003

Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union

RÅDETS DIREKTIV

af 22. marts 1977

om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser

(77/249/EØF)

▼ B

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 57 og 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,( 1 )

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg,( 2 ) og

ud fra følgende betragtninger

I henhold til traktaten er enhver restriktion, der hindrer den fri udveksling af tjenesteydelser på grundlag af nationalitet eller bopælskrav forbudt fra overgangsperiodens udløb;

dette direktiv angår kun foranstaltninger, som skal lette den faktiske udøvelse af advokatvirksomhed i form af tjenesteydelser; det vil være nødvendigt at udforme mere detaillerede foranstaltninger med henblik på at lette den faktiske udøvelse af etableringsretten;

den faktiske udøvelse af advokatvirksomhed i form af tjenesteydelser forudsætter, at værtslandet anerkender de personer, der i de enkelte medlemsstater udøver dette erhverv, som advokater;

da dette direktiv kun vedrører tjenesteydelser, og ikke bestemmelser om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, skal den, der omfattes af direktivet, gøre brug af den erhvervstitel, som anvendes i den medlemsstat, hvor han er etableret, i det følgende benævnt "det land, han kommer fra"-

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV

Artikel 1

1. Dette direktiv finder inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat heri, anvendelse på advokaters udøvelse af virksomhed i form af tjenesteydelser.

Uanset bestemmelserne i dette direktiv kan medlemsstaterne forbeholde bestemte kategorier af advokater retten til at udfærdige officielt bekræftede dokumenter, hvorved der gives bemyndigelse til at behandle dødsbør, eller hvorved der stiftes eller overdrages rettigheder over fast ejendom.

2. Ved "advokat" forstås enhver person, der har ret til at udøve virksomhed under en af følgende betegnelser

Belgien

Avocat - Advocaat

Danmark

Advokat

Tyskland

Rechtsanwalt

Frankrig

Avocat

Irland

Barrister

Solicitor

Italien

Avvocato

Luxembourg

Avocat-avoué

Nederlandene

Advocaat

Det forenede Kongerige

Advocate

Barrister

Solicitor

▼ A1

Grækenland

Δικηγόρος

▼ A2

Spanien

Abogado

Portugal

Advogado

▼ A3

Finland

AsianajajaAdvokat

Sverige

Advokat

Østrig

Rechtsanwalt

▼ A4

Den Tjekkiske Republik

Advokát

Estland

Vandeadvokaat

Cypern

Δικηγόρος

Letland

Zvērināts advokāts

Litauen

Advokatas

Ungarn

Ügyvéd

Malta

Avukat/Prokurator Legali

Polen

Adwokat/Radca prawny

Slovenien

Odvetnik/Odvetnica

Slovakiet

Advokát/Komerčný právnik

▼ M1

Bulgarien

Aдвокат

Rumænien

Avocat

▼ B

Artikel 2

Med henblik på udøvelsen af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, anerkender medlemsstaterne enhver person, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, som advokat.

Artikel 3

Enhver person, der er omhandlet i artikel 1, skal gøre brug af sin erhvervstitel udtrykt på sproget eller et af sprogene i den medlemsstat, han kommer fra, med angivelse af den faglige organisation, han henhører under, eller den ret, ved hvilken han er mødeberettiget i henhold til lovgivningen i nævnte stat.

Artikel 4

1. Virksomhed i forbindelse med repræsentation og forsvar af en klient for retten eller over for offentlige myndigheder udøves i den medlemsstat, der er værtsland, på de betingelser, som gælder for advokater, der er etableret i denne stat, bortset fra betingelser om bopæl eller medlemsskab af en faglig organisation i nævnte stat.

2. Under udøvelsen af disse former for virksomhed skal advokaten iagttage de faglige regler, der gælder i værtslandet, idet han dog fortsat er undergivet de forpligtelser, der påhviler ham i den medlemsstat, han kommer fra.

3. Under udøvelse af disse former for virksomhed i Det forenede Kongerige, forstås ved "de faglige regler, der gælder i værtslandet", de faglige regler, der gælder for "solicitors", såfremt de nævnte former for virksomhed ikke er forbeholdt "barristers" eller "advocates". I modsat fald anvendes de faglige regler, der gælder for sidstnævnte. "Barristers", der kommer fra Irland, er dog altid undergivet de faglige regler, der gælder for "barristers" eller "advocates" i Det forenede Kongerige.

Under udøvelse af disse former for virksomhed i Irland forstås ved "de faglige regler, der gælder i værtslandet", de faglige regler, der gælder for "barristers" for så vidt de angår den mundtlige forelæggelse af en sag for retten. I alle andre tilfælde finder de faglige regler anvendelse, der gælder for "solicitors". "Barristers" og "advocates", der kommer fra Det forenede Kongerige, er dog altid undergivet de faglige regler, der gælder for "barristers" i Irland.

4. Ved udøvelsen af andre former for viksomhed end dem, der er omhandlet i stk. 1, forbliver advokaten undergivet de betingelser og faglige regler, der gælder i den medlemsstat, han kommer fra, idet han dog tillige er undergivet de regler, som uanset deres oprindelse gælder for advokatstanden i værtslandet, navnlig vedrørende uforenelighed mellem udøvelse af advokatgerning og andre former for virksomhed i denne stat, tavshedspligt, forholdet mellem kolleger, forbud mod, at samme advokat bistår parter med modstridende interesser, samt vedrørende annoncering. Disse regler kan dog kun anvendes, såfremt de kan efterkommes af en advokat, der ikke er etableret i værtslandet, og kun i det omfang kravet om overholdelse er objektivt begrundet af advokatgerningen, standens omdømme og overholdelsen af ovennævnte regler om uforenelighed.

Artikel 5

For så vidt angår udøvelse af virksomhed i forbindelse med repræsentation og forsvar af en klient for retten kan en medlemsstat kræve, at de advokater, der er omhandlet i artikel 1

– introduceres for retspræsidenten og eventuelt for formanden for advokatsamfundet i værtslandet, i overensstemmelse med stedlige regler eller stedlig sædvane;

– handler enten i forbindelse med en advokat, som udøver virksomhed ved den ret, der skal behandle sagen, og som i givet fald er ansvarlig over for denne ret, eller i forbindelse med en "avoué" eller "procuratore", der udøver virksomhed ved den pågældende ret.

Artikel 6

En medlemsstat kan udelukke advokater, der er lønmodtagere i henhold til en arbejdskontrakt med en offentlig eller privat virksomhed, fra repræsentation og forsvar i retten for denne virksomhed, i det omfang advokater, der er etableret i den pågældende stat, er udelukket herfra.

Artikel 7

1. Værtslandets kompetente myndighed kan af den, der udfører tjenesteydelsen, forlange dokumentation for, at han er advokat.

2. Såfremt der sker overtrædelse af de forpligtelser, der gælder i værtslandet i medfør af artikel 4, træffer den kompetente myndighed i dette land i henhold til sine egne materielle og processuelle retsregler afgørelse om følgerne og kan med henblik herpå få meddelt fornødne faglige oplysninger vedrørende udøveren. Værtslandets kompetente myndighed giver den kompetente myndighed i det land, udøveren kommer fra, underretning om enhver afgørelse, den træffer. Oplysningernes fortrolige karakter berøres ikke af, at de meddeles værtslandets kompetente myndigheder.

Artikel 8

1. Medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden for en frist på to år fra dets meddelelse og underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de vigtigste nationale retsregler, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 9

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 1977.

På Rådets vegne

Judith HART

Formand

(1) EFT nr. C 103 af 5. 10. 1972, s. 19, og EFT nr. C 53 af 8. 3. 1976, s. 33.

(2) EFT nr. C 36 af 28. 3. 1970, s. 37, og EFT nr. C 50 af 4. 3. 1976, s. 17.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →