Legislator Case Law & Legislation
B20070138305 DK

Bekendtgørelse for Færøerne om selskabers forpligtelser ved registrering af børsnoterede konvertible gældsbreve i Værdipapircentralen

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2007 1383 Valid

Bekendtgørelse for Færøerne om selskabers forpligtelser ved registrering af børsnoterede konvertible gældsbreve i Værdipapircentralen

BEK H#LOKDOK04 2007 1383 Valid

§ 1.

For konvertible gældsbreve udstedt gennem Værdipapircentralen, skal selskabets bestyrelse sørge for, at centralen straks får følgende oplysninger og senere ændringer heri

1)

Selskabets navn, hjemsted, postadresse og registreringsnummer hos den færøske registreringsmyndighed.

2)

Lånets samlede beløb med angivelse af antal gældsbreve og andelsstørrelsen.

3)

Rente- og afviklingsvilkår.

4)

Konverteringstidspunkt.

5)

Eventuelle særlige vilkår.

Stk. 2.

Inden tidspunktet, hvor konverteringen af gældsbreve kan finde sted, skal bestyrelsen underrette Værdipapircentralen om konverteringskursen og senere ændringer heri.

Stk. 3.

Konvertible gældsbreve kan ikke udstedes gennem Værdipapircentralen, før selskabet er registreret hos den færøske registreringsmyndighed.

Stk. 4.

Ved beslutning efter kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af aktieselskabsloven § 41 skal bestyrelsen sørge for, at eventuelle fortegningsrettigheder registreres i Værdipapircentralen med angivelse af, hvor mange fortegningsrettigheder, der kræves til tegning af nye konvertible gældsbreve.

Stk. 5.

Er de konvertible gældsbreve ikke fuldt indbetalt, skal bestyrelsen foranledige dette registreret i Værdipapircentralen.

BEK H#LOKDOK04 2007 1383 Valid

§ 2.

Selskabet afholder samtlige omkostninger forbundet med udstedelse m.v. af konvertible gældsbreve i Værdipapircentralen.

Selskabet skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om, at rettighedshaverne på selskabets regning kan

1)

få deres konvertible gældsbreve indskrevet og opbevaret der og

2)

få meddelelse om konvertering, indfrielse m.v. samt årlig kontoudskrift.

Stk. 2.

For udbyttegivende konvertible gældsbreve skal rettighedshaveren på selskabets regning tillige have meddelelse om udbytte m.v.

Stk. 3.

Rettighedshaverne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på selskabets regning udfører de i stk. 1, og stk. 2, nævnte opgaver, såfremt instituttet over for selskabet påtager sig opgaverne for samme udgift, som selskabet skulle have afholdt til det institut, selskabet har indgået aftale med.

BEK H#LOKDOK04 2007 1383 Valid

§ 3.

Skal et selskabs konvertible gældsbreve fremover udstedes gennem Værdipapircentralen, skal selskabet straks give Værdipapircentralen de i § 1 nævnte oplysninger.

Stk. 2.

Selskabets konvertible gældsbreve skal indleveres til et kontoførende institut på den måde, der foreskrives i indkaldelsen fra Værdipapircentralen.

Rettighedshaveren og selskabet skal give de oplysninger, der foreskrives i indkaldelsen.

Stk. 3.

§ 23 d i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af aktieselskabsloven finder tilsvarende anvendelse ved konvertible gældsbreve.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →