Bekendtgørelse om salg af træ af platan
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
Bekendtgørelse om salg af træ af platan
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder for salg af partier af træ af platan, Platanus L., der svarer til en af de varekoder i Toldvæsenets toldtarif, der er anført i bilag 1.
§ 2.
Træ produceret i Danmark må sælges, når Plantedirektoratet efter anmodning har konstateret, at kravene i bilag 2 er overholdt.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Det Europæiske Fælleskabs rådsdirektiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT 2000, L 169, s. 1) som ændret ved Kommissionens Direktiv 2007/41/EF om ændring af visse bilag til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EUT 2007, L 169, s. 51).
Bekendtgørelsen indeholder endvidere bestemmelser, der gennemfører Kommissionens Direktiv 2007/40/EF om ændring af direktiv 2001/32/EF om anerkendelse af beskyttede zoner, som er udsat for særlige sundhedsrisici i Fællesskabet (EUT 2007, L 169, s. 49)
§ 3.
Ved salg skal træ være forsynet med et plantepas, jf. bekendtgørelse om planter.
I medfør af §§ 1, 2 og § 13, stk. 3, i lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 29. juni 2006 og efter bemyndigelse fastsættes
§ 4.
§§ 2 og 3 gælder ikke for salg af træ på det lokale marked.
§ 5.
Bekendtgørelsens bestemmelser om salg gælder også for udbud til salg og for fordeling eller anden form for overdragelse.
§ 6.
Med bøde straffes den der overtræder § 2 eller § 3.
§ 7.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. oktober 2007.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2005 om salg af kastanje og platan ophæves.
Bilag 1
Varekoder i Toldvæsenets toldtarif (til § 1)
KN-Kode
Varebeskrivelse
4401 10 00
Brænde
4401 22 00
Træ i form af flis eller spåner
ex 4401 30 90
Træaffald (dog ikke savsmuld), ikke agglomereret til briketter eller lignende former
4403 10 00
Ubearbejdet træ, malet, bejdset eller behandlet med kreosot eller andre træbeskyttelsesmidler, også afbarket, afgrenet eller groft firhugget
ex 4403 99
Ubearbejdet træ også afbarket, afgrenet eller groft firhugget, ikke malet, bejdset eller behandlet med kreosot eller andre træbeskyttelsesmidler
ex 4404 20 00
Stolper, pæle, stokke og lign. kløvede eller tilspidsede, men ikke savskårne i længderetningen
ex 4407 99
Træ samlet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm
Bilag 2
Særlige krav til frihed for planteskadegørere
Produkt
Særlig krav
Træ af Platanus L
a)
At træet har oprindelse i områder, der vides at være fri for Ceratocystis fimbriata d. sp. platani Walter,
eller
b)
At det ved et mærke som »kiln-dried« eller »K.D.« eller ved et andet internationalt anerkendt mærke anbragt på træet eller enhver emballage i overensstemmelse med handelssædvane er godtgjort, at træet har gennemgået oventørring til et vandindhold på under 20% i tørstoffet på fremstillingstidspunktet ved hjælp af et passende tid/temperaturprogram.