Bekendtgørelse om delegation af beføjelser til OMX Den Nordiske Børs København A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Bekendtgørelse om delegation af beføjelser til OMX Den Nordiske Børs København A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S
§ 1.
Finanstilsynet delegerer i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. § 83 a, stk. 1, nr. 2, sin beføjelse efter den i stk. 2 nævnte bestemmelse til OMX Den Nordiske Børs København A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, jf. dog § 2.
Stk. 2.
Delegationen til OMX Den Nordiske Børs København A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S omfatter Finanstilsynets beføjelser efter § 22, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., samt reglerne udstedt i medfør af § 22, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 3.
Delegationen til OMX Den Nordiske Børs København A/S henholdsvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S omfatter sager, der relaterer sig til aktier, aktiecertifikater og obligationer, der er eller vil blive optaget til handel på de respektive markedspladser.
§ 2.
Delegationen til OMX Den Nordiske Børs København A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S omfatter ikke Finanstilsynets beføjelser efter § 15 i bekendtgørelse om betingelserne for officiel notering af værdipapirer.
I medfør af § 83 a, stk. 1, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 4. september 2007, som ændret ved lov nr. 108 af 7. februar 2007, fastsættes
Delegation til OMX Den Nordiske Børs København A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S
Sagsbehandling
Tavshedspligt, partsbegreb samt anke
Ikrafttræden
§ 3.
Finanstilsynet kan i konkrete sager ved skriftlig meddelelse tilbagekalde bemyndigelsen til OMX Den Nordiske Børs København A/S henholdsvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S.
§ 4.
OMX Den Nordiske Børs København A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S skal ved varetagelsen af de delegerede myndighedsopgaver overholde de krav, som stilles til de kompetente myndigheder i direktivet vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer.
Stk. 2.
OMX Den Nordiske Børs København A/S henholdsvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S varetager de delegerede myndighedsopgaver i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik.
Stk. 3.
OMX Den Nordiske Børs København A/S henholdsvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S skal opfylde forvaltningslovens regler om vejledning, repræsentation, aktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning samt lov om offentlighed i forvaltningen, når de træffer afgørelse inden for det delegerede område.
§ 5.
OMX Den Nordiske Børs København A/S henholdsvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S kan kræve betaling for varetagelsen af de opgaver, de har fået delegeret efter § 1.
Betalingen skal fastsættes på markedsmæssige vilkår.
§ 6.
Finanstilsynet kan udveksle fortrolige oplysninger i sager inden for det delegerede område med OMX Den Nordiske Børs København A/S henholdsvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S.
Stk. 2.
OMX Den Nordiske Børs København A/S henholdsvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S er inden for det delegerede område underlagt tavshedspligten i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 a, stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Kun fysiske eller juridiske personer, som i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. er tillagt partsstatus inden for det delegerede område, anses som parter i forhold til OMX Den Nordiske Børs København A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, når disse træffer afgørelse på Finanstilsynets vegne.
§ 7.
Afgørelser truffet af OMX Den Nordiske Børs København A/S henholdsvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S inden for det delegerede område kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 8.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2007.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 455 af 21. maj 2007 om delegation af beføjelser til Københavns Fondsbørs A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S.