Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EF-statsborgeres adgang til at udøve virksomhed som tandlæge i Danmark
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 33 af 25. januar 1980 om EF-statsborgeres adgang til at udøve virksomhed som tandlæge i Danmark, som ændret ved bekendtgørelse nr. 335 af 21. juni 1982, bekendtgørelse nr. 140 af 23. marts 1993, bekendtgørelse nr. 748 af 16. august 1994 og bekendtgørelse nr. 11 af 7. januar 2003, foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således
»I medfør af § 2, stk. 2 og § 3, stk. 1 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fastsættes:«
2. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres: »og direktiv 2001/19/EF (EFT nr. L 206 af 31. juli 2001) om forenklet ajourføring af fortegnelse over de eksamensbeviser, der kan anerkendes automatisk m.v.« til: », direktiv 2001/19/EF (EFT nr. L 206 af 31. juli 2001) om forenklet ajourføring af fortegnelse over de eksamensbeviser, der kan anerkendes automatisk m.v., og direktiv 2006/100/EF om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT nr. L 363 af 20. december 2006).«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2007.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 28. august 2007
Lars Løkke Rasmussen
/Mogens Jørgensen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EF-statsborgeres adgang til at udøve virksomhed som tandlæge i Danmark 1)
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2006/100EF, EU tidende 2006 nr. L 363 af 20. december 2006.