Legislator Case Law & Legislation
B20070100705 DK

Bekendtgørelse om betaling for syn af skibe m.v.

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 2007 1007 Historic

§ 1. Betaling efter de af Finansministeriet fastsatte regler om priskalkulation ved indtægtsdækket virksomhed anvendes af Søfartsstyrelsen i følgende tilfælde

1) På områder, hvor klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner er autoriseret til at foretage syn, undersøgelser eller lignende på Søfartsstyrelsens vegne, men hvor Søfartsstyrelsen anmodes om at udføre arbejdet.

2) Ved ikke lovpligtige syn, som efter anmodning foretages på danske eller udenlandske skibe.

3) Såfremt et skib, hvorpå Søfartsstyrelsen helt eller delvist har foretaget et første syn, før skibet sættes i fart, mod forventning ikke optages i et af de danske registre.

4) Ved syn, som foretages af Søfartsstyrelsen, fordi der er givet fritagelse fra krav om klasning.

Bekendtgørelse 2007 1007 Historic

§ 2. Betaling efter de af Finansministeriet fastsatte regler om priskalkulation ved gebyrberegning anvendes af Søfartsstyrelsen i følgende tilfælde

1) Ved syn af fiskeskibe, hvor

a) Synet foretages i udlandet eller på Færøerne.

b) Det aftalte syn ikke har kunnet påbegyndes, må afbrydes eller ikke har kunnet afsluttes inden for en af økonomi- og erhvervsministeren fastsat normtid på grund af værftets, rederiets eller disses repræsentanters forhold.

c) Synet efter anmodning foretages uden for sædvanlig arbejdstid.

d) Synet foretages efter Søfartsstyrelsens beslutning, fordi der ikke er oplyst fyldestgørende om, hvorledes tidligere konstaterede mangler er udbedret.

2) Ved Søfartsstyrelsens syn på andre skibe end fiskeskibe, som er foreskrevet i medfør af loven, og som ikke er omfattet af bestemmelserne om indtægtsdækket virksomhed.

3) Når der gennemføres syn efter Søfartsstyrelsens beslutning, fordi et skib har været tilbageholdt ved havnestatskontrol i udlandet eller på Færøerne.

4) Når der gennemføres syn efter Søfartsstyrelsens beslutning, fordi der ikke er oplyst fyldestgørende om, hvorledes tidligere konstaterede mangler er udbedret.

5) Ved arbejde som foretages i forbindelse med godkendelse af skibsudstyr og fartøjer.

6) Når der ved havnestatskontrol af et udenlandsk eller færøsk skib er konstateret fejl, der gør tilbageholdelse af skibet berettiget.

7) Ved forgæves udrejse på grund af værftets, rederiets eller disses repræsentanters forhold.

8) Ved ekstraordinære auditeringer efter søulykker, arbejdsulykker eller tilbageholdelser, hvor der er tegn på mangler i ISM-systemerne.

9) Ved godkendelse og kontrol af STS-operatører og ved auditering af deres kvalitetsstyringssystemer, herunder når der foretages kontrolsyn af STS-operationer.

Bekendtgørelse 2007 1007 Historic

§ 3. Ved syn i udlandet og på Færøerne opkræves separat betaling for rejse- og opholdsudgifter.

Stk. 2. Ved syn, som foretages på skibe til søs, opkræves separat betaling for udgifter til transport fra land til skibet og retur.

Bekendtgørelse 2007 1007 Historic

§ 4. Som betingelse for påbegyndelse eller færdiggørelse af syn, undersøgelse eller lignende kan Søfartsstyrelsen stille krav om, at der er indbetalt depositum eller foreligger garantistillelse.

Bekendtgørelse 2007 1007 Historic

§ 5. Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning og forrentes med den rentesats, der er fastsat i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Bekendtgørelse 2007 1007 Historic

§ 6. Søfartsstyrelsen offentliggør de gældende timesatser i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen.

Bekendtgørelse 2007 1007 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 739 af 14. juli 2005 om betaling for syn af skibe m.v. ophæves.

Søfartsstyrelsen, den 15. august 2007

Steen Nielsen

/Søren Enemark Jensen

Bekendtgørelse 2007 1007 Historic

Bekendtgørelse om betaling for syn af skibe m.v.

I medfør af § 24 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 12. juli 2007, samt efter bemyndigelse i henhold til bekendtgørelse nr. 154 af 10. marts 2005, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →