Bekendtgørelse om udåndings-, spyt- og svedprøver samt øjenbesigtigelse efter færdselsloven
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. Føreren af et køretøj eller en rytter skal afgive en udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lade sine øjne besigtige, hvis politiet kræver det.
§ 2. Prøven eller besigtigelsen efter § 1 foretages på det sted eller i umiddelbar nærhed af det sted, hvor politiets kontrol sker, eller hvor den pågældende antræffes, jf. dog færdselslovens § 55, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2. Hvis det er muligt, skal prøven eller besigtigelsen ske på en sådan måde, at den, som skal afgive prøven eller lade sine øjne besigtige, ikke udsættes for almindelig opmærksomhed.
§ 3. Politiet kan tilbageholde den pågældende i det tidsrum, der er nødvendigt til gennemførelse af prøven eller besigtigelsen. Politiet kan kræve, at der foretages én yderligere prøve eller besigtigelse.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. juli 2007.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 349 af 24. juni 1976 om udåndingsprøver efter færdselsloven.
Justitsministeriet, den 11. juli 2007
Bendt Bendtsen
/Jens Kruse Mikkelsen
Bekendtgørelse om udåndings-, spyt- og svedprøver samt øjenbesigtigelse efter færdselsloven
I medfør af færdselslovens § 55, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 8. november 2006, fastsættes