Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder (B20070081505) | DK

Bekendtgørelse 2007 815 Historisk

Bilag 1 Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

Bilag 1

Bekendtgørelse 2007 815 Historisk

Bilag 1 Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

Bilag 1

Artsliste med scorer

Bekendtgørelse 2007 815 Historisk

Bilag 1 Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

Bilag 1

Danmarks Miljøundersøgelser

Aarhus Universitet

Faglig rapport fra DMU nr. 599, 2007

Beregning af naturtilstand

ved brug af simple indikatorer

2.udgave

Jesper Reinholt Fredshavn

Rasmus Ejrnæs

Datablad

Serietitel og nummer

Faglig rapport fra DMU nr. 599

Titel

Beregning af naturtilstand - ved brug af simple indikatorer

Forfattere

Jesper Reinholt Fredshavn og Rasmus Ejrnæs

Afdeling

Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Udgiver

Danmarks Miljøundersøgelseré

Aarhus Universitet

URL

http://www.dmu.dk

Udgivelsesår

November 2006

Redaktion afsluttet

November 2006

Udgave

2. udgave (juni 2007)

Redaktion

Tommy Asferg

Faglig kommentering

Flemming Skov

Finansiel støtte

Skov og Naturstyrelsen

Bedes citeret

Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 2007: Beregning af naturtilstand - ved brug af simple indikatorer. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 90 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 599.

http://www.dmu.dk/Pub/FR599.pdf.

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning

Rapporten videreudvikler beregningsmetoderne til vurdering af naturtilstand i habitatdirektivets terrestriske naturtyper. Metoderne er anvendt på amternes kortlægningsmateriale fra 2004-05, og dermed er for første gang givet en samlet national vurdering af de kortlagte arealers naturtilstand efter ensartede og reproducerbare metoder.

Emneord

Naturtyper, habitatdirektiv, kalibrering, beregningsmetoder

Layout og illustrationer

Grafisk Værksted, DMU Silkeborg

Forsidefoto

Rigkær (7230) fra Gudenåens udspring. Foto: Jesper R. Fredshavn

ISBN

978-87-7772-993-5

ISSN (elektronisk)

1600-0048

Sideantal

90

Internetversion

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside http://www.dmu.dk/Pub/FR599.pdf

Supplerende oplysninger

Denne reviderede version indholder en forenkling af arternes bidrag til artsindeksberegninger, og en endelig fastlæggelse af scorer, vægte og parameterværdier. Tabeller og figurer i kapitlet ”Naturtilstand i danske naturtyper” er opdaterede i overensstemmelse hermed.

Indhold

1 Baggrund

2 Kalibreringsmetoden

3 Beregning af indeks for naturtilstand

4 Naturtilstand i danske habitatnaturtyper

5 Referencer

Danmarks Miljøundersøgelser

Faglige rapporter fra DMU

Forord

Principperne for vurdering af naturtilstand er fremlagt i tidligere DMU-rapporter. I denne rapport er beregningsmetoderne videreudviklet, og der er foretaget en kalibrering af de data amterne har indsamlet i 2004-05 i forbindelse med en kortlægning af Danmarks 254 udpegede habitatområder. Kalibreringen er gennemført af en arbejdsgruppe med deltagelse af amtsbiologer, embedsmænd fra Skov- og Naturstyrelsen og forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Kalibreringen består i en tilpasning af systemets scoreværdier og vægte, således at de resulterende indeks for naturtilstand stemmer overens med de forventninger, arbejdsgruppen i enighed har haft til udvalgte arealers naturværdier. Desuden er der foretaget en nivellering af indeks til denne første afprøvning af systemet, så de ligger inden for Skov- og Naturstyrelsens fortolkning af habitatdirektivets krav om grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus. Efter planen fastsættes det endelige målsætningsniveau med bekendtgørelse i første halvdel af 2007. Kalibreringen er resultatet af mange inspirerende og konstruktive diskussioner, og en stor tak skal rettes til de øvrige medlemmer af arbejdsgruppe n for deres bidrag

Erik Buchwald, Skov- og Naturstyrelsen

Lisbeth B. Andersen, Skov- og Naturstyrelsen

Erik Vinther, Fyns Amt

Torben Ebbensgaard, Nordjyllands Amt

Peter Leth, Vestsjællands Amt

Lasse Werling, Århus Amt

Knud Erik Nielsen, DMU

Foruden arbejdsgruppens medlemmer har systemet været forelagt en følgegruppe med deltagelse af interesseorganisationer og erhverv, der med stor interesse og engagement har fulgt udviklingen og kommenteret på resultaterne. Ingen andre end forfatterne er dog ansvarlige for mangler og unøjagtigheder i rapporten.

Sammenfatning

Rapporten videreudvikler beregningsmetoderne til vurdering af naturtilstand i habitatdirektivets terrestriske naturtyper. Metoderne er anvendt på amternes kortlægningsmateriale fra 2004-05, og dermed er for første gang givet en samlet national vurdering af de kortlagte arealers naturtilstand efter ensartede og reproducerbare metoder.

DMU-rapporten ”Vurdering af naturtilstand” (Fredshavn & Skov 2005) fremlagde principperne for et system til vurdering af naturtilstand i habitatdirektivets naturtyper. Amterne har i 2004-05 kortlagt Danmarks 254 udpegede habitatområder, afgrænset arealerne med habitatnaturtyper og indsamlet feltoplysninger om de 18 naturtyper, der indgår i det terrestriske naturtypeprogram. Data er samlet i en landsdækkende database, TILDA (TILstandsvurdering af DAnske naturtyper). Disse data har dannet grundlag for en kalibrering af systemet, udført af en arbejdsgruppe med deltagelse af amtsbiologer, embedsmænd fra Skov- og Naturstyrelsen og forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Kalibreringen består i en tilpasning af systemets scoreværdier og vægte, således at de resulterende indeks for naturtilstand stemmer overens med de forventninger, arbejdsgruppen i enighed har haft til udvalgte arealers naturværdier. Desuden er der foretaget en nivellering af indeks til denne første afprøvning af systemet, så de ligger inden for Skov- og Naturstyrelsens fortolkning af habitatdirektivets krav om grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus. Efter planen fastsættes det endelige målsætningsniveau med bekendtgørelse i første halvdel af 2007.

Strukturindekset beregnes som gennemsnittet af pointene for de vægtede indikatorer. Til brug for vurderingen af habitatnaturtypernes strukturelle naturtilstand er udvalgt fem indikatorgrupper for struktur og funktion, som er fælles for alle naturtyperne

1) Vegetationsstruktur

2) Hydrologi og kystsikring

3) Afgræsning/pleje

4) Påvirkning af jordbrugsdrift

5) Naturtypekarakteristiske strukturer

Inden for hver gruppe er knyttet en eller flere indikatorer, der registreres i felten. Hver indikator er opdelt i relativt grove kategorier, og registreringen foretages ved at afkrydse den kategori, der bedst svarer til naturtypens aktuelle tilstand. Arbejdsgruppen har tildelt point til hver af disse kategorier, og vægtet de forskellige indikatorer således at det samlede strukturindeks afspejler naturarealernes strukturelle naturtilstand.

Artsindekset beregnes som et vægtet gennemsnit af artsscoreindekset og artsdiversitetsindekset. Begge indeks beregnes på grundlag af vegetationens artssammensætning i en dokumentationcirkel med radius 5 m, hvor centrum placeres i et homogent område, der er karakteristisk for naturtypen. For hver naturtype er arterne inddelt i hhv. bidragsarter, problemarter og nul-arter. Bidragsarterne bidrager med deres artspoint, der er en score mellem 1 og 7. Høje point tildeles arter, der er meget følsomme overfor negative påvirkninger af naturtypen, hvorimod arter med lave point vil være mere eller mindre begunstigede af disse påvirkninger. Artsscoreindekset beregnes som gennemsnittet af arternes pointværdier uanset hvor mange arter, der indgår i artssammensætningen. Artsdiversitetsindekset beregnes som summen af arternes pointværdier justeret for naturtypens gennemsnitlige artsdiversitet. Problemarterne fremmes af en kraftig negativ påvirkning af naturtypen. I begge indeks har såvel problemarter som invasive arter pointværdien -1, medens nul-arterne, der er indførte og ikke-hjemmehørende arter, har pointværdien 0.

Både strukturindekset og artsindekset har værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den bedste naturtilstand og 0 er den dårligste. De to indeks vægtes sammen til et samlet naturtilstandsindeks, der beskriver habitatnaturtypens samlede naturtilstand. Et nyligt ødelagt areal vil have et ringe strukturindeks, men stadig et højt artsindeks, hvorimod et nyligt genoprettet areal ofte vil have et højt strukturindeks, men endnu et lavt artsindeks. Arealer, der gennem en lang årrække har været plejet optimalt og kun udsat for ringe påvirkninger vil have et højt strukturindeks og et højt artsindeks. Tilsvarende vil arealer, der gennem en lang årrække har været under kraftig negativ påvirkning og manglende pleje, have et lavt strukturindeks og et lavt artsindeks. Naturtilstandsindeksets to underliggende indeks har således stor forklaringsværdi i sig selv, og denne information bør inddrages når arealerne vurderes i en forvaltningssammenhæng.

1 Baggrund

Tilstandsvurderingssystemet omsætter dokumenteret viden og eksperterfaring om strukturelle og biologiske forhold i naturtyper og levesteder til målbare og objektive indikatorer, der kan bruges i karakteriseringen og forvaltningen af danske naturtyper. Naturtilstanden beskrives ved en række strukturelle indikatorer og ved forekomsten af karplanter i et cirkelformet dokumentationsfelt med radius 5 m. Disse indikatorer er valgt ud fra kriterier om målbarhed, reproducerbarhed, enkelhed og relevans. Naturtilstanden vurderes på en skala fra 0 til 1, opdelt i fem tilstandsklasser fra dårlig til høj naturtilstand, svarende til vandrammedirektivets fem økologiske tilstandsklasser. Udvælgelsen af relevante indikatorer og metoder til registrering af det konkrete datagrundlag for hhv. areal, struktur/funktion og arter er beskrevet i rapporten ”Vurdering af naturtilstand” (Fredshavn & Skov 2005). I denne rapport beskrives, hvorledes hhv. struktur - og artsindeks beregnes, og hvorledes de sammenvejes til et fælles naturtilstandsindeks.

Alle indeks benytter referenceskalaen fra 0 og 1, hvor 1 er den bedst opnåelige tilstand. Derved bliver det muligt at skelne højere naturtilstande fra lavere naturtilstande i forhold til struktur- og artsindhold. Struktur- og artsindeks bærer hver især på værdifuld information om arealets naturtilstand og dets forventede udvikling. Strukturindekset karakteriserer de aktuelle påvirkninger af naturgrundlaget, så en forbedring heraf over tid giver muligheder for en forbedring af artsindholdet, hvorimod en forværring ofte vil medføre forværrede muligheder for artsindholdet. Artsindekset giver en indikation på, om naturtypens tilknyttede arter har formået at kolonisere og overleve i området. Det afspejler derfor også den historiske udvikling. Der vil ofte være en forsinkelse eller inerti i artsindholdets respons på ændrede muligheder, både i positiv og negativ retning.

Det tredje element, der bør vurderes i en samlet analyse af et areals naturtilstand, er dets størrelse og afgrænsning. Disse data anvendes ikke i værdisætningen, men indgår i stedet som faktuelle, supplerende oplysninger om arealet. Forvaltningsmæssigt er det vigtigt at holde oplysninger om arealernes størrelser adskilt fra oplysningerne om arealernes naturtilstand. Information om små og særligt værdifulde arealer med høj naturtilstand kan nemt blive overset, hvis oplysninger om arealets størrelse sammenvejes med naturtilstanden til et samlet indeks.

I 2004 og 2005 har amterne indsamlet et omfattende datamateriale i forbindelse med kortlægningen af Natura 2000 områdernes habitatnaturtyper. Dette materiale har dannet udgangspunkt for den udvikling og kalibrering af tilstandsvurderingssystemet, der her rapporteres.

Tildelingen af indikatorværdier til strukturer og arter bygger i stort omfang på ekspertvurderinger. Disse vurderinger vil blive erstattet af mere objektive kriterier, efterhånden som analysen af indsamlede overvågningsdata fra NOVANA etablerer et mere udbygget vidensgrundlag.

Feltdata er indsamlet systematisk og med en reproducerbar metode. Herved får vi en værdifuld indikation af de undersøgte områders naturtilstand. Man bør dog være opmærksom på, at der findes vigtige tilstandsparametre, som er vanskelige at vurdere i forbindelse med et kort besøg på en lokalitet, fx

1) Eutrofiering. Man kan nogle gange konstatere, at et areal gødskes, men det er ofte ikke muligt at erkende eller kvantificere tidligere gødskning, nitratforurening af fremvældende vand eller omfanget af en eventuel luftbåren kvælstofdeposition.

2) Hydrologi. Tilstandsvurderingen baserer sig på et øjebliksbillede fra lokaliteten, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere lokalitetens hydrologiske variationer over året. Synlige dræn og grøfter kan registreres, men dette er sjældent nok til at diagnosticere hydrologien.

3) Naturlig dynamik. En række af vores naturtyper (fx strandenge og kystklitter) er afhængige af naturlig dynamik i form af kysterosion, vinderosion og periodiske oversvømmelser. Sådanne forstyrrelser er vanskelige at kvantificere ved et enkelt besøg.

Tilstandsvurdering baseret på simple indikatorer kan derfor ikke erstatte en vurdering baseret på kvantitative overvågningsdata indsamlet med regelmæssige intervaller.

2 Kalibreringsmetoden

Udviklingen af tilstandsvurderingssystemet har haft to faser. Den første fase, rangeringen, har bestået i en sammenvejning af indikatorerne med henblik på at opnå en rangordning af de undersøgte arealer på en skala fra 0 til 1. Den anden fase, kalibreringen, har bestået i en fastlæggelse af niveauet for skalaens opdelinger i de fem tilstandsklasser.

Rangeringen af arealerne består i at tilrette de strukturelle indikatorers scoreværdier og vægte samt artsscorerne i systemet således, at arealer, hvis struktur og funktion forekommer mest optimale, og hvis naturindhold vurderes at være højst, bliver placeret øverst og tættest på 1 i rangordningen på referenceskalaen fra 0 til 1. Tilsvarende skal arealer, der forekommer mest påvirkede og i dårligst naturtilstand, placeres nederst på samme skala. Et areal med et højere naturtilstandsindeks skal altså også fremstå som mindre påvirket af de faktorer, der er identificeret at have negativ indvirkning på naturtypens tilstand, og/eller dets naturindhold skal være højere end et andet areal med et lavere indeks. Skalaen er indrettet således, at alle arealer, der er identificeret som den pågældende naturtype, skal kunne karakteriseres ved deres naturtilstand med et indeks mellem 0 og 1. Intet areal kan have et indeks højere end 1, og tilsvarende er det heller ikke muligt at opnå værdier lavere end 0.

Kalibreringen har bestået i en fastlæggelse af niveauerne for tilstandsklasserne. De fem tilstandsklasser er på forhånd defineret som lige store på referenceskalaen, og dermed har kalibreringen i praksis bestået i en fastlæggelse af grænsen mellem tilstandsklasserne II og III, svarende til værdien 0,6 på referenceskalaen. Denne grænse er vigtig i forhold til Skov- og Naturstyrelsens tolkning af habitatdirektivets krav om gunstig bevaringsstatus. For at være i gunstig bevaringsstatus skal arealerne inden for naturtypens udbredelsesområde være stabile eller i fremgang, og de strukturer, der er nødvendige for at opretholde naturtypen, skal fortsat være til stede. Hvis naturtypens karakteristiske arter er til stede på arealet, skal deres overlevelse også være sikret. Arealer med en naturtilstand over 0,6 forventes at leve op til disse krav, hvis vel at mærke deres tilstand også inden for overskuelig fremtid opretholdes.

Rangeringen er hovedsagligt foretaget af projektets arbejdsgruppe, mens kalibreringen af niveauet for gunstig og ugunstig naturtilstand ved denne første afprøvning af systemet er fastlagt med udgangspunkt i Skov- og Naturstyrelsens tolkning af habitatdirektivets krav om grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus. Efter planen fastsættes det endelige målsætningsniveau med bekendtgørelse i første halvdel af 2007. Metodeudviklingen har været en iterativ proces, hvor der med udgangspunkt i DMU’s forslag til scoreværdier og vægte er foretaget en tilpasning naturtype for naturtype så struktur- og artsindeks giver den fagligt bedst mulige rangordning af arealerne efter deres biologiske tilstand, og således at de numeriske indeksværdier er i overensstemmelse med kravene i habitatdirektivet til gunstig bevaringstilstand.

3 Beregning af indeks for naturtilstand

Strukturindeks

De strukturelle indikatorer er enkle at observere visuelt, og et trænet øje kan hurtigt danne sig et overblik over såvel den aktuelle tilstand som de forhold, der trækker naturtilstanden i gunstig eller ugunstig retning. Ved feltobservationerne karakteriseres indikatorerne i en række kategorier. Under udarbejdelsen af indekset tildeles de forskellige kategorier point afhængig af, hvor forenelige netop denne tilstand er med naturtypen i gunstig bevaringstilstand (Søgaard m.fl. 2003). Desuden vægtes hver indikator i forhold til dens betydning for det samlede indeks ud fra en vurdering af, hvor vigtigt dette forhold er for den aktuelle naturtype.

Pointtildeling til indikatorkategorierne

Med udgangspunkt i de strukturelle indikatorer tildeles point til hver af de kategorier, indikatoren kan karakteriseres ved. Den maksimale pointværdi, en indikator kan antage, er 1, som tildeles den kategori, der beskriver indikatoren i sin mest optimale tilstand. Denne tilstand vil ikke være ens for de forskellige naturtyper. Således er en lysåben, tæt, lav urtevegetation optimal for nogle naturtyper, mens andre karakteriseres ved en meget åben, vegetationsløs bund præget af hyppige vindbrud eller skred og andre igen en høj tætsluttende urtevegetation. De øvrige kategorier for indikatorerne tildeles lavere point mellem 0 og 1 afhængig af, hvor langt fra den optimale tilstand kategorien befinder sig.

Ved pointtildelingen er der skelnet mellem en række hovedtyper af pointfordelinger afhængig af kårgradienternes og de strukturelle indikatorers optimum. I de endelige fordelinger er værdierne justeret i forhold til disse overordnede fordelinger, fx kan der i forhold til invasive arter blot være tale om én gunstig kategori (arealandel med invasive arter er 0 procent) og fire mere eller mindre ugunstige. For mange af vores naturtyper er vidensgrundlaget for at kunne tildele scorer i de forskellige kategorier endnu mangelfuldt, og her har processen taget udgangspunkt i beskrivelsen af kriterier for gunstig bevaringsstatus (Søgaard m.fl. 2003) efterfulgt af en kalibrering, hvor kendte lokaliteter med alment accepteret bevaringstilstand har dannet udgangspunkt for en iterativ tilpasning af scoreværdierne.

Vægtning af indikatorernes betydning

Næste trin er at vurdere, hvilken betydning de enkelte indikatorer har for det samlede billede af naturtypens tilstand. Hydrologiske forhold, såsom afvanding og vandindvinding, kan være af afgørende betydning i fugtige kær- og mosetyper og uden betydning i tørre overdrevs- og klittyper.

Indikatorerne vægtes efter deres betydning, og da de er opbygget i et niveaudelt system, foretages vægtningen på hvert hierarkisk niveau. Vægtene normaliseres, så summen af vægtene er 1. Vægten 0 betyder, at indikatoren ingen betydning får for det samlede indeks, mens vægten 1 betyder at indikatoren udgør hele det pågældende hierarkiske niveaus bidrag til strukturindekset. De fem overordnede indikatorgrupper for struktur og funktion er

1) Vegetationsstruktur

2) Hydrologi og kystsikring

3) Afgræsning/pleje

4) Påvirkning af jordbrugsdrift

5) Naturtypekarakteristiske strukturer

Grupperne tildeles således vægte, der tilsammen giver 1. I de naturtyper, hvor de fem grupper indgår med lige stor vægt i strukturindekset, har de altså hver værdien 0,2.

På tilsvarende vis vægtes indikatorerne inden for hver af indikatorgrupperne. I indikatorgruppen vegetationsstruktur indgår som indikatorer arealandelene af hhv.

1) bar jord

2) lave urter

3) middelhøje urter

4) høje urter

5) dværgbuske

6) vedplanter

7) invasive arter

Hvis det eksempelvis vurderes, at indikatoren for dværgbuske betyder lige så meget for vegetationsstrukturen som de øvrige indikatorer tilsammen, tildeles arealandelen af dværgbuske værdien 0,5, og de resterende 0,5 fordeles på de tilbageværende seks indikatorer.

Ligesom for pointenes vedkommende bør vægtene tildeles på et solidt datagrundlag, men i mangel heraf er vægttildelingen foretaget ud fra bedste ekspertskøn. Også her er det foregået med reference til fælles erfaringer fra udvalgte, kendte lokaliteter.

Beregning af strukturindeks

Det samlede strukturindeks fremkommer som den korrigerede sum af de vægtede pointværdier, idet den enkelte indikator vægtes dels med vægten på eget niveau og dels med vægten af de højereliggende niveauers andel af det samlede strukturindeks

hvor xij er pointene af den i’te kategori for den j’te indikator og wj er vægten af den j’te indikator. Den j’te indikator er del af den k’te indikatorgruppe, og wk er vægten af denne gruppe i det samlede indeks. Hvis alle indikatorerne indgår i beregningen vil den samlede sum af vægtene wk wj være 1. Indgår ikke alle indikatorer, fx fordi lokaliteten ikke er kystnær, og kystsikring dermed ikke er relevant, vil summen være lavere end 1, og nævneren korrigerer således strukturindekset, så kun de indikatorer, der tildeles en værdi, påvirker formlen.

Artsindeks

Artssammensætningen udgør et vigtigt grundlag for at kunne identificere de forskellige naturtyper, men artssammensætningen er også en værdifuld indikator for levevilkårene. I mange naturtyper er naturtilstanden stærkt afhængig af arealernes driftshistorie – har de været pløjet, gødsket, drænet, eller har der været lange perioder med græsningsophør? Sådanne oplysninger er vanskelige at dokumentere, men de afspejles i vegetationens sammensætning. De stedfaste eller lavmobile organismer såsom karplanter, laver, mosser, svampe og invertebrater er helt afhængige af de specifikke, lokale forhold, hvilket giver dem en høj udsagnskraft. Karplanterne udmærker sig, sammenlignet med de andre organismegrupper, ved at være lette at finde og identificere henover en lang feltsæson, og i de fleste naturtyper giver karplanterne meningsfuld indikation af tilstanden. Datagrundlaget for artsindekset er artsoplysninger om karplanterne fundet i dokumentationsfeltet på det registrerede areal. Dokumentationsfeltet er et homogent cirkelformet område med radius 5 meter, hvor den kortlagte naturtype er i en karakteristisk udvikling under de givne forhold. Dokumentationscirklen er altså med sin artssammensætning en dokumentation af, at naturtypen er til stede på arealet. Desuden kan der indgå supplerende informationer om arter uden for dokumentationscirklen, fx karakteristiske arter jf. fortolkningsmanualen, invasive arter, særligt sjældne arter m.m. Principielt er der ingen hindring for også at inddrage andre artsgrupper, herunder fugle, padder, sommerfugle, biller osv. i beregningen af et artsindeks. Blot kræver det, at der forinden er foretaget en pointtildeling til hver enkelt art. Alle arter, både flora- og faunaarter, der på denne måde er tildelt artspoint, kan indgå i beregningen af et artsindeks for det kortlagte areal. Benyttes de supplerende arter ikke til naturtilstandsberegningen vil de alligevel kunne bidrage med information om arealet, fx i forbindelse med en vurdering af arealets forvaltningsbehov.

I det følgende er beskrevet principperne i beregningen af et floristisk artsindeks, der bygger på artsdata fra 5 m cirklen. For hver naturtype er arterne forinden fordelt på tre kategorier

· Bidragarter: arter der naturligt hører til naturtypen, og hvis tilstedeværelse fortæller noget om de positive og negative påvirkninger, naturtypen udsættes for på arealet. I beregningerne indgår de med deres artsscore mellem 1 og 7.

· Problemarter: arter der normalt ikke eller kun sporadisk forekommer i naturtypen, og hvis tilstedeværelse indikerer en omfattende uønsket negativ påvirkning af naturtypen. I beregningerne indgår de med værdien -1.

· Nularter: arter der normalt ikke optræder i naturtypen, og som derfor må opfattes som tilfældige gæster uden udsagnskraft. I beregningerne indgår de med værdien 0.

Alle arter tildeles artspoint, også kaldet en artsscore, på en skala fra 1 til 7. Høje point tildeles arter, der indikerer en høj grad af upåvirkethed, og som dermed er sårbare overfor negative påvirkninger, medens lave point tildeles arter, der er mere upåvirkede af eller direkte begunstigede af negative påvirkninger. Dyrkede arter, haveplanter og indslæbte arter tildeles artsscoren 0. I de naturtyper, hvor arterne optræder som problemarter, tildeles de værdien -1 uanset deres øvrige pointværdi. Alle invasive arter tildeles artsscoren -1, og tæller dermed som problemarter i alle naturtyper. Arterne har som udgangspunkt samme artsscore i alle naturtyper, hvor de er bidragsart. I alle øvrige naturtyper indgår de med værdien 0, med mindre de er opført som problemarter. For hver dokumentationscirkel kan der udregnes en gennemsnitlig og en summeret pointværdi for de arter, der bidrager til den pågældende naturtype, og på basis heraf udregnes hhv. et artsscoreindeks og et artsdiversitetsindeks. Det endelige artsindeks er en vægtet sum af disse to indeks. Alle indeks angives ved en værdi på referenceskalaen mellem 0 og 1.

Udvælgelse af bidragarter

Til hver hovednaturtype udvælges de arter, der bidrager til beskrivelsen af naturtypens tilstand. Det vil som udgangspunkt være de arter, der er knyttet til naturtypen i gunstig tilstand, men en række af disse kan være generalister, som kan begunstiges af de første stadier i en negativ udvikling. Naturtyper findes aldrig snævert afgrænset i virkeligheden, men fremstår oftest som glidende overgange, dels i forhold til de omkringliggende naturtyper og dels i forhold til en naturlig succession over tid. Til brug for identifikation af naturtyperne er der behov for artslister, der er så snævre, at typerne kan afgrænses fra hinanden. Artslister, der benyttes til beskrivelse af naturtilstanden, skal til gengæld være så brede at naturtypen i dens forskellige udtryksformer og overgange også er dækket ind. Dette medfører et behov for også at medtage arter, der findes i andre beslægtede naturtyper, således at overgangssamfund ikke bliver nedvurderet. Hver af habitatdirektivets naturtyper tilhører en overordnet hovednaturtype. Mange gange vil overgangsformer af habitatnaturtyperne være overgangsformer til beslægtede naturtyper inden for hovednaturtypen. Det kan derfor forventes, at arter fra de nærtstående naturtyper vil optræde på en given naturtypes arealer, uden at det i sig selv er udtryk for en ringere tilstand. Habitatnaturtyperne vil derfor ofte have en mere snæver liste af arter, der identificerer naturtypen, fx de karakteristiske arter jf. fortolkningsmanualen, og en bredere liste, der i videste forstand kunne udgøres af arter typisk for hovednaturtypen, således som de er opført i kapitel 5.

I vurderingen af hvilke arter, der skal indgå i beregningen af et artsindeks, indgår overvejelser om, hvor robust indekset skal være, og hvor meget misinformation, der kan tolereres. Jo flere arter, der indgår, jo mere robust vil indekset være, forstået på den måde at uanset regionale forskelle og store variationer i naturtypens tilstand vil indekset kunne levere en værdi. En meget snæver liste af arter for hver naturtype, fx i form af udvalgte indikatorarter, vil betyde, at indekset bliver mere sårbart overfor arealer med meget få arter, hvad enten det skyldes naturlig artsfattigdom eller spredningsmæssige årsager. Et indeks baseret på mange arter vil alt andet lige være mere robust end et indeks baseret på færre arter. På den anden side vil lister, der medtager mange arter fra en bred vifte af undernaturtyper og forskellige tilstandsniveauer, ikke være i stand til at skelne mellem undertyperne eller naturlige successionsfaser. Her er benyttet artslister fordelt på hovednaturtyper, således som de er opført i rapportens kapitel 5.

I mangel af et omfattende og dækkende datasæt, der kan relatere artsforekomsterne til forskellige grader af naturtilstand, er fordelingen af bidragarter og problemarter i de forskellige hovednaturtyper udarbejdet på grundlag af ekspertviden. Der vil efterfølgende være behov for at justere denne liste i forhold til de faktisk iagttagede fordelinger af arter.

Udvælgelse af problemarter

En række arter er gode indikatorer for en begyndende eller længerevarende negativ påvirkning af naturtypen. Det kan være arter, der under normale omstændigheder ikke optræder i naturtypen, eller arter, der kun optræder sporadisk i naturtypens gunstige tilstandsformer. Det er altså arter, der er særlig fremmet af forstyrrelser og negative påvirkninger, men kun sjældent vil findes under gunstige betingelser. For alle naturtyperne gælder, at forekomsten af flere problemarter oftest er udtryk for en omfattende negativ påvirkning. En række af disse negative påvirkninger kan være vanskelige at erkende i de fysiske strukturer, herunder særligt eutrofiering og tidligere opdyrkning eller dræning. Arter, der netop er begunstiget af eutrofiering eller antropogene forstyrrelser i ellers naturligt næringsfattige og stabile naturtyper, vil således være værdifulde indikatorer for dette problem. I de naturligt kalkrige, og dermed ofte mere landbrugsmæssigt værdifulde naturtyper, fx kalkoverdrev, vil flere af disse problemarter kunne optræde sporadisk, også under gunstige betingelser, og derfor vil tilstedeværelse af en eller få problemarter normalt ikke indikere et massivt problem i disse naturtyper.

Tildeling af artspoint

Arterne tildeles point, der svarer til artens følsomhed over for forringelser af naturtilstanden. Lave point tildeles arter, der er tolerante eller ligefrem begunstiges af forringelser, mens høje point tildeles arter, der er følsomme over for forringelser, og som forsvinder, når forringelserne af tilstanden når et vist niveau. Arterne har gennem evolutionen tilpasset sig forskellige fundamentale levevilkår, hvilket giver sig udtryk i mere eller mindre specifikke krav til voksestedet. Typisk vil arterne have et bredere eller smallere optimum ved en bestemt økologisk tilstand langs med de vigtigste plantefordelende gradienter. Til de vigtigste gradienter hører fugtighed, saltholdighed, lystilgængelighed, temperatur, forstyrrelse næringsstoftilgængelighed og surhedsgrad. Langs med disse økologiske gradienter spalter habitatdirektivets naturtyper ud. Samtidig er nogle af de økologiske kår under stærk påvirkning af menneskelige aktiviteter. De vigtigste af disse er næringsstofgradienten, forstyrrelsesgradienten og fugtighedsgradienten. Mens eutrofiering og ændret hydrologi påvirker gradienterne entydigt, påvirkes forstyrrelsesgradienten i begge retninger med jordbearbejdning og pesticidsprøjtning (øget forstyrrelse) og græsningsophør (mindsket forstyrrelse). Nogle arter trives under relativt brede amplituder, mens andre stiller meget specifikke krav til voksestedet. Sjældne arter kan være sjældne af spredningshistoriske årsager, fordi de kun trives ved en sjælden naturlig kombination af levevilkår (fx lysåbent græsland på skrivekridt), eller fordi de er meget følsomme over for negative påvirkninger af naturtypen. Kun arter i den sidste kategori er gode indikatorer for naturtilstanden, og derfor er der ikke nødvendigvis en tæt relation mellem sjældenhed og indikatorværdi. Situationen i dag er, at hovedparten af naturarealerne er kraftigt påvirkede, og dræning, eutrofiering og manglende pleje har betydet en kraftig ensretning af de økologiske vilkår, så få, kraftigtvoksende høje urter og vedplanter vinder indpas i naturarealerne på bekostning af et stort flertal af nøjsomme, lavtvoksende arter (Elleman m.fl. 2001). I det danske relativt intensivt udnyttede og påvirkede landskab vil arter, der er særligt følsomme overfor forstyrrelser og dermed stiller høje krav til upåvirkethed, ofte være mere sjældne end de opportunistiske og forstyrrelsesbegunstigede arter. Der er dog mange afvigelser fra denne generelle regel, fx arter der kan trives under relativt forringede vilkår, men kun optræder i sjældne undertyper eller regionale udgaver af naturtypen. De vil på landsplan have lav hyppighed uden at være gode indikatorer for forringelser. Omvendt vil arter, der er vidt udbredt i mange varianter af naturtypen, men alligevel er meget følsomme overfor forringelser, være gode indikatorer for god tilstand.

Alle karplante- og karsporeplantearterne tildeles artspoint mellem 0 og 7 efter nedenstående beskrivelse

7 point: ekstrem følsom overfor påvirkninger, der forringer naturtilstanden

6 point: meget følsom

5 point: følsom

4 point: lidt følsom

3 point: hverken følsom eller tolerant

2 point: noget tolerant

1 point: tolerant eller svagt begunstiget

0 point: ikke hjemmehørende i Danmark

-1 point: invasiv art og/eller problemart begunstiget af forringet naturtilstand

Bekendtgørelse 2007 815 Historisk

Bilag 1 Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

Bilag 1

Artsliste med scorer

Tabel 45. Arter og underarter af karplanter og karsporeplanter opført efter dansk og videnskabeligt navn. For hver art er anført artsscore og bidrag i de forskellige hovednaturtyper. For hovednaturtypernes bidragsarter er angivet artsscoren (fremhævet med blåt). For problemarter er angivet værdien -1 (fremhævet med rødt). Indslæbte arter og kulturplanter har artsscoren 0, og invasive arter har artsscoren -1 i alle naturtyper.

Dansk navn

Videnskabeligt navn

Stenstrand

_12

Strandeng

_13

Klitter

_21

Hede

_40

Overdrev

_62

Ferskeng

_64

HøjMose

_71

LavMose

_72

abeblomst, gul

Mimulus guttatus

0

aftenstjerne, vellugtende

Hesperis matronalis

0

agermåne, almindelig

Agrimonia eupatoria

3

0

3

agermåne, vellugtende

Agrimonia procera

3

0

3

ahorn

Acer pseudoplatanus

1

0

1

akeleje

Aquilegia vulgaris

3

0

3

alant, læge-

Inula helenium

0

alant, pile-

Inula salicina

4

0

4

alant, soløje-

Inula britannica

6

0

6

alant, trekløft-

Inula conyza

5

0

5

andemad, kors-

Lemna trisulca

3

0

3

andemad, liden

Lemna minor

3

0

3

andemad, stor

Spirodela polyrhiza

4

0

4

andemad, tyk

Lemna gibba

2

0

2

anemone, blegblå

Anemone apennina var. pallida

6

0

6

anemone, blå

Hepatica nobilis

5

0

5

anemone, gul

Anemone ranunculoides

4

0

4

anemone, hvid

Anemone nemorosa

4

0

4

anemone, svovlgul

Anemone nemorosa x ranunculoides

6

0

6

angelik, skov-

Angelica sylvestris

4

0

4

annelgræs, slap

Puccinellia capillaris

5

0

5

annelgræs, strand-

Puccinellia maritima

5

0

5

annelgræs, udspærret

Puccinellia distans

3

0

3

arum, dansk

Arum alpinum ssp. danicum

4

0

4

arum, plettet

Arum maculatum

0

arve, rød

Anagallis arvensis

1

0

1

ask

Fraxinus excelsior

1

0

1

asparges

Asparagus officinalis

2

0

2

astragel, dansk

Astragalus danicus

6

0

6

astragel, sød

Astragalus glycyphyllos

3

0

3

avnbøg

Carpinus betulus

1

0

1

avneknippe, hvas

Cladium mariscus

5

0

5

bakkestjerne, bitter

Erigeron acer

3

0

3

bakkestjerne, canadisk

Conyza canadensis

-1

bakketidsel

Carlina vulgaris

5

0

5

bakketidsel, almindelig

Carlina vulgaris ssp. vulgaris

5

0

5

bakketidsel, langbladet

Carlina vulgaris ssp. stricta

5

0

5

baldrian, hyldebladet

Valeriana sambucifolia ssp. sambucifolia

4

0

4

baldrian, krybende

Valeriana sambucifolia ssp. procurrens

4

0

4

baldrian, læge-

Valeriana officinalis

3

0

3

baldrian, læge-

Valeriana officinalis ssp. officinalis

3

0

3

baldrian, tvebo

Valeriana dioica

6

0

6

balsamin, canadisk

Impatiens capensis

0

balsamin, kæmpe-

Impatiens glandulifera

-1

balsamin, småblomstret

Impatiens parviflora

0

balsamin, spring-

Impatiens noli-tangere

3

0

3

bartsie, gul

Parentucellia viscosa

7

0

7

bede, strand-

Beta vulgaris ssp. maritima

5

0

5

benbræk

Narthecium ossifragum

4

benved

Euonymus europaeus

3

0

3

berberis, almindelig

Berberis vulgaris

0

berberis, hæk-

Berberis thunbergii

-1

betonie

Stachys officinalis

7

0

7

bibernelle, blodstillende

Sanguisorba minor ssp. minor

5

0

5

bibernelle, vingefrøet

Sanguisorba minor ssp. polygama

5

0

5

biblomst

Ophrys apifera

7

0

7

bingelurt, almindelig

Mercurialis perennis

1

-1

1

0

1

birk, dun-

Betula pubescens

1

birk, vorte-

Betula pendula

1

0

1

bitterblad

Cicendia filiformis

0

bittermælk, ru

Picris hieracioides

4

0

4

bjergbregne

Oreopteris limbosperma

6

0

6

bjørneklo, almindelig

Heracleum sphondylium

3

0

3

bjørneklo, almindelig

Heracleum sphondylium ssp. sphondylium

3

0

3

bjørneklo, grønblomstret

Heracleum sphondylium ssp. sibiricum

3

0

3

bjørneklo, kæmpe-

Heracleum mantegazzianum

-1

blodhirse

Digitaria sanguinalis ssp. sanguinalis

0

blomme

Prunus domestica ssp. domestica

0

blomstersiv

Scheuchzeria palustris

7

blærerod, almindelig

Utricularia vulgaris

5

0

5

blærerod, kortsporet

Utricularia ochroleuca

7

0

7

blærerod, liden

Utricularia minor

5

blærerod, slank

Utricularia australis

5

0

5

blærerod, storlæbet

Utricularia intermedia

5

blærerod, thors

Utricularia stygia

7

0

7

blærerodslægten

Utricularia

4

0

4

blæresmælde

Silene vulgaris

3

0

3

blåbær

Vaccinium myrtillus

5

0

5

blågrøn rose, håret

Rosa dumalis ssp. coriifolia

3

0

3

blåhat

Knautia arvensis

4

0

4

blåmunke

Jasione montana

4

0

4

blåstjerne

Sherardia arvensis

3

0

3

blåtop

Molinia caerulea

3

-1

3

0

3

borst, høst-

Leontodon autumnalis

3

0

3

borst, stivhåret

Leontodon hispidus

5

0

5

brandbæger, almindelig

Senecio vulgaris

2

0

2

brandbæger, eng-

Senecio jacobaea

2

0

2

brandbæger, klit-

Senecio vulgaris var. denticulatus

4

0

4

brandbæger, klæbrig

Senecio viscosus

0

brandbæger, kær-

Senecio paludosus

0

brandbæger, skov-

Senecio sylvaticus

2

0

2

brandbæger, smalfliget

Senecio erucifolius

6

0

6

brandbæger, småblomstret

Senecio aquaticus ssp. erraticus

2

0

2

brandbæger, vand-

Senecio aquaticus

2

0

2

brandbæger, vand-

Senecio aquaticus ssp. aquaticus

2

0

2

brandbæger, vinter-

Senecio vulgaris var. hibernicus

2

0

2

brandbæger, vår-

Senecio vernalis

0

brasenføde, gulgrøn

Isoetes echinospora

7

0

7

brasenføde, sortgrøn

Isoetes lacustris

6

0

6

brombær, almindelig

Rubus plicatus

3

0

3

brombær, armenisk

Rubus armeniacus

0

brombær, blegblomstret

Rubus pallidus

0

brombær, børstehåret

Rubus radula

3

0

3

brombær, furet

Rubus sulcatus

0

brombær, opret

Rubus nessensis

0

brombær, rosen-

Rubus odoratus

0

brombær, rundbladet

Rubus vestitus

0

brombær, storbladet

Rubus macrophyllus

0

brombær, top-

Rubus pseudothyrsanthos

0

brudelys

Butomus umbellatus

4

0

4

brudurt, glat

Herniaria glabra

5

0

5

brunelle, almindelig

Prunella vulgaris

4

0

4

brunelle, storblomstret

Prunella grandiflora

7

0

7

brunrod, knoldet

Scrophularia nodosa

2

0

2

brunrod, rundtakket

Scrophularia umbrosa var. neesii

6

0

6

brunrod, vand-

Scrophularia umbrosa

4

0

4

brunrod, vand-

Scrophularia umbrosa var. umbrosa

4

0

4

brunrod, vår-

Scrophularia vernalis

0

bruskbæger

Illecebrum verticillatum

7

0

7

brændeskærm

Selinum dubium

7

0

7

brøndkarse, tykskulpet

Nasturtium officinale

5

0

5

brøndkarse, tyndskulpet

Nasturtium microphyllum

5

0

5

brøndsel, fladhoved

Bidens radiata

7

0

7

brøndsel, fliget

Bidens tripartita

3

0

3

brøndsel, nikkende

Bidens cernua

4

0

4

bukkeblad

Menyanthes trifoliata

4

0

4

bukketorn

Lycium barbarum

-1

bulmeurt

Hyoscyamus niger

0

bunke, bølget

Deschampsia flexuosa

3

0

3

bunke, fin

Deschampsia setacea

5

0

5

bunke, mose-

Deschampsia cespitosa

3

0

3

burre, filtet

Arctium tomentosum

0

burre, glat

Arctium lappa

3

0

3

burre, liden

Arctium minus

2

0

2

burre, skov-

Arctium nemorosum

4

0

4

burre, skov-

Arctium nemorosum ssp. nemorosum

4

0

4

byg, egernhale-

Hordeum jubatum

0

byg, eng-

Hordeum secalinum

6

0

6

byg, gold

Hordeum murinum

0

byg, seksradet

Hordeum vulgare var. vulgare

0

byg, strand-

Hordeum marinum

0

byg, toradet

Hordeum vulgare var. distichum

0

bynke, almindelig grå-

Artemisia vulgaris var. vulgaris

1

-1

1

-1

1

0

-1

bynke, grå-

Artemisia vulgaris

1

-1

1

-1

1

0

-1

bynke, mark-

Artemisia campestris

3

0

3

bynke, mark-

Artemisia campestris ssp. campestris

3

0

3

bægerbregne, skør

Cystopteris fragilis

6

0

6

bækarve, sekshannet

Elatine hexandra

6

0

6

bækarve, vendpeber-

Elatine hydropiper

7

0

7

bændeltang, almindelig

Zostera marina

4

0

4

bændeltang, dværg-

Zostera noltii

4

0

4

bændeltang, smalbladet

Zostera angustifolia

4

0

4

bærmispel, aks-

Amelanchier spicata

-1

bærmispel, almindelig

Amelanchier lamarckii

-1

bærmispel, ellebladet

Amelanchier alnifolia

-1

bævreasp

Populus tremula

3

0

3

bøg

Fagus sylvatica

3

0

3

bølle, mose-

Vaccinium uliginosum

4

cikorie

Cichorium intybus

0

coll., brombær

Rubus sect. Rubus

3

0

3

coll., hasselbrombær

Rubus sect. Corylifolius

3

0

3

desmerurt

Adoxa moschatellina

3

0

3

djævelsbid

Succisa pratensis

7

0

7

dorthealilje

Leucojum vernum

0

draba, hvidgrå

Draba incana

7

0

7

draba, mur-

Draba muralis

7

0

7

draphavre

Arrhenatherum elatius

1

-1

0

-1

draphavre, almindelig

Arrhenatherum elatius var. elatius

1

-1

0

-1

draphavre, knoldet

Arrhenatherum elatius var. bulbosum

1

0

1

druemunke

Actaea spicata

5

0

5

dueurt, dunet

Epilobium parviflorum

4

0

4

dueurt, glat

Epilobium montanum

1

-1

1

0

1

dueurt, kantet

Epilobium tetragonum

2

0

2

dueurt, kirtel-

Epilobium adenocaulon

0

dueurt, kær-

Epilobium palustre

4

0

4

dueurt, lådden

Epilobium hirsutum

1

-1

1

-1

0

1

dueurt, rank

Epilobium lamyi

4

0

4

dueurt, ris-

Epilobium obscurum

3

0

3

dueurt, rosen-

Epilobium roseum

4

0

4

dunbregne

Phegopteris connectilis

5

0

5

dunhammer, bredbladet

Typha latifolia

3

0

3

dunhammer, smalbladet

Typha angustifolia

3

0

3

duskhyacint

Muscari comosum

0

dværgbunke, tidlig

Aira praecox

4

0

4

dværgbunke, udspærret

Aira caryophyllea

4

0

4

dværgbunke, udspærret

Aira caryophyllea ssp. caryophyllea

4

0

4

dværgløvefod, almindelig

Aphanes arvensis

1

0

1

dværgløvefod, småfrugtet

Aphanes australis

1

0

1

dværgmispel, rød

Cotoneaster scandinavicus

5

0

5

dværgmispel, sort

Cotoneaster niger

5

0

5

dværgulvefod, mos-

Selaginella selaginoides

7

0

7

dyndurt

Limosella aquatica

7

0

7

døvnælde

Lamium album

2

-1

2

-1

2

0

-1

edderkopurt, grenet

Anthericum ramosum

7

0

7

edderkopurt, ugrenet

Anthericum liliago

7

0

7

edderkopurt, ugrenet x grenet

Anthericum liliago x ramosum

7

0

7

eg, almindelig

Quercus robur

3

0

3

eg, rød-

Quercus rubra

0

eg, vinter-

Quercus petraea

3

0

3

egebregne, tredelt

Gymnocarpium dryopteris

5

0

5

el, grå-

Alnus incana

0

-1

0

-1

0

-1

el, rød-

Alnus glutinosa

1

0

1

elm, skov-

Ulmus glabra

3

0

3

elm, skærm-

Ulmus laevis

4

0

4

elm, småbladet

Ulmus minor

3

0

3

ene

Juniperus communis

4

0

4

engblomme

Trollius europaeus

6

0

6

engelskgræs, strand-

Armeria maritima ssp. maritima

4

0

4

engelskgræs, vej-

Armeria maritima ssp. elongata

4

0

4

engelsød, almindelig

Polypodium vulgare

4

0

4

engelsød, storbladet

Polypodium interjectum

5

0

5

enghavre, almindelig

Helictotrichon pratense

6

0

6

enghavre, dunet

Helictotrichon pubescens

4

0

4

engkarse

Cardamine pratensis ssp. pratensis

4

0

4

engkarse coll.

Cardamine pratensis coll.

4

0

4

ensian, baltisk

Gentianella baltica

7

0

7

ensian, bredbægret

Gentianella campestris var. campestris

7

0

7

ensian, eng-

Gentianella uliginosa

7

0

7

ensian, klokke-

Gentiana pneumonanthe

5

0

5

ensian, smalbægret

Gentianella amarella

7

0

7

erantis

Eranthis hyemalis

0

esparsette, foder-

Onobrychis viciifolia

0

evighedsblomst, gul

Helichrysum arenarium

5

0

5

evighedsblomst, rank

Gnaphalium sylvaticum

2

0

2

evighedsblomst, sump-

Gnaphalium uliginosum

2

0

2

festgræs

Hierochloë odorata

6

0

6

fingeraks, liden

Digitaria ischaemum

0

fingerbøl, almindelig

Digitalis purpurea

0

firblad

Paris quadrifolia

5

0

5

firkløft

Cotula coronopifolia

0

firling, almindelig

Sagina procumbens

3

0

3

firling, knude-

Sagina nodosa

4

0

4

firling, kronløs

Sagina apetala

0

firling, mark-

Sagina micropetala

0

firling, nordlig knude-

Sagina nodosa ssp. borealis

4

0

4

firling, strand-

Sagina maritima

5

0

5

firling, sydlig knude-

Sagina nodosa ssp. nodosa

5

0

5

firling, syl-

Sagina subulata

5

0

5

fjerbregne

Athyrium filix-femina

3

0

3

fladaks, brun

Cyperus fuscus

7

0

7

fladbælg, enblomstret

Lathyrus sphaericus

6

0

6

fladbælg, forskelligbladet

Lathyrus latifolius ssp. heterophyllus

0

fladbælg, gul

Lathyrus pratensis

3

0

3

fladbælg, klit-

Lathyrus japonicus ssp. maritimus var. acutifolius

6

0

6

fladbælg, krat-

Lathyrus linifolius

5

0

5

fladbælg, kær-

Lathyrus palustris

5

0

5

fladbælg, skov-

Lathyrus sylvestris

4

0

4

fladbælg, sort

Lathyrus niger

5

0

5

fladbælg, strand-

Lathyrus japonicus ssp. maritimus var. maritimus

6

0

6

fladbælg, vår-

Lathyrus vernus

6

0

6

fladstjerne, græsbladet

Stellaria graminea

4

0

4

fladstjerne, kær-

Stellaria palustris

4

0

4

fladstjerne, nordlig lund-

Stellaria nemorum ssp. nemorum

5

0

5

fladstjerne, stor

Stellaria holostea

3

0

3

fladstjerne, sump-

Stellaria alsine

4

0

4

fladstjerne, sydlig lund-

Stellaria nemorum ssp. montana

5

0

5

fladstjerne, tykbladet

Stellaria crassifolia

5

0

5

fliglæbe, hjertebladet

Listera cordata

6

0

6

fliglæbe, ægbladet

Listera ovata

5

0

5

flipkrave

Teesdalia nudicaulis

4

0

4

flitteraks, enblomstret

Melica uniflora

2

0

2

flitteraks, nikkende

Melica nutans

5

0

5

flueblomst

Ophrys insectifera

6

0

6

fløjlsgræs

Holcus lanatus

2

0

2

fnokurt, bakke-

Tephroseris integrifolia

5

0

5

fnokurt, kær-

Tephroseris palustris

6

0

6

foldfrø

Laserpitium latifolium

7

0

7

forglemmigej, bakke-

Myosotis ramosissima

4

0

4

forglemmigej, eng-

Myosotis scorpioides

4

0

4

forglemmigej, eng-

Myosotis scorpioides var. strigulosa

4

0

4

forglemmigej, forskelligfarvet

Myosotis discolor

3

0

3

forglemmigej, mark-

Myosotis arvensis

2

0

2

forglemmigej, rank

Myosotis stricta

4

0

4

forglemmigej, skov-

Myosotis sylvatica

4

0

4

forglemmigej, sump-

Myosotis laxa ssp. caespitosa

4

0

4

fredløs, almindelig

Lysimachia vulgaris

3

0

3

fredløs, dusk-

Lysimachia thyrsiflora

5

0

5

fredløs, lund-

Lysimachia nemorum

5

0

5

fredløs, pengebladet

Lysimachia nummularia

3

0

3

fredløs, prikbladet

Lysimachia punctata

0

fruebær

Rubus saxatilis

5

0

5

fruesko

Cypripedium calceolus

5

0

5

frytle, bleg

Luzula luzuloides

0

frytle, hoved-

Luzula congesta

4

0

4

frytle, håret

Luzula pilosa

4

0

4

frytle, mangeblomstret

Luzula multiflora

4

0

4

frytle, mark-

Luzula campestris

4

0

4

frytle, stor

Luzula sylvatica

4

0

4

frøbid

Hydrocharis morsus-ranae

4

0

4

frøstjerne, bugtet

Thalictrum minus ssp. minus

5

0

5

frøstjerne, gul

Thalictrum flavum

5

0

5

frøstjerne, rank

Thalictrum simplex

5

0

5

frøstjerne, sand-

Thalictrum minus ssp. arenarium

5

0

5

fuglegræs, almindelig

Stellaria media

-1

0

-1

fuglegræs, bleg

Stellaria pallida

3

0

3

fuglegræs, skov-

Stellaria neglecta

5

0

5

fugleklo, liden

Ornithopus perpusillus

2

0

2

fuglemælk, kost-

Ornithogalum umbellatum

0

fuglemælk, nikkende

Ornithogalum nutans

0

fyr, bjerg-

Pinus mugo

-1

fyr, klit-

Pinus contorta

-1

fyr, skov-

Pinus sylvestris

2

-1

2

-1

2

0

2

fyr, østrigsk

Pinus nigra var. nigra

-1

følfod

Tussilago farfara

2

0

2

galdebær, enbo

Bryonia alba

5

0

5

galdebær, tvebo

Bryonia dioica

6

0

6

galtetand, ager-

Stachys arvensis

2

0

2

galtetand, kær-

Stachys palustris

4

0

4

galtetand, skov-

Stachys sylvatica

2

0

2

gedeblad, almindelig

Lonicera periclymenum

3

0

3

gedeblad, dunet

Lonicera xylosteum

3

0

3

gederams

Epilobium angustifolium

1

-1

0

-1

gedeskæg coll.

Tragopogon pratensis coll.

2

0

2

gedeskæg, eng-

Tragopogon pratensis ssp. pratensis

2

0

2

gedeskæg, småkronet

Tragopogon pratensis ssp. minor

2

0

2

gedeskæg, storkronet

Tragopogon pratensis ssp. orientalis

2

0

2

gemserod, hjertebladet

Doronicum pardalianches

0

gemserod, vejbred-

Doronicum plantagineum

0

gemserod, østrigsk

Doronicum austriacum

0

gifttyde

Cicuta virosa

4

0

4

gran, hvid-

Picea glauca

-1

gran, rød-

Picea abies

-1

gran, serbisk

Picea omorika

-1

gran, sitka-

Picea sitchensis

-1

grådodder

Alyssum alyssoides

5

0

5

gråris

Salix repens ssp. repens var. argentea

3

0

3

gulaks, vellugtende

Anthoxanthum odoratum

4

0

4

guldblomme

Arnica montana

7

0

7

guldhavre

Trisetum flavescens

0

guldkarse, kær-

Rorippa palustris

3

0

3

guldkarse, vej-

Rorippa sylvestris

0

guldnælde, almindelig

Lamiastrum galeobdolon ssp. galeobdolon

4

0

4

guldnælde, have-

Lamiastrum galeobdolon ssp. argentatum

-1

guldregn, almindelig

Laburnum anagyroides

0

-1

guldstjerne, ager-

Gagea villosa

0

guldstjerne, almindelig

Gagea lutea

3

0

3

guldstjerne, eng-

Gagea pratensis

5

0

5

guldstjerne, hyster-

Gagea spathacea

5

0

5

guldstjerne, liden

Gagea minima

5

0

5

gulerod

Daucus carota

3

0

3

gulerod, strand-

Daucus carota ssp. gummifer

4

0

4

gulerod, vild

Daucus carota ssp. carota

3

0

3

gulurt, småblomstret

Amsinckia micrantha

0

gyldenris, almindelig

Solidago virgaurea

4

0

4

gyldenris, canadisk

Solidago canadensis

-1

gyldenris, sildig

Solidago gigantea

-1

gyvel

Cytisus scoparius

-1

gyvel, horisontal form

Cytisus scoparius ssp. scoparius f. horizontalis

2

0

2

gyvel, vertikal form

Cytisus scoparius ssp. scoparius f. verticalis

-1

gyvelkvæler, bittermælk-

Orobanche picridis

0

gyvelkvæler, røllike-

Orobanche purpurea

5

0

5

gyvelkvæler, stor

Orobanche elatior

4

0

4

gyvelkvæler, tidsel-

Orobanche reticulata

7

0

7

gæslingeblomst, vår-

Erophila verna

4

0

4

gøgelilje, bakke-

Platanthera bifolia ssp. bifolia

6

0

6

gøgelilje, langsporet

Platanthera bifolia ssp. latiflora

6

0

6

gøgelilje, skov-

Platanthera chlorantha

6

0

6

gøgeurt, bakke-

Orchis ustulata

7

0

7

gøgeurt, baltisk

Dactylorhiza majalis ssp. baltica

6

0

6

gøgeurt, blodplettet

Dactylorhiza incarnata ssp. cruenta

6

0

6

gøgeurt, hvidgul

Dactylorhiza incarnata ssp. ochroleuca

6

0

6

gøgeurt, hylde-

Dactylorhiza sambucina

6

0

6

gøgeurt, klit-

Dactylorhiza incarnata ssp. lobelii

6

0

6

gøgeurt, kødfarvet

Dactylorhiza incarnata

5

0

5

gøgeurt, kødfarvet

Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata var. incarnata

5

0

5

gøgeurt, maj-

Dactylorhiza majalis

5

0

5

gøgeurt, maj-

Dactylorhiza majalis ssp. majalis

5

0

5

gøgeurt, mos-

Dactylorhiza majalis ssp. sphagnicola

6

0

6

gøgeurt, plettet

Dactylorhiza maculata ssp. maculata

5

0

5

gøgeurt, priklæbet

Dactylorhiza majalis ssp. praetermissa

6

0

6

gøgeurt, purpur-

Dactylorhiza majalis ssp. purpurella var. purpurella

5

0

5

gøgeurt, ridder-

Orchis militaris

7

0

7

gøgeurt, salep-

Orchis morio

7

0

7

gøgeurt, skov-

Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii

6

0

6

gøgeurt, stor

Orchis purpurea

6

0

6

gøgeurt, thy-

Dactylorhiza majalis ssp. calcifugiens

5

0

5

gøgeurt, traunsteiners

Dactylorhiza majalis ssp. traunsteineri

0

gøgeurt, tyndakset

Orchis mascula

5

0

5

gøgeurt, vendsyssel-

Dactylorhiza majalis ssp. purpurella var. majaliformis

6

0

6

gøgeurt, vestlig maj-

Dactylorhiza majalis ssp. occidentalis

6

0

6

gøgeurtslægten

Dactylorhiza

5

0

5

gåsefod coll., hvidmelet

Chenopodium album coll.

1

-1

0

-1

gåsefod, blågrøn

Chenopodium glaucum

5

0

5

gåsefod, drue-

Chenopodium chenopodioides

5

0

5

gåsefod, figenbladet

Chenopodium ficifolium

0

gåsefod, grøn

Chenopodium suecicum

3

0

3

gåsefod, hvidmelet

Chenopodium album ssp. album

1

-1

0

-1

gåsefod, mangefrøet

Chenopodium polyspermum

4

0

4

gåsefod, rød

Chenopodium rubrum

4

0

4

gåsefod, stolthenriks

Chenopodium bonus-henricus

0

gåsemad, almindelig

Arabidopsis thaliana

2

0

2

gåsepotentil

Argentina anserina

3

0

3

gåseurt, ager-

Anthemis arvensis

2

0

2

gåseurt, farve-

Anthemis tinctoria

0

gåseurt, stinkende

Anthemis cotula

0

hanekro, almindelig

Galeopsis tetrahit

1

0

1

hanekro, hamp-

Galeopsis speciosa

1

0

1

hanekro, sand-

Galeopsis ladanum

2

0

2

hanekro, skov-

Galeopsis bifida

1

0

1

hanekro, smalbladet

Galeopsis angustifolia

0

hanekroslægten

Galeopsis

1

0

1

hanespore

Echinochloa crus-galli

0

haremad

Lapsana communis

1

0

1

hareøre, smalbladet

Bupleurum tenuissimum

6

0

6

harril

Juncus gerardii

4

0

4

hassel

Corylus avellana

4

0

4

hasselbrombær, wahlbergs

Rubus wahlbergii

0

hasselurt

Asarum europaeum

0

havgræs, almindelig

Ruppia maritima

4

0

4

havgræs, almindelig

Ruppia maritima var. maritima

4

0

4

havgræs, langstilket

Ruppia cirrhosa

4

0

4

havre

Avena sativa

0

havre, flyve-

Avena fatua

0

havrerod

Tragopogon porrifolius

0

havtorn

Hippophaë rhamnoides

3

0

3

hedelyng

Calluna vulgaris

4

hejre, blød

Bromus hordeaceus ssp. hordeaceus

2

0

2

hejre, eng-

Bromus racemosus

5

0

5

hejre, gold

Anisantha sterilis

0

-1

0

-1

0

-1

hejre, liggende

Bromus hordeaceus ssp. thominii

4

0

4

hejre, opret

Bromopsis erecta

3

0

3

hejre, sildig skov-

Bromopsis ramosa

4

0

4

hejre, stakløs

Bromopsis inermis

0

hejre, tag-

Anisantha tectorum

0

hejre, tidlig skov-

Bromopsis benekenii

4

0

4

hejrenæb

Erodium cicutarium

2

-1

2

0

2

hestegræs, krybende

Holcus mollis

3

0

3

hestehale

Hippuris vulgaris

4

0

4

hestehov, filtet

Petasites spurius

7

0

7

hestehov, hvid

Petasites albus

5

0

5

hestehov, japansk

Petasites japonicus

0

hestehov, rød

Petasites hybridus

-1

hestekastanie

Aesculus hippocastanum

0

hestetunge

Mertensia maritima

7

0

7

hindbær

Rubus idaeus

-1

hindebæger, lav

Limonium humile

6

0

6

hindebæger, tætblomstret

Limonium vulgare

7

0

7

hindeknæ, kødet

Spergularia salina

4

0

4

hindeknæ, mark-

Spergularia rubra

3

0

3

hindeknæ, vingefrøet

Spergularia media

5

0

5

hjertegræs

Briza media

6

0

6

hjertekarse

Cardaria draba

0

hjertelæbe

Hammarbya paludosa

7

hjorterod

Seseli libanotis

5

0

5

hjortetaktræ

Rhus typhina

-1

hjortetrøst, hamp-

Eupatorium cannabinum

3

0

3

hjortetunge

Asplenium scolopendrium

7

0

7

hjælme, sand-

Ammophila arenaria

3

0

3

hjælme, østersø-

Ammophila arenaria x Calamagrostis epigeios

3

0

3

hjørneklap, rank

Erysimum strictum

6

0

6

honningurt

Phacelia tanacetifolia

0

hornblad, tornfrøet

Ceratophyllum demersum

4

0

4

hornblad, tornløs

Ceratophyllum submersum

4

0

4

horndrager

Anacamptis pyramidalis

4

0

4

hornnød

Trapa natans

0

hornskulpe, strand-

Glaucium flavum

5

0

5

hullæbe, hollandsk

Epipactis helleborine ssp. neerlandica var. neerlandica

5

0

5

hullæbe, nikkende

Epipactis phyllanthes

5

0

5

hullæbe, rød

Epipactis atrorubens

6

0

6

hullæbe, skagen-

Epipactis helleborine ssp. neerlandica var. renzii

5

0

5

hullæbe, skov-

Epipactis helleborine

5

0

5

hullæbe, skov-

Epipactis helleborine ssp. helleborine

5

0

5

hullæbe, storblomstret

Epipactis leptochila

7

0

7

hullæbe, sump-

Epipactis palustris

6

0

6

hullæbe, tætblomstret

Epipactis purpurata

6

0

6

hulsvøb

Chaerophyllum temulum

1

0

1

hulsvøb, gylden

Chaerophyllum aureum

0

humle

Humulus lupulus

3

0

3

hundegræs, almindelig

Dactylis glomerata

1

0

1

hundegræs, almindelig

Dactylis glomerata ssp. glomerata

1

0

1

hundegræs, skov-

Dactylis glomerata ssp. lobata

4

0

4

hundekvik, almindelig

Elymus caninus

1

0

1

hundepersille

Aethusa cynapium

0

hundesalat

Leontodon saxatilis

5

0

5

hundetunge, læge-

Cynoglossum officinale

3

0

3

hvene, almindelig

Agrostis capillaris

3

0

3

hvene, hunde-

Agrostis canina

4

0

4

hvene, klit-

Agrostis stolonifera var. maritima

6

0

6

hvene, kryb-

Agrostis stolonifera

3

0

3

hvene, kryb-

Agrostis stolonifera var. stolonifera

3

0

3

hvene, sand-

Agrostis stricta

5

0

5

hvene, stortoppet

Agrostis gigantea

2

-1

2

0

2

hvidblomme, sommer-

Leucojum aestivum

0

hvidtjørn, almindelig

Crataegus laevigata

3

0

3

hvidtjørn, éngriflet

Crataegus monogyna

3

0

3

hvidtjørn, koral-

Crataegus rhipidophylla

3

0

3

hyld, almindelig

Sambucus nigra

1

0

1

hyld, drue-

Sambucus racemosa

0

hyrdetaske

Capsella bursa-pastoris

1

-1

1

-1

1

0

1

hæg, almindelig

Prunus padus

3

0

3

hæg, glansbladet

Prunus serotina

-1

høgeskæg, afbidt

Crepis praemorsa

7

0

7

høgeskæg, grøn

Crepis capillaris

2

0

2

høgeskæg, grøn

Crepis capillaris var. agrestis

2

0

2

høgeskæg, kær-

Crepis paludosa

4

0

4

høgeskæg, tag-

Crepis tectorum

1

0

1

høgeskæg, toårig

Crepis biennis

1

0

1

høgeurt coll., almindelig

Hieracium sect. Vulgatiformia

4

0

4

høgeurt coll., bjerg-

Hieracium sect. Alpestria

6

0

6

høgeurt coll., bredbladet

Hieracium sect. Sabauda

4

0

4

høgeurt coll., hjertebladet

Hieracium sect. Prenanthoidea

7

0

7

høgeurt coll., rank

Hieracium sect. Tridentata

4

0

4

høgeurt coll., skov-

Hieracium sect. Hieracium

4

0

4

høgeurt coll., smalbladet

Hieracium sect. Hieracioides

4

0

4

høgeurt, blød kvast-

Pilosella cymosa ssp. cymosa var. pubescens

7

0

7

høgeurt, eng-

Pilosella aurantiaca ssp. dimorpha

0

høgeurt, håret

Pilosella officinarum

4

0

4

høgeurt, klit-

Pilosella peleteriana

4

0

4

høgeurt, kvast-

Pilosella cymosa ssp. cymosa var. cymosa

5

0

5

høgeurt, lancetbladet

Pilosella lactucella

5

0

5

høgeurt, pomerans-

Pilosella aurantiaca ssp. aurantiaca

0

høgeurt, smalbladet

Hieracium umbellatum

5

0

5

hønsebær, svensk

Cornus suecica

7

0

7

hønsetarm, almindelig

Cerastium fontanum ssp. vulgare var. vulgare

2

0

2

hønsetarm, ensidig

Cerastium fontanum ssp. vulgare var. holosteoides

2

0

2

hønsetarm, femhannet

Cerastium semidecandrum

4

0

4

hønsetarm, filtet

Cerastium tomentosum

0

hønsetarm, firehannet

Cerastium diffusum

4

0

4

hønsetarm, klæbrig

Cerastium glutinosum

4

0

4

hønsetarm, liden

Cerastium pumilum

7

0

7

hønsetarm, opret

Cerastium glomeratum

3

0

3

hønsetarm, stivhåret

Cerastium brachypetalum

6

0

6

hønsetarm, storblomstret

Cerastium arvense

2

0

2

hønsetarm, øresunds-

Cerastium subtetrandrum

7

0

7

hør, almindelig

Linum usitatissimum

0

hør, vild

Linum catharticum

5

0

5

hør, østrigsk

Linum austriacum

0

iris, blå

Iris spuria

7

0

7

iris, gul

Iris pseudacorus

4

0

4

jakobsstige

Polemonium caeruleum

7

0

7

jordbær, bakke-

Fragaria viridis

5

0

5

jordbær, have-

Fragaria x ananassa

0

jordbær, skov-

Fragaria vesca

5

0

5

jordbær, spansk

Fragaria moschata

0

jordrøg, bredbladet

Fumaria muralis ssp. boraei

0

jordrøg, læge-

Fumaria officinalis

0

jordskok

Helianthus tuberosus

0

judaspenge

Lunaria annua

0

kabbeleje, eng-

Caltha palustris var. palustris

4

0

4

kabbeleje, krybende

Caltha palustris var. radicans

4

0

4

kalkkarse, glat

Arabis hirsuta var. glaberrima

6

0

6

kalkkarse, stivhåret

Arabis hirsuta

5

0

5

kalkkarse, stivhåret

Arabis hirsuta var. hirsuta

5

0

5

kalmus

Acorus calamus

0

kambregne

Blechnum spicant

5

0

5

kambunke, dansk

Koeleria pyramidata

5

0

5

kambunke, klit-

Koeleria glauca

7

0

7

kamgræs, almindelig

Cynosurus cristatus

4

0

4

kamille, lugtløs

Tripleurospermum perforatum

1

-1

0

-1

kamille, skive-

Matricaria matricarioides

0

-1

0

kamille, vellugtende

Matricaria recutita

1

0

1

kanariegræs, almindelig

Phalaris canariensis

0

kantbælg

Tetragonolobus maritimus

6

0

6

karse, forskelligbladet

Lepidium heterophyllum

0

karse, have-

Lepidium sativum

0

karse, stinkende

Lepidium ruderale

0

karse, strand-

Lepidium latifolium

2

0

2

karse, tætblomstret

Lepidium densiflorum

0

kartebolle, gærde-

Dipsacus fullonum

0

kartebolle, håret

Dipsacus pilosus

6

0

6

kartebolle, pindsvin-

Dipsacus strigosus

0

kastanie, ægte

Castanea sativa

0

katost, almindelig

Malva sylvestris

3

0

3

katost, liden

Malva pusilla

0

katost, mauretanisk

Malva sylvestris ssp. mauritanica

3

0

3

katost, moskus-

Malva moschata

0

katost, rosen-

Malva alcea

3

0

3

katost, rundbladet

Malva neglecta

0

kattefod

Antennaria dioica

7

0

7

kattehale

Lythrum salicaria

3

0

3

katteskæg

Nardus stricta

5

0

5

katteurt

Nepeta cataria

0

kiddike

Raphanus raphanistrum

0

kilebæger, stilket

Atriplex pedunculata

6

0

6

kilebæger, stilkløs

Atriplex portulacoides

5

0

5

kirsebær, fugle-

Prunus avium

3

0

3

kirsebær, sur-

Prunus cerasus

0

klaseskærm, billebo-

Oenanthe aquatica

3

0

3

klaseskærm, eng-

Oenanthe lachenalii

5

0

5

klaseskærm, flod-

Oenanthe fluviatilis

7

0

7

klaseskærm, vand-

Oenanthe fistulosa

4

0

4

klokke, bredbladet

Campanula latifolia

4

0

4

klokke, bredbladet

Campanula latifolia var. latifolia

4

0

4

klokke, ensidig

Campanula rapunculoides

0

klokke, hvas

Campanula cervicaria

0

klokke, liden

Campanula rotundifolia

5

0

5

klokke, nælde-

Campanula trachelium

4

0

4

klokke, nøgleblomstret

Campanula glomerata

6

0

6

klokke, nøgleblomstret

Campanula glomerata var. glomerata

6

0

6

klokke, smalbladet

Campanula persicifolia

6

0

6

klokkelyng

Erica tetralix

5

klyngeslægten

Rubus

1

0

1

kløver, alsike-

Trifolium hybridum ssp. hybridum

0

-1

0

kløver, bjerg-

Trifolium montanum

7

0

7

kløver, bugtet

Trifolium medium

5

0

5

kløver, fin

Trifolium dubium

2

0

2

kløver, gul

Trifolium campestre

2

0

2

kløver, hare-

Trifolium arvense

3

0

3

kløver, hvid-

Trifolium repens

1

-1

1

0

1

kløver, jordbær-

Trifolium fragiferum

3

0

3

kløver, rød-

Trifolium pratense

1

0

1

kløver, skov-

Trifolium alpestre

5

0

5

kløver, spæd

Trifolium micranthum

5

0

5

kløver, stribet

Trifolium striatum

3

0

3

kløvkrone

Myosoton aquaticum

3

0

3

kløvplade

Berteroa incana

1

0

1

knavel, bakke-

Scleranthus annuus ssp. polycarpos

3

0

3

knavel, enårig knavel,mark-

Scleranthus annuus ssp. annuus

3

0

3

knavel, flerårig

Scleranthus perennis

3

0

3

knopnellike

Petrorhagia prolifera

6

0

6

knopurt, almindelig

Centaurea jacea

5

0

5

knopurt, bjerg-

Centaurea montana

0

knopurt, fjer-

Centaurea phrygia ssp. pseudophrygia

5

0

5

knopurt, mangegrenet

Centaurea stoebe

0

knopurt, sorthoved-

Centaurea nigra

0

knopurt, stor

Centaurea scabiosa

5

0

5

knudearve

Anagallis minima

6

0

6

knælæbe

Epipogium aphyllum

7

0

7

knærod

Goodyera repens

7

0

7

knærod, almindelig

Goodyera repens var. repens

7

0

7

knærod, netbladet

Goodyera repens var. ophioides

7

0

7

kobjælde, nikkende

Anemone pratensis

5

0

5

kobjælde, opret

Anemone pulsatilla

6

0

6

kobjælde, vår-

Anemone vernalis

7

0

7

kodriver, fladkravet

Primula elatior

4

0

4

kodriver, hulkravet

Primula veris

4

0

4

kodriver, melet

Primula farinosa

7

0

7

kodriver, storblomstret

Primula vulgaris

5

0

5

kogleaks, blågrøn

Schoenoplectus tabernaemontani

4

0

4

kogleaks, børste-

Isolepis setacea

3

0

3

kogleaks, fladtrykt

Blysmus compressus

4

0

4

kogleaks, flydende

Isolepis fluitans

6

0

6

kogleaks, fåblomstret

Eleocharis quinqueflora

6

0

6

kogleaks, lav

Eleocharis parvula

7

0

7

kogleaks, rødbrun

Blysmus rufus

5

0

5

kogleaks, skov-

Scirpus sylvaticus

4

0

4

kogleaks, strand-

Schoenoplectus maritimus

3

0

3

kogleaks, sø-

Schoenoplectus lacustris

3

0

3

kogleaks, tue-

Trichophorum cespitosum

6

kohvede, ager-

Melampyrum arvense

6

0

6

kohvede, almindelig

Melampyrum pratense

5

0

5

kohvede, almindelig

Melampyrum pratense var. pratense

5

0

5

kohvede, blåtoppet

Melampyrum nemorosum

5

0

5

kohvede, kantet

Melampyrum cristatum

5

0

5

kohvede, skov-

Melampyrum sylvaticum

5

0

5

kokleare, dansk

Cochlearia danica

5

0

5

kokleare, engelsk

Cochlearia officinalis ssp. anglica

5

0

5

kokleare, læge-

Cochlearia officinalis ssp. officinalis

5

0

5

kommen

Carum carvi

3

0

3

kongebregne

Osmunda regalis

6

kongelys, filtet

Verbascum thapsus

3

0

3

kongelys, mørk

Verbascum nigrum

3

0

3

kongelys, uldbladet

Verbascum densiflorum

3

0

3

kongepen, almindelig

Hypochoeris radicata

3

0

3

kongepen, glat

Hypochoeris glabra

0

kongepen, plettet

Hypochoeris maculata

7

0

7

kongescepter

Pedicularis sceptrum-carolinum

7

0

7

konglys, bakke-

Verbascum nigrum x thapsus

0

konval, kantet

Polygonatum odoratum

5

0

5

konval, krans-

Polygonatum verticillatum

6

0

6

konval, stor

Polygonatum multiflorum

4

0

4

koralrod

Corallorhiza trifida

7

0

7

koralrod, almindelig

Corallorhiza trifida ssp. trifida

7

0

7

koralrod, grønlig

Corallorhiza trifida ssp. virescens

7

0

7

korbær

Rubus caesius

3

0

3

kornblomst

Centaurea cyanus

0

kornel, hvid

Cornus alba

-1

kornel, rød

Cornus sanguinea

4

0

4

korsarve

Crassula aquatica

7

0

7

korsknap

Glechoma hederacea

1

0

1

kortlæbe, klase-

Teucrium scorodonia

0

kortstråle, håret

Galinsoga parviflora

0

kortstråle, kirtel-

Galinsoga quadriradiata

0

kragefod

Comarum palustre

4

0

4

krageklo, mark-

Ononis spinosa ssp. maritima var. maritima

4

0

4

krageklo, stinkende

Ononis spinosa ssp. arvensis

4

0

4

krageklo, strand-

Ononis spinosa ssp. spinosa

4

0

4

kransbørste

Satureja vulgaris

4

0

4

krebseklo

Stratiotes aloides

5

0

5

kristtorn

Ilex aquifolium

4

0

4

krumhals

Anchusa arvensis

0

kræge

Prunus domestica ssp. insititia

1

0

1

kulsukker, læge-

Symphytum officinale

0

kvalkved

Viburnum opulus

3

0

3

kvan, strand-

Angelica archangelica ssp. litoralis

4

0

4

kveller

Salicornia europaea

5

0

5

kvik x marehalm, strand-

Elytrigia juncea x Leymus arenarius

4

0

4

kvik, almindelig

Elytrigia repens ssp. repens

1

-1

0

-1

kvik, hybrid-

Elytrigia juncea x repens

2

0

2

kvik, klit-

Elytrigia atherica x juncea

4

0

4

kvik, stiv

Elytrigia atherica

4

0

4

kvik, strand-

Elytrigia juncea

4

0

4

kvæsurt, læge-

Sanguisorba officinalis

0

kællingetand, almindelig

Lotus corniculatus

4

0

4

kællingetand, almindelig

Lotus corniculatus var. corniculatus

4

0

4

kællingetand, foder-

Lotus corniculatus var. sativus

0

kællingetand, klit-

Lotus pedunculatus var. villosus

4

0

4

kællingetand, smalbladet

Lotus tenuis

4

0

4

kællingetand, sump-

Lotus pedunculatus var. pedunculatus

4

0

4

kærbregne

Thelypteris palustris

4

0

4

kærlighedsgræs, liden

Eragrostis minor

0

kærmindesøster

Brunnera macrophylla

0

kærmysse

Calla palustris

4

0

4

kæruld, bredbladet

Eriophorum latifolium

7

0

7

kæruld, fin

Eriophorum gracile

7

kæruld, smalbladet

Eriophorum angustifolium

4

kæruld, tue-

Eriophorum vaginatum

5

kørvel, gærde-

Anthriscus caucalis

1

0

1

kørvel, vild

Anthriscus sylvestris

1

-1

0

-1

kål, ager-

Brassica rapa ssp. campestris

3

0

3

leverurt

Parnassia palustris

6

0

6

liguster

Ligustrum vulgare

0

liljekonval

Convallaria majalis

5

0

5

limurt, kegle-

Silene conica

6

0

6

limurt, klit-

Silene otites

6

0

6

limurt, klæbrig

Silene viscosa

6

0

6

limurt, nat-

Silene noctiflora

0

limurt, nikkende

Silene nutans

5

0

5

limurt, strand-

Silene uniflora

6

0

6

limurt, strand-

Silene uniflora ssp. uniflora

6

0

6

lind, park-

Tilia x vulgaris

0

lind, småbladet

Tilia cordata

5

0

5

lind, storbladet

Tilia platyphyllos

4

0

4

linnæa

Linnaea borealis

6

0

6

lobelie, tvepibet

Lobelia dortmanna

6

0

6

loppeurt, strand-

Pulicaria dysenterica

4

0

4

lostilk, skotsk

Ligusticum scoticum

7

0

7

lucerne, foder-

Medicago sativa

0

-1

0

-1

0

lundgylden

Smyrnium perfoliatum

0

lungeurt, almindelig

Pulmonaria obscura

4

0

4

lungeurt, himmelblå

Pulmonaria angustifolia

7

0

7

lungeurt, hvidplettet

Pulmonaria officinalis

7

0

7

lupin, mangebladet

Lupinus polyphyllus

-1

lysestage, salomons

Lepidium campestre

6

0

6

læbeløs, krybende

Ajuga reptans

4

0

4

læbeløs, pyramide-

Ajuga pyramidalis

6

0

6

lægestokrose

Althaea officinalis

6

0

6

lærk, europæisk

Larix decidua ssp. decidua

-1

lærk, hybrid-

Larix x marschlinsii

-1

lærk, japansk

Larix kaempferi

-1

lærkespore, finger-

Corydalis pumila

6

0

6

lærkespore, gul

Pseudofumaria lutea

0

lærkespore, hulrodet

Corydalis cava

4

0

4

lærkespore, klatrende

Ceratocapnos claviculata

4

0

4

lærkespore, langstilket

Corydalis solida

0

lærkespore, liden

Corydalis intermedia

5

0

5

løg, almindelig sand-

Allium vineale var. vineale

5

0

5

løg, kantet

Allium senescens ssp. montanum

0

løg, kølet

Allium carinatum

7

0

7

løg, pur-

Allium schoenoprasum

4

0

4

løg, purpur sand-

Allium vineale var. purpureum

5

0

5

løg, rams-

Allium ursinum

1

0

1

løg, sand-

Allium vineale

5

0

5

løg, skov-

Allium scorodoprasum

4

0

4

løg, vild

Allium oleraceum

5

0

5

løgkarse

Alliaria petiolata

1

0

1

løgurt

Teucrium scordium

6

0

6

løn, spids-

Acer platanoides

1

0

1

løvefod coll.

Alchemilla vulgaris coll.

4

0

4

løvefod, blågrøn

Alchemilla glaucescens

4

0

4

løvefod, butlappet

Alchemilla subcrenata

4

0

4

løvefod, glansbladet

Alchemilla micans

4

0

4

løvefod, glat

Alchemilla glabra

4

0

4

løvefod, grå

Alchemilla monticola

4

0

4

løvefod, gulgrøn

Alchemilla xanthochlora

4

0

4

løvefod, håret

Alchemilla filicaulis var. vestita

4

0

4

løvefod, spidslappet

Alchemilla acutiloba

4

0

4

løvefod, trådstænglet

Alchemilla filicaulis var. filicaulis

4

0

4

løvefodslægten

Alchemilla

4

0

4

løvemund, ager-

Misopates orontium

0

mahonie, almindelig

Mahonia aquifolium

0

majblomst

Maianthemum bifolium

5

0

5

mandstro, strand-

Eryngium maritimum

6

0

6

mangeløv, almindelig

Dryopteris filix-mas

4

0

4

mangeløv, bredbladet

Dryopteris dilatata

4

0

4

mangeløv, butfinnet

Dryopteris cristata

6

0

6

mangeløv, finbladet

Dryopteris expansa

5

0

5

mangeløv, guldskæl-

Dryopteris affinis

6

0

6

mangeløv, smalbladet

Dryopteris carthusiana

4

marehalm

Leymus arenarius

3

0

3

markarve

Arenaria serpyllifolia

2

0

2

markarve, almindelig

Arenaria serpyllifolia var. serpyllifolia

2

0

2

markarve, klit-

Arenaria serpyllifolia ssp. lloydii

2

0

2

markarve, spæd

Arenaria leptoclados

2

0

2

melbærris, bjerg-

Arctostaphylos alpinus

7

0

7

melbærris, hede-

Arctostaphylos uva-ursi

6

0

6

merian

Origanum vulgare

6

0

6

miliegræs

Milium effusum

4

0

4

milturt, almindelig

Chrysosplenium alternifolium

5

0

5

milturt, småbladet

Chrysosplenium oppositifolium

5

0

5

mirabel

Prunus cerasifera

0

mistelten

Viscum album

5

0

5

mjødurt, almindelig

Filipendula ulmaria

3

0

3

mjødurt, knoldet

Filipendula vulgaris

6

0

6

multebær

Rubus chamaemorus

5

murrude

Asplenium ruta-muraria

7

0

7

musehale

Myosurus minimus

4

0

4

museurt, ager-

Logfia arvensis

4

-1

4

0

4

museurt, kugle-

Filago vulgaris

0

museurt, liden

Logfia minima

3

0

3

mygblomst

Liparis loeselii

7

0

7

mynte, ager-

Mentha arvensis

3

0

3

mynte, eng-

Mentha x gracilis

0

mynte, vand-

Mentha aquatica

3

0

3

mysike, farve-

Asperula tinctoria

0

mælde, melet

Atriplex triangularis

2

0

2

mælde, skønbægret

Atriplex calotheca

4

0

4

mælde, spyd-

Atriplex latifolia

3

0

3

mælde, stilk-

Atriplex longipes ssp. longipes

4

0

4

mælde, strand-

Atriplex littoralis

2

0

2

mælde, svine-

Atriplex patula

3

0

3

mælde, sølv-

Atriplex laciniata

6

0

6

mælde, tand-

Atriplex deltoidea

2

0

2

mælde, tykbladet

Atriplex glabriuscula

3

0

3

mælde, udstrakt

Atriplex prostrata ssp. prostrata

2

0

2

mælkebøtte coll., eng-

Taraxacum sect. Celtica

3

0

3

mælkebøtte coll., fandens

Taraxacum sect. Ruderalia

1

-1

0

-1

mælkebøtte coll., gråfrugtet sand-

Taraxacum sect. Obliqua

5

0

5

mælkebøtte coll., krogfliget

Taraxacum sect. Hamata

3

0

3

mælkebøtte coll., nordisk

Taraxacum sect. Spectabilia

3

0

3

mælkebøtte coll., plettet

Taraxacum sect. Naevosa

2

0

2

mælkebøtte coll., rødfrugtet sand-

Taraxacum sect. Erythrosperma

5

0

5

mælkebøtte coll., smalbladet

Taraxacum sect. Palustria

4

0

4

mælkebøtte, rødfrugtet sand-

Taraxacum limbatum

2

0

2

mælkeurt, almindelig

Polygala vulgaris

7

0

7

mælkeurt, almindelig

Polygala vulgaris ssp. oxyptera

7

0

7

mælkeurt, almindelig

Polygala vulgaris ssp. vulgaris

7

0

7

mælkeurt, bitter

Polygala amarella

7

0

7

mælkeurt, spæd

Polygala serpyllifolia

7

0

7

mærke, bredbladet

Sium latifolium

3

0

3

månerude, almindelig

Botrychium lunaria

6

0

6

månerude, enkelt

Botrychium simplex

7

0

7

månerude, kamillebladet

Botrychium matricariifolium

7

0

7

månerude, stilk-

Botrychium multifidum

7

0

7

måneskulpe, vedvarende

Lunaria rediviva

7

0

7

najade, liden

Najas flexilis

7

0

7

najade, spæd

Najas tenuissima

0

najade, stor

Najas marina

7

0

7

natlys, klit-

Oenothera ammophila

6

0

6

natlys, kæmpe-

Oenothera glazioviana

0

natlys, toårig

Oenothera biennis

0

natskygge, bittersød

Solanum dulcamara

3

0

3

natskygge, bittersød

Solanum dulcamara var. dulcamara

3

0

3

natskygge, sort

Solanum nigrum

1

0

1

natskygge, strand-

Solanum dulcamara var. marinum

3

0

3

navr

Acer campestre

3

0

3

nellike, bakke-

Dianthus deltoides

5

0

5

nellike, kost-

Dianthus armeria

5

0

5

nellike, strand-

Dianthus superbus

5

0

5

nellikerod, eng-

Geum rivale

4

0

4

nellikerod, feber-

Geum urbanum

2

0

2

nellikerod, høj

Geum rivale x urbanum

4

0

4

nordmannsgran

Abies nordmanniana

-1

norel, klæbrig

Minuartia viscosa

7

0

7

norsk potentil, ægte

Potentilla norvegica ssp. norvegica

7

0

7

næbfrø, brun

Rhynchospora fusca

6

næbfrø, hvid

Rhynchospora alba

6

nælde, harmløs stor

Urtica dioica ssp. dioica var. holosericea

-1

nælde, liden

Urtica urens

1

0

-1

nælde, stor

Urtica dioica

-1

nælde, stor

Urtica dioica ssp. dioica var. dioica

-1

nælde, sump-

Urtica kioviensis

6

0

6

nøkkerose, hvid

Nymphaea alba ssp. alba

2

0

2

nøkkerose, liden

Nymphaea alba ssp. candida

4

0

4

nålebæger, alpe-

Thesium alpinum

6

0

6

nålebæger, hørbladet

Thesium ebracteatum

6

0

6

oksetunge, læge-

Anchusa officinalis

1

0

1

okseøje, gul

Chrysanthemum segetum

0

okseøje, hvid

Leucanthemum vulgare

3

0

3

padderok, ager-

Equisetum arvense

3

0

-1

padderok, dynd-

Equisetum fluviatile

4

0

4

padderok, elfenbens-

Equisetum telmateia

4

0

4

padderok, kær-

Equisetum palustre

4

0

4

padderok, liden

Equisetum variegatum

7

0

7

padderok, lund-

Equisetum pratense

5

0

5

padderok, skov-

Equisetum sylvaticum

4

0

4

padderok, tråd-

Equisetum scirpoides

0

pastinak

Pastinaca sativa

0

-1

0

-1

0

-1

peberrod

Armoracia rusticana

0

pebertræ

Daphne mezereum

6

0

6

pengeurt, almindelig

Thlaspi arvense

1

0

1

pengeurt, hjertebladet

Thlaspi perfoliatum

0

perikon, bjerg-

Hypericum montanum

5

0

5

perikon, dværg-

Hypericum humifusum

5

0

5

perikon, kantet

Hypericum maculatum

3

0

3

perikon, kantet

Hypericum maculatum ssp. maculatum

3

0

3

perikon, lådden

Hypericum hirsutum

5

0

5

perikon, prikbladet

Hypericum perforatum

3

0

3

perikon, smuk

Hypericum pulchrum

5

0

5

perikon, udspærret

Hypericum maculatum ssp. obtusiusculum

3

0

3

perikon, vinget

Hypericum tetrapterum

4

0

4

perlehyacint, almindelig

Muscari botryoides

0

perlehyacint, armensk

Muscari armeniacum

0

perlehyacint, liden

Muscari neglectum

0

persille

Petroselinum crispum

0

pigæble

Datura stramonium

0

pil, bånd-

Salix viminalis

0

pil, femhannet

Salix pentandra

5

0

5

pil, grå-

Salix cinerea

-1

0

-1

pil, grå-

Salix cinerea ssp. cinerea

-1

0

-1

pil, hvid-

Salix alba var. alba

0

pil, krybende

Salix repens ssp. repens var. repens

4

0

4

pil, rosmarin-

Salix repens ssp. rosmarinifolia

6

0

6

pil, selje-

Salix caprea

2

-1

0

2

pil, skør-

Salix fragilis

0

pil, sort

Salix myrsinifolia

2

0

2

pil, spyd-

Salix hastata ssp. vegeta

4

0

4

pil, øret

Salix aurita

2

0

2

pilblad

Sagittaria sagittifolia

5

0

5

pileurt, bidende

Persicaria hydropiper

3

0

3

pileurt, bleg

Persicaria lapathifolia ssp. pallida

1

0

1

pileurt, fersken-

Persicaria maculosa ssp. maculosa

2

0

2

pileurt, japan-

Fallopia japonica ssp. japonica

-1

pileurt, knudet

Persicaria lapathifolia ssp. lapathifolia

4

0

4

pileurt, kæmpe-

Fallopia sachalinensis

-1

pileurt, liden

Persicaria minor

4

0

4

pileurt, liggende

Polygonum aviculare ssp. neglectum

1

0

1

pileurt, norsk

Polygonum raii ssp. norvegicum

7

0

7

pileurt, sand-

Polygonum raii ssp. raii

7

0

7

pileurt, smalbladet

Polygonum aviculare ssp. microspermum

1

0

1

pileurt, snerle-

Fallopia convolvulus

1

0

1

pileurt, spidsbladet

Polygonum aviculare ssp. rurivagum

1

0

1

pileurt, strand-

Polygonum oxyspermum

5

0

5

pileurt, vand-

Persicaria amphibia

2

0

2

pileurt, vej-

Polygonum aviculare ssp. aviculare

1

-1

0

1

pileurt, vinge-

Fallopia dumetorum

4

0

4

pilledrager

Pilularia globulifera

6

0

6

pimpinelle, almindelig

Pimpinella saxifraga

4

0

4

pimpinelle, almindelig

Pimpinella saxifraga ssp. saxifraga

4

0

4

pimpinelle, blånende

Pimpinella saxifraga ssp. nigra

4

0

4

pimpinelle, stor

Pimpinella major

4

0

4

pindsvineknop, enkelt

Sparganium emersum

2

0

2

pindsvineknop, grenet

Sparganium erectum

2

0

2

pindsvineknop, grenet

Sparganium erectum ssp. erectum

2

0

2

pindsvineknop, kugle-

Sparganium erectum ssp. oocarpum

2

0

2

pindsvineknop, smalbladet

Sparganium angustifolium

5

0

5

pindsvineknop, småfrugtet

Sparganium erectum ssp. microcarpum

2

0

2

pindsvineknop, spæd

Sparganium natans

6

0

6

pindsvineknop, ten-

Sparganium erectum ssp. neglectum

2

0

2

pors, mose-

Myrica gale

4

poselæbe

Coeloglossum viride

7

0

7

post, mose-

Rhododendron tomentosum

7

0

7

potentil, bakke-

Potentilla sordida

7

0

7

potentil, fliget sølv-

Potentilla dissecta

0

potentil, glat sølv-

Potentilla demissa

3

0

3

potentil, grå

Potentilla arenaria

6

0

6

potentil, grå vår-

Potentilla subarenaria

7

0

7

potentil, håret sølv-

Potentilla impolita

3

0

3

potentil, jordbær-

Potentilla sterilis

5

0

5

potentil, krybende

Potentilla reptans

3

0

3

potentil, liggende

Potentilla anglica

5

0

5

potentil, lysegul sølv-

Potentilla acutifida

6

0

6

potentil, mat

Potentilla heptaphylla

6

0

6

potentil, smuk sølv-

Potentilla decora

3

0

3

potentil, sølv-

Potentilla argentea

3

0

3

potentil, vår-

Potentilla tabernaemontani

6

0

6

pragtstjerne, aften-

Silene latifolia ssp. alba

2

0

2

pragtstjerne, dag-

Silene dioica

3

0

3

pragtstjerne, dag-

Silene dioica var. crassifolia

3

0

3

pragtstjerne, dag-

Silene dioica var. dioica

3

0

3

pukkellæbe

Herminium monorchis

7

0

7

pære

Pyrus communis

0

radeløv, kalk-

Asplenium trichomanes ssp. quadrivalens

6

0

6

radeløv, nordisk

Asplenium septentrionale

6

0

6

radeløv, rundfinnet

Asplenium trichomanes ssp. trichomanes

6

0

6

radeløv, sort

Asplenium adiantum-nigrum

6

0

6

rajgræs, almindelig

Lolium perenne

1

-1

0

-1

rajgræs, italiensk

Lolium multiflorum

0

randfrø, hvas

Torilis japonica

2

0

2

ranunkel, bidende

Ranunculus acris

3

0

3

ranunkel, knold-

Ranunculus bulbosus

4

0

4

ranunkel, krybende

Ranunculus reptans

5

0

5

ranunkel, kær-

Ranunculus flammula

4

0

4

ranunkel, langbladet

Ranunculus lingua

4

0

4

ranunkel, lav

Ranunculus repens

2

-1

0

2

ranunkel, lund-

Ranunculus polyanthemos ssp. nemorosus

6

0

6

ranunkel, mangeblomstret

Ranunculus polyanthemos ssp. polyanthemos

4

0

4

ranunkel, nyrebladet

Ranunculus auricomus

4

0

4

ranunkel, park-

Ranunculus acris ssp. friesianus

3

0

3

ranunkel, stivhåret

Ranunculus sardous

4

0

4

ranunkel, tigger-

Ranunculus sceleratus

3

0

3

ranunkel, uldhåret

Ranunculus lanuginosus

3

0

3

rapgræs coll., eng-

Poa pratensis

2

0

2

rapgræs, almindelig

Poa trivialis

2

-1

0

-1

rapgræs, almindelig

Poa trivialis ssp. trivialis

2

-1

0

-1

rapgræs, blågrøn

Poa pratensis ssp. irrigata

2

0

2

rapgræs, eng-

Poa pratensis ssp. pratensis

2

0

2

rapgræs, enårig

Poa annua

1

-1

0

-1

rapgræs, fladstrået

Poa compressa

3

0

3

rapgræs, fladstrået

Poa compressa var. compressa

3

0

3

rapgræs, kæmpe-

Poa remota

7

0

7

rapgræs, lav

Poa supina

7

0

7

rapgræs, lund-

Poa nemoralis

3

0

3

rapgræs, løg-

Poa bulbosa

4

0

4

rapgræs, smalbladet

Poa pratensis ssp. angustifolia

3

0

3

rapgræs, stortoppet

Poa palustris

5

0

5

rapgræs, sudetisk

Poa chaixii

0

raps

Brassica napus ssp. napus

0

rapunsel, aks-

Phyteuma spicatum

5

0

5

rederod

Neottia nidus-avis

5

0

5

rejnfan

Tanacetum vulgare

2

-1

0

-1

reseda, farve-

Reseda luteola

0

reseda, gul

Reseda lutea

0

revling

Empetrum nigrum

4

ribs, blod-

Ribes sanguineum

0

ribs, fjeld-

Ribes alpinum

1

0

1

ribs, have-

Ribes rubrum

0

ribs, vild

Ribes spicatum

3

0

3

ridderspore, korn-

Consolida regalis

0

risgræs

Leersia oryzoides

0

river

Asperugo procumbens

4

0

4

robinie

Robinia pseudacacia

-1

rose, blød filt-

Rosa villosa ssp. mollis

4

0

4

rose, blågrøn

Rosa dumalis ssp. dumalis

3

0

3

rose, glansbladet

Rosa virginiana

0

rose, glat hunde-

Rosa canina ssp. canina

3

0

3

rose, hunde-

Rosa canina

3

0

3

rose, hvid æble-

Rosa agrestis

0

rose, håret hunde-

Rosa canina ssp. dumetorum

3

0

3

rose, kamtchatka-

Rosa x kamtchatica

-1

rose, klit-

Rosa pimpinellifolia

5

0

5

rose, kortstilket filt-

Rosa sherardii

3

0

3

rose, langstilket filt-

Rosa tomentosa

5

0

5

rose, lugtløs æble-

Rosa elliptica ssp. inodora

3

0

3

rose, rubladet

Rosa obtusifolia

5

0

5

rose, rynket

Rosa rugosa

-1

rose, spansk hyben-

Rosa villosa ssp. villosa

0

rose, æble-

Rosa rubiginosa

3

0

3

rosmarinlyng

Andromeda polifolia

5

rottehale, eng-

Phleum pratense

1

0

1

rottehale, eng-

Phleum pratense ssp. pratense

1

0

1

rottehale, glat

Phleum phleoides

6

0

6

rottehale, knold-

Phleum pratense ssp. serotinum

4

0

4

rottehale, sand-

Phleum arenarium

6

0

6

rug, almindelig

Secale cereale

0

rundbælg

Anthyllis vulneraria

4

0

4

rundbælg, almindelig

Anthyllis vulneraria ssp. carpatica

4

0

4

rundbælg, dansk

Anthyllis vulneraria ssp. danica

4

0

4

rundbælg, gul

Anthyllis vulneraria ssp. vulneraria var. vulneraria

4

0

4

rævehale, eng-

Alopecurus pratensis

1

0

1

rævehale, gul

Alopecurus aequalis

4

0

4

rævehale, knæbøjet

Alopecurus geniculatus

2

0

2

rævehale, knæbøjet

Alopecurus geniculatus var. geniculatus

2

0

2

rævehale, sort

Alopecurus arundinaceus

4

0

4

rødknæ

Rumex acetosella

2

0

2

rødknæ, almindelig

Rumex acetosella ssp. acetosella

2

0

2

rødknæ, finbladet

Rumex acetosella ssp. tenuifolius

2

0

2

rødtop, mark-

Odontites verna

4

0

4

rødtop, sommer-

Odontites vulgaris

4

0

4

rødtop, strand-

Odontites litoralis

5

0

5

rødtop, tidlig

Odontites vernus ssp. vernus

4

0

4

røllike, almindelig

Achillea millefolium ssp. millefolium

3

0

3

røllike, nyse-

Achillea ptarmica

3

0

3

røn, aksel-

Sorbus aria

0

røn, almindelig

Sorbus aucuparia

1

0

1

røn, finsk

Sorbus hybrida

4

0

4

røn, klippe-

Sorbus rupicola

5

0

5

røn, selje-

Sorbus intermedia

1

-1

1

0

1

røn, tarmvrid-

Sorbus torminalis

5

0

5

rørgræs

Phalaris arundinacea

2

0

2

rørhvene, bjerg-

Calamagrostis epigeios

1

0

1

rørhvene, eng-

Calamagrostis canescens

3

0

3

rørhvene, skov-

Calamagrostis arundinacea

4

0

4

rørhvene, stivtoppet

Calamagrostis stricta

6

0

6

salat, tornet

Lactuca serriola

0

salturt, langakset

Salicornia dolichostachya ssp. dolichostachya

4

0

4

salturt, vade-

Salicornia dolichostachya ssp. strictissima

4

0

4

samel

Samolus valerandi

6

0

6

sandkarse

Cardaminopsis arenosa

5

0

5

sandkryb

Glaux maritima

4

0

4

sandsennep

Diplotaxis tenuifolia

0

sandskæg

Corynephorus canescens

5

0

5

sanikel

Sanicula europaea

4

0

4

sct. hansurt, almindelig

Sedum telephium ssp. maximum

4

0

4

seglblad

Falcaria vulgaris

0

seline

Selinum carvifolia

5

0

5

selleri, vild

Apium graveolens

6

0

6

sennep, ager-

Sinapis arvensis

0

sennep, gul

Sinapis alba ssp. alba

0

sideskærm

Berula erecta

3

0

3

silke, lyng-

Cuscuta epithymum ssp. epithymum

6

0

6

silke, nælde-

Cuscuta europaea

4

0

4

singrøn, liden

Vinca minor

0

siv, blågrå

Juncus inflexus

4

0

4

siv, butblomstret

Juncus subnodulosus

4

0

4

siv, børste-

Juncus squarrosus

4

0

4

siv, dværg-

Juncus pygmaeus

5

0

5

siv, fin

Juncus capitatus

6

0

6

siv, fladstrået

Juncus compressus

4

0

4

siv, glanskapslet

Juncus articulatus

4

0

4

siv, klit-

Juncus arcticus ssp. balticus

5

0

5

siv, klæg-

Juncus ranarius

4

0

4

siv, knop-

Juncus conglomeratus

3

0

3

siv, liden

Juncus bulbosus ssp. bulbosus

5

0

5

siv, lyse-

Juncus effusus

2

0

2

siv, sand-

Juncus anceps var. atricapillus

4

0

4

siv, småblomstret

Juncus minutulus

7

0

7

siv, sod-

Juncus alpinoarticulatus ssp. alpinoarticulatus

5

0

5

siv, spidsblomstret

Juncus acutiflorus

4

0

4

siv, stilk-

Juncus alpinoarticulatus ssp. nodulosus

5

0

5

siv, strand-

Juncus maritimus

4

0

4

siv, tråd-

Juncus filiformis

4

0

4

siv, tudse-

Juncus bufonius

2

0

2

siv, tue-

Juncus tenuis

0

skabiose, due-

Scabiosa columbaria

6

0

6

skabiose, vellugtende

Scabiosa canescens

6

0

6

skarntyde

Conium maculatum

3

0

3

skavgræs

Equisetum hyemale

4

0

4

skeblad, kortskaftet

Alisma gramineum

6

0

6

skeblad, lancet-

Alisma lanceolatum

6

0

6

skeblad, vejbred-

Alisma plantago-aquatica

4

0

4

skilla, italiensk

Hyacinthoides italica

0

skilla, klokke-

Hyacinthoides non-scripta

0

skilla, spansk

Hyacinthoides hispanica

0

skjaller, bredbladet

Rhinanthus minor ssp. minor

5

0

5

skjaller, eng-

Rhinanthus serotinus ssp. paludosus

5

0

5

skjaller, høst-

Rhinanthus serotinus ssp. serotinus

5

0

5

skjaller, liden

Rhinanthus minor

5

0

5

skjaller, rug-

Rhinanthus serotinus ssp. apterus

5

0

5

skjaller, smalbladet

Rhinanthus minor ssp. stenophyllus

5

0

5

skjaller, sommer-

Rhinanthus minor ssp. elatior

5

0

5

skjaller, stor

Rhinanthus serotinus

5

0

5

skjaller, strand-

Rhinanthus serotinus ssp. halophilus

5

0

5

skjaller, tidlig

Rhinanthus serotinus ssp. vernalis

5

0

5

skjoldbregne, almindelig

Polystichum aculeatum

5

0

5

skjolddrager, almindelig

Scutellaria galericulata

3

0

3

skjolddrager, spydbladet

Scutellaria hastifolia

7

0

7

skjordbregne, håret

Polystichum braunii

5

0

5

skorem

Corrigiola litoralis

7

0

7

skorsonér, have-

Scorzonera hispanica

0

skorsonér, lav

Scorzonera humilis

5

0

5

skovarve

Moehringia trinervia

3

0

3

skovbyg

Hordelymus europaeus

5

0

5

skovlilje, hvidgul

Cephalanthera damasonium

7

0

7

skovlilje, rød

Cephalanthera rubra

7

0

7

skovlilje, sværd-

Cephalanthera longifolia

7

0

7

skovmærke

Galium odoratum

3

0

3

skovranke, almindelig

Clematis vitalba

0

skovsalat

Mycelis muralis

2

0

2

skovstjerne

Trientalis europaea

5

0

5

skovsyre

Oxalis acetosella

4

0

4

skovvalmue

Meconopsis cambrica

0

skrueaks

Spiranthes spiralis

7

0

7

skræppe, butbladet

Rumex obtusifolius

1

-1

0

1

skræppe, butbladet

Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius

1

-1

0

1

skræppe, by-

Rumex longifolius

1

-1

0

-1

skræppe, dynd-

Rumex aquaticus

4

0

4

skræppe, klippe-

Rumex bryhnii

5

0

5

skræppe, korttandet

Rumex obtusifolius ssp. transiens

1

-1

0

1

skræppe, kruset

Rumex crispus

1

-1

0

-1

skræppe, nøgle-

Rumex conglomeratus

4

0

4

skræppe, skov-

Rumex sanguineus

4

0

4

skræppe, strand-

Rumex maritimus

4

0

4

skræppe, strand-

Rumex maritimus ssp. maritimus

4

0

4

skræppe, sump-

Rumex palustris

4

0

4

skræppe, tandfri

Rumex obtusifolius ssp. sylvestris

1

-1

0

1

skræppe, vand-

Rumex hydrolapathum

4

0

4

skvalderkål

Aegopodium podagraria

-1

skælrod

Lathraea squamaria

6

0

6

skæne, rust-

Schoenus ferrugineus

7

0

7

skæne, sort

Schoenus nigricans

7

0

7

skær, eng-

Serratula tinctoria

6

0

6

skærmarve

Holosteum umbellatum

6

0

6

slangehoved

Echium vulgare

3

0

3

slangetunge

Ophioglossum vulgatum

5

0

5

slangeurt, topspirende

Bistorta vivipara

0

slåen

Prunus spinosa

3

0

3

småhjerte

Dicentra formosa

0

snebær, hvid

Symphoricarpos albus var. laevigatus

-1

sneglebælg, humle-

Medicago lupulina

3

0

3

sneglebælg, humle-

Medicago lupulina var. lupulina

3

0

3

sneglebælg, liden

Medicago minima

6

0

6

sneglebælg, segl-

Medicago sativa ssp. falcata

4

0

4

snerle, ager-

Convolvulus arvensis

2

0

2

snerle, gærde-

Calystegia sepium

2

0

2

snerle, gærde-

Calystegia sepium ssp. sepium

2

0

2

snerle, have-

Calystegia pulchra

0

snerle, strand-

Calystegia soldanella

6

0

6

snerre, almindelig

Galium mollugo var. mollugo

3

0

3

snerre, bredbladet

Galium mollugo var. elatum

3

0

3

snerre, burre-

Galium aparine

1

-1

0

-1

snerre, gul

Galium verum

4

0

4

snerre, gul

Galium verum ssp. verum

4

0

4

snerre, gulhvid

Galium mollugo x verum

3

0

3

snerre, hvid

Galium mollugo

3

0

3

snerre, krat-

Galium valdepilosum

6

0

6

snerre, kær-

Galium palustre ssp. palustre

4

0

4

snerre, liden

Galium sterneri

5

0

5

snerre, lyng-

Galium saxatile

5

0

5

snerre, park-

Galium pumilum

0

snerre, smalbladet

Galium album

4

0

4

snerre, sump-

Galium uliginosum

4

0

4

snerre, trenervet

Galium boreale

5

0

5

snerre, vand-

Galium palustre ssp. elongatum

4

0

4

snylterod

Monotropa hypopitys

6

0

6

snylterod, almindelig

Monotropa hypopitys ssp. hypopitys

6

0

6

snylterod, glat

Monotropa hypopitys ssp. hypophegea

6

0

6

sodaurt

Salsola kali

4

0

4

solbær

Ribes nigrum

4

0

4

soldug, langbladet

Drosera anglica

7

soldug, liden

Drosera intermedia

6

soldug, rundbladet

Drosera rotundifolia

6

solsikke, almindelig

Helianthus annuus

0

soløje, bakke-

Helianthemum nummularium ssp. obscurum

7

0

7

soløje, filtet

Helianthemum nummularium ssp. nummularium

7

0

7

spergel

Spergula arvensis

2

0

2

spergel, foder-

Spergula arvensis ssp. sativa

0

spergel, stor

Spergula arvensis ssp. maximum

0

spergel, vår-

Spergula morisonii

6

0

6

spidshale

Parapholis strigosa

6

0

6

spiræa, bredbladet

Spiraea latifolia

-1

spiræa, filtet

Spiraea tomentosa

-1

spiræa, hvid

Spiraea alba

-1

spiræa, klase-

Spiraea x billiardii

-1

spiræa, kvast-

Spiraea chamaedryfolia

-1

spiræa, pilebladet

Spiraea salicifolia

-1

spiræa, rosahvid

Spiraea x macrothyrsa

-1

spiræa, rose-

Spiraea japonica

-1

spiræa, rævehale-

Spiraea douglasii

-1

sporebaldrian, rød

Centranthus ruber

0

springklap, kronløs

Cardamine impatiens

6

0

6

springklap, roset-

Cardamine hirsuta

0

springklap, skov-

Cardamine flexuosa

4

0

4

springknap

Parietaria officinalis

0

star coll., dværg-

Carex viridula

5

0

5

star s.l., gul

Carex flava s.l.

7

0

7

star, akselblomstret

Carex remota

4

0

4

star, almindelig

Carex nigra var. nigra

4

0

4

star, bakke-

Carex montana

6

0

6

star, bleg

Carex pallescens

4

0

4

star, blære-

Carex vesicaria

3

0

3

star, blågrøn

Carex flacca

4

0

4

star, dværg-

Carex viridula var. viridula

5

0

5

star, dynd-

Carex limosa

6

star, finger-

Carex digitata

5

0

5

star, fjernakset

Carex distans

4

0

4

star, forlænget

Carex elongata

5

0

5

star, fåblomstret

Carex pauciflora

6

star, grenet

Carex chordorrhiza

7

star, grøn

Carex demissa

4

0

4

star, grå

Carex canescens

5

0

5

star, gul

Carex flava

7

0

7

star, hare-

Carex ovalis

4

0

4

star, hartmans

Carex hartmanii

7

0

7

star, hirse-

Carex panicea

4

0

4

star, høst-

Carex viridula var. pulchella

5

0

5

star, håret

Carex hirta

2

0

2

star, klit-

Carex trinervis

7

0

7

star, knippe-

Carex pseudocyperus

3

0

3

star, knold-

Carex nigra var. recta

4

0

4

star, krognæb-

Carex lepidocarpa

6

0

6

star, krum-

Carex maritima

7

0

7

star, kæmpe-

Carex pendula

5

0

5

star, kær-

Carex acutiformis

3

0

3

star, kølle-

Carex buxbaumii

7

0

7

star, langakset

Carex appropinquata

5

0

5

star, loppe-

Carex pulicaris

7

0

7

star, lyng-

Carex ericetorum

6

0

6

star, mellembrudt

Carex divulsa ssp. leersii

4

0

4

star, nikkende

Carex acuta

4

0

4

star, næb-

Carex rostrata

4

0

4

star, pigget

Carex pairaei

4

0

4

star, pille-

Carex pilulifera

4

0

4

star, russisk

Carex praecox

7

0

7

star, ræve-

Carex vulpina

5

0

5

star, sand-

Carex arenaria

4

0

4

star, skede-

Carex hostiana

6

0

6

star, skov-

Carex sylvatica

4

0

4

star, skrænt-

Carex ligerica

6

0

6

star, spidskapslet

Carex spicata

3

0

3

star, stiv

Carex elata

3

0

3

star, stjerne-

Carex echinata

4

0

4

star, strand-

Carex paleacea

7

0

7

star, sylt-

Carex otrubae

4

0

4

star, sæter-

Carex brunnescens

0

star, top-

Carex paniculata

4

0

4

star, toradet

Carex disticha

3

0

3

star, trindstænglet

Carex diandra

5

0

5

star, tråd-

Carex lasiocarpa

5

0

5

star, tue-

Carex cespitosa

4

0

4

star, tvebo

Carex dioica

6

0

6

star, tykakset

Carex riparia

4

0

4

star, tyndakset

Carex strigosa

6

0

6

star, udspilet

Carex extensa

6

0

6

star, vår-

Carex caryophyllea

7

0

7

stedmoderblomst, ager-

Viola arvensis

2

-1

2

0

2

stedmoderblomst, almindelig

Viola tricolor ssp. tricolor

2

-1

2

0

2

stedmoderblomst, have-

Viola x wittrockiana

0

stedmoderblomst, klit-

Viola tricolor ssp. curtisii

5

0

5

steffensurt, dunet

Circaea lutetiana

4

0

4

steffensurt, liden

Circaea alpina

7

0

7

steffensurt, spidsbladet

Circaea x intermedia

4

0

4

stenbræk, gul

Saxifraga hirculus

7

0

7

stenbræk, kornet

Saxifraga granulata

4

0

4

stenbræk, trekløft-

Saxifraga tridactylites

4

0

4

stenfrø, ager-

Lithospermum arvense

3

0

3

stenfrø, læge-

Lithospermum officinale

4

0

4

stenkløver, hvid

Melilotus albus

0

stenkløver, høj

Melilotus altissimus

3

0

3

stenkløver, mark-

Melilotus officinalis

0

stenkløver, strand-

Melilotus dentatus

4

0

4

stenurt, bidende

Sedum acre

5

0

5

stenurt, bjerg-

Sedum rupestre

0

stenurt, engelsk

Sedum anglicum

0

stenurt, hvid

Sedum album

0

stenurt, sekradet

Sedum sexangulare

7

0

7

stikkelsbær

Ribes uva-crispa

1

0

1

stilkaks, bakke-

Brachypodium pinnatum

4

0

4

stilkaks, skov-

Brachypodium sylvaticum

4

0

4

storkenæb, blodrød

Geranium sanguineum

6

0

6

storkenæb, blød

Geranium molle

2

-1

2

-1

0

2

storkenæb, bølgekronet

Geranium phaeum

0

storkenæb, eng-

Geranium pratense

0

storkenæb, kløftet

Geranium dissectum

2

0

2

storkenæb, kær-

Geranium palustre

4

0

4

storkenæb, liden

Geranium pusillum

1

-1

1

0

1

storkenæb, purpur-

Geranium purpureum

0

storkenæb, pyrenæisk

Geranium pyrenaicum

0

storkenæb, skinnende

Geranium lucidum

6

0

6

storkenæb, skov-

Geranium sylvaticum

6

0

6

storkenæb, stinkende

Geranium robertianum

2

0

2

storkenæb, stinkende

Geranium robertianum var. robertianum

2

0

2

storkenæb, storbægret

Geranium columbinum

2

0

2

storkenæb, strand-

Geranium robertianum var. rubricaule

5

0

5

strandarve

Honckenya peploides

4

0

4

strandasters

Tripolium vulgare

4

0

4

strandbo

Plantago uniflora

6

0

6

strandgåsefod

Suaeda maritima

5

0

5

strandkamille

Tripleurospermum maritimum

5

0

5

strandkamille, almindelig

Tripleurospermum maritimum ssp. maritimum var. maritimum

5

0

5

strandkamille, storblomstret

Tripleurospermum maritimum ssp. maritimum var. retzii

5

0

5

strandkål

Crambe maritima

5

0

5

strandmalurt

Seriphidium maritimum

4

0

4

strandsennep, almindelig

Cakile maritima ssp. maritima

4

0

4

strandsennep, baltisk

Cakile maritima ssp. baltica

4

0

4

strudsvinge

Matteuccia struthiopteris

6

0

6

sumpkarse

Cardamine pratensis ssp. paludosa

4

0

4

sumpskærm, krybende

Apium repens

7

0

7

sumpskærm, svømmende

Apium inundatum

5

0

5

sumpstrå, almindelig

Eleocharis palustris ssp. vulgaris

4

0

4

sumpstrå, enskællet

Eleocharis uniglumis

4

0

4

sumpstrå, mangestænglet

Eleocharis multicaulis

6

0

6

sumpstrå, nåle-

Eleocharis acicularis

6

0

6

sumpstrå, sydlig

Eleocharis palustris ssp. palustris

6

0

6

surkløver, nedliggende

Oxalis corniculata

0

surkløver, rank

Oxalis fontana

0

svalerod

Vincetoxicum hirundinaria

5

0

5

svaleurt

Chelidonium majus

0

svinemælk, ager-

Sonchus arvensis

2

-1

2

0

2

svinemælk, almindelig

Sonchus oleraceus

2

-1

2

0

-1

svinemælk, almindelig ager-

Sonchus arvensis var. arvensis

2

-1

2

0

2

svinemælk, glat ager-

Sonchus arvensis var. glabrescens

2

-1

2

0

2

svinemælk, kær-

Sonchus palustris

3

0

3

svinemælk, ru-

Sonchus asper

1

-1

1

-1

0

-1

svinemælk, strand-

Sonchus maritimus

3

0

3

svinenød

Conopodium majus

0

svineøje

Arnoseris minima

0

svingel, bakke-

Festuca brevipila

4

0

4

svingel, baltisk

Festuca polesica

5

0

5

svingel, eng-

Festuca pratensis

2

0

2

svingel, finbladet

Festuca filiformis

6

0

6

svingel, forskelligbladet

Festuca heterophylla

0

svingel, fåre-

Festuca ovina

5

0

5

svingel, klit-

Festuca arenaria

4

0

4

svingel, kæmpe-

Festuca gigantea

3

0

3

svingel, marsk-

Festuca rubra ssp. litoralis

3

0

3

svingel, rød

Festuca rubra

3

0

3

svingel, rød

Festuca rubra ssp. rubra

3

0

3

svingel, skov-

Festuca altissima

6

0

6

svingel, strand-

Festuca arundinacea

3

0

3

svovlrod, bakke-

Peucedanum oreoselinum

6

0

6

svovlrod, kær-

Peucedanum palustre

4

0

4

sværtevæld

Lycopus europaeus

3

0

3

sylblad

Subularia aquatica

5

0

5

syre, almindelig

Rumex acetosa

3

0

3

syre, almindelig

Rumex acetosa ssp. acetosa var. acetosa

3

0

3

syre, dusk-

Rumex thyrsiflorus

3

0

3

syre, kilde-

Rumex acetosa ssp. acetosa var. hydrophilus

6

0

6

syren, almindelig

Syringa vulgaris

0

sæbeurt

Saponaria officinalis

0

sækspore, hvid

Pseudorchis albida

7

0

7

søblad

Nymphoides peltata

0

sødgræs, butblomstret

Glyceria plicata

3

0

3

sødgræs, høj

Glyceria maxima

3

0

3

sødgræs, manna-

Glyceria fluitans

3

0

3

sødgræs, tandet

Glyceria declinata

3

0

3

sødskærm

Myrrhis odorata

0

søpryd, almindelig

Baldellia ranunculoides

6

0

6

søpryd, krybende

Baldellia repens

0

tagrør

Phragmites australis

3

0

3

taks

Taxus baccata

1

0

1

tamarisk, tysk

Myricaria germanica

0

tandbælg

Danthonia decumbens

6

0

6

tandrod

Cardamine bulbifera

5

0

5

tangurt, håret

Bassia hirsuta

7

0

7

tidsel, ager-

Cirsium arvense

1

-1

0

-1

tidsel, forskelligbladet

Cirsium helenioides

6

0

6

tidsel, horse-

Cirsium vulgare

1

-1

0

-1

tidsel, kruset

Carduus crispus

1

-1

1

-1

0

-1

tidsel, kær-

Cirsium palustre

4

0

4

tidsel, kål-

Cirsium oleraceum

3

0

3

tidsel, lav

Cirsium acaule

7

0

7

tidsel, nikkende

Carduus nutans

7

0

7

tidsel, tornet

Carduus acanthoides

3

0

3

timian, bredbladet

Thymus pulegioides

6

0

6

timian, smalbladet

Thymus serpyllum

6

0

6

timian, smalbladet

Thymus serpyllum ssp. serpyllum

6

0

6

tjærenellike

Viscaria vulgaris

4

0

4

tormentil

Potentilla erecta

6

0

6

tornblad

Ulex europaeus

2

0

2

torskemund, almindelig

Linaria vulgaris

2

0

2

torskemund, liden

Chaenorrhinum minus

4

0

4

torskemund, vedbend-

Cymbalaria muralis

0

tranebær

Vaccinium oxycoccos

5

trehage, kær-

Triglochin palustris

5

0

5

trehage, strand-

Triglochin maritima

4

0

4

troldurt, eng-

Pedicularis palustris ssp. palustris

6

0

6

troldurt, høst-

Pedicularis palustris ssp. opsiantha

6

0

6

troldurt, mose-

Pedicularis sylvatica

6

0

6

trævlekrone

Lychnis flos-cuculi

4

0

4

trådspore, langakset

Gymnadenia conopsea

7

0

7

trådspore, langakset

Gymnadenia conopsea var. conopsea

7

0

7

trådspore, tætblomstret

Gymnadenia conopsea var. densiflora

7

0

7

tuekogleaks, liden

Trichophorum alpinum

7

0

7

tuekogleaks, vestlig

Trichophorum cespitosum ssp. germanicum

6

tuekogleaks, østlig

Trichophorum cespitosum ssp. cespitosum

6

tulipan, vild

Tulipa sylvestris

0

tusindblad, aks-

Myriophyllum spicatum

4

0

4

tusindblad, hår-

Myriophyllum alterniflorum

5

0

5

tusindblad, krans-

Myriophyllum verticillatum

5

0

5

tusindfryd

Bellis perennis

1

-1

0

-1

tusindfrø

Radiola linoides

5

0

5

tusindgylden, hoved-

Centaurium erythraea var. capitatum

5

0

5

tusindgylden, liden

Centaurium pulchellum

5

0

5

tusindgylden, mark-

Centaurium erythraea

5

0

5

tusindgylden, mark-

Centaurium erythraea var. erythraea

5

0

5

tusindgylden, nøgleblomstret

Centaurium littorale var. glomeratum

5

0

5

tusindgylden, strand-

Centaurium littorale

5

0

5

tusindgylden, strand-

Centaurium littorale var. littorale

5

0

5

tusindstråle, stor

Telekia speciosa

0

tvetand, fliget

Lamium hybridum

1

0

1

tvetand, liden

Lamium amplexicaule

2

0

2

tvetand, nyrebladet

Lamium confertum

3

0

3

tvetand, rød

Lamium purpureum

1

0

1

tyttebær

Vaccinium vitis-idaea

5

0

5

tæppegræs

Catabrosa aquatica

4

0

4

tørst

Frangula alnus

3

0

3

tårnurt

Arabis glabra

4

0

4

ulvefod, almindelig

Lycopodium clavatum

5

0

5

ulvefod, bjerg-

Diphasiastrum alpinum

7

0

7

ulvefod, cypres-

Diphasiastrum tristachyum

6

0

6

ulvefod, femradet

Lycopodium annotinum

6

0

6

ulvefod, flad

Diphasiastrum complanatum ssp. complanatum

6

0

6

ulvefod, liden

Lycopodiella inundata

6

0

6

ulvefod, otteradet

Huperzia selago

6

0

6

vadegræs

Spartina alterniflora x maritima

-1

vadegræs, engelsk

Spartina anglica

-1

Spartina alterniflora

-1

vajd, farve-

Isatis tinctoria

6

0

6

valmue, gærde-

Papaver dubium

2

0

2

valmue, korn-

Papaver rhoeas

3

0

3

valmue, kølle-

Papaver argemone

4

0

4

valmue, opium-

Papaver somniferum

0

vandaks, aflangbladet

Potamogeton polygonifolius

6

0

6

vandaks, brodbladet

Potamogeton friesii

6

0

6

vandaks, butbladet

Potamogeton obtusifolius

5

0

5

vandaks, bændel-

Potamogeton compressus

5

0

5

vandaks, børstebladet

Potamogeton pectinatus

2

0

2

vandaks, glinsende

Potamogeton lucens

6

0

6

vandaks, græsbladet

Potamogeton gramineus

5

0

5

vandaks, hjertebladet

Potamogeton perfoliatus

4

0

4

vandaks, hårfin

Potamogeton trichoides

7

0

7

vandaks, kortstilket

Potamogeton gramineus x perfoliatus

5

0

5

vandaks, kruset

Potamogeton crispus

2

0

2

vandaks, langbladet

Potamogeton praelongus

6

0

6

vandaks, liden

Potamogeton berchtoldii

4

0

4

vandaks, rust-

Potamogeton alpinus

5

0

5

vandaks, rødlig

Potamogeton rutilus

7

0

7

vandaks, spidsbladet

Potamogeton acutifolius

6

0

6

vandaks, spinkel

Potamogeton pusillus

5

0

5

vandaks, svømmende

Potamogeton natans

2

0

2

vandaks, tråd-

Potamogeton filiformis

6

0

6

vandaks, tæt

Groenlandia densa

4

0

4

vandaks, vejbred-

Potamogeton coloratus

6

0

6

vandarve, liden

Montia minor

4

0

4

vandarve, stor

Montia fontana ssp. fontana

5

0

5

vandarve, vortet

Montia fontana ssp. variabilis

5

0

5

vandkarse

Cardamine amara

4

0

4

vandkrans

Zannichellia palustris

5

0

5

vandkrans, krybende

Zannichellia palustris var. repens

5

0

5

vandkrans, stilket

Zannichellia palustris var. pedunculata

5

0

5

vandkrans, stor

Zannichellia palustris var. major

5

0

5

vandnavle

Hydrocotyle vulgaris

4

0

4

vandpeberrod

Rorippa amphibia

4

0

4

vandpest

Elodea canadensis

0

vandpest, smalbladet

Elodea nuttallii

0

vandportulak

Lythrum portula

5

0

5

vandranke

Luronium natans

7

0

7

vandranunkel, almindelig

Ranunculus aquatilis var. aquatilis

4

0

4

vandranunkel, hårfliget

Ranunculus aquatilis var. diffusus

4

0

4

vandranunkel, kredsbladet

Ranunculus circinatus

4

0

4

vandranunkel, pensel-

Ranunculus penicillatus

6

0

6

vandranunkel, storblomstret

Ranunculus peltatus ssp. peltatus

5

0

5

vandranunkel, strand-

Ranunculus peltatus ssp. baudotii

5

0

5

vandranunkel, symes

Ranunculus penicillatus ssp. pseudofluitans

6

0

6

vandranunkel, vedbend-

Ranunculus hederaceus

6

0

6

vandrøllike

Hottonia palustris

4

0

4

vandstjerne, fladfrugtet

Callitriche platycarpa

4

0

4

vandstjerne, høst-

Callitriche hermaphroditica

6

0

6

vandstjerne, roset-

Callitriche cophocarpa

4

0

4

vandstjerne, smalbladet

Callitriche hamulata

4

0

4

vandstjerne, småfrugtet

Callitriche palustris

6

0

6

vandstjerne, stilkfrugtet

Callitriche brutia

6

0

6

vandstjerne, storfrugtet

Callitriche stagnalis

4

0

4

vandstjerneslægten

Callitriche

4

0

4

vedbend

Hedera helix

2

0

2

vejbred, ager-

Plantago major ssp. intermedia

1

0

1

vejbred, dunet

Plantago media

4

0

4

vejbred, eng-

Plantago major ssp. winteri

4

0

4

vejbred, fliget

Plantago coronopus

3

0

3

vejbred, fliget

Plantago coronopus ssp. coronopus

3

0

3

vejbred, glat

Plantago major

1

-1

0

-1

vejbred, lancet-

Plantago lanceolata

3

0

3

vejbred, lancet-

Plantago lanceolata ssp. lanceolata

3

0

3

vejbred, strand-

Plantago maritima

4

0

4

vejsennep, finbladet

Descurainia sophia

3

0

3

vejsennep, kalk-

Sisymbrium supinum

7

0

7

vejsennep, rank

Sisymbrium officinale

0

vejsennep, stivhåret

Sisymbrium loeselii

0

vejsennep, ungarsk

Sisymbrium altissimum

0

vibefedt

Pinguicula vulgaris

7

0

7

vikke, ager-

Vicia sativa ssp. segetalis

0

vikke, almindelig gærde-

Vicia sepium var. sepium

4

0

4

vikke, foder-

Vicia sativa ssp. sativa

0

vikke, glat

Vicia villosa ssp. varia

0

vikke, gærde-

Vicia sepium

4

0

4

vikke, kassubisk

Vicia cassubica

5

0

5

vikke, krat-

Vicia dumetorum

6

0

6

vikke, langklaset

Vicia tenuifolia

5

0

5

vikke, lyng-

Vicia orobus

7

0

7

vikke, muse-

Vicia cracca

4

0

4

vikke, sand-

Vicia villosa ssp. villosa

0

vikke, sildig gærde-

Vicia sepium var. montanum

4

0

4

vikke, skov-

Vicia sylvatica

6

0

6

vikke, skov-

Vicia sylvatica var. condensata

6

0

6

vikke, skov-

Vicia sylvatica var. sylvatica

5

0

5

vikke, smalbladet

Vicia sativa ssp. nigra

3

0

3

vikke, tadder-

Vicia tetrasperma

3

0

3

vikke, tofrøet

Vicia hirsuta

2

-1

2

-1

2

0

2

vikke, vår-

Vicia lathyroides

4

0

4

vindaks

Apera spica-venti

0

vintergrøn, enblomstret

Moneses uniflora

6

0

6

vintergrøn, ensidig

Orthilia secunda

6

0

6

vintergrøn, grønlig

Pyrola chlorantha

7

0

7

vintergrøn, klit-

Pyrola rotundifolia ssp. maritima

6

0

6

vintergrøn, klokke-

Pyrola media

7

0

7

vintergrøn, liden

Pyrola minor

5

0

5

vintergrøn, mose-

Pyrola rotundifolia ssp. rotundifolia

6

0

6

vintergrøn, skærm-

Chimaphila umbellata

7

0

7

vintergæk

Galanthus nivalis

0

vinterkarse, almindelig

Barbarea vulgaris var. vulgaris

0

vinterkarse, rank

Barbarea stricta

5

0

5

vinterkarse, udspærret

Barbarea vulgaris var. arcuata

0

vinterportulak, spiselig

Claytonia perfoliata

0

viol, eng-

Viola palustris

5

0

5

viol, forskelligblomstret

Viola mirabilis

7

0

7

viol, hunde-

Viola canina

6

0

6

viol, håret

Viola hirta

5

0

5

viol, krat-

Viola riviniana

5

0

5

viol, marts-

Viola odorata

0

viol, rank

Viola persicifolia

6

0

6

viol, skov-

Viola reichenbachiana

5

0

5

viol, sump-

Viola uliginosa

7

0

7

viol, tørve-

Viola epipsila

4

0

4

visse, engelsk

Genista anglica

5

0

5

visse, farve-

Genista tinctoria

5

0

5

visse, farve-

Genista tinctoria ssp. tinctoria

5

0

5

visse, håret-

Genista pilosa

5

0

5

visse, tysk

Genista germanica

7

0

7

voldtimian

Satureja acinos

5

0

5

vortemælk, cypres-

Euphorbia cyparissias

0

vortemælk, gaffel-

Euphorbia peplus

0

vortemælk, langbladet

Euphorbia esula ssp. esula

0

vortemælk, liden

Euphorbia exigua

4

0

4

vortemælk, skærm-

Euphorbia helioscopia

0

vortemælk, strand-

Euphorbia palustris

7

0

7

vorterod

Ranunculus ficaria

3

0

3

vorterod, almindelig

Ranunculus ficaria ssp. ficaria

3

0

3

vorterod, limfjords-

Ranunculus ficaria ssp. fertilis

3

0

3

vrietorn

Rhamnus catharticus

3

0

3

væselhale, langstakket

Vulpia bromoides

4

0

4

vårsalat, tandfri

Valerianella locusta

4

0

4

æble, sargents

Malus toringo var. sargentii

0

æble, skov-

Malus sylvestris

3

0

3

æble, sød-

Malus domestica

0

ædelcypres

Chamaecyparis lawsoniana

0

ædelgran, almindelig

Abies alba

-1

ærenpris, aks-

Veronica spicata

5

0

5

ærenpris, bjerg-

Veronica montana

4

0

4

ærenpris, blank

Veronica polita

0

ærenpris, flerfarvet

Veronica agrestis

2

0

2

ærenpris, glat

Veronica serpyllifolia

2

-1

0

-1

ærenpris, krat-

Veronica hederifolia ssp. lucorum

1

0

1

ærenpris, lancetbladet

Veronica anagallis-aquatica

4

0

4

ærenpris, læge-

Veronica officinalis

5

0

5

ærenpris, mark-

Veronica arvensis

2

0

2

ærenpris, mat

Veronica opaca

7

0

7

ærenpris, smalbladet

Veronica scutellata

5

0

5

ærenpris, storkronet

Veronica persica

0

-1

0

ærenpris, storkronet

Veronica persica var. corrensiana

0

-1

0

ærenpris, storkronet

Veronica persica var. kochiana

0

-1

0

ærenpris, tidlig

Veronica praecox

0

ærenpris, trefliget

Veronica triphyllos

5

0

5

ærenpris, tråd-

Veronica filiformis

0

ærenpris, tveskægget

Veronica chamaedrys

3

0

3

ærenpris, tykbladet

Veronica beccabunga

4

0

4

ærenpris, vand-

Veronica catenata

4

0

4

ærenpris, vedbend-

Veronica hederifolia ssp. hederifolia

1

0

1

ærenpris, vår-

Veronica verna

6

0

6

ærteblomst, flerårig

Lathyrus latifolius ssp. latifolius

0

æselfoder

Onopordum acanthium

0

øjentrøst, eng-

Euphrasia rostkoviana ssp. montana

5

0

5

øjentrøst, kalk-

Euphrasia rostkoviana ssp. rostkoviana

5

0

5

øjentrøst, kirtel-

Euphrasia stricta var. brevipila

5

0

5

øjentrøst, klit-

Euphrasia dunensis

5

0

5

øjentrøst, kort-

Euphrasia nemorosa

5

0

5

øjentrøst, lyng-

Euphrasia micrantha var. micrantha

5

0

5

øjentrøst, nordisk

Euphrasia arctica ssp. minor

5

0

5

øjentrøst, spids

Euphrasia stricta var. stricta

5

0

5

øjentrøst, spinkel

Euphrasia stricta var. tenuis

5

0

5

ørnebregne

Pteridium aquilinum

2

-1

2

0

2

ørnebregne, almindelig

Pteridium aquilinum ssp. aquilinum

2

-1

2

0

2

ørnebregne, nordlig

Pteridium aquilinum ssp. latiusculum

2

-1

2

0

2

åkande, gul

Nuphar lutea

3

0

3

åkande, hvid

Nymphaea alba

2

0

2

åkande, liden

Nuphar pumila

7

0

7

Bekendtgørelse 2007 815 Historisk

§ 1. Denne bekendtgørelse indeholder de nærmere regler om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelses Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

§ 1. Denne bekendtgørelse indeholder de nærmere regler om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder som led i Natura 2000-planlægningen og Natura 2000-skovplanlægningen.

Tilstandsklasser

Bekendtgørelse 2007 815 Historisk

§ 2. Inden for det enkelte, udpegede internationale naturbeskyttelsesområde inddeles de naturtyper og levesteder for arter, der er omfattet af habitat Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

§ 2. Inden for det enkelte, udpegede internationale naturbeskyttelsesområde inddeles de naturtyper og levesteder for arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag I og II og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I samt dette direktivs artikel 4, stk. 2, og som indgår i udpegningsgrundlaget for det pågældende område, i tilstandsklasse I – V i overensstemmelse med de kriterier, som for hver naturtype og levested for arter fastsættes i bilag til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Tilstandsklasserne I-V er en naturkvalitetsskala, hvor tilstandsklasse I er udtryk for høj naturtilstand, tilstandsklasse II god naturtilstand, tilstandsklasse III moderat naturtilstand, tilstandsklasse IV ringe naturtilstand og tilstandsklasse V dårlig naturtilstand. Naturtyper og levesteder for arter i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat der gennemføres den for naturtypen nødvendige indsats.

Stk. 3. I bilag 1 er fastsat kriterier for inddelingen i tilstandsklasser for 18 lysåbne naturtyper.

Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen bemyndiges til i bilag til denne bekendtgørelse at fastsætte kriterier for de naturtyper og levesteder for arter, for hvilke der endnu ikke er fastsat kriterier.

Målfastsættelse

Bekendtgørelse 2007 815 Historisk

§ 3. For hvert udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde fastsættes mål for områdets naturtilstand. Der kan fastsættes forskellige mål for delomr Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

§ 3. For hvert udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde fastsættes mål for områdets naturtilstand. Der kan fastsættes forskellige mål for delområder inden for det udpegede område.

Stk. 2. Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og levesteder for de vilde dyre- og plantearter, som området er udpeget for, set i forhold til de udpegede områder i henholdsvis den danske atlantiske region og den danske kontinentale region (biogeografisk niveau) under et.

Stk. 3. De konkrete mål for områder, der er udpeget som både fuglebeskyttelsesområde og habitatområde, skal tilgodese udpegningsgrundlaget for begge udpegninger.

Stk. 4. For de udpegede områder, der tillige er omfattet af bestemmelser i Rådets direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), gælder efter dette direktivs art. 4, stk. 2, det strengeste miljømål, jf. dog § 4, stk. 4.

Stk. 5. De enkelte, udpegede områder må ikke målsættes lavere end den bedste naturtilstand, som er dokumenteret siden fuglebeskyttelsesdirektivets ikrafttræden i 1981 og habitatdirektivets ikrafttræden i 1994, jf. dog § 4, stk. 4.

Stk. 6 . Indtil der er fastsat konkrete mål for de udpegede områder gælder, at naturtyper og levesteder for arter, som områderne er udpeget for, skal sikres en gunstig bevaringsstatus på baggrund af bedste eksisterende faglige viden.

Bekendtgørelse 2007 815 Historisk

§ 4. Fastsættelsen af mål for naturtilstanden skal ske på grundlag af basisanalyserne, jf. miljømålslovens § 41 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

§ 4. Fastsættelsen af mål for naturtilstanden skal ske på grundlag af basisanalyserne, jf. miljømålslovens § 41 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 335 af 26. marts 2007 om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning. Målene for det enkelte, udpegede område fastsættes endvidere på baggrund af

a) Områdets aktuelle og potentielle betydning for sikring af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau inden for Danmarks grænser for de naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for.

b) En konkret afvejning af evt. modstridende naturinteresser inden for det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde.

Stk. 2. Ved målfastsættelsen skal det sikres, at tilstanden og det samlede areal af de naturtyper og levesteder for arter, som det enkelte område er udpeget for, og som i basisanalysen er klassificeret i tilstandsklasse I eller II, er stabil eller i fremgang inden for dette område. Det skal også sikres, at tilstanden for de naturtyper og levesteder, som i det enkelte område er klassificeret i tilstandsklasse III – V, er i fremgang op mod tilstandsklasse I eller II, samt at det samlede areal af disse naturtyper og levesteder er stabil eller i fremgang inden for dette område, jf. dog stk. 3 og stk. 4.

Stk. 3. Ved målfastsættelsen skal der tages stilling til, om der ønskes fastholdelse af nuværende eller genoprettet naturtilstand eller en urørt, dynamisk naturtilstand, der vil fremme opnåelse af gunstig bevaringsstatus for andre naturtyper eller levesteder for arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag I og II. Såfremt der ønskes naturlig succession og naturlig bestandsudvikling i et udpeget område eller delområde, skal der gennem målfastsættelsen for andre udpegede områder sikres gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau inden for Danmarks grænser for de naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget, men som må forudses forsvinde ved naturlig succession og naturlig bestandsudvikling.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 kan endvidere fraviges for en eller flere af de naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for, hvis det er uforeneligt med gunstig bevaringsstatus for andre naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for, og som efter en konkret afvejning, jf. § 5, prioriteres højere.

Bekendtgørelse 2007 815 Historisk

Kapitel 5 giver et overblik over arternes pointtildeling og deres tilhørsforhold til hovednaturtyperne. Listen er udarbejdet på grundlag af ekspertvid Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

Kapitel 5 giver et overblik over arternes pointtildeling og deres tilhørsforhold til hovednaturtyperne. Listen er udarbejdet på grundlag af ekspertviden, og der kan efterfølgende være behov for at justere denne tildeling ud fra en dokumenteret viden om sammenhængen mellem artsforekomster og naturtypernes fordeling på kvalitetsklasser.

Det er ikke altid, at forekomsten af positive indikatorarter er et godt udtryk for arealets aktuelle naturtilstand. Nogle flerårige planter kan overleve i mange år på steder, der ikke længere lever fuldt op til deres krav til voksested (økologisk inerti). De kan opfattes som relikter fra tidligere naturtilstande. Værdifulde arters tilstedeværelse på et areal under nedbrydning må derfor ikke tolkes som en tilfredsstillende naturtilstand, men som en mulighed for fortsat at bevare et værdifuldt artsindhold, hvis der gribes rettidigt ind og rettes op på forringelserne. At arealet er under forringelse vil ofte kunne ses på fraværet af de mest følsomme arter (højeste indikatorværdi) samt udbredt forekomst af problemarter. Mere mobile og kortlivede arter, fx fugle, invertebrater, padder, krybdyr og kortlivede plantearter, vil hurtigere forsvinde under forringede vilkår. Findes der nærliggende egnede voksesteder vil disse arter ofte have mulighed for at overleve her og, efter en naturgenopretning af det ødelagte areal, have mulighed for atter at genindvandre til dette areal. Men det forudsætter naturligvis at sådanne arealer findes inden for de pågældende arters spredningsafstande.

Artsindekset bygger på en sammenvejning af en justeret middelscore for et areal og summen af scorer for et areal. Middelscoren siger noget om den gennemsnitlige følsomhed for de arter, som vokser på arealet, og den er derfor ikke afhængig af, om det er et areal med mange eller få arter. Dette er hensigtsmæssigt, idet mange af vore næringsfattige naturtyper er naturligt artsfattige. Artssummen afhænger både af arternes følsomhedsscorer og af antallet af arter på et areal. Under antagelse af at en forringelse af naturtilstanden ofte vil føre til, at artsrigdommen af naturtypens typiske arter falder (flere arter uddør end indvandrer), vil artssummen kunne opfange en sådan negativ udvikling. På grund af de store forskelle i artssummen mellem områder, som naturligt har forskellig artsrigdom, er artssummen særlig relevant i vurderingen af tilstandsudviklingen på et konkret areal over tid.

I forbindelse med kalibreringen af artsindekset er de tildelte pointværdier for de enkelte arter blevet justeret efter sammenligning med de gennemsnitlige middelscorer, som er opnået i de dokumentationscirkler, de er fundet i. I de tilfælde hvor der har været en stor forskel mellem den tildelte pointværdi og middelscoren for de felter arterne optræder i, er artens pointværdi blevet justeret op eller ned. Som eksempel kan nævnes, at hvis en art har fået en relativ lav pointværdi, men gennemsnitligt er blevet fundet i relativt højt scorende dokumentationscirkler, altså sammen med arter der ellers er udtryk for lav påvirkningsgrad, er artens pointværdi opjusteret og vice versa. Ved samme lejlighed blev det også analyseret, om arternes pointværdi var afhængig af, hvilken naturtype de optrådte i. Af alle arterne på artslisten var der kun behov for at justere 107 arter og heraf kun 12 med 2 point. Analysen viste også at arternes indikatorværdi kun varierede lidt mellem de forskellige naturtyper, de forekom i. Det forekommer altså velunderbygget at benytte samme pointværdi på tværs af naturtyperne for de arter, der optræder i flere hovednaturtyper.

Den justerede middelscore

Den justerede middelscore er den gennemsnitlige pointværdi af alle dokumentationscirklens arter (middelscore), inklusive problemarterne. Problemarterne indgår med pointværdien -1 uanset deres pointværdi i andre naturtyper. En lav middelscore er udtryk for, at arealet er relativt kraftigt påvirket af negative forstyrrelser, og en høj middelscore er udtryk for, at arealet ikke eller kun i meget ringe grad er påvirket. Middelscoren er ikke afhængig af diversiteten eller antallet af arter i 5 m cirklen, men afspejler alene arternes respons på naturtilstanden og dermed påvirkningsgraden på arealet. I Tabel 1 er vist de gennemsnitlige middelscorer beregnet ud fra arternes forekomst i kortlægningsdatasættet.

Artssummen

Artssummen er den justerede middelscore multipliceret med antallet af bidragsarter. Da en given artssum både kan opnås med få arter med høj pointværdi og med flere arter med en lavere pointværdi er artssummen ikke et lige så entydigt udtryk som middelscoren for påvirkningsgraden på arealet. På den anden side kombineres informationen om arealets diversitet af naturligt hjemmehørende arter og deres afspejling af arealets påvirkninger i ét indeks. Arealer med en stor diversitet og mange højtscorende arter giver således en meget høj artssum, og arealer med kun få bidragsarter, der alle har en relativ lav pointværdi, vil kun opnå en meget lav artssum.

Tabel 1 : Gennemsnitlig justeret middelscore for habitatnaturtyperne. De med * mærkede naturtyper er prioriterede i habitatdirektivet.

Habitatnaturtype

Gennemsnitlig

middelscore

Gennemsnitligt

artsantal

1330

Strandeng

3,27

12,2

1340

*Indlandssalteng

2,96

12,5

2130

*Grå/grøn klit

3,46

15,0

2140

*Klithede

3,69

10,6

2190

Klitl avning

3,70

15,2

2250

*Enebærklit

3,40

13,0

4010

Våd hede

3,60

11,2

4030

Tør hede

3,33

10,3

5130

Enekrat

3,24

14,8

6120

*Tørt kalksandsoverdrev

3,50

28,9

6210

(*)Kalkoverdrev

2,95

29,8

6230

*Surt overdrev

3,15

21,9

6410

Tidvis våd eng

3,15

18,2

7110

*Højmose

3,51

7,2

7120

Nedbrudt højmose

2,05

3,9

7140

Hængesæk

3,56

13,2

7150

Tørvelavning

4,32

9,6

7210

Avneknippemose

3,41

12,0

7220

*Kildevæld

2,88

21,9

7230

Rigkær

3,08

26,1

Beregning af Artsscoreindeks

Artsscoreindekset omsætter den justerede middelscore, der normalt antager værdier mellem 0 og 7, til en værdi mellem 0 og 1 på referenceskalaen. Den justerede middelscore har en normalfordeling omkring naturtypens gennemsnitlige værdi. Den gennemsnitlige middelscore vil være højere i de naturligt næringsfattige og upåvirkede naturtyper, fx klitter og højmoser, og lavere i de naturligt mere produktive og mere landbrugspåvirkede naturtyper, fx kalkoverdrev og rigkær. Benyttes en lineær transformation af middelscoren til et artsscoreindeks, vil der være en stærk overrepræsentation i de to eller tre midterste tilstandsgrupper og næsten ingen data i tilstandsklasse 1 og 5. En mere jævn fordeling af arealerne i alle fem tilstandsklasser kræver derfor en mere sigmoid omsætningsfunktion, der samler de højeste og laveste værdier i de to yderklasser og til gengæld spreder midterfeltet mere ud. Som omsætningsfunktion er benyttet en funktion af typen

As = 1/((1+expe ( ma )) expe (1,60(1- m )))

hvor As er artsscoreindekset, m er den justerede middelscore for det konkrete areal, og ma er den gennemsnitlige værdi af alle naturtypens justerede middelscorer. expe er den naturlige exponentialfunktion.

For en naturtype med en gennemsnitlig justeret middelscore på 2,5 er omsætningsfunktionens forløb vist i Figur 1.

Figur 1. Den sigmoide omsætningsfunktion, der omregner den justerede middelscore med værdier mellem 0 og 7 til et artsscoreindeks med værdier mellem 0 og 1. Funktionens forløb afhænger af naturtypens gennemsnitlige middelscore (her vist for ma =2,5).

Beregning af artsdiversitetsindeks

Artsdiversitetsindekset omsætter artssummen til et indeks mellem 0 og 1 på referenceskalaen. Artssummen antager værdier mellem 0 og typisk op til 200-500 for de mest artsrige naturtyper. Fordelingen er meget skæv med en Poisson-lignende fordeling med en koncentration af mange relativt lave værdier og kun få høje værdier. En direkte og lineær transformation ville derfor medføre en koncentration i de allerlaveste tilstandsklasser og kun meget få i de bedre tilstandsklasser. Der er derfor valgt en exponentielt aftagende og asymptotisk omsætningsfunktion

Ad = ( ab / at )(1-(1/expe ( s / d ))

hvor Ad er artsdiversitetsindekset, s er artssummen for det konkrete areal, og d er en diversitetsparameter, der afhænger af naturtypens gennemsnitlige artsindhold. ab /at er den relative andel af bidragsarter ( ab ) i forhold til det totale antal arter i dokumentationscirklen ( at ).

d -parameteren beregnes som en funktion af naturtypens gennemsnitlige middelscore ( ma ) multipliceret med det gennemsnitlige antal arter i dokumentationscirklen for naturtypen ( na )

d = 0,8 ma na

Artssummen afspejler dels arternes følsomhed over for påvirkninger, men selvfølgelig også antallet af arter i cirklen. Derfor vil artsfattige naturtyper opnå mindre artssum end artsrige naturtyper, uden at det dermed er udtryk for, at de artsrige naturtyper har højere naturkvalitet. d -parameteren kompenserer for den naturlige forskel i artsdiversitet mellem naturtyperne, idet d -parameteren er en funktion af naturtypens gennemsnitlige artsantal.

For to naturtyper, begge med en gennemsnitlig justeret middelscore på 2,5 og et gennemsnitligt antal bidragsarter på hhv. 10 og 25 i dokumentationscirklen, og dermed d -værdier på hhv. 20 og 50, er omsætningsfunktionen fra artssum til artsdiversitetsindeks vist i Figur 2.

Figur 2. Omsætningsfunktionen, der omregner artssummen med værdier mellem 0 og typisk 20-100 til et artsdiversitetsindeks med værdier mellem 0 og 1. Omsætningsfunktionen er vist for to naturtyper med gennemsnitligt artsantal på hhv. 10 (blå) og 25 (rød) i dokumentationscirklen.

d -parameteren angiver med andre ord den artssum, der svarer til grænsen mellem moderat og god naturtilstand, idet en artssum, der antager værdien lig d, medfører at artsdiversitetsindekset bliver ca. 0,6 svarende til grænsen mellem naturtilstandsklasse 2 og 3.

Beregning af artsindeks

Artsindekset A defineres som den vægtede middelværdi af artsscoreindeks og artsdiversitetsindeks. Artsscoreindekset vægtes 0,75 og artsdiversitetsindekset 0,25 i denne beregning.

A = 0,75 As + 0,25 Ad

Naturtilstandsindeks

Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for naturtilstanden på arealet. I beregningen benyttes et forsigtighedsprincip hvor det laveste indeks vægtes højest. Et højt strukturindeks får således vanskeligere ved at skjule, at der fortsat er en meget ringe artssammensætning på arealet. Omvendt må en god artssammensætning ikke forhindre, at der i tide opdages et problem med de strukturelle indikatorer, således at det gode naturindhold på arealet også i fremtiden kan vedligeholdes. Det laveste af de to indeks tillægges derfor vægten 0,6 og det højeste indeks vægten 0,4 i beregningen af naturtilstandsind ekset N.

Hvis S større end A

N = 0,4 S + 0,6 A

Hvis S mindre end A

N = 0,6 S + 0,4 A

Beregningerne af struktur-, arts- og naturtilstandsindeks foretages v.h.a. TILDA (TILstandsvurdering af DAnske naturtyper), der er en nyudviklet database hos DMU. Amterne har tastet data fra kortlægningen direkte ind i et dataindtastningsmodul af TILDA, med angivelse af ID for tidspunkt, inventør, areal m.v. samt en angivelse på 0-5 for hver indikator, hvor 0 betyder ikke-relevant, og 1-5 er den relevante kategori for indikatoren på arealet. I forbindelse med basisanalysen er udviklet forskellige udtræksmoduler, der kan levere data til brug for de amtslige rapporter. Til brug for Skov- og Naturstyrelsens tilstandsvurdering er der udviklet en national udgave af TILDA, med de samlede amtsdata og de oplysninger om pointtildeling og vægttildeling for habitatnaturtyperne, der er fremlagt i denne rapport.

4 Naturtilstand i danske habitatnaturtyper

Resultaterne fra kortlægningen af danske habitatnaturtyper i de udpegede habitatområder har dannet grundlag for en kalibrering af tilstandsvurderingsmetoden. I det følgende gives en kort beskrivelse af de strukturelle forhold, der kendetegner habitatnaturtyperne, og dermed baggrunden for tildelingen af de viste scoreværdier og vægte. De arealmæssige forhold og de resulterende struktur- og artsindeks og dermed naturtilstandsindeks er vist, og desuden er naturtyperne karakteriseret ved deres middelscore, artsantal og antal problemarter.

Naturtilstand på kystklinter, stenstrand og strandeng

Tanglinier og opskyl på den ubeskyttede stenstrand giver mulighed for plantesamfund med både enårige og flerårige arter tilpasset urolig, næringsrig bund, hvoraf mange også kan genfindes på de dyrkede marker som ukrudtsarter. På de stejle klinter og klipper ganske nær havet, præget af saltpåvirkning og naturlige forstyrrelser, findes forskellige plantesamfund, der kan variere en del afhængig af jordbund og eksponeringsgrad. På de mere beskyttede strandengskyster findes ofte en stærk zonering, skabt af de tidvise oversvømmelser med saltvand, hvor de yderste zoner er domineret af enårig strandengsvegetation, og vadegræssamfund, og længere inde findes den egentlige strandeng. Hvor der forekommer salt grundvand på indlandslokaliteter, fx i forbindelse med kilder over salthorster, findes den sjældne indlandssalteng.

På habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark

1210 Strandvolde med enårig vegetation

1220 Strandvolde med flerårig vegetation

1230 Kystklinter/klipper

1310 Enårig strandengsvegetation

1320 Vadegræssamfund

1330 Strandeng

1340 *Indlands salteng

De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med * er angivet habitatdirektivets prioriterede typer.

Vegetationsstruktur

Strandvoldene, de yderste, stærkt saltpåvirkede strandenge og vadegræssamfundene har en stor andel af vegetationsløse partier. Den egentlige strandeng og indlandssaltengene har mere sluttet vegetation, men indeholder også ”saltpander” domineret af enårige plantearter. Afgræssede strandenge har en lav vegetation domineret af græsser og siv (harril). Vegetationen er opdelt i forskellige zoneringer bestemt af jordbundens salt- og vandindhold. I den ugræssede form udvikler de våde dele af strandengen sig til strandsumpe med især tagrør og strand-kogleaks. På kystklinterne kan vegetationsstrukturen være meget variabel. Vedplanter og dværgbuske optræder især i form af lave vindtolerante buske/træer på klinterne. Invasive arter, især rynket rose, kan udgøre et stort problem, navnlig på strandvoldene.

Hydrologi

Afvanding, bl.a. i form af grøfter, kan have stor betydning for udtørringen af især de højereliggende strandenge, men kan samtidig også være en forudsætning for at afgræsse arealerne. Vandløb har betydning for påvirkningen med ferskvand på strandengen, men for alle naturtyperne på nær indlandstypen 1340 gælder, at kystnærheden og de naturlige påvirkninger fra tidevandet er afgørende for zoneringen i naturtyperne. Diger og kystsikring vil dæmpe den naturlige zonering og undertrykke strandengspræget.

Landbrugspåvirkning

Landbrugspåvirkningen har sjældent betydning for strandvoldene, hvorimod eutrofieringen og til dels afdrift af sprøjtemidler fra de højere liggende dyrkede landbrugsarealer kan have en stærk negativ påvirkning på kystklinterne. Strandengene i deres artsrige, lavtvoksende form er helt afhængig af en passende afgræsning, og forekommer der jævnlig gødskning af arealerne, påvirkes artsrigdommen stærkt negativt.

Naturtypekarakteristiske strukturer

Strandengen er afhængig af den konstante dynamik, som tidevandet og saltpåvirkningen skaber, og det er afgørende for opretholdelse af strandengen, at naturtypen bevares lysåben ved afgræsning. Tilgroning og kystsikring er de største trusler for disse samfund.

Tabel 2. Indikatorerne for vegetationsstruktur i strandenge og saltenge. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

1330

1340

Uden vegetationsdække

0-5%

100

5-10%

60

75

10-30%

30

60

30-75%

10

75-100%

0

Græs/urteveg. under 15 cm

0-5%

0

5-10%

10

40

10-30%

30

60

30-75%

60

80

75-100%

100

Græs/urtevegetation 15-50 cm

0-5%

80

5-10%

100

10-30%

60

30-75%

30

40

75-100%

0

Græs/urtevegetation over 50 cm

0-5%

80

5-10%

100

10-30%

60

30-75%

30

40

75-100%

0

Dværgbuske

0-5%

100

5-10%

60

10-30%

30

30-75%

10

75-100%

0

Vedplanter (kronedække)

0%

100

1-10%

60

10-25%

30

25-50%

10

50-100%

0

Forekomst af invasive arter

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 3. Indikatorerne for hydrologi i strandenge og saltenge. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

1330

1340

Afvanding og vandindvinding

forekommer ikke

100

ingen vegetationsændringer

60

80

sommerudtørring

30

udbredt tørlægning

10

fuldstændig tørlægning

0

Vandløb

uden indgreb

100

sparsomt regulerede

60

75

delvist regulerede

30

50

omfattende regulering

10

25

alle vandløb rørlagte

0

Kystsikring

ingen kystsikring

100

m. zonering og dynamik

60

hæmmet zonering og dynamik

30

ringe zonering og dynamik

10

ingen zonering eller dynamik

0

Tabel 4. Indikatorerne for landbrugspåvirkning i strandenge og saltenge. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

1330

1340

Græsning/høslæt

0-5%

0

5-10%

10

10-30%

30

30-75%

60

75-100%

100

Gødskning el. sprøjteskader

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 5. Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer i strandenge og saltenge. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

1330

1340

Positive strukturer

udbredt/veludviklet

100

spredt/rudimentær

50

Ikke til stede

0

Negative strukturer

udbredt/veludviklet

0

spredt/rudimentær

50

Ikke til stede

100

Tabel 6. Betydningsfordeling af indikatorerne i strandenge og saltenge. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur.

Habitattype

1330

1340

Vegetationsstruktur

25

30

Bar jord

10

lave urter

20

middel urter

20

høje urter

20

dværgbuske

0

vedplanter

5

invasive planter

25

Hydrologi

30

25

afvanding

30

75

vandløb

5

25

kystsikring

65

0

Landbrugspåvirkninger

15

afgræsning

75

50

eutrofiering

25

50

Naturtypekarak. strukturer

30

positive strukturer

60

10

negative strukturer

40

90

Figur 3. Procentvis fordeling af kortlagte arealer med strandenge og indlandssaltenge på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den dårligste.

Resultatet af kalibreringen på kystzonens habitatnaturtyper inden for habitatområderne

Figur 3 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen. Indlandssaltenge er sjældne i Danmark, og fordelingen repræsenterer derfor kun ganske få områder og små arealer.

Strandengsarealet er derimod meget stort og middelstørrelsen af arealerne er generelt store. Mere end to tredjedele af arealet er i gunstig naturtilstand (tilstandsklasse 1 og 2). Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 8) viser, at det primært er græs/urtevegetationens højdefordeling, andelen med afgræsning og tilstedeværelsen af negative og fraværet af positive naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket ned i det gennemsnitlige strukturindeks.

Der er i gennemsnit fundet 12,2 arter i dokumentationscirklerne. Middelscoren er ganske høj, og der er generelt fundet et meget lavt antal problemarter.

Tabel 7. Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter i saltenge.

Habitattype

1330

1340

antal kortlagte arealer

937

middel arealstørrelse i ha.

27,98

2,17

naturtilstandsindeks

0,60

0,59

strukturindeks

0,62

0,64

artsindeks

0,60

0,57

middelscore

3,27

2,96

antal arter i 5 m cirkel

12,22

12,50

antal problemarter

0,38

1,00

Tabel 8. Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne i saltenge, hvor 100 er den optimale score på alle arealer. Jo lavere score jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været. Scoreværdierne vægtes med betydningen i Tabel 6 i beregningen af strukturindekset.

Habitattype

1330

1340

Vegetationsstruktur

Bar jord

91

96

lave urter

36

57

middel urter

54

73

høje urter

51

50

dværgbuske

100

vedplanter

87

80

invasive planter

88

90

Hydrologi

afvanding

72

92

vandløb

59

kystsikring

81

100

Landbrugspåvirkninger

afgræsning

49

60

gødskning

76

60

Naturtypekarak. strukturer

positive strukturer

55

0

negative strukturer

44

50

Naturtilstand i kystklitter

Langs ubeskyttede kyster, der i særlig grad er udsat for havets og vindens kræfter, foregår en omfattende materialetransport af det opskyllede havsand ind over land, hvorved sandklitterne dannes. En del materiale returneres, når klitterne nedbrydes og skyller ud i havet igen. Yderst langs havet dannes forklitten og den hvide klit. Længere inde sker der en langsom tilgroning og udvaskning, hvorved den grå klit dannes. Hvor sandet har et højt kalkindhold fra muslingeskaller, kan den artsrige grønne klit dannes. En yderligere udvaskning giver mulighed for dominans af dværgbuske, hvorved klitheden dannes. Naturlig tilgroning af klitterne med forskellige hjemmehørende vedplanter giver anledning til særlige plantesamfund.

På habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark

· 2110 Forklit

· 2120 Hvid klit

· 2130 Grå/grøn klit

· 2140 Klithede

· 2160 Havtornklit

· 2170 Grårisklit

· 2190 Klitlavning

· 2250 *Enebærklit

De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med * er angivet habitatdirektivets prioriterede typer. Desuden findes en særlig træbevokset klittype, 2180, skovklit, der omtales i forbindelse med skovnaturtyperne.

Vegetationsstruktur

De første stadier i klitdannelsen, forklitten og den hvide klit, har et sparsomt, spredt plantedække af særligt modstandsdygtige græsser (hovedsagligt hjælme og marehalm) og lave urter. I den grå klit er vegetationen mere lukket og kan i den grønne klit blive ganske frodig, artsrig og tæt. Vegetationen er meget variabel og består fortrinsvis af lave græsser og urter, ofte med mange mosser og laver, stedvist med partier af høje græsser og urter. Klitheden er karakteriseret ved en mere udvasket og stabil bund, der domineres af dværgbuske, og hvor klitterne gror til med hjemmehørende vedplanter, dannes havtorn- og grårisklit og den prioriterede naturtype enebærklit. I lavninger i de mere stabile områder dannes de mere eller mindre fugtige klitlavninger, hvor vegetationsstrukturen kan variere fra lav urte- og halvgræsvegetation til egentlig rørsump.

Hydrologi

I klitlavningerne trives de fugtighedskrævende arter, og her vil grøftning og dræning have stærk negativ effekt. Vandløb forekommer i klitområder, men er sjældent afgørende for dannelsen og udviklingen af kystklitter. Kystsikring er den vigtigste hydrologiske faktor i kystklitterne, da den kan hindre den naturlige dynamik, klitterne er så afhængige af. Klittilplantning, især med fremmede arter, kan både medføre en unaturlig udvikling af klitterne og give anledning til en udbredt floraforurening med bl.a. invasive arter

Landbrugspåvirkning

Ekstensiv fåre- og kreaturgræsning har tidligere holdt vegetationen lav og åben, særligt i den frodige grønne klit. De mere næringsfattige og udvaskede klitsamfund, særligt grå klit og klithede er meget følsomme over for eutrofiering, der skader mos- og lavforekomsterne og øger tilgroning med græsser og vedplanter.

Naturtypekarakteristiske strukturer

Øget næringstilførsel, kystsikring, sandflugtsdæmpning og ophørt afgræsning har medført, at tilgroning, særligt med udplantede sandflugtsarter, generelt er en af de største trusler for disse samfund.

Tabel 9. Indikatorerne for vegetationsstruktur i klitter. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2130

2140

2190

2250

Uden vegetationsdække

0-5%

80

100

80

5-10%

100

60

100

10-30%

60

30

60

30-75%

30

10

30

75-100%

0

Græs/urteveg. under 15 cm

0-5%

0

30

5-10%

30

60

10-30%

60

100

30-75%

100

60

75-100%

80

30

Græs/urtevegetation 15-50 cm

0-5%

80

30

80

5-10%

100

60

100

10-30%

60

100

60

30-75%

30

60

30

75-100%

0

30

0

Græs/urtevegetation over 50 cm

0-5%

80

100

80

5-10%

100

60

100

10-30%

60

30

60

30-75%

30

10

30

75-100%

0

Dværgbuske

0-5%

80

0

80

30

5-10%

100

10

100

60

10-30%

60

30

60

100

30-75%

30

60

30

60

75-100%

0

100

0

30

Vedplanter (kronedække)

0%

100

80

100

0

1-10%

60

100

60

30

10-25%

30

60

30

60

25-50%

10

30

10

100

50-100%

0

80

Forekomst af invasive arter

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 10. Indikatorerne for hydrologi i klitter. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2130

2140

2190

2250

Afvanding og vandindvinding

forekommer ikke

100

ingen vegetationsændringer

60

sommerudtørring

30

udbredt tørlægning

10

fuldstændig tørlægning

0

Vandløb

uden indgreb

100

sparsomt regulerede

60

Delvist regulerede

30

omfattende regulering

10

alle vandløb rørlagte

0

Kystsikring

ingen kystsikring

100

m. zonering og dynamik

60

hæmmet zonering og dynamik

30

ringe zonering og dynamik

10

ingen zonering eller dynamik

0

Tabel 11. Indikatorerne for landbrugspåvirkning i klitter. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2130

2140

2190

2250

Græsning/høslæt

0-5%

0

5-10%

10

10-30%

30

30-75%

60

75-100%

100

Gødskning el. sprøjteskader

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 12. Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer i klitter. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2130

2140

2190

2250

Positive strukturer

udbredt/veludviklet

100

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

0

Negative strukturer

udbredt/veludviklet

0

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

100

Tabel 13. Betydningsfordeling af indikatorerne i klitter. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur.

Habitattype

2130

2140

2190

2250

Vegetationsstruktur

40

30

bar jord

5

0

5

lave urter

5

0

5

middel urter

10

5

0

10

høje urter

10

5

0

10

dværgbuske

10

20

10

30

vedplanter

20

30

45

20

invasive planter

40

30

45

20

Hydrologi

15

10

30

20

afvanding

30

50

10

vandløb

10

0

30

10

kystsikring

60

50

20

80

Landbrugspåvirkninger

15

20

10

20

afgræsning

50

gødskning

50

Naturtypekarak.

strukturer

30

positive strukturer

50

negative strukturer

50

Figur 4. Procentvis fordeling af kortlagte arealer med strandklitter på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den dårligste.

Resultatet af kalibreringen på kystklitternes habitatnaturtyper inden for habitatområderne

Figur 4 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen. Klitarealerne er generelt ganske store, og på nær enebærhederne består de af relativt store arealenheder.

Generelt er der en god naturtilstand i klitterne, idet mellem to tredjedele og tre fjerdedele er i gunstig tilstand (tilstandsklasse 1 og 2). Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 15) viser, at det er andelen med afgræsning og pleje, urte- og græsvegetations højdefordeling samt forekomsten af invasive arter og vedplanter, der har trukket ned i det gennemsnitlige strukturindeks.

Der er i gennemsnit fundet mellem 11-15 arter i dokumentationscirklerne. Middelscoren er generelt høj, og der er kun fundet få problemarter.

Tabel 14. Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter i kystklitterne.

Habitattype

2130

2140

2190

2250

antal kortlagte arealer

337

277

206

27

middel arealstørrelse i ha.

24,32

43,82

19,42

8,99

naturtilstandsindeks

0,63

0,68

0,65

0,62

strukturindeks

0,66

0,74

0,70

0,65

artsindeks

0,62

0,65

0,64

0,62

middelscore

3,46

3,69

3,70

3,40

antal arter i 5 m cirkel

15,01

10,59

15,16

12,96

antal problemarter

0,64

0,35

0,47

0,74

Tabel 15. Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne i kystklitterne, hvor 100 er den optimale score på alle arealer. Jo lavere score jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været. Scoreværdierne vægtes med betydningen i tabel 13 i beregningen af strukturindekset.

Habitattype

2130

2140

2190

2250

Vegetationsstruktur

bar jord

82

96

81

lave urter

67

49

47

39

middel urter

45

54

61

66

høje urter

80

79

58

77

dværgbuske

76

78

74

61

vedplanter

67

84

66

70

invasive planter

62

67

83

64

Hydrologi

afvanding

98

97

82

92

vandløb

94

98

95

60

kystsikring

89

93

91

92

Landbrugspåvirkninger

afgræsning

26

15

24

23

gødskning

88

93

92

98

Naturtypekarak. strukturer

positive strukturer

68

75

61

65

negative strukturer

61

83

62

63

Naturtilstand på heder

Heder findes på sandede, næringsfattige jorde med typisk mordannelse. Plantedækket er domineret af dværgbuske og ofte med mange mosser og laver. Hederne er afhængig af en dynamisk pleje i form af afgræsning, afbrænding, tørveskrælning eller slæt, der vedligeholder lyngvegetationen, da de ellers naturligt gror til og omdannes til næringsfattige skovtyper. Ekstensivt afgræssede indlandsheder, hvor der sker tilgroning med enekrat, opfattes i habitatdirektivet som en selvstændig naturtype (5130).

På habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark

· 4010 Våd hede

· 4030 Tør hede

· 5130 Enekrat

De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med * er angivet habitatdirektivets prioriterede typer.

Vegetationsstruktur

Plantedækket domineres af dværgbuske, der på den våde hede har et stort indslag af klokkelyng, og på den tørre hede af hedelyng. Revling, blåbær, hede-melbærris, arter af visse og tyttebær findes i både den våde og den tørre hede. Også krybende pil bidrager til dværgbuskene. Det tætte vegetationsdække består desuden af flere græs- og halvgræsarter samt lave urter. Luftbåren ammoniakdeposition medfører ofte en forskydning af artssammensætningen til fordel for græsserne, bl.a. bølget bunke og blåtop. Normalt holdes tilgroning med vedplanter nede på græssede heder, men bl.a. ene bliver kun i ringe grad afgræsset og kan derfor udvikle krat. Græsningsophør og utilstrækkelig pleje fremmer tilgroning med hjemmehørende arter som eg, birk og røn, men ofte også med forskellige indførte nåletræer.

Hydrologi

Den våde hede findes i lavninger, så udtørring som følge af grøftning, afvanding og ikke mindst vandindvinding vil ofte medføre en udbredelse af den tørre hede på bekostning af den våde hede. Vandløb forekommer på hederne, og uhensigtsmæssig vedligeholdelse kan have samme udtørrende effekt på de omgivende arealer som grøftning og afvanding og dermed være en trussel mod de våde hedepartier. Ingen af typerne er påvirket af kystsikring, da de kystnære heder generelt er klitheder.

Landbrugspåvirkning

Hederne er afhængig af en dynamisk pleje, der vedligeholder og forynger hedelyngen. Det kan ske ved ekstensiv afgræsning med får og kreaturer eller ved jævnlige tørveskrælninger og afbrændinger. Afgræsning fremmer enekrat medens tørveskrælning og afbrænding fjerner denne naturtype. En stor trussel for hederne er i dag den luftbårne eutrofiering, der ændrer konkurrenceforholdet mellem planterne til fordel for græsserne og til ugunst for dværgbuskene. Også de ellers udbredte mos- og lavbestande fortrænges af eutrofiering, pånær den invasive mosart Campylopus introflexus.

Naturtypekarakteristiske strukturer

Ændringerne i vegetationsstruktur og artssammensætning er sikre tegn på, at hederne er negativt påvirkede af især eutrofiering, så dværgbusk/græs-ratioen, foryngelse af hedelyngen og, på de våde heder, tilstedeværelsen af fugtighedskrævende arter, er værdifulde indikatorer.

Tabel 16. Indikatorerne for vegetationsstruktur på heder. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

4010

4030

Uden vegetationsdække

0-5%

80

100

5-10%

100

60

10-30%

60

30

30-75%

30

10

75-100%

0

Græs/urteveg. under 15 cm

0-5%

80

5-10%

100

10-30%

60

30-75%

30

75-100%

0

Græs/urtevegetation 15-50 cm

0-5%

30

80

5-10%

60

100

10-30%

100

60

30-75%

60

30

75-100%

30

0

Græs/urtevegetation over 50 cm

0-5%

80

100

5-10%

100

60

10-30%

60

30

30-75%

30

10

75-100%

0

Dværgbuske

0-5%

0

5-10%

30

10

10-30%

60

30

30-75%

100

60

75-100%

80

100

Vedplanter (kronedække)

0%

100

1-10%

60

10-25%

30

25-50%

10

50-100%

0

Forekomst af invasive arter

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 17. Indikatorerne for hydrologi på heder. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

4010

4030

Afvanding og vandindvinding

forekommer ikke

100

ingen vegetationsændringer

60

sommerudtørring

30

udbredt tørlægning

10

fuldstændig tørlægning

0

Vandløb

uden indgreb

100

sparsomt regulerede

60

delvist regulerede

30

omfattende regulering

10

alle vandløb rørlagte

0

Kystsikring

ingen kystsikring

100

m. zonering og dynamik

60

hæmmet zonering og dynamik

30

ringe zonering og dynamik

10

ingen zonering eller dynamik

0

Tabel 18. Indikatorerne for landbrugspåvirkning på heder. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

4010

4030

Græsning/høslæt

0-5%

0

5-10%

10

10-30%

30

30-75%

60

75-100%

100

Gødskning el. sprøjteskader

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 19. Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer på heder. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

4010

4030

Positive strukturer

udbredt/veludviklet

100

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

0

Negative strukturer

udbredt/veludviklet

0

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

100

Tabel 20. Betydningsfordeling af indikatorerne på heder. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur.

Habitattype

4010

4030

Vegetationsstruktur

30

40

Bar jord

10

0

lave urter

5

10

middel urter

5

10

høje urter

5

10

dværgbuske

20

10

vedplanter

25

30

invasive planter

30

Hydrologi

30

10

afvanding

75

100

vandløb

25

0

kystsikring

0

Landbrugspåvirkninger

20

25

afgræsning

25

50

gødskning

75

50

Naturtypekarak. strukturer

20

25

positive strukturer

50

negative strukturer

50

Resultatet af kalibreringen på hedernes habitatnaturtyper inden for habitatområderne

Figur 5 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen. Arealet med de tørre heder er næsten fire gange så stort som de våde heder, og de våde heder er generelt begrænset til relativt små arealer. En våd hede er defineret ved dominans af klokkelyng, men kun få arealer lever op til dette i snæver forstand. Mere end tre fjerdedele af arealet er i gunstig naturtilstand (tilstandsklasse 1 og 2), men for de tørre heder er tallet noget lavere. Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 23) viser, at det primært er andelen med afgræsning og pleje, græs/urtevegetationens højdefordeling, tilgroningen med vedplanter og invasive arter samt forekomsten af negative naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket ned i det gennemsnitlige strukturindeks.

Der er i gennemsnit fundet 10-11 arter i dokumentationscirklerne. Middelscoren er relativ høj for både de våde og de tørre heder, og der er i gennemsnit fundet én problemart på arealerne.

Figur 5. Procentvis fordeling af kortlagte arealer med heder på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den dårligste.

Tabel 22. Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter på hederne.

Habitattype

4010

4030

antal kortlagte arealer

105

396

middel arealstørrelse i ha.

9,73

23,44

naturtilstandsindeks

0,64

0,57

strukturindeks

0,67

0,57

artsindeks

0,63

0,60

middelscore

3,60

3,33

antal arter i 5 m cirkel

11,24

10,30

antal problemarter

1,08

0,97

Tabel 23. Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne på hederne, hvor 100 er den optimale score på alle arealer. Jo lavere score jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været. Scoreværdierne vægtes med betydningen i tabel 20 i beregningen af strukturindekset.

Habitattype

4010

4030

Vegetationsstruktur

bar jord

81

94

lave urter

41

43

middel urter

66

54

høje urter

79

80

Dværgbuske

80

68

Vedplanter

57

50

invasive planter

68

58

Hydrologi

Afvanding

72

89

Vandløb

58

92

Kystsikring

89

98

Landbrugspåvirkninger

Afgræsning

17

21

Gødskning

95

90

Naturtypekarak. strukturer

positive strukturer

70

62

negative strukturer

35

40

Naturtilstand på overdrev og tidvis våd eng

Overdrev er et gammelt kulturhistorisk udtryk, der i naturbeskyttelsesloven benyttes som juridisk term for græslandsvegetation. Bruun & Ejrnæs (1998) definerer naturtypen overdrev som urtedomineret vegetation på veldrænet bund uden anden kulturpåvirkning end græsning.

Den tidvis våde eng er først og fremmest betinget af en fluktuerende vandstand og i mindre grad af jordbunden. Den er derfor meget variabel; den kan på de vådeste og mest kalkrige forekomster ligne rigkær og på de mere næringsfattige forekomster blot bestå af få arter med blåtop som dominerende art. Tidvis våd eng repræsenterer en overgangsnaturtype mellem de tørre overdrev og de vådere moser.

På habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark

· 6120* tørt kalksandsoverdrev

· 6210(*) kalkoverdrev (* på vigtige orkidélokaliteter)

· 6230* surt overdrev

· 6410 Tidvis våd eng

De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med * er angivet habitatdirektivets prioriterede typer.

Vegetationsstruktur

Overdrev er generelt karakteriseret ved en lysåben vegetation domineret af flerårige græsser og lave, rosetagtige urter med få eller ingen høje stauder. Der vil ofte være en del opvækst af træer og buske, der har undgået nedgræsning. Specielt på sur og næringsfattig bund kan der være en del dværgbuske. Både kalkoverdrev, 6210, og surt overdrev, 6230, er karakteriseret ved en forholdsvis tæt og sluttet vegetation, dog kan kalkoverdrev være relativt åbent, hvor det forekommer på skrivekridt eller limsten. Tørt kalksandsoverdrev, 6120, har en meget åben bund, der pga. vinderosion og jordskred på stærkt skrånende bund har en urtevegetation domineret af enårige arter og store vegetationsløse partier. Krat af roser, tjørn, ene og slåen findes hyppigt på overdrev, dog ikke så udbredt på den tørreste bund. Invasive arter er primært italiensk gyvel og rynket rose, der tidligere var et stort problem nær sommerhusområder, men nu er et generelt problem i det meste af landet.

Den artsrige tidvis våde eng vil i afgræsset form udvikle et lavt artsrigt urtelag med partier af høje urter. De uafgræssede former udvikler både på den kalkrige og den næringsfattige bund høje græsser og urter.

Hydrologi

Overdrev findes på naturligt veldrænet bund, og derfor tillægges afvanding og vandindvinding ingen betydning for naturtypen. Der kan forekomme vandløb i forbindelse med overdrevsarealer, der dog sjældent har betydning for naturtypens udvikling. Kystsikring kan have betydning for især de kystnære skrænter med overdrev, da det kan betyde mindre naturlig erosion og dynamik. Strandoverdrev hører til strandengens naturtyper, hvis saltpåvirkningen er tydelig. Visse værdifulde overdrevsskrænter er præget af vandgennemstrømning over overfladenære lerlag, men her vurderes den væsentligste trussel ikke at være hydrologiske forandringer, men derimod eutrofiering af det tilstrømmende vand.

Den tidvis våde eng skal have en fluktuerende vandstand og gerne, men ikke nødvendigvis, med vinter- og forårsoversvømmelser. Afvanding er en meget betydningsfuld trussel.

Landbrugspåvirkning

Overdrevstyperne er afhængige af afgræsning. Tørt kalksandsoverdrev kan dog ved naturlig dynamik opretholde en lav, lysåben vegetation i mange år. Alle tre typer påvirkes stærkt negativt af eutrofiering, der favoriserer høje, kraftigt voksende urter og vedplanter.

Den tidvis våde eng er også afhængig af en ekstensiv afgræsning for at forblive lysåben.

Naturtypekarakteristiske strukturer

De ofte meget artsrige plantesamfund, der udvikler sig på gamle overdrev er stærkt afhængige af en lang, stabil udvikling med konstant afgræsning eller naturlig dynamik (positive strukturer) og fravær af gødskning og isåning af kulturplanter (negative strukturer).

Tabel 24. Indikatorerne for vegetationsstruktur på overdrev og i tidvis våd eng. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

6120

6210

6230

6410

Uden vegetationsdække

0-5%

30

100

5-10%

60

10-30%

100

30

30-75%

60

10

75-100%

30

0

Græs/urteveg. under 15 cm

0-5%

0

5-10%

10

30

10-30%

30

60

30-75%

60

100

75-100%

100

80

Græs/urtevegetation 15-50 cm

0-5%

80

0

5-10%

100

30

10-30%

60

30-75%

30

100

75-100%

0

80

Græs/urtevegetation over 50 cm

0-5%

100

5-10%

60

10-30%

30

30-75%

10

75-100%

0

Dværgbuske

0-5%

100

80

30

80

5-10%

60

100

60

100

10-30%

30

60

100

60

30-75%

10

30

60

30

75-100%

0

30

0

Vedplanter (kronedække)

0%

100

80

1-10%

60

100

10-25%

30

60

25-50%

10

30

50-100%

0

Forekomst af invasive arter

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 25. Indikatorerne for hydrologi på overdrev og i tidvis våd eng. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

6120

6210

6230

6410

Afvanding og vandindvinding

forekommer ikke

100

ingen vegetationsændringer

60

sommerudtørring

30

udbredt tørlægning

10

fuldstændig tørlægning

0

Vandløb

uden indgreb

100

sparsomt regulerede

60

Delvist regulerede

30

omfattende regulering

10

alle vandløb rørlagte

0

Kystsikring

ingen kystsikring

100

m. zonering og dynamik

60

hæmmet zonering og dynamik

30

ringe zonering og dynamik

10

ingen zonering eller dynamik

0

Tabel 26. Indikatorerne for landbrugspåvirkning på overdrev og i tidvis våd eng. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

6120

6210

6230

6410

Græsning/høslæt

0-5%

0

5-10%

10

10-30%

30

30-75%

60

75-100%

100

Gødskning el. sprøjteskader

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 27. Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer på overdrev og i tidvis våd eng. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

6120

6210

6230

6410

Positive strukturer

udbredt/veludviklet

100

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

0

Negative strukturer

udbredt/veludviklet

0

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

100

Tabel 28. Betydningsfordeling af indikatorerne for overdrev og i tidvis våd eng. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur.

Habitattype

6120

6210

6230

6410

Vegetationsstruktur

40

bar jord

30

5

0

lave urter

10

15

20

middel urter

10

15

5

høje urter

10

15

20

dværgbuske

0

5

0

vedplanter

20

25

20

invasive planter

20

25

35

Hydrologi

10

5

45

afvanding

0

80

vandløb

0

20

kystsikring

100

0

Landbrugspåvirkninger

20

25

15

afgræsning

25

50

gødskning

75

50

Naturtypekarak. strukturer

30

0

positive strukturer

50

negative strukturer

50

Figur 6. Procentvis fordeling af kortlagte arealer med overdrev og enge på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den dårligste.

Resultatet af kalibreringen på overdrev og enges habitatnaturtyper inden for habitatområderne

Figur 6 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen. Arealet med tørt kalksandsoverdrev er ganske lille, og fordelingerne bør derfor tages med forbehold. Det øvrige overdrevsareal er fordelt på et meget stort antal arealer, der dog ofte er relativt små, med en gennemsnitlig arealstørrelse på 3-5 ha. De tidvis våde enge er også fundet på relativt små arealer. Mere end 60 procent af overdrevsarealet er i gunstig naturtilstand (tilstandsklasse 1 og 2), mens kun godt 40 procent af de tidvis våde enge har gunstig naturtilstand. Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 30) viser, at det for de tørre kalksandsoverdrev er andelen med bar jord, græs/urtevegetationens højdefordeling, andelen med invasive arter og tilgroning med vedplanter, der trækker ned. På kalkoverdrevene er det endvidere udbredelsen af positive og negative naturtypekarakteristiske strukturer, der trækker ned, og endelig er det på de sure overdrev også en manglende forekomst af dværgbuske.

Der er i gennemsnit fundet et meget stort antal arter, knap 30 i de kalkrige overdrev, 22 i de sure overdrev, og ca. 18 i den tidvis våde eng. Middelscoren er relativ høj på de sjældne tørre kalkoverdrev, og meget lav på de almindelige kalkoverdrev og i den tidvis våde eng. Der er generelt fundet et betydeligt antal problemarter, særligt på kalkoverdrevene, der også har det største udnyttelsespotentiale landbrugsmæssigt på de naturligt veldrænede jorde.

Tabel 29. Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter på overdrev og i tidvis våd eng.

Habitattype

6120

6210

6230

6410

antal kortlagte arealer

31

411

715

365

middel arealstørrelse i ha.

1,08

2,97

5,00

5,81

naturtilstandsindeks

0,65

0,58

0,60

0,58

strukturindeks

0,70

0,62

0,65

0,63

artsindeks

0,63

0,57

0,59

0,58

middelscore

3,50

2,95

3,15

antal arter i 5 m cirkel

28,88

29,79

21,86

18,22

antal problemarter

1,59

3,52

1,87

1,41

Tabel 30. Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne på overdrev og i tidvis våd eng, hvor 100 er den optimale score på alle arealer. Jo lavere score jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været. Scoreværdierne vægtes med betydningen i tabel 28 i beregningen af strukturindekset.

Habitattype

6120

6210

6230

6410

Vegetationsstruktur

bar jord

62

93

96

94

lave urter

58

38

51

37

middel urter

58

44

48

76

høje urter

81

60

75

36

dværgbuske

100

80

42

80

vedplanter

56

71

81

invasive planter

78

83

78

85

Hydrologi

afvanding

100

92

90

63

vandløb

100

91

48

kystsikring

100

94

92

82

Landbrugspåvirkninger

afgræsning

51

54

64

39

gødskning

70

62

66

81

Naturtypekarak. strukturer

positive strukturer

88

67

52

66

negative strukturer

63

56

69

53

Naturtilstand i sure moser

På næringsfattig, sur og fugtig bund udvikles de sure mosetyper. Hængesæk starter som tilgroning af bredvegetationen langs næringsfattige søer, der efterhånden danner en mere eller mindre bærende og ofte gyngende bund. I de seneste stadier af hængesækkens udvikling sker der indvandring af vedplanter, og den afløses af skov og skovsumpe. Ved tilgroning med især sphagnum-arter kan tørvelaget miste kontakt med grundvandet og den specielle sure mosetype, højmose, udvikles hvor vand- og næringstilførslen alene er baseret på nedbøren. I mange tilfælde vil tørvegravning, dræning og næringsrig nedbør betyde en nedbrydning af det sarte sphagnumlag, og de aktive højmoser udvikler sig til en degenereret udgave, der i habitatdirektivet opfattes som en selvstændig natutype, nedbrudt højmose. Tørveskrælning, optrædning eller naturlig dynamik kan give anledning til den sjældne naturtype tørvelavning.

På habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark

· 7110 *Højmose

· 7120 Nedbrudt højmose

· 7140 Hængesæk

· 7150 Tørvelavning

De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med * er angivet habitatdirektivets prioriterede typer.

Vegetationsstruktur

Selve højmosefladen er uden træer, men i laggen og på den nedbrudte højmose vil der være opvækst af vedplanter. På hængesækken og i tørvelavninger vil vedplanter være tegn på udtørring. Både højmosen og hængesækken har udbredte partier af lave til middelhøje urter, græsser og særligt halvgræsser, og dværgbuske forekommer hyppigt på højmoser.

Hydrologi

Alle typerne er afhængige af en optimal hydrologi. For højmoserne er det en høj sekundær grundvandstand, der ikke har direkte forbindelse med omgivelserne. Hængesækken vil i de tidlige stadier være meget sårbar overfor færdsel og give efter ved tryk.

Landbrugspåvirkning

Højmose og hængesæk er naturligt lysåbne og meget sårbare overfor færdsel, så her vil kreaturer ofte gøre mere skade end gavn. Naturtyperne hører alle til blandt de mest sårbare overfor næringsberigelse.

Naturtypekarakteristiske strukturer

Tegn på fugtighedskrævende næringsfattige arter og et udbredt dække af tørvemosser er sikre tegn på velfungerende, tørvedannende naturtyper. Eutrofiering og udtørring er meget store trusler for disse sårbare naturtyper.

Tabel 31. Indikatorerne for vegetationsstruktur i sure moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7110

7140

7150

Uden vegetationsdække

0-5%

80

0

5-10%

100

30

10-30%

60

30-75%

30

100

75-100%

0

80

Græs/urteveg. under 15 cm

0-5%

0

5-10%

10

30

10-30%

30

60

30-75%

60

80

75-100%

100

Græs/urtevegetation 15-50 cm

0-5%

80

100

5-10%

100

60

10-30%

60

30

30-75%

30

10

75-100%

0

Græs/urtevegetation over 50 cm

0-5%

100

5-10%

60

10-30%

30

30-75%

10

75-100%

0

Dværgbuske

0-5%

30

80

5-10%

60

100

10-30%

100

60

30-75%

60

30

75-100%

30

0

Vedplanter (kronedække)

0%

100

1-10%

60

40

10-25%

30

20

25-50%

10

50-100%

0

Forekomst af invasive arter

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 32. Indikatorerne for hydrologi i sure moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7110

7140

7150

Afvanding og vandindvinding

forekommer ikke

100

ingen vegetationsændringer

60

sommerudtørring

30

udbredt tørlægning

10

fuldstændig tørlægning

0

Vandløb

uden indgreb

100

sparsomt regulerede

60

delvist regulerede

30

omfattende regulering

10

alle vandløb rørlagte

0

Kystsikring

ingen kystsikring

100

m. zonering og dynamik

60

hæmmet zonering og dynamik

30

ringe zonering og dynamik

10

ingen zonering eller dynamik

0

Tabel 33. Indikatorerne for landbrugspåvirkning i sure moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7110

7140

7150

Græsning/høslæt

0-5%

0

5-10%

10

10-30%

30

30-75%

60

75-100%

100

Gødskning el. sprøjteskader

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 34. Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer i sure moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7110

7140

7150

Positive strukturer

udbredt/veludviklet

100

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

0

Negative strukturer

udbredt/veludviklet

0

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

100

Tabel 35. Betydningsfordeling af indikatorerne i sure moser. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur.

Habitattype

7110

7140

7150

Vegetationsstruktur

35

bar jord

0

20

lave urter

5

10

20

middel urter

5

10

5

høje urter

15

10

5

dværgbuske

25

0

vedplanter

25

35

25

invasive planter

25

35

25

Hydrologi

25

afvanding

100

vandløb

0

kystsikring

0

Landbrugspåvirkninger

10

15

afgræsning

0

50

gødskning

100

50

Naturtypekarak. strukturer

30

25

positive strukturer

50

negative strukturer

50

Figur 7. Procentvis fordeling af kortlagte arealer med sure moser på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den dårligste.

Resultatet af kalibreringen på de sure mosers habitatnaturtyper inden for habitatområderne

Figur 7 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen. Højmosearealet er noget skævt sammensat, idet det indeholder Lille Vildmose, der med mere end 1500 ha giver et urealistisk højt gennemsnitligt areal af højmoserne på mere end 50 ha. Både hængesæk og tørvelavninger findes på meget små arealer, og specielt tørvelavningerne er der ikke mange af, så det samlede areal er ganske lille. De få arealer, der lever op til habitatdirektivets beskrivelse af tørvelavninger, er imidlertid af meget høj kvalitet, og langt størstedelen er derfor i gunstig naturtilstand. For højmoser er arealandelen i gunstig tilstand også meget høj, medens hængesæk kun har knap to tredjedele i tilstandsklasse 1 og 2. Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 37) viser, at på højmoserne er det tilgroningen med dværgbuske og vedplanter, en stor andel med invasive arter (nåletræer), hydrologien og en stor udbredelse af de negative naturtypekarakteristiske strukturer, der trækker ned i det gennemsnitlige strukturindeks. Samme tendenser præger hængesækkene, medens tørvelavningernes strukturelle indikatorer generelt ser ud til at have det bedre.

På højmosernes er kun en udvalgt skare af arter udvalgt til at bidrage positivt til artsindekset. Det betyder at selvom der er fundet i gennemsnit 8,5 arter på højmoser har kun godt 7 af dem bidraget positivt. I hængesæk og tørvelavningerne er fundet flere arter, der alle har bidraget. Middelscoren er relativ høj på alle typerne og højest på tørvelavningerne. I alle typerne er kun fundet et beskedent antal problemarter.

Tabel 36. Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter i de sure moser.

Habitattype

7110

7140

7150

antal kortlagte arealer

50

382

43

middel arealstørrelse i ha.

51,06

1,40

1,88

naturtilstandsindeks

0,59

0,65

0,68

strukturindeks

0,61

0,72

0,71

artsindeks

0,62

0,69

middelscore

3,51

3,56

4,32

antal arter i 5 m cirkel

8,57

13,21

9,62

heraf bidragsarter

7,18

13,21

9,62

antal problemarter

0,31

0,51

0,33

Tabel 37. Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne i de sure moser, hvor 100 er den optimale score på alle arealer. Jo lavere score jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været. Scoreværdierne vægtes med betydningen i tabel 35 i beregningen af strukturindekset.

Habitattype

7110

7140

7150

Vegetationsstruktur

bar jord

80

43

lave urter

27

23

53

middel urter

46

49

45

høje urter

90

44

93

dværgbuske

57

37

77

vedplanter

58

55

74

invasive planter

70

87

79

Hydrologi

afvanding

52

82

83

vandløb

67

79

55

kystsikring

100

99

82

Landbrugspåvirkninger

afgræsning

5

10

12

gødskning

94

97

96

Naturtypekarak. strukturer

positive strukturer

70

85

92

negative strukturer

35

48

70

Naturtilstand i kalkrige moser

På kalkrig, fugtig bund med høj grundvandstand udvikles under lysåbne forhold den artsrige naturtype, rigkær. Dominerer den anselige halvgræs avneknippe, henføres naturtypen til avneknippemose. En særlig naturtype findes i forbindelse med fremvældende trykvand, der giver anledning til kildevæld.

På habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark

· 7210 *Avneknippemose

· 7220 *Kildevæld

· 7230 Rigkær

De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med * er angivet habitatdirektivets prioriterede typer.

Vegetationsstruktur

Rigkær har lav-middelhøj tæt artsrig vegetation domineret af græsser, halvgræsser, mosser og mange blomstrende planter. Høje urter og vedplanter er tegn på tilgroning og manglende afgræsning. Avneknippemosen domineres af høje halvgræsser, græsser og urter med spredte partier af vedplanter. Tagrør kan udkonkurrere avneknippe efter eutrofiering. Naturtypen kildevæld er den lysåbne form, der er kendetegnet ved en rig flora af mosser og lave urter. Kildevæld kan også forekomme i skovnaturtyper som elle- og askeskov (91E0).

Hydrologi

Disse fugtighedskrævende naturtyper er helt afhængige af hydrologien, så afvanding og vandindvinding, der har udtørrende effekt, vil generelt være en trussel mod naturtyperne. Nogle rigkær er imidlertid skabt ved inddæmning og afvanding af søer og havområder. Kystsikring er normalt ikke relevant for de kalkrige mosetyper.

Landbrugspåvirkning

Påvirkning med gødning og pesticider fra tilstødende marker kan have en væsentlig negativ effekt på mosernes artsindhold.

Naturtypekarakteristiske strukturer

Udtørring og tilgroning er sammen med eutrofiering de største trusler mod disse sårbare naturtyper, og strukturer, der viser optimale hydrologiske forhold og tegn på manglende tilgroning, er vigtige indikatorer. Tabel 38. Indikatorerne for vegetationsstruktur i kalkrige moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Tabel 38. Indikatorerne for vegetationsstruktur i kalkrige moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7210

7220

7230

Uden vegetationsdække

0-5%

100

80

5-10%

60

100

10-30%

30

60

30-75%

10

30

75-100%

0

Græs/urteveg. under 15 cm

0-5%

80

0

5-10%

100

10

30

10-30%

60

30

60

30-75%

30

60

100

75-100%

0

100

80

Græs/urtevegetation 15-50 cm

0-5%

30

80

30

5-10%

60

100

60

10-30%

100

80

100

30-75%

60

75-100%

30

0

30

Græs/urtevegetation over 50 cm

0-5%

0

100

5-10%

10

60

10-30%

30

30-75%

60

10

75-100%

100

0

Dværgbuske

0-5%

100

5-10%

60

10-30%

30

30-75%

10

75-100%

0

Vedplanter (kronedække)

0%

100

1-10%

60

80

60

10-25%

30

25-50%

10

50-100%

0

Forekomst af invasive arter

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 39. Indikatorerne for hydrologi i kalkrige moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7210

7220

7230

Afvanding og vandindvinding

forekommer ikke

100

ingen vegetationsændringer

60

sommerudtørring

30

10

udbredt tørlægning

10

0

fuldstændig tørlægning

0

Vandløb

uden indgreb

100

sparsomt regulerede

60

delvist regulerede

30

omfattende regulering

10

alle vandløb rørlagte

0

Kystsikring

ingen kystsikring

100

m. zonering og dynamik

60

hæmmet zonering og dynamik

30

ringe zonering og dynamik

10

ingen zonering eller dynamik

0

Tabel 40. Indikatorerne for landbrugspåvirkning i kalkrige moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7210

7220

7230

Græsning/høslæt

0-5%

0

5-10%

10

10-30%

30

30-75%

60

75-100%

100

Gødskning el. sprøjteskader

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 41. Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer på heder. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7210

7220

7230

Positive strukturer

Udbredt/veludviklet

100

Spredt/rudimentær

50

Ikke til stede

0

Negative strukturer

Udbredt/veludviklet

0

Spredt/rudimentær

50

Ikke til stede

100

Tabel 42. Betydningsfordeling af indikatorerne i kalkrige moser. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur.

Habitattype

7210

7220

7230

Vegetationsstruktur

30

bar jord

5

10

lave urter

0

10

20

middel urter

15

5

0

høje urter

40

30

20

dværgbuske

0

vedplanter

15

25

invasive planter

25

30

25

Hydrologi

30

40

25

afvanding

100

80

vandløb

0

20

kystsikring

0

Landbrugspåvirkninger

20

30

afgræsning

0

75

gødskning

100

25

Naturtypekarak. strukturer

20

10

15

positive strukturer

50

negative strukturer

50

Resultatet af kalibreringen på de kalkrige mosers habitatnaturtyper inden for habitatområderne

Figur 8 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen. Arealet med avneknippemose er meget lille, og fordelingen bør derfor tages med store forbehold. Arealet med kildevæld og rigkær er fordelt på mange små arealer, med en gennemsnitlig arealstørrelse på hhv. 0,9 ha og 2,6 ha. Alle tre mosetyper er generelt meget påvirkede, og for rigkær er mindre en halvdelen af arealerne i gunstig naturtilstand (tilstandsklasse 1 og 2). Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 44) viser, at det primært er manglende afgræsning og tilgroning med vedplanter samt udbredelsen af positive og negative naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket ned i det gennemsnitlige strukturindeks.

Avneknippemosen er relativ artsfattig med 12 arter i dokumentationscirklerne, men både kildevæld og rigkær er ganske artsrige med hhv. 22 og 26 arter i dokumentationscirklen. Middelscoren er generelt lav, og særligt i kildevæld og rigkær er der fundet et stort antal problemarter.

Figur 8. Procentvis fordeling af kortlagte arealer med kalkholdige moser på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den dårligste.

Tabel 43. Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter i de kalkrige moser.

Habitattype

7210

7220

7230

antal kortlagte arealer

19

250

915

middel arealstørrelse i ha.

3,53

0,82

2,54

Naturtilstandsindeks

0,61

0,59

0,57

Strukturindeks

0,66

0,58

Artsindeks

0,61

0,56

0,58

Middelscore

3,41

2,88

3,08

antal arter i 5 m cirkel

12,05

21,91

26,05

antal problemarter

0,55

2,11

1,78

Tabel 44. Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne i de kalkrige moser, hvor 100 er den optimale score på alle arealer. Jo lavere score jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været. Scoreværdierne vægtes med betydningen i tabel 42 i beregningen af strukturindekset.

Habitattype

7210

7220

7230

Vegetationsstruktur

bar jord

87

80

81

lave urter

13

22

32

middel urter

52

68

64

høje urter

81

34

29

Dværgbuske

96

100

99

vedplanter

49

66

63

invasive planter

90

96

94

Hydrologi

afvanding

56

82

63

vandløb

31

82

59

kystsikring

47

99

90

Landbrugspåvirkninger

afgræsning

17

53

52

gødskning

77

73

74

Naturtypekarak. strukturer

positive strukturer

76

48

65

negative strukturer

36

35

5 Referencer

Anon. 1991. Corine Biotope Manual. Habitats of the European Community. EUR 12587/3. Office for Official Publications of the European Communities, Luxembourg.

Anon. 1992. Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats and of wild fauna and flora. European Commision. Brussels.

Anon. 1999. Interpretation manual of European Union habitats. EUR 15/2 October 1999 European Commision. Brussels.

Bruun, H.H. & Ejrnæs, R. 1998. Overdrev – en beskyttet naturtype. G.E.C. Gads forlag. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, København. 224 s.

Ellemann, L., Ejrnæs, R., Reddersen, J. & Fredshavn, J. 2001: Det lysåbne landskab. Danmarks Miljøundersøgelser. 112 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 372.

Fredshavn, J. 2004a. Teknisk anvisning for kortlægning af terrestriske naturtyper. TA-N3, Version 1.01. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser. 10 s.

Fredshavn, J.R. & Skov, F. 2005: Vurdering af Naturtilstand. Danmarks Miljøundersøgelser. 85 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 548.

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003. Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. 462 s. http://faglige-rapporter.dmu.dk

DMU-rapport 457 (the FSC-report) is available in a draft version in english on the EU-Commissions CIRCA homepage

http://circa.europa.eu/Public/irc/env/monnat/library ?l=/other_topics/monitoringgeneral/denmark/fcs-report_2005/_EN_1.0

Bekendtgørelse 2007 815 Historisk

§ 5. Ved afvejningen af modstridende naturinteresser inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde skal der lægges særlig vægt på: Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

§ 5. Ved afvejningen af modstridende naturinteresser inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde skal der lægges særlig vægt på

a) de i habitatdirektivet udpegede prioriterede naturtyper og arter (*mærkede naturtyper og arter),

b) de fuglearter, som er optaget på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller er omfattet af dette direktivs art. 4, stk. 2,

c) Europa-kommissionens udmeldinger om prioritering af udvalgte naturtyper og arter,

d) den geografiske repræsentation og bevaringsstatus af de udpegede naturtyper og arter,

e) arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV.

Stk. 2. Ved afvejningen af modstridende naturinteresser inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde kan der lægges særlig vægt på

a) de udpegede naturtypers og arters robusthed overfor påvirkninger på kort og lang sigt,

b) de udpegede naturtypers og arters økologiske behov,

c) nationale naturværdier, herunder fredede arter, ansvarsarter, rødlistede arter og arter som ligger til grund for udvælgelsen af naturmæssigt særligt værdifulde skove,

d) forekomster af specielle strukturer og arter af særlig dansk kultur- og naturhistorisk interesse,

e) hensyn til regionale og lokale særpræg med respekt for det overordnede mål, jf. § 3, stk. 2.

Bekendtgørelse 2007 815 Historisk

§ 6. Målene for det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde er langsigtede, men kan justeres i forbindelse med revisionen af Natura 2000-planen Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

§ 6. Målene for det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde er langsigtede, men kan justeres i forbindelse med revisionen af Natura 2000-planen.

Bekendtgørelse 2007 815 Historisk

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2007. Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2007.

Miljøministeriet, den 27. juni 2007

Connie Hedegaard

/Jens Peter Simonsen

Bekendtgørelse 2007 815 Historisk

Den fulde tekst Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder 1)

I medfør af § 41, stk. 2, i lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006, og § 16, stk. 1, i lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove fastsættes

Bekendtgørelse 2007 815 Historisk

Officielle noter Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363 side 368), dele af Rådets direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363 side 368) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) (EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1).

Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Need to analyze how this provision applies to your matter?