Legislator Case Law & Legislation
B20070071305 DK

Bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 2007 713 Historic

§ 1. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om, hvorvidt foreningens eller en afdelings emissions- og indløsningspriser skal beregnes enten efter § 2, § 3 eller § 4. Foreningen skal i sit prospekt og salgsmateriale for foreningen eller afdelingen angive hvilken metode, den benytter til beregning af emissions- og indløsningspriser samt eventuelle opgørelsestidspunkter efter §§ 3 og 4.

Stk. 2. Hvis andelene i en forening eller afdeling er optaget til notering eller handel på et reguleret marked, skal dobbeltprismetoden, jf. § 2, benyttes ved beregningen af emissions- og indløsningspriser.

Stk. 3. Den indre værdi for en forenings eller afdelings andele beregnes ved at dividere formuens værdi på opgørelsestidspunktet med den nominelle værdi af tegnede andele.

Dobbeltprismetoden

Bekendtgørelse 2007 713 Historic

§ 2. Emissionsprisen fastsættes til den indre værdi opgjort på emissionstidspunktet efter samme principper, som anvendes i årsrapporten, med tillæg af et beløb til dækning af udgifter ved køb af finansielle instrumenter og til nødvendige omkostninger ved emissionen.

Stk. 2. Indløsningsprisen fastsættes til den indre værdi opgjort på indløsningstidspunktet efter samme principper, som anvendes i årsrapporten, med fradrag af et beløb til dækning af udgifter ved salg af finansielle instrumenter og til nødvendige omkostninger ved indløsningen.

Enkeltprismetoden

Bekendtgørelse 2007 713 Historic

§ 3. Foreningen skal fastsætte et eller flere tidspunkter for opgørelse af værdien af andele i foreningen eller afdelingen. Til afregning af anmodninger om emission og indløsning af andele, som foreningen har modtaget inden opgørelsestidspunktet, fastsættes emissionsprisen og indløsningsprisen til indre værdi på opgørelsestidspunktet opgjort efter samme principper, som anvendes i årsrapporten. Foreningen kan lægge et gebyr til betaling af markedsføring og af finansielle formidlere til emissionsprisen.

Variabel enkeltprismetode

Bekendtgørelse 2007 713 Historic

§ 4. Foreningen skal fastsætte et eller flere tidspunkter for opgørelse af værdien af andele i foreningen eller afdelingen. Til afregning af anmodninger om emission og indløsning af andele, som foreningen har modtaget inden opgørelsestidspunktet, fastsættes emissionsprisen og indløsningsprisen til indre værdi på opgørelsestidspunktet opgjort efter samme principper, som anvendes i årsrapporten. Foreningen kan lægge et gebyr til betaling af markedsføring og af finansielle formidlere til emissionsprisen.

Stk. 2. Foreligger der på opgørelsestidspunktet anmodninger om emission af flere andele end indløsning af andele, opgøres den indre værdi med udgangspunkt i udgiften ved køb af foreningens samlede beholdning af instrumenter. Foreligger der på opgørelsestidspunktet anmodninger om indløsning af flere andele end emission af andele opgøres den indre værdi med udgangspunkt i udgiften ved salg af foreningens eller afdelingens samlede beholdning af instrumenter.

Bekendtgørelse 2007 713 Historic

§ 5. Hvis en forening tillægger et gebyr til markedsføring og til finansielle formidlere, jf. § 3 og § 4, stk. 1, ved beregning af emissionsprisen for andele i foreningen eller i en afdeling, skal foreningen i sit prospekt og salgsmateriale for afdelingen eller foreningen oplyse, hvornår den tillægger et gebyr, henholdsvis ikke tillægger et gebyr samt gebyrets størrelse.

Bekendtgørelse 2007 713 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 721 af 6. juli 2005 om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger ophæves 1. juli 2007.

Finanstilsynet, den 21. juni 2007

Henrik Bjerre-Nielsen

/Jens Anthon Vestergaard

Bekendtgørelse 2007 713 Historic

Bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger

I medfør af § 48, stk. 5, § 110 m, stk. 1, § 113, § 114 f og § 132, stk. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 31. januar 2006, som ændret senest ved lov nr. 397 af 30. april 2007 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →