Legislator Case Law & Legislation
B20070070905 DK

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved kontant udbetaling mv. af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Bekendtgørelse 2007 709 Valid

§ 1. Når en person anmoder arbejdsløshedskassen om kontant udbetaling af efterlønsbidrag som nævnt i lovens § 49 A, stk. 3, eller om overførsel af efterlønsbidrag til en udenlandsk pensionsordning som nævnt i lovens § 49 A, stk. 5, skal arbejdsløshedskassen rette henvendelse til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen skal opgøre den del af den kontante udbetaling til personen eller af overførselsbeløbet til en udenlandsk pensionsordning, der svarer til skatten opgjort efter reglerne i lovens § 49 A, stk. 3, og meddele arbejdsløshedskassen A-skattebeløbet.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen kan først udbetale efterlønsbidraget eller overføre efterlønsbidraget til en udenlandsk pensionsordning, når den har modtaget meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om A-skatten.

Stk. 4. Arbejdsløshedskassen skal indeholde A-skatten uden anvendelse af skattekort eller bikort. Arbejdsløshedskassen skal i stedet indeholde den del af den kontante udbetaling til personen eller af overførselsbeløbet til en udenlandsk pensionsordning, der svarer til A-skatten som meddelt af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Arbejdsløshedskassen skal indbetale A-skatten til told- og skatteforvaltningen efter samme regler, som gælder for anden indeholdt A-skat.

Stk. 6. Arbejdsløshedskassen skal opbevare meddelelsen som nævnt i stk. 3 i 5 år efter modtagelsen af meddelelsen.

Bekendtgørelse 2007 709 Valid

§ 2. Når en person anmoder kommunen om kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag som nævnt i lovens § 49 B, stk. 3, eller om overførsel af fleksydelsesbidrag til en udenlandsk pensionsordning som nævnt i lovens § 49 B, stk. 5, skal kommunen rette henvendelse til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen skal opgøre den del af den kontante tilbagebetaling til personen eller af overførselsbeløbet til en udenlandsk pensionsordning, der svarer til skatten opgjort efter reglerne i lovens § 49 B, stk. 3, jf. § 49 A, stk. 3, og meddele kommunen A-skattebeløbet.

Stk. 3. Kommunen kan først udbetale fleksydelsesbidraget eller overføre fleksydelsesbidraget til en udenlandsk pensionsordning, når den har modtaget meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om A-skatten.

Stk. 4. Kommunen skal indeholde A-skatten uden anvendelse af skattekort eller bikort. Kommunen skal i stedet indeholde den del af den kontante udbetaling til personen eller af overførselsbeløbet til en udenlandsk pensionsordning, der svarer til A-skatten som meddelt af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Kommunen skal indbetale A-skatten til told- og skatteforvaltningen efter samme regler, som gælder for anden indeholdt A-skat.

Stk. 6. Kommunen skal opbevare meddelelsen som nævnt i stk. 3 i 5 år efter modtagelsen af meddelelsen.

Bekendtgørelse 2007 709 Valid

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007.

Skatteministeriet, den 21. juni 2007

Kristian Jensen

/Birgitte Christensen

Bekendtgørelse 2007 709 Valid

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved kontant udbetaling mv. af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag

I medfør af § 49 A, stk. 3, og § 49 B, stk. 3, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret ved bl.a. § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007 og senest ved § 8 i lov nr. 516 af 6. juni 2007, og § 48 A og § 55 A i kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →