Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2007 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1535 af 18. december 2006 om regulering af fiskeriet i 2007 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år, som ændret ved bekendtgørelse nr. 47 af 18. januar 2007 og bekendtgørelse nr. 222 af 14. marts 2007, foretages følgende ændringer
1. § 33, stk. 2 affattes således
»Stk. 2. Det fartøj, der opnår MAF-status, må højst have en bruttotonnage og motorkraft, der overstiger tonnagen og motorkraften for det fartøj, der skiftes ud, med 20 %. Hele bruttotonnagen og motorkraften skal stammer fra MAF-fartøjer og det fartøj, der indsættes, må ikke på baggrund af de regler, der gælder for rationsfiskeri på ansøgningstidspunktet, kunne opnå højere rationer end det MAF-fartøj, der udskiftes.«
2. Efter § 33 indsættes som § 33 a
»§ 33 a. Hvis der foretages modernisering eller anden ændring af et MAF- fartøj, hvortil der kræves tilladelse efter reglerne om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, indplaceres fartøjet som Øvrige Fartøjer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Fiskeridirektoratet kan efter ansøgning i forbindelse med tilladelse til modernisering eller anden ændring som nævnt i stk. 1, meddele tilladelse til, at fartøjet efter ombygningen bevarer indplaceringen som MAF-fartøj, hvis bruttotonnagen og motorkraften højst forøges med 20 % og fartøjet ikke som følge af ombygningen opnår ret til større rationer, fordi det kommer i en højere længdekategori i forhold til de regler, der på ansøgningstidspunktet gælder for rationsfiskeri, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 2 kan ikke meddeles, hvis
1) der tidligere er givet tilladelse til, at det pågældende MAF-fartøj forøger sin bruttotonnage og motorkraft med op til 20 %, eller hvis
2) der i MAF-fartøjets ejerkreds indgår en person eller et selskab, der i 2006 eller 2007 har været ejer eller medejer af et fartøj, der er indplaceret som FKA- fartøjer.«
3. I § 36, stk. 3 , ændres »§ 86 og § 95« til: »§ 88 og § 97, stk. 2,«.
4. § 63, stk. 1, affattes således
»§ 63. Det afgivende fartøj eller den hertil knyttede tonnage må ikke skifte ejer i 2 år efter, at Fiskeridirektoratet har noteret overførslen af FKA, dvs. den samlede ejerkreds skal fortsat eje det afgivende fartøj i 2 år eller ejerne af de enkelte modtagerfartøjer skal eje tonnage fra det afgivende fartøj, der svarer til den pågældendes ejerandel af det afgivende fartøj, i 2 år.«
5. § 77, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Et fartøjs samlede årsmængder af sild i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og atlantoskandisk sild samt makrel, må højst udgøre 100 ‰ af de samlede danske silde- og makrelkvoter i disse farvande, heraf højst 200 ‰ af sildekvoten i Kattegat.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. maj 2007.
Fiskeridirektoratet, den 10. maj 2007
Esben Egede Rasmussen
/Gritt Viskinge
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2007 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år