Legislator Case Law & Legislation
B20070031105 digitalaudiobroadcast DK

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af de ledige DAB-sendemuligheder i blok 2 (digitalaudiobroadcast)

21 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (21)

Bilag 1 Bilag 1 § 1. Radio- og tv-nævnet udbyder tre ledige landsdækkende DAB-sendemuligheder i blok 2, jf. bilag 1. Bilag 2 Bilag 2 § 2. Ved DAB-sendemuligheder forstås i denne bekendtgørelse digitale sendenet til fremføring af DAB (Digital Audio Broadcast), jf. ETSI-standard ETS 3 § 3. Tilladelsesindehaverne vil få rådighed over en kapacitet på enten 256 kbit/s eller 128 kbit/s. § 4. De ledige DAB-sendemuligheder i blok 2 udbydes ved en åben (engelsk), simultan auktion, hvor deltagerne løbende byder på sendemulighederne, til e § 5. Radio- og tv-nævnet vælger en auktionarius, der får ansvaret for gennemførelsen af auktionen. § 6. Deltagelse i auktionen sker på grundlag af forhåndstilmelding. Med tilmeldingen accepterer deltagerne vilkårene for auktionen. § 7. Tilladelser til de ledige DAB-sendemuligheder i blok 2 udstedes for en periode af 12 år af Radio- og tv-nævnet til vinderne af auktionen. Tillade § 8. Eventuel uudnyttet kapacitet kan sælges eller udlejes til udøvelse af programvirksomhed til de øvrige tilladelsesindehavere i blok 2. § 9. Tilladelsesindehaver skal inden eventuelt salg af tilladelsen eller salg af det selskab eller lignende, der er indehaver af tilladelsen, eller de § 10. Den faste årlige koncessionsafgift for hver af de tre sendemuligheder i blok 2 er det vindende bud ved auktionen for den enkelte sendemulighed, § 11. Grundlaget for beregningen af den variable afgift, jf. § 10, stk. 2 og 3, (herefter kaldet afgiftsgrundlaget) for de ledige DAB-sendemuligheder § 12. Tilladelsesindehaver skal hvert år senest den 1. maj indsende et selvstændigt årsregnskab for den enkelte kanal eller kanalerne, herunder kanale § 13. Hver t illadelsesindehaver skal foranledige, at der til enhver tid er stillet en anfordringsgaranti over for Radio- og tv-nævnet udstedt af et p § 14. Tilladelsesindehaver er ved tilbagelevering af tilladelsen til Radio- og tv-nævnet før udløb af tilladelsen samtidig forpligtet til fra datoen f § 15. Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med tilladelsesindehavers overholdelse af tilladelsesvilkårene, radio- og fjernsynsloven samt bestemmelser fast § 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. april 2007. Den fulde tekst

Statutory Text (21 Articles)

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

Bilag 1

Teknisk beskrivelse af DAB-sendenet 2, jf. § 1

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

Bilag 1

Teknisk beskrivelse af DAB-sendenet 2, jf. § 1

DAB-sendenet 2 omfatter følgende geografiske sendeområder

Område

Frekvens

blok

Bornholm

11C

Sjælland/Fyn

11C

Jylland

13B

De tekniske karakteristikker for 11C baseres på Final Acts fra den Regionale Radiokonference i Geneve 2006. De tekniske karakteristikker for 13B baseres på Final Acts fra planlægningsmødet i Wiesbaden 1995, senest revideret i Maastricht 2002.

1. Frekvensblok 11C

1.1. Specifikation af frekvensblok 11C

Centerfrekvens

220,352 MHz

Frekvensblok båndbredde

219,584-221,120 MHz

Sendeområde

REGIONAL EAST

REGIONAL BORNHOLM

DAB identifikationsnummer

DNK-EAST-11C-2,

DNK-ROE-11C-2

1.2. Geografiske randkoordinater for sendeområdet dækkende Sjælland/Fyn (DNK-EAST-11C-2)

Nr.

Længdegrad

Breddegrad

1

12Ø3800

56N0300

2

12Ø3800

55N5500

3

12Ø5100

55N3800

4

12Ø3319

55N1955

5

12Ø3720

54N5620

6

12Ø2400

54N5300

7

11Ø5737

54N3228

8

11Ø3700

54N3500

9

10Ø4800

54N4100

10

10Ø1800

54N4900

11

10Ø0800

55N0000

12

09Ø4700

55N2100

13

09Ø4300

55N2900

14

10Ø1000

55N3900

15

10Ø4821

55N4155

16

10Ø5500

55N4900

17

11Ø0100

55N5900

18

11Ø4937

56N0341

19

12Ø1500

56N0900

1.3. Geografiske randkoordinater for sendeområdet dækkende Bornholm (DNK-ROE-11C-2)

Nr.

Længdegrad

Breddegrad

1

14Ø4800

55N2000

2

15Ø0453

55N1622

3

15Ø1741

55N0817

4

15Ø1311

54N5754

5

15Ø0358

54N5516

6

14Ø4221

54N5927

7

14Ø3414

55N0605

8

14Ø3500

55N1500

9

14Ø4200

55N2200

1.4. Grafisk fremstilling af sendeområderne dækkende Fyn/Sjælland og Bornholm (DNK-EAST-11C-2, DNK-ROE-11C-2)

2. Frekvensblok 13B

2.1. Specifikation af frekvensblok 13B

Centerfrekvens

232,496 MHz

Frekvensblok båndbredde

231,728 – 233,264 MHz

Sendeområde

Regional (West)

DAB identifikationsnummer

DNK10006

2.2. Geografiske randkoordinater for sendeområdet dækkende Jylland (DNK10006)

Nr.

Længdegrad

Breddegrad

1

09Ø4359

54N5000

2

09Ø3559

54N5359

3

09Ø2500

54N5000

4

09Ø1800

54N4800

5

09Ø1100

54N5100

6

08Ø5600

54N5500

7

08Ø3800

54N5600

8

08Ø3300

55N0200

9

08Ø2300

55N0800

10

07Ø4600

55N3400

11

07Ø4800

56N1000

12

07Ø5200

56N5100

13

08Ø2600

57N1700

14

09Ø1700

57N2800

15

10Ø0700

57N4800

16

10Ø4000

57N4600

17

10Ø5100

57N2900

18

11Ø1100

57N1800

19

11Ø2200

56N5600

20

11Ø4100

56N4400

21

11Ø1800

56N2000

22

10Ø4900

56N0400

23

10Ø4000

55N4800

24

10Ø2100

55N4400

25

10Ø0200

55N4100

26

09Ø4900

55N3200

27

09Ø3000

55N2800

28

09Ø4000

55N1800

29

09Ø4100

55N1100

30

09Ø4800

55N0400

31

10Ø0000

54N5600

2.3. Grafisk fremstilling af sendeområdet dækkende Jylland (DNK10006)

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 1. Radio- og tv-nævnet udbyder tre ledige landsdækkende DAB-sendemuligheder i blok 2, jf. bilag 1.

Stk. 2. Der udbydes to sendemuligheder på 256 kbit/s hver og en sendemulighed på 128 kbit/s.

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

Bilag 2

Vedrørende afgiftsgrundlaget

Nedenfor er angivet eksempler på direkte og indirekte indtægter, der skal medregnes afgiftsgrundlaget

– Reklameindtægter inklusive barterindtægter (byttehandel). Værdien af eventuelle barterindtægter skal opgøres til markedspris, det vil sige den pris, som for eksempel reklametid ville have indbragt ved salg i fri handel. Markedspris beregnes som den gennemsnitlige kontaktpris for det pågældende kvartal.

– Sponsorindtægter og -bidrag.

– Gaver.

– Lytterbidrag, herunder overtakserede tjenester som for eksempel opkald via 90-numre og sms-tjenester.

– Bingoindtægter.

– Tilskud.

– Salg af sendetid og salg af frekvenskapacitet.

– Indtægter genereret på baggrund af solgt eller udlejet kapacitet, der benytter den udlejede/solgte kapacitet.

– Administrationsbidrag.

– Værdien af arbejdsydelser betalt af tredjemand for kanalen eller til dennes drift.

– Naturalieydelser. Der kan for eksempel være tale om betalt husleje.

– Indtægter vedrørende salg af udsendelser, som sendes på kanalen.

– Direkte og indirekte indtægter hidrørende fra immaterielle rettigheder.

– Værdien af andre ydelser stillet til rådighed af tredjemand.

– Indtægter fra videretransmission via kabel og satellit. Vedrørende videretransmission på æterbårne stationer/frekvenser se nedenfor.

Nedenfor er angivet præciseringer til opgørelse af afgiftsgrundlaget

– Ved videretransmission – helt eller delvis – af programmerne på andre æterbårne stationer/frekvenser – men ikke videretransmission på kabel eller satellit - skal kun den del af omsætningen (reklameindtægterne), der kan henføres til de frekvenser, der er knyttet til tilladelsen inkluderes i afgiftsgrundlaget for tilladelsen. Hvis der sker fælles salg af reklamer for kanalen og andre æterbårne kanaler i et samarbejde, skal reklameindtægterne fordeles. Tilladelseshaver afgør, om reklameindtægterne skal fordeles i forhold til befolkningstal eller i forhold til målte lyttertal. Beslutningen skal meddeles Radio- og tv-nævnet.

– Beregningen af afgiftsgrundlaget fra de fælles reklameindtægter skal i tilfælde af fordeling efter folketal foretages således

{Folketallet i de kommuner, der er dækkede af kanalen på de frekvenser, der er knyttet til tilladelsen / (Folketallet i de kommuner, der er dækkede af kanalen på de frekvenser, der er knyttet til tilladelsen + folketallet i andre kommuner, hvor kanalen kan modtages æterspredt)} x reklameindtægten.

Opgørelsen af de områder, hvor kanalen kan modtages æterspredt, skal baseres på Gallups lytterundersøgelser, og skal beregnes som gennemsnittet af regnskabsårets lytterundersøgelser. Hvis branchen indgår aftale om en anden lytterundersøgelse end Gallups, skal denne anvendes i beregningen.

Hvis der er tale om områder, hvor både kanalens frekvens og andre frekvenser dækker, skal disse områder indgå i tælleren i beregningen af afgiftsgrundlaget.

– Beregningen af afgiftsgrundlaget fra de fælles reklameindtægter skal i tilfælde af fordeling efter målte lyttertal foretages således

{Målte lyttertal for kanalen eller kanalerne, der udsendes på de frekvenser, der er tilknyttet tilladelsen / (Målte lyttertal for kanalen eller kanalerne, der udsendes på de frekvenser, der er knyttet til tilladelsen + målte lyttertal for kanalen eller kanalerne, der udsendes på frekvenser, der ikke er knyttet til tilladelsen) x reklameindtægten}.

Opgørelsen af de målte lyttertal skal baseres på Gallups lytterundersøgelser, og skal beregnes som gennemsnittet af regnskabsårets lytterundersøgelser. Hvis branchen indgår aftale om en anden lytterundersøgelse end Gallups, skal denne anvendes i beregningen.

Såfremt lyttertallene er så lave, at de ikke registreres i Gallups lytterundersøgelser, fastsættes lyttertallet til nul.

– Hvis der i indtægterne indgår reklamekampagner, som kører i flere medier indenfor for eksempel en koncern eller et salgssamarbejde (for eksempel tv, internet, trykte medier eller andre radiostationer), skal indtægterne for kanalens andel af kampagnen opgøres til markedspris, det vil sige den pris, som for eksempel reklametid ville have indbragt ved salg i fri handel. Markedspris beregnes som den gennemsnitlige kontaktpris for det pågældende kvartal.

– Hvis kampagnen er solgt til en samlet ”pakkepris” eller kampagnepris, skal kanalens andel af ”pakkeprisen” svare til den andel den ville have haft, hvis alle reklamerne i ”pakken” havde været solgt til deres respektive listepriser. Det vil sige, at der ikke må være ydet en lavere rabatsats på de andre reklamer, end der bliver for reklamerne på kanalen.

– Hvis reklamesalget og indgåelse af sponsoraftaler og aftaler om anden direkte og indirekte støtte sker gennem et salgsselskab, reklamebureau eller lignende, der er en del af samme koncern 1) som licensindehaveren eller licensindehaverne ejes af, skal den samlede indtægt indregnes i afgiftsgrundlaget. Eventuel salgsprovision eller andre omkostninger må ikke fratrækkes ved opgørelse af afgiftsgrundlaget.

– Hvis reklamesalget sker gennem en ejerforbundet virksomhed i henhold til ovenstående definition, skal der ske en adskillelse af prisen på ”kreativ tid” og prisen for selve annonceringen på kanalen. Det er således kun prisen for annonceringen, der indgår i afgiftsgrundlaget.

– Reklamespots skal opgøres til markedspris uanset, om der foreligger kontant betaling.

1) Ved en koncern som en tilladelsesindehaver indgår i, forstås et selskab eller anden virksomhed som direkte eller indirekte - under hensyntagen til bestemmende indflydelse - ejes af samme ejerkreds eller koncern eller er et associeret selskab med en ejerandel på 20 % eller mere.

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 2. Ved DAB-sendemuligheder forstås i denne bekendtgørelse digitale sendenet til fremføring af DAB (Digital Audio Broadcast), jf. ETSI-standard ETS 300 401.

Stk. 2. Ved udendørs mobil modtagelse forstås i denne bekendtgørelse modtagelse af radiosignaler med en modtager i bevægelse med en antenne højest 1,5 meter over jorden.

Stk. 3. Ved portabel indendørs modtagelse forstås i denne bekendtgørelse modtagelse med en håndholdt modtager, hvor

1) modtageren har en løs eller indbygget antenne,

2) modtageren er placeret højest 1,5 meter over gulvhøjde i rum i stueetagen og med et vindue i ydermuren,

3) modtagerens antenne bevæges op til 0,5 meter i enhver retning for optimal modtagelse,

4) modtageren ikke flyttes under modtagelse, og hvor store objekter nær modtageren heller ikke flyttes, og

5) ekstreme tilfælde såsom modtagelse i fuldstændigt afskærmede rum ikke medregnes.

Opbygning af net og kapacitet

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 3. Tilladelsesindehaverne vil få rådighed over en kapacitet på enten 256 kbit/s eller 128 kbit/s.

Stk. 2. Tilladelsesindehaverne skal etablere et DAB-sendenet med udendørs mobil modtagelse til dækning af hele området, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 3. Tilladelsesindehaverne kan, hvis der mellem tilladelsesindehaverne i blok 2 kan opnås enighed herom, etablere portabel indendørs modtagelse, jf. § 2, stk. 3, når det bliver muligt. Tilladelsesindehaverne skal i så fald anmode IT- og Telestyrelsen om at koordinere DAB-nettet til portabel indendørs modtagelse.

Stk. 4. Tilladelsesindehaverne skal indgå aftale med de til enhver tid værende øvrige tilladelseshavere i blok 2 om deltagelse i opbygning, finansiering og drift af DAB-sendenettet efter en sendesamvirkemodel. Såfremt tilladelsesindehaverne ikke kan blive enige om disse forhold, fastsættes vilkårene af Radio- og tv-nævnet.

Stk. 5. Tilladelsesindehaverne kan søge Radio- og tv-nævnet om tilladelse til at benytte en anden DAB-standard end den i § 2, stk. 1 anførte. Nævnet træffer beslutning herom blandt andet på baggrund af standardens udbredelse og udbud af modtagerenheder i Danmark.

Auktion

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 4. De ledige DAB-sendemuligheder i blok 2 udbydes ved en åben (engelsk), simultan auktion, hvor deltagerne løbende byder på sendemulighederne, til en vinder af hver sendemulighed er fundet.

Stk. 2. Vindende bud er det bud, der ved auktionens afslutning er højest på hver af de tre sendemuligheder.

Stk. 3. Deltagerne byder på størrelsen af den faste årlige koncessionsafgift for hver sendemulighed. Udover den faste årlige koncessionsafgift betales årligt en variabel, omsætningsafhængig afgift, jf. § 10, stk. 2.

Stk. 4. Mindste bud på den faste årlige koncessionsafgift skal være 100.000 kr. for hver af de to sendemuligheder på 256 kbit/s og 50.000 kr. for sendemuligheden på 128 kbit/s.

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 5. Radio- og tv-nævnet vælger en auktionarius, der får ansvaret for gennemførelsen af auktionen.

Stk. 2. Radio- og tv-nævnet fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af auktionen, herunder tid og sted.

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 6. Deltagelse i auktionen sker på grundlag af forhåndstilmelding. Med tilmeldingen accepterer deltagerne vilkårene for auktionen.

Stk. 2. Radio- og tv-nævnet fastsætter nærmere regler om tilmeldingsprocedure og tilmeldingens udformning, herunder hvilke oplysninger tilmeldingen skal indeholde, samt tilmeldingsfrist.

Stk. 3. Der skal ved tilmelding til auktionen stilles en ubetinget og uigenkaldelig bankgaranti på kr. 100.000. Beløbet skal udbetales på anfordring uden nogen prøvelse eller øvrig dokumentation for kravets berettigelse. Garantien skal være udstedt af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Pengeinstituttet/forsikringsselskabet skal have hjemsted i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdes område, og dets langsigtede gæld skal have en rating fra Standard & Poors på mindst A eller fra Moody’s Investors Service Limited på mindst A2.

Stk. 4. Efter auktionen er afsluttet, vil bankgarantierne fra de deltagere, som ikke vil få udstedt en tilladelse til en af de udbudte sendemuligheder, blive frigivet.

Stk. 5. Når vinderne af auktionen har betalt første års koncessionsafgift og stillet den i § 13 nævnte anfordringsgaranti, vil bankgarantierne fra vinderne blive frigivet.

Tilladelserne

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 7. Tilladelser til de ledige DAB-sendemuligheder i blok 2 udstedes for en periode af 12 år af Radio- og tv-nævnet til vinderne af auktionen. Tilladelserne træder i kraft på udstedelsesdatoen.

Stk. 2. Tilladelsesindehaver skal påbegynde programvirksomheden med mindst 1 radiokanal i hele det af tilladelsen omfattede sendeområde, jf. bilag 1, senest seks måneder efter udstedelse af programtilladelsen. Radio- og tv-nævnet kan dog dispensere herfra, såfremt påbegyndelsen af programvirksomheden ikke er mulig af tekniske grunde.

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 8. Eventuel uudnyttet kapacitet kan sælges eller udlejes til udøvelse af programvirksomhed til de øvrige tilladelsesindehavere i blok 2.

Stk. 2. Salg eller udlejning af overskydende kapacitet, jf. stk. 1, skal meddeles Radio- og tv-nævnet.

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 9. Tilladelsesindehaver skal inden eventuelt salg af tilladelsen eller salg af det selskab eller lignende, der er indehaver af tilladelsen, eller dele af selskabet afgive oplysning herom til Radio- og tv-nævnet. Nævnet vurderer, om vilkårene for tilladelsen fortsat vil være opfyldt efter et eventuelt salg og træffer herefter afgørelse om, hvorvidt salget kan godkendes.

Koncessionsafgift

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 10. Den faste årlige koncessionsafgift for hver af de tre sendemuligheder i blok 2 er det vindende bud ved auktionen for den enkelte sendemulighed, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 2. Den variable afgift for hver af de to sendemuligheder på 256 kbit/s udgør 2,5 pct. af den del den af sendemuligheden genererede omsætning det pågældende år, der ligger over 25 mio. kr. og op til 50 mio. kr., 5 pct. af omsætningen fra 50 mio. kr. op til 100 mio. kr. og 10 pct. af omsætningen fra 100 mio. kr. og derover. Indtægter i forbindelse med solgt eller udlejet kapacitet er omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 3. Den variable afgift for sendemuligheden på 128 kbit/s udgør 2,5 pct. af den del den af sendemuligheden genererede omsætning det pågældende år, der ligger over 12,5 mio. kr. og op til 25 mio. kr., 5 pct. af omsætningen fra 25 mio. kr. op til 50 mio. kr. og 10 pct. af omsætningen fra 50 mio. kr. og derover. Indtægter i forbindelse med solgt eller udlejet kapacitet er omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 4. Tilladelsesindehaverne forpligter sig til at betale koncessionsafgift i hele tilladelsesperioden, der fastsættes til 12 år fra tilladelsens udstedelsesdato, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 5. Forpligtelsen til at betale koncessionsafgift i hele tilladelsesperioden bortfalder dog, hvis tilladelsesindehaver tilbageleverer tilladelsen eller tilladelsen inddrages, jf. § 14.

Stk. 6. Den faste årlige koncessionsafgift betales forud for et år ad gangen, gældende fra programtilladelsens meddelelse.

Stk. 7. Den variable koncessionsafgift betales bagud hvert år senest 1 måned efter Radio- og tv-nævnets modtagelse af årsregnskab og opgørelse af afgiftsgrundlaget.

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 11. Grundlaget for beregningen af den variable afgift, jf. § 10, stk. 2 og 3, (herefter kaldet afgiftsgrundlaget) for de ledige DAB-sendemuligheder i blok 2 er de samlede direkte og indirekte indtægter, jf. bilag 2, vedrørende den enkelte kanal eller kanaler og den kapacitet, der er tilknyttet tilladelsen, med undtagelse af

1) Tilskud til langtidsledige.

2) Ansatte i henhold til jobskabelsesordning.

3) Aktionærtilskud til underskudsdækning.

4) Finansielle indtægter.

Stk. 2. Værdien af lovlige egenreklamer indgår ikke i afgiftsgrundlaget.

Regnskab og opgørelse af afgiftsgrundlag

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 12. Tilladelsesindehaver skal hvert år senest den 1. maj indsende et selvstændigt årsregnskab for den enkelte kanal eller kanalerne, herunder kanaler med udlejet eller solgt kapacitet, med opgørelse af afgiftsgrundlag til Radio- og tv-nævnet. Afgiftsgrundlaget skal opgøres i regnskabet således, at de samlede indtægter, herunder reklame- og sponsorindtægter og anden direkte og indirekte støtte til den enkelte kanal eller kanaler, uanset om de oppebæres af tilladelsesindehaver eller af tredjemand, herunder reklamesalgs- og produktionsselskaber, og uanset om sendetiden eller overskydende kapacitet er solgt til anden side, fremgår særskilt. Ved indirekte støtte forstås refusion af kanalens udgifter, eller at andre afholder omkostninger for kanalen. Alle beløb opgøres eksklusiv moms.

Stk. 2. Regnskabet og opgørelsen af afgiftsgrundlaget skal opfylde følgende krav

1) Der skal udarbejdes en forretningsgang med heri indbyggede interne kontroller, der sikrer, at alle indtægter faktureres og medtages i opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Forretningsgangene skal blandt andet sikre, at fordelingen af indtægter ved reklamekampagner sker til markedspris, og at der sker en korrekt fordeling af indtægterne.

2) En statsautoriseret eller registreret revisor skal underskrive en revisorerklæring, hvori revisoren indestår for, at de nævnte principper for opgørelse af afgiftsgrundlaget er fulgt. Revisor skal endvidere erklære, at de ovenstående forretningsgange og de heri indbyggede interne kontroller har fungeret tilfredsstillende i hele perioden.

Stk. 3. Regnskabet kan indsendes elektronisk eller pr. post til Radio- og tv-nævnet.

Stk. 4. Radio- og tv-nævnet har som tilsynsmyndighed mulighed for at foretage kontrol af opgørelsen af afgiftsgrundlaget ved egen revisor. Tilladelsesindehaver skal i så fald give Radio- og tv-nævnets egen revisor de oplysninger, som revisor anser for nødvendige for at bedømme opgørelsen.

Garantierklæringer

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 13. Hver t illadelsesindehaver skal foranledige, at der til enhver tid er stillet en anfordringsgaranti over for Radio- og tv-nævnet udstedt af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab, som ikke kontrollerer tilladelsesindehaver, kontrolleres af tilladelsesindehaver eller er under samme kontrol som tilladelsesindehaver. Pengeinstituttet/forsikringsselskabet skal have hjemsted i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdes område, og dets langsigtede gæld skal have en rating fra Standard & Poors på mindst A eller fra Moody’s Investors Service Limited på mindst A2. Garantien skal til enhver tid mindst lyde på summen af de afdrag på den faste koncessionsafgift, som forfalder i de følgende 36 måneder, og skal til enhver tid være gældende i de følgende 36 måneder, dog ikke længere end til udløbet af afdragsperioden, og således, at garantien nedskrives de sidste 36 måneder af afdragsperioden med de afdrag, der erlægges.

Stk. 2. Tilladelsesindehaver skal uden ugrundet ophold give Radio- og tv-nævnet meddelelse, hvis det pengeinstitut eller forsikringsselskab, der har stillet den i stk. 1 nævnte garanti, ikke længere har den anførte rating.

Stk. 3. Radio- og tv-nævnet kan tilbagekalde tilladelsen, hvis det pengeinstitut eller forsikringsselskab, som har stillet den i stk. 1 nævnte garanti, ikke længere har den i stk . 1 anførte rating, medmindre tilladelsesindehaveren inden to måneder efter Radio- og tv-nævnets påkrav derom foranlediger en ny garanti stillet i overensstemmelse med stk. 1.

Ophør af tilladelsen

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 14. Tilladelsesindehaver er ved tilbagelevering af tilladelsen til Radio- og tv-nævnet før udløb af tilladelsen samtidig forpligtet til fra datoen for tilbagelevering af tilladelsen at betale summen af de afdrag på den faste koncessionsafgift, der forfalder de efterfølgende 36 måneder, dog ikke længere end til udløbet af afdragsperioden, og således, at forpligtelsen nedskrives de sidste 36 måneder af afdragsperioden med de afdrag, der erlægges. Tilladelseshaver vil herefter være frigjort for forpligtelsen til at betale fast koncessionsafgift.

Stk. 2. Hvis tilladelsen inddrages endeligt af Radio- og tv-nævnet i henhold til radio- og fjernsynslovens § 50, stk. 1 eller § 51, er tilladelsesindehaveren forpligtet til efter påkrav at betale summen af de afdrag på den faste koncessionsafgift, der forfalder de efterfølgende 36 måneder, dog ikke længere end til udløbet af afdragsperioden, og således, at forpligtelsen nedskrives de sidste 36 måneder af afdragsperioden med de afdrag, der erlægges.

Stk. 3. I tilfælde af tilbagekaldelse, tilbagelevering eller inddragelse af tilladelsen sker der ingen tilbagebetaling af allerede erlagte afdrag, og forpligtelsen til at betale forfaldne afdrag samt renter deraf består.

Tilsyn

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 15. Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med tilladelsesindehavers overholdelse af tilladelsesvilkårene, radio- og fjernsynsloven samt bestemmelser fastsat efter loven.

Stk. 2. Nævnet kan inddrage tilladelserne midlertidigt eller endeligt, hvis tilladelsesindehaver overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelserne er ofte gentagne.

Stk. 3. Nævnet kan ligeledes inddrage tilladelsen, hvis tilladelsesindehaver tilsidesætter tilladelsesvilkårene, eller hvis tilladelsesindehaver i forbindelse med udstedelsen har afgivet urigtige oplysninger.

Ikrafttræden

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. april 2007.

Kulturministeriet, den 28. marts 2007

Lene Espersen

/Lars M. Banke

Bekendtgørelse 2007 311 Valid

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af de ledige DAB-sendemuligheder i blok 2

I medfør af § 45, stk. 5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 410 af 2. maj 2006, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →