Legislator Case Law & Legislation
B20070030205 DK

Bekendtgørelse om provstiudvalgenes og budgetudvalgenes virksomhed

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

§ 1. Provstiudvalgets beslutninger træffes i provstiudvalgets møder. Provstiudvalgets formand leder provstiudvalgets møder og afstemninger. § 2. Et provstiudvalgsmedlem er udelukket fra at deltage i udvalgets forhandling og afstemning i konkrete enkeltsager, der vedrører et sogn, i hvilket § 3. Provsten er forretningsfører for provstiudvalget. § 4. Bortset fra bestemmelserne i §§ 1-3 fastsætter provstiudvalget selv sin forretningsorden. § 5. En stedfortræder indtræder i provstiudvalget, når et medlem dør eller udtræder af udvalget. § 6. Provstiudvalget fastsætter efter budgetsamrådet rammebevilling for kirkekassens driftsudgifter og bevilling for kirkekassens anlægsudgifter. Hvis § 7. Provstiudvalget vælger uden for sin midte en bygningskyndig til sammen med provsten at foretage syn over kirke og kirkegård, præsteboliger og and § 8. Provstiudvalget skal afgive erklæring i følgende sager § 9. Provstiudvalget fører tilsyn med, at der udfærdiges regulativer for ansatte funktionærer ved kirker og kirkegårde, og skal herunder påse, at meni § 10. Provstiudvalget kan antage kontormedhjælp (provstisekretær) efter de af Kirkeministeriet til enhver tid fastsatte bestemmelser herom. Ansættelse § 11. Provstiudvalgets afgørelse om størrelsen af hver enkelt kirke- og præstegårdskasses rammebevilling til driftsudgifter og bevilling til anlægsudg § 12. Bestemmelserne i §§ 1, 3, 5, stk. 1-3, og § 10, stk. 2, finder ligeledes anvendelse for budgetudvalgene. § 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. april 2007. Den fulde tekst

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse 2007 302 Historic

§ 1. Provstiudvalgets beslutninger træffes i provstiudvalgets møder. Provstiudvalgets formand leder provstiudvalgets møder og afstemninger.

Stk. 2. Formanden kan på provstiudvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Sådanne afgørelser forelægges provstiudvalget til efterretning på næste møde.

Stk. 3. Provstiudvalget kan bemyndige provsten til at ekspedere en konkret sag eller bestemte arter af sager efter udvalgets nærmere vedtagelse.

Stk. 4. Provstiudvalget træffer beslutning om, hvornår ordinære møder skal afholdes, og møderne bekendtgøres forud efter provstiudvalgets bestemmelse.

Stk. 5. Provstiudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 6. Provstiudvalgets beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der ved slutningen af mødet underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sit særstandpunkt kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen.

Bekendtgørelse 2007 302 Historic

§ 2. Et provstiudvalgsmedlem er udelukket fra at deltage i udvalgets forhandling og afstemning i konkrete enkeltsager, der vedrører et sogn, i hvilket den pågældende er medlem af menighedsrådet. Medlemmet har dog ret til at udtale sig i sådanne sager.

Stk. 2. Provstiudvalget træffer beslutning om, hvorvidt et medlem i øvrigt har en sådan interesse i en sag, at medlemmet er afskåret fra at deltage i udvalgets forhandling og afstemning om sagen. Det pågældende medlem er ikke udelukket fra at deltage i forhandling og afstemning om sin habilitet.

Stk. 3. Et medlem, der er erklæret inhabilt, skal forlade mødelokalet under forhandling og afstemning i den pågældende sag.

Stk. 4. Et medlem skal underrette udvalget, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet.

Bekendtgørelse 2007 302 Historic

§ 3. Provsten er forretningsfører for provstiudvalget.

Stk. 2. I et fælles provstiudvalg beslutter provstiudvalget selv, hvilken af provsterne der skal være forretningsfører.

Stk. 3 . Opnås der ikke enighed om hvem der skal være forretningsførende provst, afgøres valget ved afstemning. Opstår der stemmelighed foretages lodtrækning.

Bekendtgørelse 2007 302 Historic

§ 4. Bortset fra bestemmelserne i §§ 1-3 fastsætter provstiudvalget selv sin forretningsorden.

Bekendtgørelse 2007 302 Historic

§ 5. En stedfortræder indtræder i provstiudvalget, når et medlem dør eller udtræder af udvalget.

Stk. 2. Når provstiudvalgets formand får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sit hverv i en forventet periode af mindst 2 måneder, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i provstiudvalget.

Stk. 3. Når medlemmet på ny kan varetage sit hverv, udtræder stedfortræderen af provstiudvalget.

Stk. 4. Findes der ved et medlems afgang eller forfald, jf. stk. 2, ingen stedfortræder til at indtræde i medlemmets plads, afgør biskoppen efter indhentet erklæring fra de øvrige medlemmer af rådet, om besættelsen af den ledige plads kan udsættes til næste almindelige valg, eller om udfyldningsvalg skal finde sted.

Bekendtgørelse 2007 302 Historic

§ 6. Provstiudvalget fastsætter efter budgetsamrådet rammebevilling for kirkekassens driftsudgifter og bevilling for kirkekassens anlægsudgifter. Hvis der i et sogn eller et pastorat er oprettet en præstegårdskasse, fastsætter provstiudvalget denne kasses rammebevilling for driftsudgifter og bevilling for anlægsudgifter.

Stk. 2. Provstiudvalget påser, at kirke- og præstegårdskassernes budget er i overensstemmelse med de fastsatte rammer og bevillinger, jf. stk. 1. Er dette ikke tilfældet korrigerer provstiudvalget budgettet. Korrektionen foretages i rammebevillingen til driftsudgifter eller i bevillingen til anlægsudgifter.

Stk. 3. Provstiudvalget udøver legalitetskontrol af kirke- og præstegårdskassernes budget. Provstiudvalget kan træffe beslutning om ændring af en budgetpost begrundet i legalitetshensyn.

Bekendtgørelse 2007 302 Historic

§ 7. Provstiudvalget vælger uden for sin midte en bygningskyndig til sammen med provsten at foretage syn over kirke og kirkegård, præsteboliger og anden fast ejendom, der bestyres af menighedsrådet på kirkens eller præsteembedets vegne.

Stk. 2. Når det i stk. 1 omtalte syn vedrører provstens tjenestebolig, beskikker biskoppen en anden provst til at lede synsforretningen.

Stk. 3. Den bygningskyndige må ikke påtage sig lønnet arbejde for menighedsrådene i provstiet.

Bekendtgørelse 2007 302 Historic

§ 8. Provstiudvalget skal afgive erklæring i følgende sager

1) Sager om køb, salg, opførelse, nedrivning, istandsættelse eller ombygning af fast ejendom, som efter de gældende regler skal forelægges biskoppen eller Kirkeministeriet til godkendelse.

2) Øvrige sager af væsentlig økonomisk betydning for de kirkelige kasser.

Stk. 2. Kirkeministeriet og biskoppen kan indhente udtalelse fra provstiudvalget i andre sager. For så vidt angår stiftsmiddellån, kan stiftsudvalget vedrørende økonomi indhente udtalelse fra provstiudvalget.

Bekendtgørelse 2007 302 Historic

§ 9. Provstiudvalget fører tilsyn med, at der udfærdiges regulativer for ansatte funktionærer ved kirker og kirkegårde, og skal herunder påse, at menighedsrådenes aftaler om kirkebetjeningens ansættelsesforhold er i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat af Kirkeministeriet.

Bekendtgørelse 2007 302 Historic

§ 10. Provstiudvalget kan antage kontormedhjælp (provstisekretær) efter de af Kirkeministeriet til enhver tid fastsatte bestemmelser herom. Ansættelse sker efter offentligt opslag.

Stk. 2. Der tilkommer udvalgets medlemmer diæter for deltagelse i møder efter de bestemmelser, Kirkeministeriet fastsætter herom.

Bekendtgørelse 2007 302 Historic

§ 11. Provstiudvalgets afgørelse om størrelsen af hver enkelt kirke- og præstegårdskasses rammebevilling til driftsudgifter og bevilling til anlægsudgifter, jf. § 6, er endelig. I øvrigt kan provstiudvalgets afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse påklages til biskoppen.

Stk. 2. Biskoppens afgørelser i medfør af stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Budgetudvalg

Bekendtgørelse 2007 302 Historic

§ 12. Bestemmelserne i §§ 1, 3, 5, stk. 1-3, og § 10, stk. 2, finder ligeledes anvendelse for budgetudvalgene.

Stk. 2. Bortset fra de i § 12, stk. 1, nævnte bestemmelser fastsætter budgetudvalget selv sin forretningsorden.

Ikrafttræden m.m.

Bekendtgørelse 2007 302 Historic

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. april 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 972 af 2. december 2003 om provstiudvalgenes virksomhed ophæves.

Kirkeministeriet, den 26. marts 2007

Bertel Haarder

/Lise Marianne Hjort

Bekendtgørelse 2007 302 Historic

Bekendtgørelse om provstiudvalgenes og budgetudvalgenes virksomhed

I medfør af § 17 f, og § 17 g, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2007, fastsættes

Provstiudvalg

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →