Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pesticidrester i fødevarer
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 375 af 28. april 2006 om pesticidrester i fødevarer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 859 af 10. august 2006 og bekendtgørelse nr. 1162 af 24. november 2006, foretages følgende ændringer
1. I bilag 1 under punktet » Talhenvisninger « indsættes efter »94)«: »95) Angiver den midlertidige grænseværdi, der er fastsat indtil den 1. januar 2008, i afventning af de data som ansøgeren skal forelægge. Er der ingen data modtaget inden denne dato, vil maksimalgrænseværdien blive trukket tilbage ved et direktiv eller en forordning«.
2. I bilag 3 indsættes i gruppen » pesticidrester i og på cerealier « efter »Aramit«: »Atrazin95)« med maksimalgrænseværdien » 0,1 «. Samtidig ophæves »Atrazin« med maksimalgrænseværdien »0,05*«.
§ 2
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 10. marts 2007.
Fødevarestyrelsen, den 1. marts 2007
Anders Munk Jensen
/Susanne V. Hansen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pesticidrester i fødevarer 1)
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af Kommissionens direktiv 2007/7/EF af 14. februar 2007 om ændring af visse bilag til Rådets direktiv 86/362/EØF og 90/642/EØF for restkoncentrationer af atrazin, lambda-cyhalothrin, phenmedipham, methomyl, linuron, penconazol, pymetrozin, bifenthrin og abamectin (EUT 2007 L s. 19).