Legislator Case Law & Legislation
B20070015605 DK

Bekendtgørelse om forsikringsmæglervirksomheder og genforsikringsmæglervirksomheders årlige indberetninger til Finanstilsynet

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 2007 156 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på

1) Forsikringsmæglervirksomheder.

2) Genforsikringsmæglervirksomheder.

Bekendtgørelse 2007 156 Historic

§ 2. Virksomheden skal senest 5 måneder efter kalenderårets udløb indsende oplysning til Finanstilsynet om størrelsen af

1) Vederlag modtaget fra kunder ved formidling af forsikringsprodukter til direkte forsikrings- og genforsikringsselskaber.

2) Præmier formidlet til direkte forsikrings- og genforsikringsselskaber og fordelt på livs- og skadesforsikringsprodukter, hvor forsikringsmæglervirksomheden har modtaget vederlag fra kunder, jf. nr. 1.

3) Provisioner og andet vederlag, der er modtaget fra direkte forsikrings- og genforsikringsselskaber samt fra direkte forsikringsmægler- og genforsikringsmæglervirksomheder og fordelt på livs- og skadesforsikringsprodukter.

4) Provisioner og andet vederlag, der er afgivet til andre forsikrings- og genforsikringsmæglervirksomheder og fordelt på livs- og skadesforsikringsprodukter.

Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 indgives på maskinlæsbart medie efter Finanstilsynets bestemmelse.

Bekendtgørelse 2007 156 Historic

§ 3. Såfremt en forsikringsmæglervirksomhed eller genforsikringsmæglervirksomhed har oprettet en klientkonto i et pengeinstitut, skal virksomheden senest 5 måneder efter kalenderårets udløb til Finanstilsynet indsende en erklæring udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor om revision af kontoen.

Stk. 2. Revisor skal erklære, om reglerne i §§ 14 - 19 i bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler er fulgt, og om der ved den stikprøvevise revision af oversigten sammenholdt med klientkontoen er konstateret væsentlige fejl eller mangler heri. Erklæringen skal afgives på en af Finanstilsynet udarbejdet formular.

Bekendtgørelse 2007 156 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2007 og finder første gang anvendelse på indberetningen for kalenderåret 2006.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1112 af 14. november 2004 om forsikringsmæglervirksomheder og genforsikringsmæglervirksomheders årlige indberetninger til Finanstilsynet.

Finanstilsynet, den 20. februar 2007

Henrik Bjerre-Nielsen

/Vibeke Olesen

Bekendtgørelse 2007 156 Historic

Bekendtgørelse om forsikringsmæglervirksomheder og genforsikringsmæglervirksomheders årlige indberetninger

til Finanstilsynet

I medfør af § 21, stk. 3, i lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 14. juli 2006 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →