Legislator Case Law & Legislation
B20070015205 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grundlister

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2007 152 Valid

§ 1

I bekendtgørelse nr. 809 af 5. december 1990 om grundlister, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1212 af 30. december 1993 og bekendtgørelse nr. 681 af 10. juli 2000, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, affattes således

» § 4. Personer, der udtages, skal udgøre et alsidigt sammensat udsnit af befolkningen. Der skal tilstræbes en repræsentation af de forskellige aldersklasser, af mænd og kvinder, og af etniske minoriteter svarende til deres andel af befolkningen i kommunen.«

2. Efter § 5 indsættes

» § 5 a. Grundlisteudvalget skal ved fremsendelsen af listen over de personer, der er udtaget af grundlisteudvalget, skriftligt over for præsidenten for vedkommende landsret redegøre for, hvordan grundlisteudvalget har søgt at sikre sig, at de udtagne personer er egnede til at virke som nævninger eller domsmænd, jf. retsplejelovens §§ 68 og 69, og at kravene i § 4, stk. 1, er opfyldt.«

Ændringsbekendtgørelse 2007 152 Valid

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Justitsministeriet, den 20. februar 2007

Lene Espersen

/Birgit Thostrup Christensen

Ændringsbekendtgørelse 2007 152 Valid

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grundlister

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →