Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller\n(Ændring af visse pristillæg m.v.)
Statutory Text (5 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1364 af 15. december 2004 om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således
»I medfør af § 55, stk. 3, § 57, stk. 7 og 8, § 57 b, stk. 6 og 7, § 60, stk. 2, §§ 64 og 68 a, § 78, stk. 3 og 8, § 85 a, stk. 1 og 3-5, og §§ 88, 90 og 92 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, samt efter bemyndigelse i henhold til §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 1253 af 6. december 2006 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser fastsættes:«
2. Efter § 10 indsættes før kapitel 5
»Kapitel 4 a
Ændring af pristillæg på grund af væsentlige anlægsændringer
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2007.
Energistyrelsen, den 22. januar 2007
Ib Larsen
/Flemming G. Nielsen
§ 10 a. Pristillæg til elektricitet fra et produktionsanlæg som nævnt i elforsyningslovens § 57, stk. 3, og § 57 b, stk. 2, ændres på grund af udskiftninger eller væsentlige ombygninger af anlægget som nævnt i denne bestemmelses stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis den installerede eleffekt i et anlæg som nævnt i lovens § 57, stk. 3, forøges med mindst 50 pct. på grund af udskiftninger eller væsentlige ombygninger af anlægget, jf. § 10 b, stk. 1 og 2, i denne bekendtgørelse, ændres pristillægget som nævnt i nr. 1 eller 2
1) Hvis der hidtil er ydet pristillæg efter lovens § 57, stk. 3, ydes der fremover pristillæg efter lovens § 57, stk. 4, jf. § 3 i denne bekendtgørelse, eller pristillæg efter lovens § 57, stk. 2, afhængigt af, hvilken kategori af energikilder der anvendes.
2) Hvis der hidtil er ydet nedsat pristillæg efter § 7, stk. 2, eller § 8, stk. 2, i denne bekendtgørelse, ydes der fremover pristillæg efter lovens § 57, stk. 2.
Stk. 3. Hvis kapaciteten til at anvende vedvarende energikilder i et anlæg som nævnt i lovens § 57 b, stk. 2, forøges med mindst 50 pct. på grund af udskiftninger eller væsentlige ombygninger af anlægget, jf. § 10 b, stk. 3, i denne bekendtgørelse, ændres pristillægget som nævnt i nr. 1 eller 2
1) Hvis der hidtil er ydet pristillæg efter lovens § 57 b, stk. 2, ydes der fremover pristillæg efter lovens § 57 b, stk. 3, jf. § 4 i denne bekendtgørelse, eller pristillæg efter lovens § 57 b, stk. 5, afhængigt af, hvilken kategori af energikilder der anvendes.
2) Hvis der hidtil er ydet nedsat pristillæg efter § 7, stk. 3, eller § 8, stk. 3, i denne bekendtgørelse, ydes der fremover pristillæg efter lovens § 57, stk. 5.
Stk. 4. Pristillægget ændres som nævnt i stk. 2 eller 3, hvis anlægget sættes i drift med de nævnte ændringer den 1. februar 2007 eller senere. Pristillægget ændres dog ikke i de i nr. 1 og 2 nævnte tilfælde
1) Hvis der senest den 31 . marts 2007 foreligger et projekt for ændringen, som er godkendt af kommunalbestyrelsen efter regler fastsat i medfør af lov om varmeforsyning.
2) Hvis ændringen er påbegyndt senest den 31 . marts 2007. Ændringen anses for påbegyndt, når anlægsejeren har indgået aftale om anlægsarbejder eller om køb af materialer hertil.
Stk. 5. De ændrede pristillæg ydes i de perioder, som fremgår af de nævnte bestemmelser i loven.
Stk. 6. En ændring af pristillæg har virkning fra den første dag i måneden efter, at anlægget er sat i drift med de i stk. 2 eller 3 nævnte ændringer.
§ 10 b. Den installerede eleffekt i et anlæg som nævnt i § 10 a, stk. 2, fastsættes svarende til oplysninger i stamdataregisteret om installeret eleffekt, jf. regler fastsat i medfør af elforsyningslovens § 85 a. Elproduktionskapaciteten fastsættes med et interval på 0,1 MW.
Stk. 2. Hvis elproducenten anmoder herom, eller den systemansvarlige virksomhed vurderer, at den i stk. 1 nævnte eleffekt ikke er korrekt, fastsættes effekten på grundlag af den maksimale målte elproduktion i en time efter retningslinier fastsat af den systemansvarlige virksomhed.
Stk. 3. Afgørelsen af, om kapaciteten til at anvende vedvarende energikilder i et anlæg er forøget som nævnt i § 10 a, stk. 3, beror på, hvorvidt der er gennemført anlægsændringer, således at anvendelsen af disse energikilder på årsbasis kan forøges med mindst 50 pct. i forhold til det seneste år før ændringen.
Stk. 4. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter retningslinier for anmeldelse af anlægsændringer, for måling og fastsættelse af eleffekt og kapacitet som nævnt i stk. 1og 2 og for behandling af sager om ændring af pristillæg.«
3. § 18, stk. 1, affattes således
»Den systemansvarlige virksomheds retningslinier som nævnt i § 10 b, stk. 4, § 13, stk. 5, og § 16, stk. 5, sendes til elproducenter, der modtager pristillæg efter lovens §§ 57-57 b eller ansøger herom, og offentliggøres på elektroniske medier.«
4. § 19, stk. 1, nr. 1, affattes således
»1) berettigelse til at modtage pristillæg efter elforsyningslovens § 57-57 b og denne bekendtgørelses § 3, stk. 2, § 4, stk. 1, nr. 1, og §§ 6-10 b,«
5. Overskriften til bilag 1 affattes således
»Kraftværkspladser omfattet af bestemmelserne i § 7 i denne bekendtgørelse«
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller
(Ændring af visse pristillæg m.v.)