Legislator Case Law & Legislation
B20070004405 DK

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Bekendtgørelse 2007 44 Historic

§ 1. De beføjelser, der i henhold til loven er tillagt økonomi- og erhvervsministeren, henlægges til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Stk. 2. Beføjelserne i henhold til lovens § 3, stk. 1, 2. punktum, til at fordele regionalfonds- og socialfondsmidler mellem de regionale vækstfora og til at omfordele disse midler mellem vækstforaene henlægges dog ikke. Tilsvarende opretholder økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser i henhold til lovens § 12.

Bekendtgørelse 2007 44 Historic

§ 2. Afgørelser, som Erhvervs- og Byggestyrelsen træffer efter loven, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Afgørelser, truffet af offentlige eller private juridiske enheder i medfør af lovens § 8, stk. 2, og § 13, stk. 2, kan indbringes for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Tilsvarende kan afgørelser, truffet af regioner, kommuner og andre myndigheder i medfør af lovens § 13, stk. 1, indbringes for Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Stk. 3. Afgørelser, truffet af overvågningsudvalg og styringsudvalg for programmer med dansk deltagelse i medfør af lovens § 14, stk. 2, er endelige og kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed.

Bekendtgørelse 2007 44 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. januar 2007.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 17. januar 2007

Bendt Bendtsen

/Sigmund Lubanski

Bekendtgørelse 2007 44 Historic

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

I medfør af § 7 i lov nr. 1599 af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →