Legislator Case Law & Legislation
B20061013205 DK

Bestemmelser om software i ATM-systemer (BL 7-27, 1. udgave)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse 2006 10132 Historic

Bestemmelser om software i ATM-systemer

(BL 7-27, 1. udgave)

I medfør af § 52, § 54 og § 149, stk. 10 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1484 af 19. december 2005, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Transport- og Energiministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 2001 om henlæggelse af opgaver til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende

1. Referencedokumenter

1.1 Kommissionens forordning (EF) nr. 2096/2005 af 20. december 2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester, seneste udgave.

1.2 BL 8-10, Bestemmelser om obligatorisk indberetning af flyvesikkerhedsmæssige begivenheder, seneste udgave.

1.3 EUROCONTROL Safety Regulatory Requirement, ESARR 2, Reporting and Assessment of Safety Occurrences in ATM, seneste udgave.

1.4 EUROCONTROL Safety Regulatory Requirement, ESARR 3, Use of Safety Management Systems by ATM Service, seneste udgave.

1.5 EUROCONTROL Safety Regulatory Requirement, ESARR 4, Risk Assessment and Mitigation in ATM, seneste udgave.

1.6 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1-1.2, findes på Statens Luftfartsvæsens hjemmeside www.slv.dk. Det dokument, der er nævnt i pkt. 1.2, kan endvidere fås ved henvendelse til

Statens Luftfartsvæsen

Servicecentret

Postboks 744

Ellebjergvej 50

2450 København SV

Tel.

3618 6000

Fax

3618 6001

E-post

ais@slv.dk

1.7 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.3-1.5, findes på EUROCONTROL’s hjemmeside www.eurocontrol.int .

2. Definitioner

I denne BL gælder følgende definitioner

ATM (Air traffic management)

Se lufttrafikstyring.

ATM-udøver (ATM service provider)

En virksomhed, som er ansvarlig for og har tilladelse til at udøve lufttrafikstyring.

ATM-system

En del af et luftfartstjenestesystem, der består af en jordbaseret komponent og en luftrumsbaseret komponent.

Flyvesikkerhedsstyring (Safety management)

Styring af aktiviteter med det formål at sikre et højt flyvesikkerhedsniveau, der mindst opfylder de fastsatte luftfartsmyndighedskrav.

Flyvesikkerhedsstyringssystem (SMS) (Safety management system (SMS))

En systematisk og entydig fremgangsmåde, som angiver de aktiviteter inden for flyvesikkerhedsstyring, som varetages af en virksomhed, og som anvendes for at opnå et acceptabelt eller tolerabelt flyvesikkerhedsniveau.

Lufttrafikstyring (Air Traffic Management - ATM)

De samlede jord-baserede (bestående af henholdsvis lufttrafiktjeneste (ATS), luftrumsregulering (ASM) og lufttrafikregulering (AFTM)) og luftbårne funktioner, som er påbudt med henblik på at fremme og regulere lufttrafik under alle relevante faser af flyvningen.

Softwaresikring

Alle planlagte og systematiske aktiviteter, der er nødvendige for at opnå en passende sikkerhed for, at et produkt, en tjenesteydelse, en organisation eller et system har et acceptabelt eller tolerabelt flyvesikkerhedsniveau.

Anm.: ”Eurocontrol Safety Regulatory Requirement, ESARR 6, Software in ATM Systems”, der er bilag til denne BL, indeholder definitioner i ”Appendix A, Glossary - Terms and Definitions”.

3. Anvendelsesområde

3.1 Denne BL fastsætter bestemmelser om softwaresikring i ATM-systemer.

3.2 Denne BL gælder for dansk område og områder, hvor Danmark i henhold til internationale aftaler er forpligtet til at udøve lufttrafiktjeneste.

4. Ansvar

4.1 ATM-udøveren er ansvarlig for, at der etableres og anvendes softwaresikring i overensstemmelse med bestemmelserne i ”Eurocontrol Safety Regulatory Requirement, ESARR 6, Software in ATM Systems” (bilag til denne BL), jf. dog pkt. 4.1.1 og 4.1.2.

4.1.1 I ESARR 6, pkt. 2.5, 3.1 og 3.2, hvor der henvises til ”Eurocontrol Safety Regulatory Requirement, ESARR 3, Use of Safety Management Systems by ATM Service Provideres”, og “Eurocontrol Safety Regulatory Requirement, ESARR 4, Risk Assessment and Mitigation in ATM”, skal der inden for Fællesskabet i stedet henvises til ”Kommissionens forordning (EF) Nr. 2096/2005 af 20. december 2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester”.

4.1.2 I ESARR 6, pkt. 2.5, hvor der henvises til ESARR 2, skal der i stedet henvises til ”BL 8-10, Bestemmelser om obligatorisk indberetning af flyvesikkerhedsmæssige begivenheder”.

4.2 Softwaresikringen skal indgå som en integreret del af ATM–udøverens flyvesikkerhedsstyringssystem.

5. Straf

5.1 Den ATM-udøver, der overtræder bestemmelserne i ESARR 6, ”Mandatory Provisions” (obligatoriske bestemmelser), afsnit 1 - 7, straffes med bøde.

5.2 Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14.

6. Ikrafttræden

6.1 Denne BL træder i kraft den 1. februar 2007, jf. dog pkt. 6.2.

6.2 For software i ATM-systemer, der er i operationel drift inden tidspunktet for denne BL’s ikrafttræden, gælder bestemmelserne først fra det tidspunkt, hvor der skal foretages en ændring af systemet, der kræver en teknisk godkendelse.

Statens Luftfartsvæsen, den 13. december 2006

Kurt Lykstoft Larsen

/Nielse Remmer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →