Legislator Case Law & Legislation
B20061012205 DK

Meddelelse om ændrede regler og vilkår for fiskeriet af 27. december 2006

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse 2006 10122 Historic

Meddelelse om ændrede regler og vilkår for fiskeriet af 27. december 2006

Forbud mod fiskeri i underområde 22-24 i Østersøen og Bælterne

I underområde 22-24 i Østersøen og Bælterne er fiskeri med trawl, vod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm, bundsatte garn, infiltringsnet og toggegarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm samt bundliner forbudt i følgende perioder i 2007

1) Fra og med 1. januar til og med 7. januar

2) Fra og med 19. februar til og med 25. februar

3) Fra og med 31. marts til og med 6. maj

4) Fra og med 26. maj til og med 3. juni

5) Fra og med 7. juli til og med 22. juli

6) Fra og med 13. september til og med 24. september

7) Fra og med 13. oktober til og med 28. oktober

8) Fra og med 15. december til og med 26. december

9) Den 31. december

Undtaget fra ovennævnte er fartøjer med en længde overalt på under 12 meter, som i territoriale farvande (indenfor 12 sømil) fisker med garn, infiltringsnet og/eller toggegarn med en maskestørrelse på mindst 110 mm. Sådanne fartøjer må ved anvendelse af nævnte redskaber medbringe og lande bifangst af torsk på op til 10 % af den ombordværende fangst.

Forbud mod fiskeri i underområde 25-32 i Østersøen og Bælterne

I underområde 25-32 i Østersøen og Bælterne er fiskeri med trawl, vod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm, bundsatte garn, infiltringsnet og toggegarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm samt bundliner forbudt i følgende perioder i 2007

1) Fra og med 1. januar til og med 7. januar

2) Fra og med 31. marts til og med 10. april

3) Fra og med 1. juli til og med 14. september

4) Fra og med 6. oktober til og med 21. oktober

5) Fra og med 1. november til og med 16. november

6) Fra og med 11. december til og med 26. december

7) Den 31. december

Undtaget fra ovennævnte er fartøjer med en længde overalt på under 12 meter, som i territoriale farvande (indenfor 12 sømil) fisker med garn, infiltringsnet og/eller toggegarn med en maskestørrelse på mindst 110 mm. Sådanne fartøjer må ved anvendelse af nævnte redskaber medbringe og lande bifangst af torsk på op til 10 % af den ombordværende fangst.

Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1535 af 18. december 2006, § 2, jf. bilag 6.

Fiskeridirektoratet, den 27. december 2006

Mik Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →