Legislator Case Law & Legislation
B20060952105 DK

Bekendtgørelse om forbud mod indførsel af levende fugle fra tredjelande, der ledsager deres ejere

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 2006 9521 Historic

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter indførsel til Danmark samt indførsel via Danmark til andre lande af levende fugle, der ledsager deres ejere.

Stk. 2. Ved tredjelande forstås lande uden for EU, bortset fra Andorra, Færøerne, Grønland, Island, Kroatien, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten.

Bekendtgørelse 2006 9521 Historic

§ 2. Det er forbudt i forbindelse med indrejse at indføre flere end 5 levende fugle, der har oprindelse i tredjelande og holdes som selskabsdyr.

Stk. 2. Den rejsende kan i forbindelse med indrejse indføre op til 5 levende fugle, der har oprindelse i tredjelande, som er medlem af OIE (Verdensorganisationen for Dyresundhed), og holdes som selskabsdyr af den rejsende, hvis en af de betingelser, der er nævnt i nr. 1-4 er opfyldt

1) Fuglene har været holdt i 30 dages isolation forud for eksporten på afsendelsesstedet i et tredjeland, der er opført i beslutning 79/542/EØF.

2) Fuglene anbringes i 30 dages karantæne efter import i bestemmelsesmedlemsstaten på steder, som er godkendt i henhold til § 2, stk. 3-4, i bekendtgørelse om indførsel af fugle, bortset fra fjerkræ.

3) Fuglene er blevet vaccineret og mindst én gang revaccineret mod aviær influenza (H5-vaccine) inden for de sidste 6 måneder og senest 60 dage før afsendelsen.

4) Fuglene har været holdt i isolation i mindst 10 dage forud for eksport og er blevet testet med henblik på påvisning af H5N1-antigen eller genom som foreskrevet i Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terristrial Animals i en prøve, der er udtaget tidligst på isolationsperiodens tredje dag.

Stk. 3. Embedsdyrlægen i afsenderlandet skal på et certifikat attestere, at betingelserne for indførsel i denne bekendtgørelse er opfyldt. Certifikatet skal følge den model, der er vist i bilag II til beslutning 2005/759/EF.

Stk. 4. Veterinærcertifikatet skal suppleres med følgende

1) en erklæring fra ejeren i overensstemmelse med bilag III til beslutning 2005/759/EF, og

2) følgende angivelse: »Fugle holdt som selskabsdyr, jf. artikel 2 i beslutning 2005/759/EF«.

Bekendtgørelse 2006 9521 Historic

Kapitel 3

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelse 2006 9521 Historic

§ 3. Fugle, der ankommer direkte fra tredjelande, skal føres ind i Danmark på steder, hvor der er oprettet et grænsekontrolsted godkendt til kontrol af levende dyr, hvor grænsedyrlægen underkaster fuglene dokument- og identitetskontrol.

Stk. 2. Fugle, der ikke opfylder gældende bestemmelser eller ikke består veterinærkontrol, skal returneres, sættes i karantæne eller aflives efter reglerne i art. 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 998/2003.

Bekendtgørelse 2006 9521 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. juli 2006.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 108 af 20. februar 2006 om forbud mod indførsel af levende fugle fra tredjelande, der ledsager deres ejere.

Fødevarestyrelsen, den 27. juli 2006

Birgitte Povlsen

/Tinne Stissing Jensen

Bekendtgørelse 2006 9521 Historic

Bekendtgørelse om forbud mod indførsel af levende fugle fra tredjelande, der ledsager deres ejere 1)

I medfør af § 30, stk. 1, § 37, § 67 og § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr fastsættes

Bekendtgørelse 2006 9521 Historic

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionensbeslutning 2006/759/EF af 27. oktober 2005 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza i bestemte tredjelande og transport fra tredjelande af fugle, der ledsager deres ejere (EU-Tidende 2005 L 291 s. 48), senest ændret ved Kommissionens beslutning af 25. juli 2006 om ændring af beslutning 2005/759/EF og beslutning 2005/760/EF for så vidt angår visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza og transport til Fællesskabet af visse levende fugle.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →