Bekendtgørelse om forbud mod indførsel af strudsekød fra visse dele af Sydafrika
Statutory Text (4 Articles)
§ 1. Det er pga. aviær influenza forbudt at indføre fersk kød af strudsefugle, kødprodukter og tilberedt kød bestående af eller indeholdende kød af ovennævnte art med oprindelse i eller afsendt fra områderne Riversdale og Mossel Bay i Western Cape provinsen i Sydafrika.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for kødprodukter og tilberedt kød bestående af eller indeholdende kød af strudsefugle, når det i kødprodukterne anvendte strudsekød har gennemgået en af følgende behandlinger
1) Behandling i hermetisk lukket beholder til Fo -værdi på mindst 3,00 (helkonserves).
2) Varmebehandling til der opnås mindst 700 C overalt i kødet under kødvarens forarbejdning.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for fersk kød, kødprodukter og tilberedt kød, når kødet stammer fra strudsefugle, som er slagtet før den 1. maj 2006.
Stk. 4. I de veterinærcertifikater, der ledsager de i stk. 3 nævnte partier, skal følgende fremgå alt efter hvilken produkttype, der er tale om: »Fersk kød af strudsefugle/Kødprodukter bestående af eller indeholdende kød af strudsefugle/Tilberedt kød bestående af eller indeholdende kød af strudsefugle, der er slagtet inden den 1. maj 2006 og i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i Kommissionens beslutning C(2006)3350«. Det ikke gældende skal være overstreget.
§ 2. Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 1, og stk. 4.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og hvis der ved overtrædelsen er
1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller
2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. juli 2006
Fødevarestyrelsen, den 21. juli 2006
Henrik G. Jensen
/Louise Vagner
Bekendtgørelse om forbud mod indførsel af strudsekød fra visse dele af Sydafrika
I medfør af § 37, § 67 og § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr fastsættes