Legislator Case Law & Legislation
B20060942605 DK

Bestemmelser om beplantning ved nyanlæg af veje i åbent land

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse 2006 9426 Valid

Bestemmelser om beplantning ved nyanlæg af veje i åbent land

Udgave 1, 4. juli 2006

I medfør af § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999 samt § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999 og efter bemyndigelse i § 2, stk. 2, i lov om offentlige veje og § 10 i lov om private fællesveje fastsættes

1. Referencedokumenter

1.1. Vejregler for beplantning i åbent land, hæfte 1, Forudsætninger og strategi.

1.2. Vejregler for beplantning i åbent land, hæfte 2, Planlægning og projektering.

1.3. Vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere i åbent land.

2. Definitioner

2.1. Ved nyanlæg forstås i denne BV nye vejanlæg samt større ombygninger som har til formål at forbedre trafiksikkerheden eller som rykker vejkanten mod eksisterende beplantning.

2.2. Ved sikkerhedszonen forstås i denne BV et areal uden for køresporet fri for påkørselsfarlige genstande og udformet således, at et køretøj, der utilsigtet forlader køresporet, ikke vælter. Sikkerhedszonen kan beregnes som angivet i vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere i åbent land.

2.3. Påkørselsfarlig beplantning er beplantning, som ikke opfylder den europæiske standard for vejudstyrs eftergivelighed (EN 12767).

3. Placering af påkørselsfarlig beplantning

3.1. Ved nyanlæg af veje skal påkørselsfarlig beplantning placeres uden for sikkerhedszonen eller beskyttes med autoværn.

4. Dispensation

4.1. Vejdirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BV, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for bestemmelserne.

5. Ikrafttræden

5.1. Denne BV træder i kraft den 15. juli 2006.

5.2. Cirkulære nr. 17275 af 4. marts 1980 om vejregler for beplantning ophæves.

Vejdirektoratet, den 4. juli 2006

Per Clausen

/Jan Sørensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →