Legislator Case Law & Legislation
B20060175305 DK

Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål

27 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (27)

Bilag 1 Bilag 1 Kapitel 1 Kapitel 1 § 1. Bekendtgørelsen omfatter regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud efter lovens § 6 C, stk. 1, nr. 1, til støtte af ungdomsformål, som Dansk Kapitel 2 Kapitel 2 § 2. Det påhviler den økonomisk ansvarlige ledelse for den tilskudsmodtagende organisation at tilrettelægge bogføringen og formueforvaltningen i form Kapitel 3 Kapitel 3 § 3. Årsrapporten skal have følgende minimumsindhold Kapitel 4 Kapitel 4 § 4. Tilskud skal indtægtsføres i regnskabet i det år, de vedrører, hvilket normalt er udbetalingsåret. I en note, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, redegøres f § 5. Den af organisationens kompetente organ godkendte årsrapport, der skal være underskrevet af alle medlemmer af den økonomisk ansvarlige ledelse, s § 6. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af et kommunalt revisionsorgan. § 7. Revisor skal afgive en erklæring med høj grad af sikkerhed om de oplysninger, der danner grundlag for DUF’s behandling af ansøgning om tilskud. § 8. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af staten § 9. Revisionens omfang afhænger af organisationens administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af bety § 10. Der foretages revision i årets løb. Som led i revisionen undersøger revisor de eksisterende forretningsgange, herunder forretningsgangene vedrør § 11. Revisor skal indhente en tro og love erklæring fra organisationens bestyrelse eller tegningsberettede om, at regnskabet indeholder alle relevant § 12. Organisationen skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af organisationens årsrapport, samt for revisors vurd § 13. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltnin § 14. Den reviderede årsrapport forsynes med en påtegning, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne § 15. Revisor skal føre en revisionsprotokol. I revisionsprotokollen indføres oplysninger om, § 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2007 og har virkning for de regnskaber, der skal indsendes til DUF efter § 5. Den fulde tekst

Statutory Text (27 Articles)

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

Bilag 1

Bilag til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

Bilag 1

Bilag til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål

Dette bilag indeholder fire eksempler på tro- og loveerklæringer.

1) Eksempel 1 anvendes af alle tilskudsmodtagere sammen med én af de øvrige.

2) Eksempel 2 anvendes af ansøgere om generelt driftstilskud samt ansøgere om rådighedstilskud, gruppe A.

3) Eksempel 3 anvendes af ansøgere om rådighedstilskud, gruppe B.

4) Eksempel 4 anvendes af ansøgere om rådighedstilskud, gruppe C

Organisationer, der søger om rådighedstilskud, gruppe D, anvender den af eksempel 2-4, der stemmer overens med den ordning, hvis regler de søger på grundlag af.

Eksempel 1

Tro og love erklæring fra NN Organisationen

Bestyrelsens erklæring om årsregnskabet

Vedrørende årsregnskabet for 20xx

I forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for 20xx, der udviser et resultat på overskud, underskud yy kr. og en egenkapital på +- zz kr. skal vi bekræfte

at regnskabet os bekendt indeholder samtlige de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af resultatet af årets drift og den økonomiske stilling pr. 31. december 20xx. Der er os bekendt ikke siden statusdagen indtrådt begivenheder, som i væsentlig grad påvirker organisationens økonomiske stilling,

at vi ikke er bekendt med uregelmæssigheder i den interne kontrol og regnskabsmæssige forretningsgang og registreringssystemer eller andre uregelmæssigheder, som kunne have væsentlig indflydelse på regnskabet,

at organisationen har tegnet forsikringer i et sådant omfang, at organisationens aktiver og hele virksomhed skønnes rimeligt forsikringsdækket i skadessituationer,

at samtlige de i balancen viste aktiver er til stede, tilhører organisationen og er forsvarligt vurderet. Der er ikke foretaget pantsætninger eller anden sikkerhedsstillelse, der ikke fremgår af regnskabet,

at alle de økonomiske forpligtelser, der påhviler organisationen, er medtaget i regnskabet. Vi har ikke, ud over hvad der fremgår af regnskabet, kendskab til erstatningskrav, verserende eller mulige retssager eller andre eventualforpligtelser, såsom kautions-, garanti-, pensions- eller lignende forpligtelser, som væsentligt ville kunne påvirke organisationens økonomiske stilling.

.................... den ........ 20xx ...................................

Bestyrelsesformand eller tegningsberettede

Eksempel 2

Tro og love erklæring fra NN Organisationen

Bestyrelsens erklæring om tilskudsansøgning

I forbindelse med organisationens ansøgning til DUF pr. ........ 20xx om generelt driftstilskud eller rådighedstilskud, gruppe A, skal vi bekræfte

at organisationen opfylder samtlige de betingelser, der fremgår af DUF’s regler 1) for ydelse af generelt driftstilskud og rådighedstilskud, gruppe A, herunder kravene om organisationens tilskudsberettigelse, kravene i lokalforeningsdefinitionen og kravene i medlemsdefinitionen.

Vi skal således bekræfte,

at organisationen er selvstændig samt politisk og økonomisk uafhængig af andre organisationer m.v.,

at organisationen er kollektivt medlem af følgende landsorganisationer, der allerede modtager tilskud efter tips- og lottoloven

nn

NN,

at organisationen har en afgrænset medlemskreds, der har en sikret deltagerindflydelse,

at organisationen ikke foretager udlodning af overskud eller formue,

at organisationen har lokalforeninger i mindst 4 af de 5 landsdele.

at samtlige lokalforeninger er godkendt af landsorganisationen,

at af samtlige lokalforeninger består xx af mindst 7 medlemmer under 30 år,

at de samme lokalforeninger har en selvstændig økonomi og har eksisteret som lokalforening i landsorganisationen i hele det forud for ansøgningsåret afsluttede regnskabsår,

at de samme lokalforeninger har regelmæssige aktiviteter i overensstemmelse med organisationens struktur og vedtægter,

at af disse lokalforeninger er xx registreret i andre tilskudsberettigede landsorganisationer,

at der i følgende kommuner er etableret mere end én lokalforening

– i xx kommune er der yy lokalforeninger med henholdsvis aa, bb, og cc medlemmer under 30 år

– i vv kommune do

at organisationen ved udgangen af regnskabsåret 20xx havde i alt xx medlemmer, der lever op til kravene i medlemsdefinitionen, hvoraf yy var under 30 år.

at der ikke er medtaget medlemmer i udlandet, herunder i Grønland og på Færøerne,

at samtlige medlemmer ved indmeldelse skriftligt har tilkendegivet, at de vil være medlem,

at de samme medlemmer har betalt minimum 75 kr. i kontingent til organisationen eller en af dens lokalforeninger inden for det senest afsluttede regnskabsår,

at samtlige medlemmer har haft fulde medlemsrettigheder i det senest afsluttede regnskabsår, og

at samtlige oplysninger i denne erklæring kan dokumenteres.

.................... den ........ 20xx ...................................

Bestyrelsesformand eller administrativ leder

Eksempel 3

Tro og love erklæring fra NN Organisationen

Bestyrelsens erklæring om tilskudsansøgning

I forbindelse med organisationens ansøgning til DUF pr. ........ 20xx om generelt driftstilskud eller rådighedstilskud, gruppe B, skal vi bekræfte

at organisationen opfylder samtlige de betingelser, der fremgår af DUF’s regler 1) for ydelse af generelt driftstilskud og rådighedstilskud, gruppe B, herunder kravene om organisationens tilskudsberettigelse, kravene i lokalforeningsdefinitionen og kravene i medlemsdefinitionen.

Vi skal således bekræfte,

at organisationen er selvstændig samt politisk og økonomisk uafhængig af andre organisationer m.v.,

at organisationen er kollektivt medlem af følgende landsorganisationer, der allerede modtager tilskud efter tips- og lottoloven

nn

NN,

at organisationen har en afgrænset medlemskreds, der har en sikret deltagerindflydelse,

at organisationen ikke foretager udlodning af overskud eller formue,

at organisationen har lokalforeninger i mindst 4 af de 5 landsdele.

at der i det lokale arbejde er regelmæssige aktiviteter i overensstemmelse med organisationens struktur og vedtægter,

at organisationen ved udgangen af regnskabsåret 20xx havde i alt xx medlemmer, der lever op til kravene i medlemsdefinitionen,

at der ikke er medtaget medlemmer i udlandet, herunder i Grønland og på Færøerne,

at samtlige medlemmer ved indmeldelse skriftligt har tilkendegivet, at de vil være medlem,

at de samme medlemmer har betalt minimum 400 kr. i kontingent til organisationen eller en af dens lokalforeninger inden for det senest afsluttede regnskabsår,

at samtlige medlemmer har haft fulde medlemsrettigheder i det senest afsluttede regnskabsår, og

at samtlige oplysninger i denne erklæring kan dokumenteres.

.................... den ........ 20xx.................................

Bestyrelsesformand eller tegningsberettede

Eksempel 4

Tro og love erklæring fra NN Organisationen

Bestyrelsens erklæring om tilskudsansøgning

I forbindelse med organisationens ansøgning til DUF pr. ........ 20xx om generelt driftstilskud eller rådighedstilskud, gruppe C, skal vi bekræfte

at organisationen opfylder samtlige de betingelser, der fremgår af DUF’s regler 1) for ydelse af generelt driftstilskud og rådighedstilskud, gruppe C.

Vi skal således bekræfte,

at organisationen er selvstændig samt politisk og økonomisk uafhængig af andre organisationer m.v.,

at organisationen er kollektivt medlem af følgende landsorganisationer, der allerede modtager tilskud efter tips- og lottoloven

nn

NN,

at organisationen har en afgrænset medlemskreds, der har en sikret deltagerindflydelse,

at organisationen kan sandsynliggøre at have mindst 400 medlemmer/deltagere, og at mindst halvdelen heraf er under 30 år,

at organisationen ikke foretager udlodning af overskud eller formue,

at organisationen har lokalforeninger i mindst 4 af de 5 landsdele.

at der i det lokale arbejde er regelmæssige aktiviteter i overensstemmelse med organisationens struktur og vedtægter,

at organisationen ved udgangen af regnskabsåret 20xx havde i alt xx medlemmer/deltagere,

at der ikke er medtaget medlemmer/deltagere i udlandet, herunder i Grønland og på Færøerne,

og

at samtlige oplysninger i denne erklæring kan dokumenteres.

.................... den ........ 20xx.................................

Bestyrelsesformand eller tegningsberettede

1) Bekendtgørelse om ydelse af tilskud til samfundsengagerende ungdomsorganisationer samt retningslinier for initiativstøtte.

1) Bekendtgørelse om ydelse af tilskud til samfundsengagerende ungdomsorganisationer samt retningslinier for initiativstøtte.

1) Bekendtgørelse om ydelse af tilskud til samfundsengagerende ungdomsorganisationer samt retningslinier for initiativstøtte.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud efter lovens § 6 C, stk. 1, nr. 1, til støtte af ungdomsformål, som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) fordeler til ungdomsorganisationer efter regler, som er fastsat i medfør af § 6 C, stk. 2, 1. pkt., 1. led, i lov om visse spil, lotterier og væddemål (tips- og lottoloven) efter godkendelse af Tipsungdomsnævnet, og efter regler, som er fastsat i medfør af § 6 C, stk. 2, 1. pkt., 2. led, i tips- og lottoloven efter bemyndigelse af Tipsungdomsnævnet.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 2. Det påhviler den økonomisk ansvarlige ledelse for den tilskudsmodtagende organisation at tilrettelægge bogføringen og formueforvaltningen i form af registreringssystemer og procedurer, der opfylder vilkårene for ydelse af tilskud, jf. de i § 1 nævnte regler.

Stk. 2. Ved regnskabsårets afslutning udarbejder organisationens økonomisk ansvarlige ledelse en årsrapport. Den økonomisk ansvarlige ledelse er ansvarlig for, at regnskabet er retvisende.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 3. Årsrapporten skal have følgende minimumsindhold

1) Ledelsespåtegning og underskrifter af ledelsen ( den økonomisk ansvarlige ledelse ).

2) Revisionspåtegning, jf. § 14.

3) Ledelsesberetning med generelle oplysninger om organisationen og en kort redegørelse om anvendelsen af tilskuddene.

4) Oplysning om den anvendte regnskabspraksis. Foretages der ændringer i regnskabsprincipperne, skal regnskabet indeholde oplysning om begrundelse og virkning.

5) Resultatopgørelse.

6) Balance.

7) Til de enkelte regnskabsposter kan knyttes noter med supplerende oplysninger om regnskabsposterens indhold og specifikation.

8) Til regnskabsposten medlemskontingenter skal knyttes en note med oplysning om antal medlemmer ved regnskabsårets afslutning med angivelse af det samlede antal medlemmer, det samlede antal medlemmer under 30 år samt antal medlemmer henholdsvis i alt og under 30 år, der skal indgå i tilskudsgrundlaget i organisationens ansøgning til DUF om generelt driftstilskud eller rådighedstilskud.

9) Pengestrømsopgørelse.

Stk. 2. Modregning af indtægter og udgifter samt af aktiver og passiver må som hovedregel ikke foretages, men kan forekomme, hvis det medvirker til at øge regnskabets informationsværdi. Modregnede poster skal oplyses i noterne.

Stk. 3. Alle regnskabsbilag skal i overensstemmelse med bogføringsloven opbevares i 5 år fra udgangen af regnskabsåret og på begæring fremsendes til Dansk Ungdoms Fællesråd.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 4. Tilskud skal indtægtsføres i regnskabet i det år, de vedrører, hvilket normalt er udbetalingsåret. I en note, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, redegøres for de tilskud, der er modtaget i regnskabsåret og deres regnskabsmæssige placering.

Stk. 2. For etableringstilskud eller anlægstilskud skal regnskabet eller noten hertil, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, udvise tilbagebetalingsforpligtelsens omfang, og på hvilke ejendomme forpligtelsen hviler.

Stk. 3. Tilbagebetalingsforpligtelsen vedrørende etableringstilskud eller anlægstilskud skal optages i regnskabet som langfristet gæld.

Stk. 4. For etableringstilskud eller anlægstilskud skal regnskabet eller noten hertil, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, udvise den opgjorte egenudnyttelse for året, de seneste tre års egenudnyttelse (for lejrpladser dog de seneste fem års egenudnyttelse) samt en beskrivelse af metoden for opgørelsen af egenudnyttelsen.

Stk. 5. For tilskud, der skal anvendes til bestemte formål, skal regnskabet, eventuelt i en note, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, belyse, om tilskuddet er anvendt til det givne formål.

Stk. 6. Det skal fremgå af regnskabet, eventuelt i en note, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, hvis organisationen i regnskabsåret har modtaget driftstilskud fra tipsmidlerne ud over de midler, der er fordelt af DUF.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 5. Den af organisationens kompetente organ godkendte årsrapport, der skal være underskrevet af alle medlemmer af den økonomisk ansvarlige ledelse, samt forsynet med revisionspåtegning, jf. § 14, og bilagt en kopi af revisionsprotokollen, jf. § 15, stk. 4, skal indsendes til DUF i forbindelse med indgivelse af ansøgning om generelt driftstilskud eller rådighedstilskud.

Stk. 2. Har organisationen modtaget støtte og ikke ansøger om nyt tilskud, skal regnskab mv., som anført i stk. 1, indsendes senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 3. Hvis revisor har taget forbehold eller afgivet supplerende oplysninger, vurderer DUF, efter evt. indhentet yderligere redegørelse hos organisationens den økonomisk ansvarlige ledelse, om forbeholdet er så væsentligt, at regnskabet ikke kan godkendes.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 6. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af et kommunalt revisionsorgan.

Stk. 2. I tilfælde af revisorskift skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grunden til fratrædelsen. Bestyrelsen for organisationen skal underrette DUF om skiftet og oplyse grunden hertil.

Stk. 3. Regnskab for tilskud under 100.000 kr. kan revideres af en ikke revisionsuddannet person, dog kan DUF kræve, at regnskab for initiativstøtte revideres af en regnskabskyndig person eller en statsautoriseret eller registreret revisor. Revisionen udføres efter reglerne i § 8, stk. 2, §§ 11 - 12 og § 14, stk. 1.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 7. Revisor skal afgive en erklæring med høj grad af sikkerhed om de oplysninger, der danner grundlag for DUF’s behandling af ansøgning om tilskud.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 8. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og nærmere præciseret i stk. 2 og §§ 9 - 15.

Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved driften af de organisationer, der er omfattet af regnskabet.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 9. Revisionens omfang afhænger af organisationens administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 10. Der foretages revision i årets løb. Som led i revisionen undersøger revisor de eksisterende forretningsgange, herunder forretningsgangene vedrørende registrering af tilskudsudløsende faktorer med henblik på at påse, om den interne kontrol er betryggende. Ud over systemrevision udfører revisor i nødvendigt omfang substansrevision. Revisionen udføres som udgangspunkt ved stikprøvevise undersøgelser. Uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn indgår i revisionen og foretages mindst 1 gang om året.

Stk. 2. Ved den afsluttende revision påses det, at årsrapporten er opstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i denne bekendtgørelse, og at den ikke indeholder væsentlige fejl og mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med forudsætningerne for de givne tilskud, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Stk. 3. Ved forvaltningsrevisionen undersøges det, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved organisationens forvaltning. Revisionen udføres med udgangspunkt i organisationens oplysninger i årsrapporten til tilskudsyder om mål og opnåede resultater samt om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Stk. 4. For organisationer, der modtager generelt driftstilskud eller rådighedstilskud efter en særaftale med DUF, skal revisor påse, at organisationen overholder bestemmelserne i de indgåede særaftaler.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 11. Revisor skal indhente en tro og love erklæring fra organisationens bestyrelse eller tegningsberettede om, at regnskabet indeholder alle relevante oplysninger, og at organisationen opfylder samtlige tilskudsbetingelser, herunder kravene om organisationens tilskudsberettigelse, kravene i lokalforeningsdefinitionen og kravene i medlemsdefinitionen. Der henvises til eksemplet i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 12. Organisationen skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af organisationens årsrapport, samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Organisationen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udøvelsen af sit hverv.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 13. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give organisationens bestyrelse meddelelse derom samt påse, at bestyrelsen inden 3 uger giver DUF meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere DUF. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.

Stk. 2. Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at fortsættelse af driften er usikker af økonomiske eller andre grunde.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 14. Den reviderede årsrapport forsynes med en påtegning, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. For revisorer efter § 6, stk. 1, skal påtegningen opfylde den for revisor gældende erklæringsbekendtgørelse. Forbehold og eventuelle supplerende oplysninger skal fremgå af påtegningen.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 15. Revisor skal føre en revisionsprotokol. I revisionsprotokollen indføres oplysninger om,

1) hvilke revisionsarbejder der er udført og resultatet heraf,

2) væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende organisationens bogholderi, regnskabsvæsen eller interne kontrol,

3) alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger,

4) den udførte forvaltningsrevision. Specielt oplyses om revisors undersøgelse af samt vurdering og konklusioner vedrørende sparsommelighed, produktivitet og effektivitet samt om dispositioner uden for organisationens formål, samt

5) foretagne uanmeldte kasse- og beholdningseftersyn, særlige kontrolarbejder, afgivelse af særlige beretninger, rådgivning eller assistance.

Stk. 2. Det skal i protokollen til årsrapporten oplyses,

1) om revisor opfylder lovgivningens habilitetsbestemmelser,

2) om revisor under revisionen har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om,

3) om revisor anser regnskabet aflagt efter lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelse samt i overensstemmelse med god regnskabsskik, og

4) om tilskud fordelt af DUF er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og om tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med de anførte betingelser i de gældende tilskudsregler.

Stk. 3. Er der ydet etableringstilskud eller anlægstilskud til organisationen, skal det af revisionsprotokollen særskilt fremgå, at betingelserne for etableringstilskud eller anlægstilskud, jf. § 4, stk. 2 - 4, er opfyldt.

Stk. 4. Revisionsprotokollerne for det pågældende regnskabsår underskrives af alle medlemmer af den økonomisk ansvarlige ledelse og en kopi heraf indsendes af organisationen til DUF sammen med den påtegnede årsrapport.

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2007 og har virkning for de regnskaber, der skal indsendes til DUF efter § 5.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 15 af 11. januar 1999 om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål som ændret ved bekendtgørelse nr. 336 af 27. maj 1999 ophæves, men reglerne heri finder dog anvendelse for regnskabsaflæggelsen og revisionen for 2006 og tidligere år.

Undervisningsministeriet, den 21. december 2006

P.M.V.

Jesper Rasmussen

Afdelingschef

/Henning Kraiberg Knudsen

Bekendtgørelse 2006 1753 Valid

Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål

I medfør af § 7 B, i lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr.464 af 18. maj 2006, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →