Legislator Case Law & Legislation
B20060174405 DK

Bekendtgørelse om anmeldelsesordningen efter naturbeskyttelseslovens § 19 b og skovlovens § 17

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 2006 1744 Historic

§ 1. I medfør af naturbeskyttelseslovens § 19 b, stk. 1, skal der i internationale naturbeskyttelsesområder inden iværksættelse af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 2 til naturbeskyttelsesloven, bortset fra de i naturbeskyttelseslovens § 19 b, stk. 3, nævnte tilfælde, gives skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen med henblik på, at kommunalbestyrelsen foretager en konsekvensvurdering af aktivitetens virkning på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger.

Stk. 2. Tilsvarende skal der i medfør af skovlovens § 17, stk. 1, i internationale naturbeskyttelsesområder gives skriftlig meddelelse til Skov- og Naturstyrelsen inden iværksættelse af de aktiviteter, som er nævnt i bilag 1 i skovloven, bortset fra de i § 17, stk. 2, nævnte tilfælde, med henblik på, at Skov- og Naturstyrelsen foretager en konsekvensvurdering af aktivitetens virkning på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger.

Bekendtgørelse 2006 1744 Historic

§ 2. Inden myndigheden beslutter om, der skal reageres på den modtagne meddelelse, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 b, stk. 4, og skovlovens § 17, stk. 3, skal myndigheden foretage en vurdering af, om aktiviteten i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Stk. 2. Hvis myndigheden vurderer, at der er behov for at foretage en nærmere vurdering af aktiviteten, herunder at indhente yderligere oplysninger, inden myndigheden nærmere kan konsekvensvurdere den anmeldte aktivitet, træffer myndigheden afgørelse herom inden udløbet af den fastsatte 4 ugers frist, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 b, stk. 4, og skovlovens § 17, stk. 3.

Bekendtgørelse 2006 1744 Historic

§ 3. Viser myndighedens nærmere konsekvensvurdering, at aktiviteten vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, skal myndigheden inden udløbet af fristen efter naturbeskyttelseslovens § 19 b, stk. 4, og skovlovens § 17, stk. 3, bringe naturbeskyttelseslovens §§ 19 c - 19 f, henholdsvis skovlovens §§ 18 - 21 i anvendelse med henblik på at afbøde skaden.

Stk. 2. Aktiviteter, der er nævnt i bilag 2 til naturbeskyttelsesloven og bilag 1 til skovloven, kan ikke anses for at være begrundet i bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art.

Bekendtgørelse 2006 1744 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2007

Miljøministeriet, den 14. december 2006

Connie Hedegaard

/Jens Peter Simonsen

Bekendtgørelse 2006 1744 Historic

Bekendtgørelse om anmeldelsesordningen efter naturbeskyttelseslovens § 19 b og skovlovens § 17 1)

I medfør af § 19 b, stk. 6, og § 71, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004 som ændret ved lov nr. 567 af 24. juni 2005, og § 17, stk. 5, § 43 og § 46, stk. 2, i lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove som ændret ved lov nr. 1571 af 20 december 2006, fastsættes

Bekendtgørelse 2006 1744 Historic

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36), og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF - habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →