Bekendtgørelse om sammensætning af det nationale råd for lægers videreuddannelse
Statutory Text (4 Articles)
§ 1. Det nationale råd for lægers videreuddannelse skal rådgive myndighederne i spørgsmål om lægers videreuddannelse.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for rådets virksomhed.
§ 2. Det nationale råd for lægers videreuddannelse består af en af Indenrigs- og Sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen udnævnt formand, af formændene for de regionale råd for lægers videreuddannelse, og af 14 medlemmer, der udnævnes af Sundhedsstyrelsen således
1) 1 medlem efter indstilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
2) 1 medlem udnævnes direkte af Sundhedsstyrelsen,
3) 1 medlem efter indstilling fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,
4) 3 medlemmer efter indstilling fra Danske Regioner,
5) 3 medlemmer efter indstilling fra Dansk Medicinsk Selskab, repræsenterende henholdsvis de medicinske, de kirurgiske og de tværgående specialer,
6) 4 medlemmer efter indstilling fra Den Almindelige Danske Lægeforening, heraf 1 fra Foreningen af Speciallæger, 1 fra Foreningen af Yngre Læger, 1 fra Praktiserende Lægers Organisation,
7) 1 fakultetsmedlem efter indstilling fra de sundhedsvidenskabelige fakulteter.
Stk. 2. For hvert medlem udpeges en suppleant, der kan indtræde, når det pågældende medlem har forfald.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1365 af 20. december 2000 om sammensætning af det nationale råd for lægers videreuddannelse ophæves samtidig.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 21. december 2006
Lars Løkke Rasmussen
/John Erik Pedersen
Bekendtgørelse om sammensætning af det nationale råd for
lægers videreuddannelse
I medfør af § 33, stk. 5, i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, fastsættes