Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og andre ydelser
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 525 af 18. juni 2003 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og andre ydelser, som ændret ved § 1 i bekendtgørelse nr. 1188 af 8. december 2005, foretages efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension følgende ændringer
1. § 10 affattes således
»§ 10. Kommunen indberetter en gang om måneden det samlede ATP-bidrag, der skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver enkelt ydelsesmodtager. Indberetningen sker til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om et indkomstregister og under de i § 9, stk. 1, nævnte særskilte SE-numre.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Indtræder kommunens indberetningspligt til indkomstregisteret forud for den 1. januar 2008, træder § 10, som affattet ved § 1, nr. 1, i nærværende bekendtgørelse, i kraft på tidspunktet for indberetningspligten til indkomstregisteret efter de af skatteministeren herom fastsatte regler.
Stk. 3. Træder kommunens indberetningspligt til indkomstregisteret i kraft senere end den 1. januar 2007 og tidligere end 1. januar 2008, foretages indberetningen efter stk. 2 tillige på SKATs årlige oplysningsseddel for kalenderåret 2007 efter hidtil gældende regler. Dette gælder dog ikke, hvis kommunen senest samtidig med den første indberetning til indkomstregisteret foretager indberetning til SKAT efter hidtil gældende regler for perioden fra 1. januar 2007 og frem til den første indberetning til indkomstregisteret.
Beskæftigelsesministeriet, den 14. december 2006
Claus Hjort Frederiksen
/Kirsten Brix Pedersen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og andre ydelser