Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Medicinpriser og leveringsforhold
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 875 af 17. august 2006 om Medicinpriser og leveringsforhold foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således
»I medfør af § 75, § 77, stk. 2, § 78, stk. 1, 2 og 4, § 80, stk. 2, § 81, stk. 3, § 82, stk. 2, og § 104, stk. 2 i lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler, og § 150, stk. 3, i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1556 af 20. december 2006, fastsættes:«
2. § 10, stk. 1, affattes således
»§ 10. På baggrund af underretninger fra mindst én fuldsortimentsgrossist i medfør af § 9, stk. 1, fastsætter Lægemiddelstyrelsen straks en ny tilskudspris på grundlag af forbrugerprisen for den billigste lægemiddelpakning i tilskudsgruppen, der ikke er i leveringssvigt, jf. dog stk. 2.«
3. I § 10 indsættes som stk. 2
» Stk. 2. Hvis en billigere lægemiddelpakning igen kan leveres efter at have været i leveringssvigt i samme prisperiode, genberegnes tilskudsprisen ikke på grundlag af forbrugerprisen på den billigere lægemiddelpakning, medmindre grundlaget for den aktuelle tilskudspris er en C-pris, jf. § 2, stk. 5.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 14. december 2006
Lars Løkke Rasmussen
/Paul Schüder
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Medicinpriser og leveringsforhold