Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelser til lægdommere og vidner m.v.
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til lægdommere og vidner m.v., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1180 af 15. december 2000, foretages følgende ændringer
1. § 1 affattes således
» § 1. Der tilkommer nævninger, domsmænd og andre lægdommere 1.100 kr. for hver dag og 120 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet.
Stk. 2. Der tilkommer børnesagkyndige dommere, jf. § 170, stk. 1, i lov om social service og sagkyndige retsmedlemmer 2.400 kr. for hver dag og 120 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet.
Stk. 3. Har sagens behandling strakt sig over et længere tidsrum, kan rettens formand undtagelsesvis tillægge lægdommere som nævnt i stk. 1 og stk. 2 en særlig godtgørelse, såfremt den pågældendes deltagelse i sagens behandling har påført ham et tab, som væsentligt overstiger det i stk. 1 og stk. 2 nævnte vederlag.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
Domstolsstyrelsen, den 14. december 2006
Adam Wolf
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelser
til lægdommere og vidner m.v.