Legislator Case Law & Legislation
B20060149105 DK

Bekendtgørelse om tilskud til ernæringspræparater

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 2006 1491 Valid

§ 1. Gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer har ret til tilskud til ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.

Bekendtgørelse 2006 1491 Valid

§ 2. Tilskud til ernæringspræparater til gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer er betinget af, at ernæringspræparaterne er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Tilskud ydes endvidere til lægeordinerede MCT-produkter, som er særlige fedtstoffer, der bruges af patienter, som absorberer feststoffer (triglycerider) ufuldstændigt.

Stk. 3. Tilskud ydes herudover til nødvendige remedier til indtagelse af ernæringspræparater via sonde.

Bekendtgørelse 2006 1491 Valid

§ 3. Tilskud er betinget af, at lægen ved ordination anvender en blanket udformet af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, jf. dog stk. 2. Ordinationen har gyldighed i op til 6 måneder.

Stk. 2. Tilskud ydes også til ernæringspræparater, hvor lægens ordination sker telefonisk. Ved telefonisk ordination skal lægen angive de oplysninger, der er krævet ved skriftlig ordination.

Bekendtgørelse 2006 1491 Valid

§ 4. R egionsrådet yder et tilskud på 60 pct. af den sikredes udgift til ernæringspræparatet.

Stk. 2. Regionsrådet yder endvidere et tilskud på 60 pct. af den sikredes udgift til nødvendige remedier til indtagelse af ernæringspræparater via sonde. Til ernæringspumper ydes alene tilskud til den sikredes udgift til leje af pumpen.

Stk. 3. Tilskud ydes med samme beløb til gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede.

Stk. 4. De nærmere vilkår for udbetaling af tilskud fastsættes i overenskomst indgået i medfør af sundhedslovens § 227, stk. 1.

Bekendtgørelse 2006 1491 Valid

§ 5. Personer, der har ret til ydelser i praksissektoren i medfør af EF-retten eller internationale aftaler, har under ophold her i landet ret til tilskud til ernæringspræparater på samme vilkår som gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer.

Stk. 2. Ved EF-retten eller internationale aftaler forstås Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og den dertil knyttede forordning (EØF) nr. 574/72 om gennemførelse af forordning nr. 1408/71, aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer.

Bekendtgørelse 2006 1491 Valid

§ 6. Virksomheder, der til Sundhedsstyrelsen anmelder et nyt ernæringspræparat til godkendelse som tilskudsberettiget, betaler et gebyr på 4.350 kr. (grundbeløb 2007-niveau). Ved samtidig eller efterfølgende anmeldelse af smagsvarianter og identiske produkter, der forhandles under forskellige navne, betales 1.100 kr. (grundbeløb 2007-niveau).

Stk. 2. Grundbeløbene, jf. stk. 1, reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste med 5 delelige beløb.

Bekendtgørelse 2006 1491 Valid

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 531 af 18. juni 2003 om tilskud efter sygesikringsloven til sondeernæring og andre ernæringspræparater m.m.

Stk. 3. Indtil Regionernes Lønnings- og Takstnævn har udarbejdet den i § 3, stk. 1, nævnte blanket, anvendes den af Sygesikringens Forhandlingsudvalg udarbejdede blanket.

Stk. 4. Indtil der er indgået en overenskomst i medfør af sundhedslovens § 227, stk. 1, henvises til evt. overenskomst indgået i medfør af sygesikringslovens § 26, stk. 2, jf. § 4, stk. 4.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 14. december 2006

Lars Løkke Rasmussen

/Jane Andersen

Bekendtgørelse 2006 1491 Valid

Bekendtgørelse om tilskud til ernæringspræparater

I medfør af § 159 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →